Arbejdsrelateret|

Er du jobsøgende og på udkig efter et nyt job, klæder denne artikel dig på til at lande drømmejobbet. Læs med her. 

Lav et stærkt CV

Når du er jobsøgende, er dit CV virkelig vigtigt. Det er som regel det første, potentielle arbejdsgivere læser igennem, når de leder efter mulige kandidater. CV’et giver et hurtigt overblik over din karrierevej og et indblik i baggrunden for dine faglige kompetencer. 

Sørg for at tilpasse dit CV til hver ansøgning ved at fremhæve de relevante ting for det pågældende job. Det kan være relevante erfaringer, færdigheder og resultater.

Skriv en engagerende ansøgning

Et af de vigtigste redskaber, man har som jobsøgende, er ansøgningen. Det er her, man har mulighed for at begrunde og sammenfatte, hvorfor man er den rigtige til jobbet. Forsøg så vidt muligt at adressere punkter fra jobopslaget og komme med konkrete eksempler på, hvordan du kan bidrage til virksomheden og den specifikke stilling. 

Optimér din LinkedIn-profil

Din LinkedIn-profil kan bruges som en slags online CV, hvor du kan udfylde alle mulige informationer om dine erhvervserfaringer, din uddannelse, dine resultater og færdigheder. 

Derudover har du mulighed for at lave en beskrivelse på din profil, som du kan bruge til at præsentere dig selv på lige nøjagtigt den måde, du foretrækker. Hvis du gerne vil booste din profil yderligere, kan du tilføje anbefalinger fra tidligere kolleger og chefer samt deltage aktivt på platformen ved at kommentere og dele. 

Forbered dig på jobsamtalen

Hvis du bliver kaldt til samtale på et job, er forberedelse din bedste ven. Sæt dig grundigt ind i virksomheden, deres værdier, produkter og målgruppe. Derudover er det en god idé at have forberedt en kort introduktion af dig selv, da det oftest er noget af det første, der bliver spurgt om, og så er det rart at have nogle ord parat. 

Du kan også forberede svar til nogle af de typiske jobsamtalespørgsmål såsom ”hvad er dine styrker og svagheder?” og ”hvorfor skal vi vælge dig?”. Det er en god idé at have eksempler klar på nogle af dine tidligere relevante erfaringer og resultater.

Hav en professionel fremtoning

Når du skal til jobsamtale, er det vigtigt at skabe et godt førstehåndsindtryk. Tag passende tøj på og vær gerne hellere lidt for formel end lidt for afslappet den første gang. 

Du kan også tænke på dit kropssprog og give et godt indtryk ved at have øjenkontakt, et fast indtryk og ikke fumle for meget med dine hænder og din krop. Det kan være med til at signalere selvtillid og oprigtighed, selvom du måske er lidt nervøs.

Følg op efter samtalen

Når du har været til samtale, kan du sende en mail til din kontaktperson og takke for samtalen og bekræfte, at du stadig er meget interesseret i stillingen. Hvis du er kommet i tanke om uddybende pointer til nogle af de spørgsmål, du blev stillet, kan du også uddybe dem kort i mailen. Formålet med at sende sådan en mail er at vise engagement og interesse og forhåbentligt træde ud fra mængden.

Brug dit netværk

Det kan være en svær opgave at lande et job, hvis du kun søger opslåede stillinger, hvor der ofte er mange om buddet. Det er derfor en rigtig god idé at udnytte dit netværk og forhøre dig om eventuelle ledige stillinger. Du kan også få folk til at skrive en anbefaling til dig, hvis du fx har arbejdet med dem tidligere. 

Hvis du gerne vil tage et kursus for at udvikle dine kompetencer, men synes det er lidt en stor post i budgettet, kan du få råd med et minilån.

Comments are closed.

Close Search Window