Dette indhold er lavet i samarbejde med de sider der linkes til.
Uanset hvilken baggrund du har, er det nogle svære tider, vi lever i, når det kommer til at finde et arbejde. Der har været et væld af årsager til, at mange har haft svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, og uanset din alder eller dine kvalifikationer er det meget muligt, at du har haft en kortere eller længere periode med arbejdsløshed inden for de seneste år. Men på trods af de svære betingelser, er der mange måder at vokse og forblive håbefuld på, mens du er arbejdsløs. Denne artikel vil give dig nogle gode tips til, hvordan du kan agere, når du er arbejdsløs, men gerne vil sparke døren ind til arbejdsmarkedet.
De bedste råd og idéer til at holde dig beskæftiget som arbejdsløs
- Benyt dig af gratis viden for at gøre dig selv attraktiv for arbejdsmarkedet. Flere og flere er begyndt at benytte sig af gratis viden for at gøre sig selv spændende for arbejdsmarkedet, og det er også en suveræn god måde at holde sig skarp og fokuseret på, mens man er arbejdsløs. Du kan for eksempel lære om, hvordan du skriver de perfekte nyhedsbreve, tage et webinar, læse blogindlæg eller læse e-bøger, der vil forbedre dine evner og skærpe din viden på relevante områder.
- Prøv at finde et vikarbureau, mens du er mellem jobs. En af de nemmeste måder hvorpå du kan undgå, at dit CV ikke ligner en hullet ost, er at finde noget vikararbejde gennem et vikarbureau. Selvom det ikke er en langvarig løsning, sætter det dig i en bedre position rent økonomisk, mens du leder efter noget, der er mere permanent.
- Find noget onlinearbejde. Det er en god mulighed, hvis du ønsker fleksibelt arbejde tilpasset til lige netop dine kvalifikationer. Platforme som Fiverr eller Upwork eller måske endda AWS kan give dig en indkomst, selvom den måske er lavere end ved et fuldtidsarbejde. Derudover lærer du at strukturere din tid og arbejde selvstændigt inden for et felt, du er god til.
- Bliv frivillig. At være frivillig er en fremragende måde at bruge den ekstra tid, du har som ledig. Hvis du samtidig er frivillig inden for et felt, der matcher dine kvalifikationer, kan du nemt skrive det på CV’et som erfaring. Dertil kommer, at det at være frivillig giver mening, er godt for samfundet og er et godt redskab til at forblive engageret og optimistisk, mens du leder efter fast arbejde.
- Forbedr dine evner på en hvilken som helst måde, du kan. Led efter onlinekurser, gerne med certificeringer ved endt forløb. Det kan både være betalte kurser eller dem, der er gratis (og dem er der efterhånden mange af). Det vil give dit CV et boost og gøre din jobsøgning det nemmere samtidig med, at du får evner, du kan nyde godt af, når du finder det rigtige arbejde.
- Organiser dig selv. At være arbejdsløs giver dig også en masse tid til dig selv, hvor du kan være produktiv derhjemme. Du kan for eksempel få ordnet forårsrengøringen, gennemgå dine gamle sager og smide de ting ud, du ikke skal bruge længere. At få organiseret sig vil hjælpe dig videre rent mentalt samtidig med, at du vil føle, at din tid som arbejdsløs ikke bare er spildt tid.
Hold humøret højt
Med disse seks råd er du forhåbentlig blevet mere afklaret omkring, hvad du kan gøre som ledig. Listen er kun vejledende – det vigtigste råd er nok at holde sig i gang, så man ikke forfalder til blot at ligge på sofaen hele dagen. Det er ingen tjent med. Rigtig god arbejdssøgning!