Your noscript content

Puljer med ansøgningsrunde - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideUdbud og puljerPuljerInformation til ansøgere Puljer med ansøgningsrunde

Puljer med ansøgningsrunde

Puljer med ansøgningsrunde

  • Pulje til nedbringelse af ledighed for nyuddannede Der er nu åbnet for ansøgninger til puljen  "Nedbringelse af ledighed for nyuddannede". Puljen udspringer af en aftale, regeringen indgik med KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF i efteråret. Der afsat godt 7 mio. kr. i 2011 til bekæmpelse af ledighed blandt nyuddannede fra uddannelser, der typisk er målrettet den offentlige sektor. Det er f.eks. uddannelser inden for sundhedsområdet, det pædagogiske område, det administrative område og undervisningsområdet. Alle aktører på beskæftigelsesområdet inviteres hermed til at ansøge om midler fra puljen. Ansøgningsfristen er d. 27. april 2011 kl. 12.00
  • 20 mio. kroner til jobcentre i ghettoer
    Flere beboere i ghettoområder skal have et arbejde og ikke leve afsondret fra samfundet på offentlig forsørgelse, derfor er det vigtigt at jobcentrene kommer tæt på beboerne i ghettoområder. Med jobcenterafdelinger i ghettoområderne er det muligt at bygge bro til beboerne i de udsatte boligområder, så beboerne nemmere kan få råd om job og uddannelse. Det er nu muligt for de kommuner, som huser ghettoer at søge tilskud til etablering af en jobcenterafdeling i ghettoen. Puljen er en del af regeringens ghettostrategi "Ghettoen tilbage til samfundet".
  • Projektstøtte til beskæftigelsesindsats overfor personer med handicap
    Har du en idé til et projekt, som effektivt forbedrer beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap, kan du søge støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
  • Puljen til udvikling af den sociale indsats på Det rummelige arbejdsmarked
    Formålet med puljen er at forebygge, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet, at fastholde personer, som er ved at miste fodfæste på arbejdsmarkedet, samt at integrere personer, der ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet eller har mistet tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansøgningsfristen er d. 27. april 2011.
  • Informationsindsats overfor udenlandske virksomheder og arbejdstagere
    Puljens midler vil kunne søges til projekter, der har til formål at stille let tilgængelig information om det danske arbejdsmarked til rådighed for udenlandske arbejdstagere og/eller tjenesteydere.
  • Puljen særlige indsatser
    Midlerne er afsat til særlige indsatser for mennesker, der har risiko for udstødning af arbejdsmarkedet.
  • Projektstøtte til integration af personer i kanten af arbejdsmarkedet
    Puljen har overordnet til formål at støtte beskæftigelsesfremmende initiativer for de svageste ledige. Ansøgningsfristen er 11. april 2011.