Hos Senior Erhverv Danmark kan du se en oversigt over de selvaktiveringsgrupper (seniornetværk), som er i gang, og som modtager støtte fra puljen. Der er link til oversigten til højre her på siden.
Der er på finansloven afsat 6 mio. kr. i hvert af årene 2010 til 2013 til selvaktiveringsinitiativer for seniorer.
Der kan ydes driftstilskud til netværksaktiviteter som fx:
- Jobsøgning
- Projektudvikling
- Afklaring af uddannelsesbehov
- Videns- og erfaringsformidling
- Projekter til fremme af nye jobområder for seniorer
Retningslinier
De nærmere retningslinjer for tilskuddet fremgår af:
-
Bekendtgørelse nr. 306 af 11. april 2011 om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Pensionsstyrelsens områder
- Bekendtgørelse nr. 1400 af 14. december 2009 om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens område
- Supplerende retningslinier til ansøger/tilskudsmodtager vedr. puljen Selvaktiveringsgrupper for seniorer 2010
Af retningslinjerne fremgår det bl.a., hvordan udbetaling af tilskud foregår, og hvilke krav der stilles til statusrapporter, regnskaber og evaluering.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om forskudsmæssig udbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet eller forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt. Ansøgning herom sker samtidig med ansøgning om tilskuddet ved udfyldelse af den relevante rubrik i ansøgningsskemaet.
Ansøgning mærket "Seniornetværk" kan indsendes løbende.
Hent ansøgningsskema til seniorpuljen 2010 under "Link" til højre her på siden.
Sidst opdateret 17 nov. 11