Your noscript content

Forslag 3: Målretning af jobplaner - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideVidenPolitiske aftalerMålretning af aktiveringsindsatsenForslag 3: Målretning af jobplaner

Forslag 3: Målretning af jobplaner

Problem:
Analyser af aktiveringsindsatsen viser, at der i ca. 18 pct. af jobplanerne for forsikrede ledige kun er et beskæftigelsesmål inden for områder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Desuden er ca. 25 procent af de forsikrede ledige aktiveret i løntilskud inden for et område, hvor mulighederne for at få job er mindre gode.

Der er en betydelig regional spredning på målretningen af indsatsen, og i en del tilfælde sikres der ikke en sammenhæng mellem de beskæftigelsesmål, der er anført i jobplanerne og de beskæftigelsesmål, der er anført i de lediges CV.

Der er således behov for en øget målretning af aktiveringsindsatsen.

Forslag:
Det skal overordnet sikres, at jobplanernes beskæftigelsesmål er rettet mod områder med gode eller meget gode beskæftigelsesmuligheder.
Samtidig kan jobcentrenes arbejde med CV og jobplaner afbureaukratiseres, når der er sikkerhed for, at indsatsen er rettet mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesområder.

Det foreslås, at aktiveringsindsatsen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i et beskæftigelsesmål rettet mod gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, der er i de lediges CV. Hermed opnås også den fordel, at der etableres sammenhæng mellem de lediges CV og aktiveringsindsatsen.

Konkret foreslås følgende:
Er et beskæftigelsesmål beskrevet i CV’et, og ligger det inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, skal beskæftigelsesmålet ikke fremover begrundes i jobplanen, idet der kan henvises til CV’et.

For de personer, der ikke har et CV (ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender), skal beskæftigelsesmål i jobplanen så vidt muligt være rettet mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Får en person et aktiveringstilbud, der sigter mod beskæftigelse inden for gode eller rigtig gode beskæftigelsesområder, skal jobplanen ikke indeholde en nærmere

begrundelse herfor. Er den ledige ikke enig i det konkrete tilbud, har den ledige krav på en begrundelse i jobplanen.

Hvis jobcenteret konkret skønner, at et tilbud bør gives, selv om dette ikke sigter mod beskæftigelse inden for gode eller rigtig gode beskæftigelsesområder, skal dette også begrundes i jobplanen.

Forslaget, der kræver lovændring, træder i kraft 1. august 2009.

Økonomiske konsekvenser:
Forslaget vurderes at være udgiftsneutralt.