Arbejdsrelateret|

Hvis du har besluttet dig for at lukke din virksomhed, så kan det nemt og hurtigt gøres online. Der er dog få regler, du skal være opmærksom på, så lukningen foretages korrekt.

Hvordan lukker du en virksomhed?

Der findes 3 måder, hvorpå du kan lukke din virksomhed. Enten ved betalingserklæring, likvidation eller tvangsopløsning. Både betalingserklæring og likvidation er frivillige beslutninger, hvorimod tvangsopløsning er påtvunget.

I denne artikel beskrives kun lukning med betalingserklæring, som er den mest simple måde at lukke virksomhed på. Vælges denne metode, kan det hele klares online fx gennem Legal Desk. 

Krav til lukning med betalingserklæring

Ved at benytte sig af en betalingserklæring, så skal der laves et juridisk dokument, der indeholder en erklæring fra virksomhedens ejere om, at virksomheden ønskes opløst. Denne erklæring skal underskrives af alle ejere, hvorefter den indsendes til Erhvervsstyrelsen, som registrerer virksomhedens lukning.

Der er enkelte krav for at kunne benytte en betalingserklæring. Der skal der være enighed blandt alle ejere, og så skal virksomheden være et kapitalselskab (ApS eller A/S), som ikke må have gæld til kreditorer eller det offentlige.

Gæld til kreditorer

Skylder din virksomhed stadig penge til kreditorer, så er det ikke muligt at lukke virksomheden med betalingserklæring. Her er der både tale om forfalden og uforfalden gæld. Det betyder, at alle lånte penge i virksomheden skal være tilbagebetalt, før du kan modtage en betalingserklæring. Så snart gælden er betalt og driften i virksomheden er stoppet, har virksomheden ikke flere forpligtelser. Hvis der til gengæld stadig er aktiver i virksomheden, overføres og fordeles disse blandt ejerne.

Gæld til det offentlige

Udover gæld til kreditorer, så skal al gæld til det offentlige, herunder skat og moms, også være betalt. Dette skal du kunne dokumentere over for Erhvervsstyrelsen, hvilket du gør ved at indhente en skattekvittance. En skattekvittance er en skatteerklæring fra SKAT, som dokumenterer, at virksomheden ikke har gæld til det offentlige.

Sådan lukker du nemt din virksomhed

Hvis du gerne vil klare nedlukningen hurtigst muligt, så luk virksomhed med Legal Desk og klar det hele online. I stedet for at benytte sig af en traditionel advokat, så har Legal Desk automatiseret mange af de processer, som ikke kræver indblanding fra en traditionel advokat eller revisor. Derfor går det hurtigere og er væsentligt billigere.

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde formularen online, hvorefter du modtager alle relevante juridiske dokumenter, som er klar til digital underskrift. Legal Desk sørger for at afmelde alle pligter, indberette til SKAT, indhente skattekvittance og sørger for, at nedlukningen registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Comments are closed.

Close Search Window