Det kan være en udfordrende opgave at finde den rette person at dele bolig med. I er begge totalt fremmede for hinanden og kender ikke hinandens væremåder og vaner. Så det gælder om at vælge rigtigt. Her finder du nogle tips, der hjælper dig godt i gang.
Problemfri søgning efter en roomie
Hvis ikke du har en ven, der vil dele bolig med dig, kan du kigge på platforme som findroomate, hvor du undgår besværet ved at lede diverse sociale medier igennem eller prøve lykken med posts forskellige steder. Sådan en platform gør det bare lidt nemmere, når du skal finde potentielle roommates, der matcher dine behov og præferencer. Du kan filtrere dine søgninger efter kriterier, som alder, køn, interesser og meget andet. På den måde kan du finde den perfekte match.
Sørg for at kemien spiller
Når du har fundet nogle potentielle roomies, er det godt at mødes og lære hinanden bedre at kende. I skal begge være sikre på, kemien spiller, da I jo kommer til at dele bolig og hverdag sammen. Måske endda i flere år. Snup en kop kaffe eller noget andet et sted og lad samtalen flyde. Stil gerne lidt dybere spørgsmål, så I hurtigere finder ud af, om I er på samme bølgelængde.
Find fælles interesser
For at skabe et behageligt hjem sammen er det godt at finde nogle fælles interesser. Dette kan være alt fra film og madlavning til sport og gåture. Når I har noget at snakke om og nogle ting, I kan være fælles om, styrkes jeres forhold, og fællesskabet derhjemme bliver bedre.
Skab et behageligt hjem sammen
Når du har fundet den ideelle roomie, er det tid til at få skabt et trygt hjem. Indrette boligen efter jeres fælles smag og behov. Tag beslutninger sammen om møbler, farver og indretning og gå gerne på kompromis med nogle ting, så I begge føler jer hjemme og godt tilpas, både i fællesrummet og på værelserne.
Fair fordeling af pligterne
For at undgå konflikter er det vigtigt at dele pligterne fair. Lav eventuelt en ugeplan om, hvordan I fordeler opgaver som rengøring, indkøb og andre huslige gøremål. Vær altid åben, lyt til hinanden og snak om forventninger og behov, så I begge føler jer hørt og respekterede.
Respekter hinandens privatliv
Endelig er det vigtigt at respektere hinandens privatliv. Selvom I deler bolig, er det vigtigt at give hinanden plads og respektere hinandens grænser. Sørg for klare regler og aftaler om privatliv og respekter en lukket dør.
Med disse tips kommer du godt i gang med at finde din næste roommate.