Konkrete råd om den gode samtale

Det kan være svært at tale med en medarbejder om noget så privat som sygdom. Som arbejdsgiver er der en risiko for, at man enten går for tæt på eller er bange for at spørge. Det handler om at finde en god mellemvej.

Ifølge helbredsoplysningsloven må arbejdsgiveren ikke spørge medarbejderen om diagnosen – altså, hvad han eller hun fejler. Men faktisk er det heller ikke meningen med sygefraværssamtalen at tale om sygdommen. Meningen er, at parterne skal tale om arbejde, altså hvornår den sygemeldte kan arbejde igen, og om der er noget arbejde, som vedkommende kan udføre under sygdommen. Det bemærkes også, at selve diagnosen ofte siger meget lidt om, hvad den sygemeldte kan overkomme – to personer med helt samme diagnose kan (have vidt forskellig arbejdsevne?)

Arbejdsgiveren bør være opmærksom på, at selve det at tale om arbejde kan være grænseoverskridende for den sygemeldte. Selvtilliden får hurtigt et knæk, når man går hjemme. Man føler sig måske mindre værd for arbejdspladsen og er bekymret for, hvad kolleger og chefen siger og tænker. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren er positiv og bidrager til at se muligheder frem for problemer. Arbejdsgiveren bør klart tilkendegive den værdi, som medarbejderen har for arbejdspladsen. Og det tab, der er forbundet med, at vedkommende er væk.

Det er derudover en god idé, hvis arbejdsgiveren sørger for at indkalde til samtalen på en god måde, fx via et venligt brev eller en telefonopringning. Og det er vigtigt, at arbejdsgiveren overholder aftalen, sætter den nødvendige tid af og sørger for, at arbejdsgiveren og den sygemeldte ikke bliver forstyrret. I det hele taget er det vigtigt at skabe gode rammer omkring selve samtalen.

Til sygesamtalen skal arbejdsgiver og medarbejder sammen finde løsninger, der kan forkorte sygefraværet. Men fraværet skal naturligvis ikke forkortes for enhver pris. Medarbejderens tilbagevenden skal ske på en måde, som er god for alle parter. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren lytter og ikke kun kommer med færdige forslag. Medarbejderen bør også have mulighed for at komme med løsningsforslag. Der findes ikke nogen endelige svar på, hvad man som arbejdsgiver kan spørge om. Det afhænger af den konkrete situation. Men nogle grundregler er, at spørgsmålene bør handle om den sygemeldtes potentialer, muligheder og styrker frem for svagheder, begrænsninger og barrierer. Det kan være en hjælp for arbejdsgiver at tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor.

  1. Er der noget, vi  på arbejdspladsen kan gøre, for at du vender hurtigere tilbage?
  2. Hvilke af dine normale opgaver vil være svære at udføre i øjeblikket – er der andre opgaver, der vil være nemmere?
  3. Hvordan skal arbejdsdagen se ud, for at du kan klare den, selvom du ikke helt er rask?
  4. Hvordan kan vi i fællesskab lave en plan for, at du hurtigst muligt kommer godt i gang igen?
  5. Hvor lang tid tror du selv, du skal være sygemeldt?
  6. Har du haft overvejelser om, hvorvidt der er nogle af dine  arbejdsforhold , der er medvirkende til, at du er sygemeldt?
  7. Hvordan synes du, vi bedst kan være i kontakt, i den periode, hvor du ikke er her hver dag?
  8. Hvad skal vi aftale, at vi fortæller dine kolleger?