Your noscript content

Målrettet uddannelse til unge - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideUdbud og puljerPuljerInformation til ansøgere Puljer med ansøgningsrundeMålrettet uddannelse til unge

Målrettet uddannelse til unge

Målrettet uddannelse til unge

Pulje - målrettet uddannelse til nyuddannede faglærte unge

Puljen til forsøg med målrettet uddannelse til nyuddannede faglærte ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Formål
Formålet med puljen er at nedbring ledigheden for nyuddannede.

Baggrund
Som led i ungeaftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 7. juli 2011 er der afsætter 10 mio. kr. i 2011 til en pulje til forsøgsprojekter, der skal give en række jobcentre ekstraordinære muligheder for at hjælpe nyuddannede faglærte ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i job ved brug af målrettet uddannelse.

Målgruppen
Ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse (EUD) i 2011.

Hvem kan søge?
Alle jobcentre kan ansøge.

Jobcenteret bør overveje, at indgå et samarbejde med relevante a-kasser og uddannelsesinstitutioner om forsøgsprojektet. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer, at der bevilges støtte til 5 – 10 forsøgsprojekter.

Økonomisk ramme
Der er samlet afsat 10 mio. kr. på finansloven for 2011 som udmøntes som tilsagn til forsøgsprojekter i en række jobcentre.

Tilskudsberettigede aktiviteter
Der kan ydes tilskud til følgende aktiviteter:

·       Udvikling og igangsættelse af forsøgsprojekter med målrettede uddannelsesforløb, der specifikt er rettet mod nyuddannede faglærte ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

o       Der skal i de målrettede uddannelsesforløb være en overvægt af uddannelser efter §32, stk. 1.  i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

o       Der kan i begrænset omfang afholdes udgifter til projektstyring, herunder frikøb/indkøb af konsulentydelser.

 

Ansøgningskrav, evaluering, ansøgningsskema, budgetvejledning

Projektansøger skal i ansøgningen redegøre for projektets mål, metoder, indsatser og resultater og hvordan dette måles og dokumenteres. Evalueringen kan finansieres af tilskuddet. På hjemmesiden www.ams.dk ligger en vejledning til, hvad den afsluttende evaluering skal omfatte.

Puljen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Administrationen af puljen følger de retningslinjer, der er for tilskud fra puljer, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen jf. Bekendtgørelse nr. 306 af 11. april 2011 (Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Pensionsstyrelsens områder).

For at ansøge Arbejdsmarkedsstyrelsen om støtte skal et særligt indrettede ansøgningsskema og skema til budget anvendes.

Ansøgningsskema og budgetskema findes på i højre side.

Frist

Ansøgninger om støtte til projekter skal være Arbejdsmarkedsstyrelsen i hænde senest mandag den 7. november 2011.

 

Ansøgninger skal fremsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen i elektronisk form til e-mail: kba@ams.dk og bek@ams.dk.

 

Mrk.: Ansøgning om projektstøtte til udvikling af målrettede uddannelsesforløb for unge nyuddannede faglærte.

 

Spørgsmål til dette opslag kan rettes til Kristian Bak – e-mail: kba@ams.dk eller Bircan Eker - e-mail: bek@ams.dk.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
1016 København K

 

 

For yderligere information

2. kontor, Styring af jobcentre på telefon 35 28 81 24 eller send en mail til ams@ams.dk