Danmark er inddelt i fem regioner. Regionerne varetager mange opgaver, som er vigtige for samfundet, herunder sundhedsvæsenet og regional kollektiv trafik. Der er i alt ca. 135.000 ansatte i regionerne.
Her kan du læse om regionernes opgaver, historien bag regionerne og om forholdet mellem regioner og kommuner. Du kan også læse om, hvordan regionerne støtter det danske erhvervsliv gennem fokus på erhvervsuddannelser til unge.
Historien bag de danske regioner
De danske regioner blev oprettet den 1. januar 2007 som en del af Strukturreformen. Under Strukturreformen blev den offentlige sektor i Danmark omlagt. De tidligere 271 kommuner i landet blev lagt sammen til de nuværende 98 kommuner. De 13 amtskommuner blev erstattet af de nuværende fem regioner. Regionerne overtog en del opgaver, der tidligere havde hørt ind under amterne.
De fem regioner er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Regionerne er offentlige myndigheder med en politisk ledelse. Hver region ledes af et folkevalgt regionsråd, og den politiske leder i regionsrådet er regionsrådsformand.
Hvilke opgaver varetager de danske regioner?
Regionerne varetager opgaver indenfor følgende områder:
- Sygehusvæsenet med sygehusene og psykiatri, samt praktiserende læger og speciallæger
- Regional udvikling vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, uddannelse, beskæftigelse og kultur
- Regionens trafikselskab
- Institutioner for udsatte unge og grupper med særlige behov
- Råstofkortlægning og råstofplanlægning
- Jordforurening
De danske regioners hovedopgaver er sundhedsvæsenet, specialtilbud til socialt udsatte og handicappede, samt udarbejdelse af strategier for regional udvikling.
Regionerne udarbejder helhedsorienterede strategier for den fremtidige udvikling. De omfatter blandt andet balancen mellem by og land, velfungerende infrastruktur og kollektiv trafik, et grønt bæredygtigt samfund og let adgang til gode uddannelser.
Regionerne har ansvaret for regionale busser og lokalbaner. Gennem de regionale strategier for vækst og udvikling har regionerne fokus på at understøtte den kollektive trafik. Den kollektive trafik er vigtig for erhvervsudvikling, fordi den giver en bedre bevægelighed af arbejdskraften.
De danske regioner har ansvar for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser. Derved skal de sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i alle fem regioner.
Regionerne og privatpraktiserende behandlere
De danske regioner har ansvaret for de nære sundhedstilbud. Udover den almene lægepraksis og speciallæger er der en række privatpraktiserende behandlere. Der er tale om fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger og fodterapeuter, der fungerer som mindre selvstændige erhvervsdrivende virksomheder. Nogle af disse områder er fuldt finansieret af regionerne, og andre får tilskud.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår aftaler med de enkelte faglige organisationer og behandlere. Aftalerne handler om, hvilke ydelser de privatpraktiserende skal levere, og hvilket honorar de får for det.
Herudover kan de privatpraktiserende tilbyde andre ydelser, som regionerne ikke betaler for eller giver tilskud til. Det er fastsat i sundhedsloven, hvor der er egenbetaling, og hvilke behandlingsformer der helt eller delvist dækkes af regionerne.
Forholdet mellem regionerne og kommunerne i Danmark
Danmarks 98 kommuner er fordelt på de fem regioner. Kommunerne varetager de fleste af de opgaver, der er direkte rettet mod borgerne, som for eksempel folkeskoler, børnepasning, ældrepleje, biblioteker, musikskoler og sportsfaciliteter.
Tidligere var det også kommunerne, der havde ansvar for at udbetale familieydelser som børnetilskud, børne- og ungeydelse, børnebidrag mv., samt folkepension, førtidspension, barselspenge og boligstøtte. I perioden 2012 – 2013 overgik ansvaret for disse områder til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen.
Læs her mere om Udbetaling Danmark.
De opgaver, som regionerne varetager, kræver et større befolkningsgrundlag end kommunernes. Samtidig er det opgaver, som lettere løses decentralt. Med andre ord yder kommunerne offentlig service til borgerne, mens regionerne har en central rolle i forbindelse med sygehusvæsenet og regional udvikling.
Organisationen Danske Regioner
Danske Regioner er en interesseorganisation og en arbejdsgiverorganisation for regionerne og de ansatte i regionerne. Organisationen blev dannet af de fem regioner i 2006. Den er ledet af en politisk valgt bestyrelse, som afspejler mandatfordelingen mellem partierne på landsplan.
Danske Regioner varetager regionernes interesser både nationalt og internationalt. Det er dens mål at skabe de bedst mulige rammer for, at regionerne kan levere en høj kvalitet og effektivitet. Blandt andet bistår den med hjælp ved forhandlinger af overenskomster og aftaler.
Organisationen arbejder også for, at medarbejdere og ledere har et godt arbejdsmiljø. De regionale arbejdspladser har nogle udfordringer på arbejdsmiljøområdet. Danske Regioner arbejder sammen med en række forskellige aktører på at løse udfordringerne vedrørende de ansattes arbejdsmiljø. Herudover udarbejder de information til de regionale arbejdspladser, hvor de formidler den nyeste viden om arbejdsmiljø.
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse
De danske regioner understøtter gennem de regionale udviklingsstrategier den politiske målsætning om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.
Hvis vi skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte, er det nødvendigt, at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor arbejder regionerne på at gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for de unge.
De danske regioner arbejder for, at mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse skal være bedre. Geografisk skal der være bedre adgang til uddannelserne, så de unge ikke får for lang transporttid. Store afstande og lang transporttid skal ikke være en hindring for, at unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor skal uddannelsernes grundforløb rykkes tættere på de unge i alle dele af landet.
Herudover skal der være mulighed for, at de unge kan bo på eller ved erhvervsskolerne, og her skal være et godt studiemiljø. Desuden er det vigtigt, at de unge på en erhvervsfaglig uddannelse sikres en praktikplads.
Regionale udfordringer kræver regionale løsninger
For at danske virksomheder kan have gode vilkår for vækst, er det nødvendigt, at der er arbejdskraft til rådighed med de rette kompetencer. Ifølge prognoser vil der i stigende grad være mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, mens der vil være et overskud af ufaglærte.
Mangel på kompetent arbejdskraft går ud over virksomhedernes produktivitet og deres internationale konkurrenceevne. Det kræver et samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder at løse dette problem. Regionerne arbejder på at kortlægge de regionale behov for kompetencer, og derefter sætte ind med uddannelsestilbud og kompetenceudvikling.Hver enkelt region har sine egne udfordringer med hensyn til beskæftigelse, erhvervsudvikling og kompetenceudvikling. Derfor er der brug for regionale løsninger for at sikre, at virksomhederne har mulighed for at ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer.