Your noscript content

Døve/hørehæmmede - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideVidenIndsatserHandicap31 nye initiativer 2005Døve/hørehæmmede

Døve/hørehæmmede

Høreguider

Landsforeningen for Bedre Hørelse og Sanne Lauridsen sætter fokus på at få hørehæmmede til at erkende deres handicap. Formålet med høreguiderne, som selv er hørehæmmede enten i arbejde eller under uddannelse, er, at de skal informere om og hjælpe til større forståelse for hørehæmmede på arbejdsmarkedet. Desuden kan de hjælpe hørehæmmede med kontakten til netværksgrupper for hørehæmmede.

Derudover skal der gives oplysninger til de hørehæmmedes kollegaer om, hvilke funktionsnedsættelser de hørehæmmede har, og hvordan de bedst hjælpes. På denne måde sigter projektet mod at bibeholde de hørehæmmede på arbejdsmarkedet.

Kontaktperson: Sanne Lauridsen
Telefonnummer: 22 57 12 61
Email-adresse: silva@post9.tele.dk

Temadage for erhvervsaktive hørehæmmede

Landsforeningen for Bedre Hørelse og Merete Birk Nielsen vil med projektet starte årlige temadage, hvis overordnede formål er at skabe nogle rammer, hvor erhvervsaktive hørehæmmede kan mødes og danne lokale såvel som landsdækkende netværksgrupper. Temadagene skal derudover oplyse de hørehæmmede om emner i relation til deres handicap, som er relevante for deres arbejdsliv. Et delmål er her at bevidstgøre deltagerne om deres handicap på positiv, konstruktiv og innovativ måde.

Kontaktperson: Merete Birk Nielsen
Telefonnummer: (teksttelefon) 86 93 26 06
Email-adresse: meretebirk@get2net.dk

Døves fastholdes og integration

Jobcenter Århus Nord udvikler og gennemfører en døve-målrettet mangfoldighedsmåling på 5 særligt motiverede virksomheder. Fra hver virksomhed deltager en døv, en kollega og chefen. Der udarbejdes et idé-katalog med 10 fremadrettede anbefalinger vedrørende rummeligheden på arbejdspladsen overfor døve.

Målgruppen er døve tegnsprogsbrugere, deres hørende kollegaer, chefer på arbejdspladsen, samt virksomheder, som har erkendt behovet for at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsindretning, arbejdsorganisering og personalepolitik for at sikre integration og fastholdelse af døve tegnsprogsbrugere på arbejdspladserne.

Kontaktperson: Jesper Piculell
Telefonnummer: 89 30 80 00
Email-adresse: jpi@jcn.aaa.dk

Hørehæmmedes barrierer på arbejdsmarkedet

Rådgivende Sociologer udvikler et redskab, som kan medvirke til både at fastholde personer med hørenedsættelse samt medvirke til at hørenedsættelsens omfang afdækkes. Projektet er rettet mod personer i beskæftigelse og personer uden for arbejdsmarkedet.

Værktøjet skal hjælpe personen med et potentielt hørehandicap til en første forståelse af sit problem samt give gode råd til, hvordan man kan komme videre og overvinde udfordringerne. Værktøjet er en selvtest, der kan anvendes individuelt og anonymt.

Kontaktperson: Esther Nørregård-Nielsen
Telefonnummer: 33 15 11 80
Email-adresse: Esther@rso.dk