Særlige regler for ældre
De fleste regler omkring brug af aktiveringsredskaber er ens for alle aldersgrupper. Der gælder dog visse undtagelser for ældre.
En væsentlig undtagelse er, at a-dagpengemodtagere over 60 år har ret og pligt til aktivering allerede efter seks måneders ledighed. For andre ledige over 30 år gælder det efter ni måneders ledighed.
Personer over 55 år, der modtager enten a-dagpenge, kontant- eller starthjælp, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med et særligt højt løntilskud. Muligheden gælder alle over 55 år, der har været ledige mere end 12 måneder. Den ledige kan selv finde en løntilskudsplads – jobcentret skal alene påse, at visse formelle/administrative betingelser er opfyldt. Varigheden kan være op til seks måneder.