Publikationer

• Desigmanual

Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2009
 

/Billede: Publikationens forside/

Resumé: Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.

 

Kolofon

Titel: Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2009
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls Schultz-Grafisk (Web),
Emneord: Arbejdsmarked, Arbejdsmarkedsoverblik, 2009

Resumé:
Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2010-04-06
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub08-12.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, s08.gif, s09.gif

---

Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET

i hele landet

Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.

ARBEJDSMARKEDSBALANCEN OG REKRUTTERING

Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance

Arbejdsmarkedsbalancen består af fem forskellige kategorier, der angiver forskellige stillingsbetegnelsers jobmuligheder. Ca. 1.100 stillingsbetegnelser fordeles på kategorierne. Se Arbejdsmarkedsbalancen i tabel 1.

TABEL 1. OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDSBALANCENS FEM KATEGORIER

Arbejdsmarkedsbalancen
Mindre gode job- muligheder	Gode jobmulig- heder	Rigtig gode jobmuligheder
Der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, en vis ledighed og en lav jobomsæt- ning	Der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, en forholdsvis lav ledighed og en høj jobomsætning	Paradoks- problemer	Mangel på ar bejdskraft	Tværgående, strukturel mangel på arbejdskraft
				Der er særligt omfangsrige problemer med at rekruttere medarbejdere, og ledigheden er ekstraordinært lav
		Der er problemer med at rekruttere medarbejdere samtidig med, at ledigheden er høj	Der er problemer med at rekruttere medarbejdere samtidig med, at ledigheden er lav.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

De første to kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen er: ”Mindre gode jobmuligheder” og ”Gode jobmuligheder”. Fælles for disse to kategorier er, at virksomhederne ikke har rekrutteret forgæves til stillingerne i kategorien. De tre sidste kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen er: ”Paradoksproblemer”, ”Mangel på arbejdskraft” og ”Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft”. Fælles for disse kategorier er, at de danske virksomheder i 1. halvår af 2009 har rekrutteret forgæves til de stillinger, som befinder sig i kategorierne. I 1. halvår af 2009 rekrutterede virksomhederne i Danmark forgæves til ca. 8.000 stillinger på landsplan.

Tabel 2 viser de 10 væsentligste stillinger i hver beskæftigelsesregion med størst mangel på arbejdskraft under kategorien: ”Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af særligt omfangsrige rekrutteringsproblemer og en ekstraordinær lav ledighed. Det er således stillingsbetegnelser med rigtig gode jobmuligheder.

TABEL 2: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED TVÆRGÅENDE OG STRUKTUREL MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER

Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft
Top 10	Nordjylland	Midtjylland	Syddanmark	Hovedstaden & Sjæl- land
1	Sygeplejerske	Pædagog	Sygeplejerske	Sygeplejerske
2	Lægesekretær	It-medarbejder	Lægesekretær	Pædagog
3	Pædagog	Sygeplejerske	Bogholder	Programmør
4	Speciallæge	VVS-montør	Elektriker	Lægesekretær
5	Socialpædagog	Landbrugsmedhjælper	Sygehuslæge	Social- og sundhedsassistent
6	Bioanalytiker	Speciallæge	Serveringsmedarbejder	Bogholder
7	Socialrådgiver	Lægesekretær	Bioanalytiker	Fitness-instruktør
8	Socialformidler	It-tekniker	Folkeskolelærer	Softwareudvikler
9	Operationssygeplejerske	Programmør	Social- og sundhedsassistent	Speciallæge
10	Anæstesisygeplejerske	Revisorassistent	Psykolog	It-konsulent

Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk

Tabel 2 viser, at det særligt er stillingsbetegnelser inden for social- og sundhedsvæsenet der har rigtig gode jobmuligheder på tværs af landet. Der er ligeledes flere stillingsbetegnelser inden for it-området i top 10.

Tabel 3 viser de 10 væsentligste stillinger med størst mangel på arbejdskraft i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Mangel på arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af rekrutteringsproblemer og en lav ledighed, og der er dermed rigtig gode jobmuligheder.

