Et trægulv er et ubetinget aktiv for enhver bolig. Uanset om du bor i hus eller lejlighed, bør du sætte pris på dit originale trægulv. Træværk er nemlig det allermest velegnede materiale til gulvbelægning, hvorfor boliger med trægulve er i temmelig høj kurs.
Samtidig er det dyrt og besværligt at få anlagt et helt nyt trægulv – så derfor gælder det om at passe rigtig godt på det man har.
Hvad stiller jeg op hvis trægulvet er slidt og trist at se på?
Desværre har trægulve det med at blive slidt hurtigere end andre former for gulvbelægning som for eksempel beton, cement eller epoxy. Træ er et levende og organisk materiale, men desværre ikke nr så hårdført som de nævnte alternativer.
I årenes løb vil et trægulv uvægerligt blive slidt af daglig anvendelse – og det vil tydeligt kunne ses. Især de lud- olie- eller sæbebehandlede trægulve kommer hurtigt til at fremstå nussede og snuskede i overfladen, hvis de ikke vedligeholdes efter alle kunstens regler.
Et sådant gulv kræver temmelig megen – og omhyggelig – pasning og pleje. Det skal helst vaskes med plejende og genopbyggende sæbe mindst en gang om ugen. Og selv om du passer godt på gulvet, kan du ikke undgå tegn på slitage efter en årrække med daglig slid.
Når dit trægulv ikke længere bliver pænt og skinnende i forbindelse med almindelig gulvvask, kan det tyde på at gulvet er slidt. Det betyder at dets overfladiske beskyttelse er gået til grunde. Og så er det på tide at starte forfra med en gulvafslibning.
Hvad kan jeg opnå med en gulvafslibning?
En gulvafslibning er et prima middel til at opnå en smuk og ensartet overflade i dit gamle trægulv. Med en gulvafslibning kan du fjerne alt hvad der hedder pletter og skjolder, misfarvede plamager fra solfalming, mindre ridser og skrammer, og grimme, grå slidspor.
Disse skønhedspletter stikker nemlig sjældent meget dybere end et par millimeter ned i træværkets overflade. Og det svarer temmelig præcis med hvad du kan fjerne ved hjælp af en gulvafslibning.
Hvem kan udføre en gulvafslibning?
Hvis din gulvafslibning skal udføres med et smukt og holdbart resultat, bør du overlade opgaven til professionelle håndværkere. Så kan du være sikker på at den bliver løst til UG med kryds og slange – og du behøver ikke selv a røre en finger i forbindelse med arbejdet.
Du kan altid få et skarpt tilbud på gulvafslibning hos Gulvkanonen. Læs mere på gulvkanonen.dk