Næsten alle danskere har 2 poster der fylder meget i deres budget. Vi har vores lån, og så har vi madposten.
Det er ofte ikke madposten vi tænker mest over, for vi skal jo have mad på bordet. Men derfor bør vi måske alligevel tænke noget mere over vores købemønstre, så vi kan handle en smule mere fornuftigt ind. Måske vi på den måde kan få råd til en god bøf sidst på måneden, frem for at spise havregryn eller pasta med ketchup hver dag.
Undgå de dumme impulskøb
Når du gerne vil spare penge på madbudgettet, så er det altid godt at undgå de dumme impulskøb, som du godt kunne have undværet. Det lyder måske lidt dumt, men en nem måde hvorpå, at du kan undgå rigtig mange af disse køb er, ved ikke at handle ind når du er meget sulten. Er du sulten, så er du tilbøjelig til, at putte alt for meget i vognen og også en del af de usunde og unødvendige varer.
Gode tilbud er værd at gå efter
Vi ved jo godt, at det er smartere at gå efter de gode tilbud, frem for at handle ind til normalpriserne. Men det er bare alt for tit, at vi glemmer at undersøge hvor de gode tilbud er. Mange mennesker har en favorit butik og handler derfor i den butik meget oftere, uden der er kigget på priserne i de andre nærliggende butikker.
Gør dig selv og din økonomi den tjeneste, at kigge tilbudsaviserne igennem, inden du skal ud og lave dine indkøb.
Får du ikke tilbudsaviserne i din fysiske postkasse, så er der faktisk kommet flere gode apps og hjemmesider, hvor du lynhurtigt kan se ugens tilbud i dit område.
Tilbud betyder ikke, at du går på kompromis med kvaliteten. For en Kærgården smør til 10 kr. smager nøjagtig magen til en Kærgården smør til 20 kr.
Lav madplaner
Der er næsten ikke noget der lyder mere kedeligt end madplaner, men der er faktisk flere mærkbare fordele i netop en madplan.
Hvis du laver madplan til en uge af gangen, så er det altså kun én gang om ugen du skal gå reklamerne igennem og planlægge menuen. Det kommer til at spare dig for meget tid, i stedet for at planlægge og handle ind måske hver eller hver anden dag.
Det er også nemmere at udnytte de tilbud der kommer med storkøb, for så kan du nemt overskue og planlægge menuen efter de gode tilbud.
Så madplaner er med til at spare både tid og penge.
Dog kan det være svært at kun handle én gang om ugen, og stadig have friske råvarer når vi kommer til dag 6 og 7.
Men vil du nøjes med den ene ugentlig indkøbstur, så vil det måske være en super god tilføjelse at benytte en af de mange måltidskasse leverandører. De leverer friske råvarer direkte hjem til dig, og deres måltidskasser indeholder alt det du skal bruge. Så der bliver ingen madspild, og du kan stadig klare ugens indkøb på én gang.
En af leverandørerne af måltidskasser er Aarstiderne, og her kan du nemt vælge om du vil have aftensmad til 3-4 eller 5 dage. Du går bare ind og vælger det antal dage du ønsker mad til, og til hvor mange personer der skal bespises.
Få dage senere modtager du måltidskassen med friske og dejlige råvarer, samt en tydelig instruks på, hvordan maden skal tilberedes.
Tilbered større portioner
Når du nu forhåbentlig laver en god madplan, så kan du slå to fluer med et smæk og lave dobbelt portioner.
Med dobbelt portioner kan du handle større ind, og derved udnytte bedre tilbud som mængderabat osv.
Enten bruges portion nr. 2 til aftensmad dagen efter, til madpakker eller til fryseren, så du har en færdigmad klar til en uge, hvor du ikke handler stort.
Køb kun de nødvendige varer. Med den rette tilberedning, så kan mange af de ”billige” varer fra discountkæderne smage nøjagtig ligeså godt, som de varer du køber i de dyrere supermarkeder.
At spare penge på ens madbudget, handler i langt de fleste tilfælde om sund fornuft!