TABEL 3: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER

Mangel på arbejdskraft
Top10	Nordjylland	Midtjylland	Syddanmark	Hovedstaden & Sjæl- land
1	Tegnsprogstolk	Servicetekniker, rengøring og ejendomsservice	Staldmester	Salgskonsulent
2	Butiksassistent	Elmontør	Social- og sundheds hjælper	Butiksassistent
3	Salgskonsulent	Tjener	Tjener	Kok
4	Bogholder	Folkeskolelærer	Salgskonsulent	Lagerarbejder
5	Frisør	Salgskonsulent	Chauffør, fragt, distribu tion, blandet kørsel	Pædagogmedhjælper
6	Praktiserende læge	Speditør	Kok	Social- og sundheds hjælper
7	Elektronikmontør	Antennemontør	Blikkenslager	Børnepasser
8	Elektronikfagtekniker	Driftsleder, landbrug	Frisør	Klinikassistent
9	Kølemontør	Praktiserende læge	Driftsleder, landbrug	Isenkræmmer
10	Logistikøkonom	Bogholder	Fodermester	Blomsterbinder

Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk

Stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft er særligt inden for serviceerhverv, eksempelvis salgskonsulent og butiksassistent samt flere stillingsbetegnelser inden for social- og sundhedsvæsenet.

Tabel 4 viser de 5 væsentligste stillinger med størst mangel på arbejdskraft i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Paradoksproblemer” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af rekrutteringsproblemer og en høj ledighed.

Der er således rigtig gode jobmuligheder inden for nedenstående stillingsbetegnelser.

TABEL 4: TOP 5 LISTE OVER STILLINGER MED PARADOKSPROBLEMER I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER

Paradoksproblemer
Top 5	Nordjylland	Midtjylland	Syddanmark	Hovedstaden & Sjæl- land
1	Landbrugsmedhjælper		Kvalitetsmedarbejder, design, formgivning og grafisk arbejde	Taxichauffør
2	Staldmester		Skrædder	Kontorassistent
3	Taxichauffør			Økonomicontroller
4	Kørelærer			Projektleder
5				Kontorfuldmægtig

Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk

Tabellen ovenfor viser, at paradoksproblemer ikke er udpræget på det danske arbejdsmarked i 1. halvår 2009. Der er kun én region med fem stillingsbetegnelser i kategorien, nemlig Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. De øvrige regioner har færre stillingsbetegnelser, og i Beskæftigelsesregion Midtjylland er der slet ingen stillingsbetegnelser kategoriseret under paradoksproblemer.

Tabel 5 viser de 10 væsentligste stillinger med størst ledighed i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen.

Denne kategori indeholder stillinger, som er karakteriseret af ingen rekrutteringsproblemer og en høj omsætning af job, og hvor der er gode jobmuligheder.

TABEL 5: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKTAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER

Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft
Top 10	Nordjylland	Midtjylland	Syddanmark	Hovedstaden & Sjælland
1	Rengøringsassistent	Lagerarbejder	Lagerarbejder	Butiksmedhjælper
2	Butiksmedhjælper	Rengøringsassistent	Pædagogmedhjælper	Receptionist, kontor
3	Køkkenmedhjælper	Butiksmedhjælper	Rengøringsassistent	Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel
4	Fiskeindustriarbejder	Butiksassistent	Butiksmedhjælper	Specialarbejder, jord og beton
5	Tømrer	Køkkenmedhjælper	Køkkenmedhjælper	Tømrer
6	Folkeskolelærer	Servicemedarbejder	Butiksassistent	Køkkenassistent
7	Postomdeler	Receptionist, kontor	Kontorassistent	Kommunikationsmedarbejder
8	Køkkenassistent	Truckfører	Servicemedarbejder	Pedelmedhjælper
9	Kasseekspedient	Chauffør, fragt, distribu- tion, blandet kørsel	Kontormedhjælper	Bygningsmaler
10	Tjener	Bogholderiassistent	Bogholderiassistent	Tjener

Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk

Der er gode jobmuligheder for mange stillingsbetegnelser inden for serviceerhverv, så som eksempelvis rengøringsassistent, butiksassistent og køkkenmedhjælper. Stillingsbetegnelser inden for andre brancher er dog ligeledes repræsenteret i tabellen.

Tabel 6 viser de 10 stillinger med den største ledighed i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Overskud af arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger, som er karakteriseret af ingen rekrutteringsproblemer, høj ledighed og lav omsætning af job, og hvor der derfor er mindre gode jobmuligheder.

