Dansk Arbejdsgiverforening, der i daglig tale kaldes DA, er en dansk organisation. DA er hovedorganisationen for 14 arbejdsgiverforeninger, og DA har til opgave at repræsentere og assistere sine medlemmer i en lang række opgaver, der har med løn- og arbejdsforhold på det private arbejdsmarked at gøre.
DA’s medlemmer består af over 23.000 virksomheder, der fungerer indenfor industri, handel, transport, service og byggeri, og udover opgaverne der har med medlemmerne at gøre, driver DA også Egelund Slot, der bruges som konferenceejendom.
DA’s historie
I 1896 var tanken om et organiseret samarbejde mellem en stor gruppe arbejdsgivere ved at modnes, og efter strejken på Frederiksholms Teglværker i februar 1896, skred en række arbejdsgivere til handling. Direktøren for Frederiksholms Teglværker, Vilhelm Køhler, gik sammen med Entreprenørforeningens formand, Niels Andersen, i et forsøg på at sikre en ensartet optræden på arbejdsgiversiden. De to mænd stiftede ”Arbejdsgiverforeningen af 1896”.
I 1899 ændredes organisationens navn til ”Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening”, og i 1919 ændredes navnet en sidste gang til ”Dansk Arbejdsgiverforening”, der stadig benyttes den dag i dag.
DA udgøres af en række mindre arbejdsgiverorganisationer. DA’s medlemmer er:
- Asfaltindustrien / Drivkraft Danmark
- Dansk Byggeri
- Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- Dansk Textil & Beklædning
- Danske Malermestre
- Danske Mediers Arbejdsgiverforening
- DI – Organisation for erhvervslivet (benævnt DIO I og DIO II)
- Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland
- Grakom Arbejdsgivere
- Horesta Arbejdsgiver
- Danske Rederier
- SAMA (Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark)
- TEKNIQ (Installatørernes Organisation)
Hvem har stået i spidsen for DA?
DA har haft en lang række af formænd siden starten i 1896. Listen over formænd tæller både etatsråd, oldermænd, direktører, bogtrykkere, ingeniører, civilingeniører, fabrikanter, konsulenter og koncernchefer. På den måde står formandskabet i kontrast til formandskabet i LO, der historisk er udgjort af arbejdere.
Nedenfor er en kronologisk liste over formænd i DA fra begyndelsen i 1896 og frem til i dag.
- 1896-1907: Niels Andersen (Etatsråd)
- 1907-1911: Kaspar Rostrup (Oldermand)
- 1911-1920: S.C. Hauberg (Direktør)
- 1920-1932: Hans Langkjær (Bogtrykker)
- 1932-1938: Julius Madsen (Ingeniør)
- 1938-1941: Esper Eising (Murermester)
- 1941-1945: T.K. Thomsen (Civilingeniør)
- 1945-1955: Hans L. Larsen (Fabrikant og formand for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring)
- 1955-1960: Ejnar Thorsen (Civilingeniør)
- 1960-1970: Svend Heineke (Fabrikant)
- 1970-1977: Leif Hartwell (Direktør og bogtrykker)
- 1977-1983: Jens Thorsen (Direktør)
- 1983-1988: Benned Hansen (Direktør)
- 1988-1992: Poul Hedegaard (Direktør og civilingeniør)
- 1992-1995: Niels Laurits Thygesen (Koncernchef)
- 1995-2003: Niels Fog (Direktør og købmand)
- 2003-2010: Jørgen Vorsholt (Seniorkonsulent)
- 2011-2018: Torben Dalby Larsen (Administrerende direktør og ansvarshavende redaktør)
- 2018-nu: Lisbeth Dalgaard Svanholm (Direktør).
Hvilke har været de største konflikter på arbejdsmarkedet?
I årene 1880 – 1899 var det danske arbejdsmarked præget af mange konflikter og strejker, og samtidig blev strejkerne mere koordinerede, hvilket hænger sammen med, at det blev almindeligt at fagforbundenes generalforsamlinger skulle forhåndsgodkende arbejdsnedlæggelsen.
