For at skabe et godt arbejdsmiljø, er en af de vigtigste faktorer, at du har det rette lys. Dette gælder både til dit hjemmekontor, på et værksted eller på kontoret på din arbejdsplads. Herunder kan du blive klogere på, hvordan du skaber et godt arbejdsmiljø ved hjælp af den rette belysning.
Belysning til værkstedet
På et værksted er det utroligt vigtigt, at der på alle tidspunkter er lyst godt op over det hele. Det kan ganske enkelt være farligt, ikke at have nok lys, da der derved er forhøjet risiko før arbejdsskader. For at sikre den optimale belysning hertil, skal man sørge for, at have en god generel rumbelysning. Dette skabes ved lamper, som er monteret højt i loftet, så de kan lyse så bredt ud som muligt. Dette kan både være spots eller lysrør, men hvis man går en smule op i indretningen på værkstedet, kan nogle store industripendler også være en god mulighed for at kombinere funktionalitet og stil.
Belysning til hjemmekontoret
Ligesom til værkstedet er generel rumbelysning en god start, da det giver lys i hele lokalet. Dette er også godt for dine øjne, da der helst ikke må være en for stor kontrast mellem et mørkt rum og den lyse skærm, som men sidder og kigger ind i på sit kontor. Foruden den generelle rumbelysning, er det også vitalt, at have en god bordlampe til sit hjemmekontor. Nogle vælger en smart LED lampe, der både kan vise tid, dæmpes i flere forskellige niveauer og klappes sammen, mens andre er mere til den klassiske arkitektlampe. Arkitektlampen kan typisk enten sidde fastmonteret på skrivebordet, eller stå på bordet ved hjælp af en almindelig lampefod. Det er mest en smagssag om man er til den ene eller den anden type bordlampe, det vigtigste er bare, at den har en lampeskærm, som kan justeres, så man kan få noget godt lys ned mod de dokumenter, lektier eller andre papirer man har liggende på bordet.