TABEL 6: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED OVERSKUD AF ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER

Overskud af arbejdskraft
Top 10	Nordjylland	Midtjylland	Syddanmark	Hovedstaden & Sjælland
1	Fabriksarbejder	Fabriksarbejder	Fabriksarbejder	Rengøringsassistent
2	Pædagogmedhjælper	Pædagogmedhjælper	Receptionist, kontor	Servicemedarbejder
3	Kontorassistent	Kontorassistent	Pakkeriarbejder	Køkkenmedhjælper
4	Truckfører	Pakkeriarbejder	Truckfører	Fabriksarbejder
5	Kontormedhjælper	Kontormedhjælper	Gartneriarbejder	Kontormedhjælper
6	Specialarbejder, gart- ner	Akademisk medarbejder	Specialarbejder, gartner	Pakkeriarbejder
7	Plejehjemsmedhjælper	Kommunikationsmedar- bejder	Pedelmedhjælper	Chauffør, budtransport, køretøj under 3½ ton
8	Pakkeriarbejder	Marketingmedarbejder	Marketingmedarbejder	Specialarbejder, gartner
9	Pedelmedhjælper	HR-konsulent	Kommunikationsmedar bejder	Truckfører
10	Marketingmedarbej- der	Slagteriarbejder	Klubmedarbejder	Specialarbejder, byggeri

Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk

Tabellen viser et billede af stillingsbetegnelser inden for meget forskellige brancher. Dog kan nævnes, at stillingsbetegnelserne fabriksarbejder, truckfører og pakkeriarbejder går igen på top 10 i alle eller mindst tre ud af fire beskæftigelsesregioner.

BESKÆFTIGELSEN FALDER

Prognose for beskæftigelsen i Danmark

Beskæftigelsen er steget uafbrudt fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal 2007. Der er tale om en stigning på knap 150.000 personer i perioden, jf. figur 1.

De fire beskæftigelsesregioner laver hvert halve år prognoser for udviklingen i beskæftigelsen baseret på Finansministeriets skøn for udviklingen på landsplan[¹]. De fire beskæftigelsesregioner forventer samlet set en svag stigning i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 på knap 20.000 personer. Den svage stigning i beskæftigelsen på under 1 procent fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 er udtryk for, at der i starten af 2008 var stigende beskæftigelse, og mod slutningen vendte konjunkturerne, og beskæftigelsen faldt. Beskæftigelsen forventes at falde kraftigt frem til 4. kvartal 2010. I alt i perioden forventes beskæftigelsen at falde med knap 150.000 personer.

FIGUR 1: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK (ANTAL PERSONER)

/Billede: FIGUR 1: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK (ANTAL PERSONER)/

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes egen beregninger.

Beskæftigelsen ventes at udvikle sig forskelligt fra branche til branche, jf. tabel 7 nedenfor. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 ventes især et fald i dele af indistrien samt inden for brancherne fiskeri og post og tele. I disse brancher forventes et fald i beskæftigelsen på mellem godt 8 og 7 procent.

Der er dog også brancher, der vil opleve en svag stigning i beskæftigelsen, eksempelvis råstofindvinding, sociale institutioner og sundhedsvæsen. Beskæftigelsen forventes at falde med 1,5 procent samlet set i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010.

TABEL 7: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK FORDELT PÅ BRANCHER

