Digitale jobs|

Væksten i handel på nettet har skabt stor efterspørgsel efter digital talent. Digital talent kommer i mange forskellige kategorier. Nogle har talent for at programmere tekniske løsninger bag en webshop. Andre er gode til at lave flotte brugerflader for webshops, mens en helt tredje gruppe specialiserer sig i digital markedsføring, hvor det gælder om at trække besøgende til en bestemt hjemmeside.

Flere og flere virksomheder har behov for hjælp til at blive synlig på internettet. Det er dog langt fra alle der har råd til at have en dedikeret medarbejder til det. Derfor står valget mellem at ansætte en fast eller bruge bureau eller freelancer til de digitale opgaver.

I denne artikel angriber vi emnet fra den anden vinkel. Fra den digitale medarbejders synspunkt. Skal man gå efter fast ansættelse eller freelance opgaver?

Fokus på ét projekt eller mange forskellige?

Et godt udgangspunkt er at vurdere, om du selv har det bedst med fuld fokus på ét bestemt projekt, som så kan få din fulde opmærksomhed, eller du godt kan lide meget alsidighed og forskellige opgaver.

Ifølge Nicolai Søren som freelance webdesigner er det netop det unikke i de enkelte opgaver, som er særligt tiltalende. “Jeg ser det som en spændende faglig udfordring, hver gang jeg bliver involveret i et nyt projekt. To opgaver er aldrig helt éns.”

En fastansættelse giver til gengæld en helt anden mulighed for at komme i dybden med alle aspekter af din virksomheds digitale ansigt udadtil – om det så drejer sig om en webshop eller andet. For nogle vil dette dog blive for ensformigt.

Hvis du godt kan lide bedre adspredelse og mere forskelligartede opgaver, så er det oplagt at overveje at prøve dig selv af som freelance arbejder. Her kommer du til at tilbyde din arbejdskraft i netop den rolle bestemte virksomheder har behov for assistance til.

Begge muligheder kræver alsidige evner. Som fastansat vil du i små og mellemstore virksomheder ofte komme til at stå for alt lige fra søgemaskineoptimering og online annoncering til vedligehold og udvikling af den digitale tilstedeværelse. Som freelancer kan du selv vælge at specialiserer dig indenfor bestemte specialiserede nicher eller tilbyde din assistance mere allround. En niche kunne være konverteringsoptimering eller søgemaskineoptimering – for bare at nævne et par stykker.

Sikring og stabilitet i indkomst

En anden måde at gribe beslutningen an på er at se nærmere på de økonomiske implikationer i begge muligheder. Som fastansat har du en fast løn og der bliver indbetalt til ferie og pension hver måned. Som freelancer skal du selv sørge for at huske at spare op til pension og ferie.

Det er meget et temperaments spørgsmål, hvad der passer den enkelte bedste. Vil du gerne være sikret din løn hver måned, så du ved hvad du har at gøre med i det daglige, eller har du det fint med at der kan være store udsving i din indtjening alt efter hvor mange opgaver du får ind?

Det er en god ide at overveje denne problematik før du springer ud i et freelancer-eventyr. Det kommer bag på mange, hvor meget det kan betyde mentalt at have de store udsving. Omvendt kan du være dygtig at få mange faste kunder, så du får et relativt stabilt flow af opgaver.

Overvej at kontakte andre aktive freelancers for at høre om deres erfaringer. Mange deler glædeligt ud af erfaringer fra egen karriere, så vær ikke bange for at række ud.

Comments are closed.

Close Search Window