Landsorganisationen i Danmark eller LO, som den også populært blev kaldt, var en fælles fagorganisation for 17 danske fagforbund, der tog vare på politiske opgaver og overenskomstmæssige problematikker.
LO var det faglige modstykke til arbejdsgiverforeningen DA (Dansk Arbejdsgiverforening), der i dag repræsenterer 23.000 virksomheder indenfor en række forskellige brancher som f.eks. industri, handel, transport, service og byggeri.
LO’s historie
I 1896 dannede en stor sammenslutning kaldet Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket var med til at tvinge fagforbundene i retning af en konstruktion som LO.
I starten var der dog stor modvilje blandt de enkelte fagforbund, fordi de stod til at opgive deres selvstændighed. Alligevel stod det dog klart, at de var nødsaget til at skabe et modstykke til DA. Den erkendelse resulterede i at De Samvirkende Fagforbund (DSF) blev grundlagt to år efter DA i 1898 med Jens Jensen som formand, og i 1958 skiftede DSF navn til LO efter det svenske forbillede – Landsorganisationen i Sverige.
Der var 17 medlemsforbund i LO, der hver havde mellem ca. 300 og 300.000 medlemmer. I 2014 var lige over en million lønmodtagere organiseret i et forbund under LO. De 17 medlemsforbund inkluderede alt fra håndværksfag, til artister og spillerforbund – en sammenslutning af sportsudøvere indenfor forskellige sportsgrene, hvis hverdage i stedet for organiseret lønarbejde primært indeholder højintens træning, hvilket du kan læse mere om her.
De 17 medlemsforbund under LO var:
- Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark
- Dansk Artistforbund (DAF)
- Dansk EL-Forbund
- Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund
- Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet
- Dansk Jerbaneforbund (DJF)
- Dansk Metal
- Fagligt Fællesforbund (3F)
- FOA – Fag og Arbejde
- Fængselsforbundet i Danmark
- HK/Danmark
- Hærens Konstabel og Korporalforening
- Håndbold Spiller Foreningen
- Malerforbundet i Danmark
- Fødevareforbundet NNF
- Socialpædagogernes Landsforbund (SL)
- Spillerforeningen (SPF)
- Teknisk Landsforbund (TL)
I april 2018 godkendte LO og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) grundlæggelsen af en ny hovedorganisation, der fik navnet ”Fagbevægelsens Hovedorganisation”, hvilket senere fik forkortelsen FH. Siden januar 2019 har FH været en realitet, hvilket har betydet, at de grundlæggende organisationer, LO og FTF, ikke længere eksisterer.
Hvad var LO’s opgaver?
LO gav de mange forbund en fælles stemme, hvilket især har gjort en forskel i kommunikationen med Folketinget, Regeringen og EU. LO deltog ligeledes i trepartsforhandlinger, når det kome til lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, og ligeledes havde LO til opgave at afgive høringssvar til lovgivning der havde med velfærdsområdet at gøre.
Samtidig indgik LO i hovedaftaler og revidering af de samme aftaler med arbejdsgiverorganisationerne, og ligeledes koordinerede de overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgiverforeninger og lønmodtagerforbund.
LO’s juridiske afdeling havde til opgave at repræsentere medlemsforbundene, hvis de involveredes i sager i arbejdsretten, og samtidig ydede LO juridisk bistand til de enkelte forbund, i tilfælde hvor forbundene ønskede hjælp til bistand på konkrete områder.
Sidst men ikke mindst repræsenterede LO medlemsforbundene internationalt. Hvilket betød, at LO var medlemsforbundenes repræsentant i internationale arbejdstagerorganisationer som den Nordiske Faglige Sammenslutning (NFS), den Europæisk Faglige Sammenslutning (EFS) og International Faglig Sammenslutning (IFS).
Hvem har stået i spidsen for LO?
Den øverste myndighed i LO udgjordes af kongressen, der samledes hvert 4 år. Kongressens opgave var at vælge en formand og to næstformand, der i de efterfølgende fire år skulle stå i spidsen for LO.
