-
Når du ser tilbage på den sidste tid, du var i arbejde, hvad klarede du så bedst på trods af din sygdom? Hvad kendetegnede de situationer? Hvad var det, der gjorde, at du klarede det?
-
På en skala fra 1 til 10 – hvor 1 er fuld sygdom og 10 er fuldt tilbage i job – hvor langt er du så fra at være på arbejde igen? Hvorfor?
-
Hvad så hvis spørgsmålet i stedet drejer sig om at komme tilbage nogle få timer om dagen eller nogle dage om ugen?
-
Hvad kendetegner de situationer, hvor du glemmer symptomerne? Hvorfor tror du, at du glemmer dem i de situationer?
-
På en skala fra 1 til 10, hvor meget fylder problemet så i dag? Hvordan var det for en uge siden? Og hvordan var det for en måned siden? Hvordan forklarer du forskellen?
-
Prøv at forestille dig, at du vender tilbage til jobbet på præcis den måde, du allerhelst vil. Hvordan ser det ud for dig?
-
Hvis du skulle møde på arbejdet i morgen, hvilke funktioner ville du så kunne udføre?
-
Hvem vil kunne støtte dig i det videre forløb – og hvordan?
Det kan også være relevant at spørge ind til behandlingsforløb eller forhold på arbejdspladsen eller i hjemmet, som har betydning for tilbagevenden til arbejdet:
-
Hvilke dele af dit behandlings- eller genoptræningsforløb ligger i vejen for, at du kan arbejde delvist eller deltage i et aktivt tilbud? Venter du på yderligere diagnosticering, behandling eller genoptræning?
-
Hvilke forhold på din tidligere arbejdsplads sætter du mest pris på? Og hvad er mindre godt?
-
Hvordan vil din hjemlige situation være, hvis du snart skal begynde at arbejde eller deltage i et aktivt tilbud?