Your noscript content

Senhjerneskadede - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideVidenIndsatserHandicap31 nye initiativer 2005Senhjerneskadede

Senhjerneskadede

Jobstafetten - arbejdsmarkedsintegration af mennesker med erhvervet hjerneskade

Hjerneskadeforeningen vil i projektet forsøge at skabe de bedst mulige forudsætninger for reintegration af senhjerneskadede. Det skal bl.a. ske ved at skabe relationer direkte til arbejdsgivere og forberede arbejdsgivere på at få senhjerneskadede medarbejdere ind på virksomheden, og samtidig sikrer en tryg overgang for de senhjerneskadede personer fra huset til arbejdsmarkedet. Bindeleddet mellem senhjerneskadede og kommende arbejdsgivere er en jobkoordinator, der vejleder og coacher.

Kontaktperson: Ulla Hasling
Telefonnummer: 43 43 24 33
Email-adresse: ulla@hjerneskadeforeningen.dk

Koordineret rehabilitering til arbejdsmarkedet for senhjerneskadede

Reva-Center BOMI Horsens udvikler et sammenhængende tilbud til senhjerneskadede, der supplerer eksisterende tilbud med en revaliderings-/arbejdsmarkedsdimension for at integrere eller fastholde senhjerneskadede på arbejdsmarkedet. Der tilstræbes en individuel tilgang i de nye tilbud, ligesom centeret følger op i forhold til fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Kontaktperson: Lone Nielsen
Telefonnummer: 75 62 49 00
Email-adresse: lone@bomi.vejleamt.dk

Specialiseret erhvervsafklaringsindsats for unge med erhvervet hjerneskade

Amtsungdomscenteret i Vordingborg vil fremme mulighederne for unge under 25 år med erhvervet hjerneskade til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet med udgangspunkt i kendte støtteordninger. Amtsungdomscenteret vil skaffe egnede arbejdspladser til deltagerne i projektet og bistå med råd og vejledning.

Kontaktperson: Afdelingsleder Kirsten Sperling
Telefonnummer: 55 35 03 00 lok. 304
Email-adresse: ksp@auc.stam.dk