På den sidste kongres inden LO’s ophør i 2015 valgte kongressen LO’s første kvindelige formand, der stod i spidsen for LO fra 2015 og frem til LO’s ophør i 2018.
Ligesom i mange af medlemsforbundene var de udpegede formænd i LO ofte af arbejderbaggrund, hvilket betyder, at listen over LO’s formænd og næstformænd har inkluderet malere, snedkere, billedskærere, lagermedarbejdere, blikkenslagere og kontorassistenter.
Nedenstående er en liste over LO’s formænd fra begyndelsen i 1898 og frem til LO’s ophør i 2015:
- 1898-1903: Jens Jensen (Maler)
- 1903-1909: Christian Martin Olsen (Snedker)
- 1909-1929: Carl F. Madsen (Skomager)
- 1929-1936: Vilhelm Nygaard (Cigarmager)
- 1937-1938: Christian Jensen (Cigarmager)
- 1939-1939: Knud V. Jensen (Billedskærer)
- 1939-1942: Laurits Hansen (Arbejdsmand)
- 1943-1967: Eiler Jensen (Lagerarbejder)
- 1967-1982: Thomas Nielse (Former)
- 1982-1987: Knud Christensen (Blikkenslager)
- 1987-1996: Finn Thorgrimson (Specialarbejder)
- 1996-2007: Hans Jensen (Blikkenslager)
- 2007-2015: Harald Børsting (Fiskeriarbejder)
- 2015-2018: Lizette Risgaard (Kontorassistent)
Det Danske Arbejdsmarked
”Den danske model” var en hjørnesten i LO’s arbejde. I modsætning til mange andre lande, hvor arbejdsmarkedet styres af en stram lovgivning, så bygger det danske arbejdsmarkedssystem på et selvstyre mellem organisationer for arbejdsgivere og arbejdstagere. Kort fortalt betyder den danske model, at arbejdsgivere og arbejdstagere frivilligt forhandler alle forhold om arbejds- og lønforhold.
Ideen om at forhandlingsparterne på arbejdsmarkedet selv drøfter og udarbejder aftaler omkring de mest væsentlige spørgsmål, opstod med Septemberforliget i 1899. Senere blev septemberforliget til Hovedaftalen, der populært kaldes arbejdsmarkedets grundlov.
Det danske arbejdsmarked er på den måde kendetegnet ved, at der er mindre politisk indblanding, da der ikke lovgives på arbejdsmarkedets centrale områder, fordi det er organisationerne og ikke Folketinget, der forhandler aftalerne.
Til trods for den mindre politiske involvering på området, betyder det dog ikke, at det er foregået helt uden politisk indblanding. Indtil midten af 1990’erne udpegede Socialdemokratiet f.eks. to medlemmer til LO’s forretningsudvalg, og på samme tid havde LO to medlemmer siddende i Socialdemokratiets forretningsudvalg.
Selv efter ophøret af den strukturelle sammenhæng mellem LO og Socialdemokratiet, arbejdede de to institutioner forsat tæt sammen frem til LO’s ophør i 2018.
Hvordan ser LO ud i dag?
Siden januar 2019 har LO og FTF været samlet i FH, hvilket har gjort, at de to organisationer nu tæller 79 fagforbund, hvoraf de 17 medlemsforbund fra LO alle stadig er medlem.
På den stiftende kongres vedtog medlemmer ti forskellige værdier, der definerer det politiske værdisæt, der ligger til grund for FH’s arbejde:
- Den enkelte kan selv. Sammen skaber vi mere.
- Alle mennesker har lige værdi.
- Alle mennesker skal have et godt livsgrundlag.
- Alle mennesker har ret til udvikling og medbestemmelse i deres arbejdsliv.
- Alle mennesker har ret til et sundt og sikkert arbejdsliv.
- Alle skal have lige muligheder i livet.
- Alle skal tage ansvar for velfærdssamfundet.
- Alle mennesker har ret til balance mellem arbejde og familieliv.
- Alle har ret til at leve i et samfund med muligheder.
Lizette Risgaard, der var den første kvindelige formand for LO, og sad fra 2015 til 2018, har siden stiftelsen af FH været den første formand for FH.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Stiftenblog.dk.