Kan du godt lide at bruge dine hænder og arbejde med træ, så skal du overveje at blive snedker. En snedker laver typisk møbler, men kan også lave døre, vinduer, karme, køkkener m.m. Men hvordan bliver man snedker? Og hvad laver man overhovedet som snedker? Er det spørgsmål som du stiller dig selv, så læs med herunder.
Hvordan bliver man snedker?
For at blive snedker skal du først tage en uddannelse inden for faget. Den tager typisk mellem 3-4 år. Snedkeruddannelsen er opbygget af flere dele, hvor du både er i praktik i en virksomhed og har skoleforløb. Du lærer at arbejde med dine hænder og bruge computerstyrede programmer. Som afslutning på uddannelsen skal du op til en svendeprøve. Når du har gennemført svendeprøven, kan du kalde dig snedker og er klar til at arbejde fuldtid som snedker. Der er gode arbejdsmuligheder, hvor du som ofte kan være heldig at fortsætte i den virksomhed, som du var i lære i. Du kan også ansøge om en stilling i en anden virksomhed eller starte som selvstændig. Under uddannelsen bliver du desuden undervist i kundekontakt, som er meget vigtig, hvis du ønsker at arbejde som selvstændig snedker.
Hvad laver man som snedker?
De fleste der tager snedkeruddannelsen drømmer om at arbejde med møbler og træ. En møbelsnedker laver f.eks. sofaborde, hylder, skriveborde, kommoder, reoler, knager og spiseborde i træ. Flere og flere ting laves på maskine, så som møbelsnedker vil du ikke kun skulle arbejde med dine hænder, men vil også skulle anvende maskiner til at producere dele til møblerne. Det anhænger lidt af hvilken type virksomhed, som du arbejder i, hvor meget der skal laves i hånden og på maskine. I lidt mindre virksomheder laves flere ting ofte i hånden. I en mindre virksomhed laves der også ofte flere ting på specialmål, så det ikke altid er standardstørrelser. Hvis du godt kan lide at blive udfordret, være kreativ og have en varieret hverdag, så skal du gå efter at arbejde i en virksomhed, som primært laver møbler efter individuelle mål og ønsker.
Som snedker behøver du ikke kun at arbejde med møbler. Det kan også være til fremstilling af døre, gulve, lofter og køkkener. Det kan både være af træ, men også materialer som kunststoffer og aluminium. Her vil du også ofte skulle ud til kunden og montere de dele, som er blevet lavet på værkstedet. Er du glad for at snakke med kunder, så er dette et oplagt valg for dig. Her kommer du både til at arbejde med dine hænder og snakke med en masse mennesker.
Sådan bliver du en god snedker
For at blive en god snedker, skal du først og fremmest kunne lide at arbejde med dine hænder. Kan du bedst lide at sidde i en kontorstol, så er snedkerfaget ikke noget for dig. For at blive en god snedker skal du virkelig brænde for det. Derudover kræver det, at du tager en snedkeruddannelse. Mange snedkere er selvudlærte, men for at lære alt, er det vigtigt at gennemgå uddannelsen. Specielt i en tid hvor maskiner og IT bliver en vigtigt del af snedkerfaget – systemer som kan være svære selv at finde ud af hvordan virker. Derudover kræver næsten alle virksomheder, at du har en uddannelse. Du kan i nogle virksomheder få lov til at arbejde uden en snedkeruddannelse, men det vil typisk være en lavere stilling med få standardopgaver.
Hvis du ønsker at blive en dygtig snedker, der også producerer dine egne møbler, så er det desuden vigtigt at være kreativ og kunne tænke selvstændigt. Dette er især vigtigt, hvis du ønsker at starte som selvstændig snedker og producere dine egne møbler.