Formål
Mange borgere i ghettoerne lever af offentlig forsørgelse fx kontant- og starthjælp. Borgerne på offentlig forsørgelse i ghettoerne får den samme hjælp fra jobcenteret som alle andre, men der er behov for, at hjælpen kommer tættere på. Flere i de udsatte områder skal i job og dermed væk fra offentlig forsørgelse.
Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2011 er der indgået aftale om at afsætte 20 mio. kr. til etablering af jobcenterafdelinger i ghettoområderne, for herved at give jobcentermedarbejderne bedre mulighed for at komme i kontakt med områdets borgere på offentlig forsørgelse fx de mange unge kontanthjælpsmodtagere.
Målgruppen
Beboere i ghettoområder, som har behov for hjælp til at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Hvem kan søge?
Mulige ansøgere til puljen er de 17 kommuner, som har ghettoområder som defineret i regeringens plan ”Ghettoen tilbage til samfundet”, hvilket konkret vil sige:
- Esbjerg
- Fredericia
- Greve
- Holbæk
- Horsens
- Høje-Tåstrup
- Ishøj
- Kolding
- København
- Odense
- Slagelse
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Viborg
- Aalborg
- Aarhus
Økonomisk ramme
Der er af sat 20 mio. kr. til puljen for perioden 1. april 2011 – 1. april 2012.
Temaer
Der kan søges om midler til en fremskudt indsats for jobcenteret i ghettoen. Det er op til jobcenteret at tilrettelægge indsatsen og eventuelt prioritere særlige delmålgrupper, blot jobcenteret kan argumentere for valget.
Ansøgningskriterier
Hver kommune med et identificeret ghettoområde kan få et driftstilskud til jobcentrene ud fra en fordeling af den enkelte kommunes andel af ydelsesmodtagende beboere i ghettoomåderne.
De 20 mio. kr. fordeles således på kommuner:
Kommune | Beløb |
| København |
5.900.000 |
| Ishøj |
1.500.000 |
| Høje Taastrup |
1.200.000 |
| Greve |
500.000 |
| Holbæk |
400.000 |
| Slagelse |
600.000 |
| Svendborg |
500.000 |
| Odense |
3.000.000 |
| Sønderborg |
400.000 |
| Kolding |
700.000 |
| Fredericia |
500.000 |
| Esbjerg |
500.000 |
| Horsens |
500.000 |
| Århus |
2.700.000 |
| Viborg |
300.000 |
| Thisted |
400.000 |
| Ålborg |
400.000 |
| I alt |
20.000.000 |
Det er et krav for at modtage støtte fra puljen, at det kan godtgøres, at midlerne bruges til finansiering/medfinansiering af en afdeling af jobcentret i ghettoområdet. Den fremskudte indsats forudsættes igangsat i foråret 2011.
Ansøgere skal i ansøgningen kort redegøre for:
- Tidsplan
- Hvad tilskuddet skal gå til og formålet med indsatsen.
Ansøgningskrav, tidsfrist, budgetvejledning
Der stilles ikke krav om brug af et særligt ansøgningsskema. Ansøgningen skal være styrelsen i hænde senest den 22. februar 2011. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer at have færdigbehandlet ansøgningerne senest den 15. marts 2011. Ansøgningen skal vedlægges et budget, der er udarbejdet efter Arbejdsmarkedsstyrelsens budgetvejledning. Budgetskema findes til højre på siden.
Spørgsmål til dette opslag kan rettes til fuldmægtig Lise Jelletoft på telefon 35288360 eller på e-mail til lj@ams.dk.
Ansøgninger sendes til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
1016 København K
Att.: Lise Jelletoft
Eller til mailadressen: lj@ams.dk.
Mrk.: Ansøgning til pulje for en fremskudt indsats i ghettoområder.