Sundhed

  • Send to a friend
  • Print Page
 

Sundhed

Så rask som muligt så længe som muligt

Sund aldring handler om at undgå sygdom og funktionsnedsættelser. At være så rask og selvhjulpen som muligt så lang tid som muligt betyder livskvalitet for den enkelte og har værdi for samfundet.
 

Længere levetid - flere ældre

Andelen af befolkningen i aldersgruppen +65 år forventes at stige fra 16 pct. i 2008 til godt 24 pct. i 2050.  Stigningen i antallet af ældre skyldes bl.a. en stigning i den forventede gennemsnitslevetid forårsaget af en generelt sundere livsstil i befolkningen og en lavere dødelighed af bl.a. kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Udviklingen med flere ældre og færre personer i den arbejdsdygtige alder betyder øgede sundhedsudgifter og færre til at finansiere dem.
En højere gennemsnitsalder kan medføre stigende velfærdsudgifter og færre skatteindtægter til at finansiere udgifterne. Bl.a. fordi de fleste taber en del af deres funktionsevne med alderen og forekomsten af behandlingskrævende sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, kræft og slidgigt stiger med alderen.
 

Forbedret sundhed - færre udgifter

Men forlænget levetid betyder ikke nødvendigvis flere leveår med dårligt helbred og høje sundhedsudgifter. At ældre lever længere, kan netop skyldes, at sundhedstilstanden er forbedret. Derfor vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2012 sætte fokus på potentialet i sund aldring.

Kontakt

Specialkonsulent
Jacob Meller Jacobsen,
Center for Primær Sundhed
direkte tlf. 7226 9521
mail: jmj@sum.dk 

Fuldmægtig Louise Filt
Center for Primær Sundhed
direkte tlf. 7226 9504
mail: lfi@sum.dk

 

 

Læs mere