I 1885 tager en lang og bitter konflikt sin begyndelse i den københavnske jernindustri. Jernfabrikanterne vil ikke acceptere at skulle indgå kollektive overenskomster med såvel faglærte smede som ufaglærte arbejdsmænd. Fagforeningerne lider egentlig et nederlag, når det kommer til forholdene på området og lønforbedringer, men det er alligevel en art sejr for fagbevægelsen. Jernfabrikanterne tvinges nemlig til at indgå en overenskomst med fagforeningen, sejren bliver nemlig, at arbejdsgiverne må anerkende, at arbejderne frit organiserer sig.
Arbejdernes organisering leder til en organisering af arbejdsgiverne, der tager formen af Dansk Arbejdsgiverforening.
Efter jernlockouten i 1885 ser det danske arbejdsmarked en lang række store konflikter, der blandt andet indbefatter:
- Jernlockouten i København i 1885
- Storlockouten i 1899
- Typografkonflikten i 1908
- Ny storlockout i 1925
- 5 ugers lockouten i 1936
- Arbejdsmandsstrejken i 1946
- 1956-konflikten i 1956
- Konflikt i jernindustrien og transportområdet 1961
- Storkonflikt på DA/LO-området i 1973
- Storkonflikt på DA/LO-området i 1985
- Storkonflikt på DA/LO-området i 1998, der populært kaldes ”gærkonflikten”, da mange danskere hamstrede gær.
I løbet af de sidste år, er Coronakrisen en af de største problematikker DA ligesom resten af Danmark har stået overfor. DA har løbende arbejdet for at afdække krisens indvirkning på beskæftigelsesområdet, samtidig med at DA har assisteret og repræsenteret arbejdsgivere i forhandlinger om hjælpepakker, samtidig med at DA og FH har samarbejdet om forslag til at hjælpe den danske økonomi på vej videre.
Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring
DA har været med til at grundlægge en lang række organisationer og firmaer. Blandt dem er Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, der blev grundlagt i d. 15. januar 1899. Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring er siden sin grundlæggelse fusioneret mage gange, senest med Topdanmark.
Formålet for en privat forsikring er ofte at kompensere for skader eller erstatte bortkomne genstande ved brand eller indbrud, hvilket betyder, at du efter f.eks. en brand kun behøver at søge inspiration til boligen som her. Arbejdsgiverens Ulykkesforsikring er dog en anden størrelse.
Formålet var for danske arbejdsgivere at overtage det ansvar, som den danske ulykkesforsikringslovgivning pålagde dem. Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring var opdelt i seks afdelinger med selvstændige regnskaber, der dog hæftede solidarisk.
Hvad er DA’s lønstatistik?
I 1907 etablerede hovedbestyrelsen i DA ”Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale”. Afdelingens opgave var at udarbejde en lønstatistik, og opgaven blev varetaget under ledelse af A. Høyer, cand.mag. i matematik.
Indenfor blot ti år henvendte det nuværende Danmarks Statistik sig til DA, med henblik på at gennemgå og blåstemple DA lønstatistik. Denne blåstempling sikrede kvaliteten af lønstatikken, og er en af grundene til, at lønstatistikkerne siden har dannet grundlag for overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.
Hvad er Arbejdsgiveren og Agenda?
I 1900 udgav Dansk Arbejdsgiverforening første nummer af bladet ”Arbejdsgiveren. Det sidste nummer af samme blad udkom i maj 1994. I løbet af sin levetid modtog bladet en række priser fra den danske fagpresse, blandt andet for gennemførslen af en stærk redaktionel fornyelse i 1988.
Den dag i dag udgives ”Arbejdsgiveren” ikke. I stedet udgiver DA nyhedsbrevet ”Agenda”, der har til mål at styrke og lede den arbejdsmarkedspolitiske debat Danmark gennem analyse og journalistisk. Agenda overtog pladsen efter ”Arbejdsgiveren” i 1994 og har siden været blandt de mest citerede nyhedsbreve i Danmark.Agendas primære målgruppe er journalister, politikere, embedsmænd, forskere i arbejdsmarkedsforhold og andre, der er interesserede i den arbejdsmarkedspolitiske debat. I de første år blev Agenda udgivet i tryk hver anden torsdag, men den dag i dag findes den kun i en digital version.
Denne artikel er produceret sammen med Tre gode grunde.