Arbejdsrelateret|

Den generelle levealder i Danmark stiger, vi bliver sundere og lever længere, og som følge heraf, så har Danmarks politikere flere gange besluttet at hæve pensionsalderen. 

Men i Danmark får man jo folkepension, så er der egentlig nogen grund til at du selv skal spare op til pension? 

Det korte svar er ja, hvis du vil vide mere om hvorfor, så læs med her.

Ingen kender fremtiden

I dag kan ældre borgere gå på pension når de er ca. 68 år gamle, men er du født efter 1979, så ser det lige nu ud til at du først kan gå på pension når du er 72. 

Men det er blot sådan det ser ud lige nu, nye regler kan hurtigt blive vedtaget, og pensionsalderen kan hæves yderligere. 

Ingen kender fremtiden, så hvis du selv vil være med til at bestemme hvornår du skal på pension, så kan det være en god ide at spare op selv. 

Kan kroppen holde til det?

Selvom du sandsynligvis kommer til at leve længere end tidligere generationer, og du måske også vil være sundere, kan din krop så holde til at arbejde når du er over 70?


Det kan være svært at svare på, for det afhænger jo både af dit job, og hvor godt du passer på den, men også af dine gener og andre faktorer. 

Har du brug for at trække dig fra arbejdsmarkedet før du når pensionsalderen så kan en pensionsopsparing være din redning.

Har du råd til det

Allerede nu taler man om at det beløb folkepensionister i Danmark får er for lavt. 

Man skulle selvfølgelig gerne være relativt gældfri, og man kan måske også få boligforsikring og andre ydelser som folkepensionist, men hvordan det ser ud om 30-50 år kan være svært at spå om. 

Har du råd til at leve for en folkepension der ikke bliver højere end nu, men måske lavere, eller vil du foretrække at have noget sparet op? 

Så bør du helt sikkert også overveje en pensionsopsparing.

Der findes mange måder at spare op på

Opsparing er ikke bare opsparing. Der findes flere måder du kan gøre det på. 

Du kan f.eks. investere i aktier, udnytte din friværdi i huset, udnytte de skattefradrag der er ved at oprette forskellige typer af pensionsopsparinger og meget mere. 

Uanset hvilken model du vælger, så er det vigtigt at komme hurtigt i gang. Jo før jo bedre.  Hvis du er i tvivl, så kan du få hjælp til pensionsopsparing lige her.

Comments are closed.

Close Search Window