Uddannelsespålæg er en relativt ny indsats i den danske lovgivning, som skal hjælpe unge mennesker videre i livet. Som udgangspunkt har det til formål at hjælpe unge mennesker til at vælge og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dog kan der være mange aspekter, som gør et uddannelsespålæg forskelligt fra person til person.
Her kan du læse mere om, hvad et uddannelsespålæg er, hvem der kan få et, og hvordan de forskellige trin af et uddannelsespålæg typisk hænger sammen.
Hvad er et uddannelsespålæg?
Uddannelsespålæg er ligesom en jobplan, og faktisk erstatter det den gamle jobplan for unge. Frem for at finde et relevant arbejde, så har uddannelsespålægget til formål at finde en relevant og realistisk uddannelse, som kan påbegyndes og gennemføres.
Uddannelsespålægget bruges til at stille krav til personer, som har søgt om uddannelseshjælp (Økonomisk understøttelse). I dag forholder det sig nemlig sådan, at unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.
Hvem kan få et uddannelsespålæg?
Du kan få et uddannelsespålæg, hvis du ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse og har søgt om økonomisk støtte fra din kommune. For at få udbetalt din uddannelseshjælp skal du påbegynde og gennemføre en uddannelse eller gennemgå de afklarende aktiviteter, som kan ruste dig til dette.
I dag skelnes der mellem tre forskellige grupper af ansøgere og indsatsen, som uddannelsespålægget omfatter, er forskellig for de tre grupper. Når du tager kontakt til kommunen i forbindelse med din ansøgning om uddannelseshjælp, så vil de vurdere, hvilken gruppe du hører til i. Du kan læse mere om de tre forskellige grupper, og hvilke krav et uddannelsespålæg betyder for dem, herunder.
Åbenlyst uddannelsesparate
Hvis du bliver erklæret åbenlyst uddannelsesparat, så betyder det, at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse med det samme. Der vurderes således ikke, at du har nogen nævneværdige faglige eller sociale barrierer for at tage en uddannelse. Hvis du er åbenlyst uddannelsesparat skal du således hurtigst muligt i gang med en relevant uddannelse, som du realistisk kan gennemføre.
Indtil du starter på din uddannelse, skal du så vidt muligt forsørge dig selv. Hvis du ikke har mulighed for at forsørge dig selv, kan du arbejde for din uddannelseshjælp gennem det, som kaldes nytteindsats. Denne type arbejde vil bestå af samfundsnyttige opgaver, som du kan varetag i din kommune – det kan for eksempel være at hjælpe til med små praktiske opgaver på en uddannelsesinstitution eller at besøge plejehjemsbeboere.
Hvis du har en periode, inden du kan begynde på din uddannelse, kan du med fordel også bruge tiden på at forberede dig lidt på at komme tilbage på skolebænken. For eksempel vil det måske være relevant for dig at tage nogle onlinekurser, der kan styrke grundlæggende kompetencer inden for eksempelvis Office-pakken, inden den erhvervskompetencegivende uddannelse påbegyndes. Det kan nemlig øge succesraten på uddannelsen, at du er ekstra godt klædt på.
Uddannelsesparate
Hvis du erklæres uddannelsesparat, så vurderes det, at du med den rette støtte og de relevante ressourcer vil kunne påbegynde en relevant erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et år. Indbefattet i denne vurdering er desuden en formodning om, at du kan gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår, når du kommer dertil.
Kommunen vil i dette tilfælde igangsætte en indsats, som kan ruste dig og gøre dig helt klar til uddannelse. Hvis du vurderes uddannelsesparat, vil dit uddannelsespålæg således danne rammerne for samarbejdet mellem dig og din kommune, og du skal derfor leve op til de krav, som udformes i indsatsen for at være berettiget til uddannelseshjælp.
Hvis du har faglige vanskeligheder og for eksempel ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, så kan din kommune vælge at tilbyde dig skrive-, regne- eller læsekurser, alt efter hvor dine vanskeligheder er. Det er vigtigt at huske på, at alle indsatser bliver individuelt tilrettelagt. Du har derfor også selv indflydelse på, hvordan dit uddannelsespålæg bliver udformet, hvis du erklæres uddannelsesparat.
Aktivitetsparate
Hvis du erklæres aktivitetsparat skyldes det en vurdering fra din kommunes side om, at du endnu ikke er parat til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse barrierer vil typisk skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige årsager, og kan også være en kombination af de tre.
Aktivitetsparate vurderes at behøve ekstra hjælp og støtte i længere tid end ét år, før en uddannelses kan påbegyndes og med rimelighed forventes at kunne gennemføres. Det er dog vigtigt at huske, at uddannelse stadigvæk er endemålet for personer, som erklæres aktivitetsparate.
Hvis du bliver vurderet aktivitetsparat, kan kommunen tilbyde dig forskellige indsatser, som vil udgøre dit uddannelsespålæg. Det kan for eksempel bestå af læse-, skrive- og regnekurser, men kan også bestå af brobygning på en uddannelsesinstitution eller virksomhedspraktik. Du kan også få tilbudt en mentor, hvis din kommune vurderer, at denne ordning vil kunne give dig relevant støtte og hjælp til at blive uddannelsesparat.
Hvilke trin findes der i et uddannelsespålæg?
Som nævnt ovenfor vil uddannelsespålæg blive tilrettelagt individuelt, og der vil blive taget hensyn til din unikke situation, inden der stilles krav. Dog kan man stadig tale om generelle trin, som alle med et uddannelsespålæg skal igennem. De trin ser nogenlunde sådan her ud:
Trin 0: Du skal blive uddannelsesparat. Hvis du ikke er dette i forvejen, skal du følge tilrettelagte indsatser for at nå hertil. Det kan både være faglige, sociale og helbredsmæssige indsatser.
Trin 1: Du skal finde uddannelser, der vil være både relevante for dig at tage og realistiske at gennemføre. Du skal selv finde forskellige uddannelser, som du kunne tænke dig at tage og derefter prioriterer dem. Typisk kan du diskutere denne proces med din sagsbehandler og måske veje forskellige uddannelser mod hinanden for at finde den bedste til dig.
Trin 2: Du skal søge om optagelse på én eller flere af de uddannelser, som du har fundet. I de fleste tilfælde vil der være tale om en skriftlig og ganske kort ansøgning. Hvis du søger ind på en uddannelse, som kræver en ungdomsuddannelse (For eksempel HF eller STX), vil du typisk også skulle sende karakterudskrifter og eksamensbeviser.
Trin 3: Du skal påbegynde din uddannelse og fuldføre den. De fleste kommuner vil yde hjælp og støtte i overgangen til din nye uddannelse. Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvad et uddannelsespålæg er, hvem det gælder for, og hvordan det typisk udfolder sig.