Arbejdsmarkedsstyrelsen var en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, men arbejdsmarkedsstyrelsen eksisterer faktisk ikke længere under denne betegnelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen blev oprettet i 1989 og havde til formål at udføre og opfølge en koordineret beskæftigelsespolitisk indsats i både kommunerne og regionerne. I 2014 blev arbejdsmarkedsstyrelsen nedlagt til fordel for den nye styrelse under beskæftigelsesministeriet ved navn Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I denne artikel kan du læse mere om, hvad den nye arbejdsmarkedsstyrelse er, og hvilke indsatser de arbejder med.
Den nye arbejdsmarkedsstyrelse: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er således den nye arbejdsmarkedsstyrelse. Faktisk er det en sammenlægning af de to tidligere styrelser: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
De har i dag ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats og forsørgelsesydelser samt international rekruttering. Deres fire kerneopgaver består af:
- videns generering og formidling
- politikudvikling
- implementering, styring og tilsyn
- borger- og virksomhedsservice.
Nedenfor kan du læse om nogle af de forskellige konkrete indsatser, som denne styrelse foretager i Danmark i dag.
Indsatser for ledige
Den nye arbejdsmarkedsstyrelse har i dag en lang række indsatser, der har til formål at hjælpe flest mulige borgere i uddannelse eller arbejde, hvis de står uden beskæftigelse. Dette gøres både for at sikre, at den enkelte har et meningsfyldt liv, men også at samfundsøkonomien hænger sammen både i dag og i fremtiden.
Jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)
En af de vigtigste indsatser, som den nye arbejdsmarkedsstyrelse har igangsat, er Jobrettet Voksen- og Efteruddannelse, også forkortet VEU. VEU-indsatsen går kort sagt ud på at ruste ledige til at indtræde eller komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette gøres hovedsageligt ved at tilbyde kompetencer og kurser til ledige, som ønsker at opkvalificere sig – enten generelt eller til en særlig stilling eller branche.
Der findes mange forskellige uddannelsesmuligheder inden for denne indsats. For eksempel kan der tilbydes korte og jobrettede AMU-kurser. AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og er en type efteruddannelse til både faglærte og ufaglærte medarbejdere fra private og offentlige virksomheder. Derudover kan der gennem denne indsats tilbydes erhvervsuddannelser og forberedende voksenuddannelser (også kaldet FVU). FVU indebærer typisk grundlæggende kurser i dansk, engelsk, matematik og IT.
Under VEU indsatsens findes også mere midlertidige ordninger, som har til formål at opkvalificere ledige. Der er tildelt økonomiske puljer i denne del af indsatsen til særligt fire punkter:
- at støtte ufaglærte og faglærte med at få en erhvervsuddannelses grundforløb
- at give tilbud om erhvervsuddannelse som del af jobrotationsforløb
- at give adgang til kortere erhvervsrettede kurser for jobparate kontanthjælpsmodtagere
- at give adgang til opkvalificering for ledige med hensigtserklæring om ansættelse i et område, hvor der er mangel på arbejdskraft
Ydelser
Den nye arbejdsmarkedsstyrelse har også ansvar for økonomiske ydelser, som er direkte rettet mod at understøtte forskellige typer af beskæftigelsesledighed. Ydelserne indebærer dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse osv. Den mest almindelige type ydelse ved ledighed er dagpenge.
Dagpengeordningen i Danmark er et sikkerhedsnet for personer, som bliver ledige enten efter endt uddannelse eller efter at have arbejdet. Der er særlige krav, som der skal opfyldes for, at du kan modtage dagpenge. De vigtigste betingelse er, at din ledighed ikke er selvforskyldt (dvs. at du ikke har sagt op) og at du er medlem af en a-kasse. En a-kasse er en slags arbejdsløshedsforsikring, som du betaler til hver måned, og som udbetaler arbejdsløshedsydelse (dagpenge), hvis du pludselig bliver ledig. Hvis du er i arbejde, men ikke er medlem af en a-kasse, kan det således være en god idé at overveje at få mere information om de danske a-kasser og melde dig ind i en, der passer til din branche.
Hvis du bliver ledig uden at være medlem af en a-kasse, vil du kunne få kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Kontanthjælp kan du søge om, hvis du ikke kan forsørge dig selv og din familie. Hvis du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du være berettiget til uddannelseshjælp. Dette er en finansiel ydelse, du kan modtage, mens du forbereder dig på at komme i gang med en relevant og realistisk uddannelse, der kan gøre dig klar til arbejdsmarkedet igen.
Virksomhedsrettede redskaber
Den nye arbejdsmarkedsstyrelse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har også indsatser, der er rettet mod selve virksomhederne. De har primært til formål at understøtte virksomhederne med at aktivere ledige i samfundet. Nogle af de større indsatser på denne front er job med løntilskud og virksomhedspraktik. Dem kan du læse mere om lige herunder.
Job med løntilskud
I Danmark har ledige som udgangspunkt ret til at blive aktiveret og altså hjulpet videre, hvis de ikke har nogen beskæftigelse. Som en del af denne ret er job med løntilskud blevet udformet som en konkret indsats. Formålet med denne indsats er at give ledige nye erfaringer og kontakter, som kan give dem bedre forudsætninger for at finde arbejde fremover. Hvis du bliver ansat med løntilskud, betyder det, at du ansættes på almindelige overenskomstmæssige vilkår, men at din nye arbejdsgiver modtager et tilskud til din løn fra det offentlige.
Som ledig kan du blive ansat med løntilskud både i private og offentlige virksomheder. Der findes forskellige regler for job med løntilskud alt efter, hvilken gruppe du hører til. Ledige som erklæres aktivitetsparatekan for eksempel være et halvt år i et løntilskudsjob, hvilket på baggrund af en konkret vurdering efterfølgende kan forlænges med op til 12 måneder. Ledige der erklæres jobparatekan til gengæld kun være højst fire måneder i denne ordning hos offentlige virksomheder og seks måneder hos private virksomheder.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er en anden indsats fra den nye arbejdsmarkedsstyrelse, som har til hensigt at opkvalificere ledige. Det primære formål med virksomhedspraktik er at bringe den ledige tættere på enten job eller uddannelse.
En virksomhedspraktik kan foregå både hos offentlige og private virksomheder. Ved aftale om virksomhedspraktik skal der aftales et præcist formål med aktiviteten for den ledige, og dette skal typisk omfatte en ambition om efterfølgende at ansætte den ledige som ordinær lønmodtager i virksomheden. Det er således ikke meningen, at virksomheder blot skal udnytte ledige i praktik som gratis arbejdskraft.
Som borger modtager du din ydelse fra det offentlige (for eksempel dagpenge eller uddannelseshjælp), mens du er i virksomhedspraktik, og du får således ikke løn af virksomheden, mens du er i praktik. En virksomhedspraktik kan dog være en glimrende måde at opbygge et professionelt netværk og blive klogere på en branche, du gerne vil have job inden for. Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvad arbejdsmarkedsstyrelsen er i dag og hvad deres indsatser går ud på i dag.