Arbejdsrelateret|

Når du skal stifte virksomhed, er det vigtigt, at du vælger den rigtige selskabsform. Som udgangspunkt kan du vælge mellem personlig virksomhed og kapitalselskab. Herunder følger tre gode råd til at vælge den rigtige virksomhedsform.

Før du stifter virksomhed, skal du finde ud af, hvilken form for virksomhed du vil vælge. Der findes som udgangspunkt personlige virksomheder og kapitalselskaber. Vælger du en personlig virksomhed, hæfter du med din personlige formue, mens du har begrænset hæftelse i et kapitalselskab.

Herunder kan du læse mere om, hvilke overvejelser du bør gøre dig, før du vælger virksomhedsform. Der findes mange forskellige former for virksomheder, du kan stifte, og dit valg bør afhænge af, hvilken risiko du vil løbe, hvor meget du vil investere i virksomheden, og hvor store ambitioner du har.

#1: Hvilken risiko er du villig til at løbe?

I et kapitalselskab er der krav om, at du skal indskyde en startkapital, før du kan stifte virksomhed. Til gengæld opnår du begrænset hæftelse, når du indskyder et startkapital. Det betyder, at du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem.

Du skal derfor overveje, om du vil løbe den risiko, det unægteligt er, når du stifter en personlig virksomhed. Hvis der er tale om en mindre virksomhed, som ikke risikerer at opbygge gæld eller blive sagsøgt, kan du vælge en personlig virksomhed.

#2: Hvor meget startkapital har du?

Når du skal stifte virksomhed, skal du blandt andet overveje, hvor meget startkapital du er villig til bruge. Hvis du ikke har noget startkapital, kan du kun starte en personlig virksomhed som enkeltmandsvirksomheden, interessentskabet eller en personligt ejet mindre virksomhed.

I et anpartsselskab skal du indskyde 40.000 kr., mens kravet for et aktieselskab er 400.000 kr. Opret ApS nemt, hurtigt og sikkert, hvis du ønsker begrænset hæftelse med lavt krav om startkapital. Start et A/S, hvis du ønsker at vise kunder, leverandører og samarbejdspartnere, at du har en stærk kapital i virksomheden.

#3: Hvor store ambitioner har du?

Hvis du har store ambitioner på vegne af din virksomhed, bør du vælge et kapitalselskab. Ikke alene opnår du begrænset hæftelse, men du har også mulighed for lukrative fordele, når det kommer til virksomhedens overskud

I en personlig virksomhed bliver du beskattet på baggrund af personskatten, medmindre du gør brug af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Det undgår du med et kapitalselskab, hvor du kan opspare overskuddet mod at betale selskabsskat, som kun er på omkring 20%.

Comments are closed.

Close Search Window