Ferie er helt speciel ting, vi skal værne om. Både fordi vores forfædre kæmpede en brag af en kamp for at få den indført, men også fordi den, hvis vi vælger at bruge den rigtigt, gør utroligt meget godt for os mennesker.
Ferie er indbegrebet i at give slip på arbejdsmæssige tunge byrder. Selvfølgelig er du en mor eller far, søn eller datter med ansvar, selvom der er ferie. Men du gør dig selv en stor tjeneste ved ikke at have for store krav krav til dig selv eller give dig i kast med krævende opgaver i din ferie. Hold nu ordentligt ferie, når du har ferie. Det længes din krop og sind så inderligt efter.
Tag din ferie seriøst
Det er vigtigt du holder ferie, når du holder ferie, hvad enten du ligger på en sandstrand på Mallorca eller bestiger Empire State Building. Hvis ikke du får koblet fuldstændig af, kommer du tilbage igen på arbejdet og til hverdagen frustreret. Frustreret over at du igen finder hverdagen uoverkommelig, fordi du ikke nåede bare at få slappe helt af, da du endelig havde ferie.
Du har ikke været nok i ro og i en afslappende tilstand til at din krop og sind har fået genskabt ny energi og overskud. Det er virkelig trist. For mens alle så vender glade tilbage på arbejdet motiveret til at levere og give den en skalle, sidder du og længes efter ferie, ingen forventninger og intet pres.
Gode idéer til, hvad du kan lave i din ferie
Det handler ikke om at have udrettet alt muligt sejt eller prestigefyldt i din ferie. Besøgt den by eller det sted, have løbet det løb eller cyklet den rute. Lad vær med at tænke for meget på de store ting, du egentligt gerne ville opnå, hvis ikke arbejdet eller rollen som forældre eksempelvis krævede så meget tid.
Det at svinde ind i et univers, det bringer dig i sådan en rolig stemning. Du skal helt derud, hvor du kan gå rundt overalt ubekymret og fredfyldt. F.eks. er det en god ide at gå i gang med at læse. Eller gå i gang med at samle et puslespil, bygge noget eller male et billede. En simpel og måske unyttig opgave, men ikke unyttig for dig og din indre ro.
Vi er heldige med i Danmark, at alle har krav på ferie
Vi er så heldige i Danmark med at have krav på ferie. Det kæmpede vores forfædrer for, da det var umuligt at holde arbejdskræfterne oppe uden en fridag i ny og næ. Det må vi ikke sætte over styr i et samfund, hvor det er prestigefyldt at nå så meget på så kort tid, og hvor de sociale medier påvirker til følelsen af ikke at være god nok, fordi andre opnår så meget. I dit arbejdsliv skal du huske, at du har krav på ferie. Arbejdsmarkedsstyrelsen har tjek på alle de rettigheder, du har krav på i forhold til den branche, du befinder dig hos. De vil altid hjælpe og støtte dig, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du føler dig uretfærdigt behandlet.