Diverse|

For mange er et krydstogt den rejseform, der bedst fjerner noget af den stress og jag, der ofte opleves i en hektisk hverdag med meget arbejde, møder, deadlines osv. På et krydstogt slipper man også netop for mange af de beslutninger, andre typer af ferier ofte er præget af. Selvom man besøger mange forskellige destinationer på et krydstogt, behøver man kun at pakke ud én gang, og herefter kan man frit opleve og nyde skibets faciliteter. Man slipper også helt for at spekulere over, hvordan man kommer fra A til B. Næste dag, vågner man op til et nyt rejsemål, og kan gå i land et nyt sted og begynde at nyde kulturen og historien på den nye destination.  

Ferie kan være stressende  

Ofte kan ferien faktisk også være en kilde til mere stress i sig selv, da så mange ting i netop denne periode skal gå op i en højere enhed.  Når man kun har få uger til at nyde sommerferien, og samtidig skal nå en lang liste af ting, kan feriekalenderen hurtigt blive fyldt op. Børnene insisterer f.eks. på at komme til Legoland, man skal til stranden, når vejret er godt, og der skal helst klemmes en ferie sydpå ind osv. På et krydstogtskib vil mange ting være tilrettelagt, så det er nemt og bekvemt uden for mange ting, der skal tage stilling til. Og netop fraværet af de mange ting der skal overvejes og planlægges, kan virke enormt afstressende på mange.  

Hvad får man tiden til at gå med på krydstogt? 

Grundlæggende er et krydstogtskib et flydende resort, hvor man selv vælger fra alle hylder, og hvor der er kort tid imellem, at man sidder og nyder morgenmaden til man f.eks. kan tage på vandreture til fastlandet på en ny feriedestination. Ombord på et hvert krydstogtskib med respekt for sig selv, finder man et lækkert poolområde, med en lang række muligheder for både børn og voksne. Man vælger selv om man vil være aktiv eller dase ved poolen, eller vil forkæle sig selv og familien med wellness og god mad. Krydstogtet er samtidigt en rejseform, hvor ingen af de ting udelukker hinanden. Og der er selvfølgelig muligheder for en lang række forskellige udflugter, vandreture mv. på de mange forskellige destinationer.  

Comments are closed.

Close Search Window