BRANCHE	FAKTISKE TAL	PROGNOSE			PROCENTVIS ÆNDRING
	4. kvt. 2007	4. kvt. 2008	4. kvt. 2009	4. kvt. 2010	4. kvt. 2009- 4. kvt. 2010
Landbrug, gartneri og skovbrug	80.000	82.300	78.400	76.500	-2,5 %
Fiskeri	3.000	3.000	2.700	2.500	-7,8 %
Råstofudvinding	4.400	4.700	4.700	4.800	2,1 %
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri	64.100	65.700	60.800	57.900	-4,8 %
Tekstil- og læderindustri	8.300	8.300	7.600	7.200	-5,6 %
Træ-, papir- og grafisk industri	49.600	50.400	45.400	42.000	-7,5 %
Kemisk industri og plastindustri	45.200	48.200	44.700	42.900	-4,2 %
Sten-, ler- og glasindustri	15.600	15.800	14.500	14.100	-3,3 %
Jern- og metalindustri	174.800	177.700	166.200	161.700	-2,7 %
Møbelindustri og anden industri	23.700	22.800	19.800	18.100	-8,3 %
Energi- og vandforsyning	13.100	14.200	13.500	13.200	-2,6 %
Bygge og anlæg	183.700	189.100	174.000	168.200	-3,3 %
Autohandel, service og tankstationer	61.400	63.100	58.700	56.700	-3,3 %
Engroshandel undtagen med biler	164.200	171.100	164.300	163.100	-0,7 %
Detailh. og reparationsvirks. undt.biler	206.800	214.000	205.000	201.600	-1,6 %
Hoteller og restauranter	89.500	93.000	88.400	86.500	-2,1 %
Transport	120.700	124.300	117.200	114.400	-2,4 %
Post og tele	43.300	46.200	41.800	38.800	-7,2 %
Finansiering og forsikring	80.100	83.700	79.200	77.800	-1,8 %
Udlejning og ejendomsformidling	52.100	55.000	52.600	51.900	-1,4 %
Forretningsservice	310.800	324.300	314.500	313.300	-0,4 %
Offentlig administration	140.100	141.800	140.700	140.400	-0,2 %
Undervisning	207.200	210.500	209.700	209.800	0,0 %
Sundhedsvæsen	165.800	167.200	167.100	167.300	0,1 %
Sociale institutioner	332.900	333.700	333.200	334.100	0,3 %
Foreninger, kultur og renovation	145.000	148.200	146.500	146.000	-0,3 %
Uoplyst aktivitet	12.200	12.100	12.000	12.100	0,8 %
I alt	2.797.400	2.870.400	2.763.300	2.722.900	-1,5 %

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger

---

[1] Det bemærkes, at Finansministeriets prognoser i Økonomisk Redegørelse danner udgangspunkt for beskæftigelsesregionernes prognoser. Finansministeriets prognoser beskriver dog udviklingen på årsbasis på grundlag af oplysninger fra nationalregnskabet, hvorimod prognoserne i dette afsnit er baseret på RAS-tal fra Danmarks Statistik. Indikatorer for udviklingen er hentet fra Økonomisk Redegørelse.

FLERE LEDIGE I DE KOMMENDE ÅR

Prognose for ledigheden i Danmark

Ledigheden på landsplan har været aftagende frem til 3. kvartal 2008, jf. figur 2. Der er dog sket en stigning i ledigheden fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009, og denne stigning forventes at fortsætte til 1. kvartal 2010. Der forventes et fald i ledigheden fra 1. til 2. kvartal 2010, hvilket dog kan skyldes, at ledighedsprognosen ikke er sæsonkorrigeret. Ledigheden forventes at stige med godt 43.000 personer fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.

FIGUR 2: LEDIGHED I DANMARK (ANTAL PERSONER), IKKE SÆSONKORRIGERET

/Billede: FIGUR 2: LEDIGHED I DANMARK (ANTAL PERSONER), IKKE SÆSONKORRIGERET/

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
Note: Antallet af ledige omfatter forsikrede ledige samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiverede indgår ikke (jf. Danmarks statistiks definition). Tallene er ikke sæsonkorrigerede.

Tabel 8 viser, at beskæftigelsesregionerne forventer, at stigningerne i ledigheden fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 vil omfatte alle a-kassegrupper, men at ledigheden især stiger i akasserne for selvstændige og offentligt ansatte, hvor stigningerne vil være på mellem 60 og 65 procent. Fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 forventer regionerne, at den største procentvise stigning i ledigheden sker blandt de unge i aldersgruppen 16 til 24 år, samt at ledigheden vil stige mere blandt kvinder end mænd. Ledigheden vil samlet set i perioden stige med godt 45 procent i gennemsnit.

TABEL 8: LEDIGHED I DANMARK

	FAKTISKE TAL	PROGNOSE			PROCENTVIS ÆNDRING
	4. kvt. 2008	2. kvt. 2009	4. kvt. 2009	2. kvt. 2010	2. kvt. 2009-2. kvt. 2010
A-kassegrupper
Selvstændige	1.900	4.000	4.900	6.600	64,7 %
Akademikere	4.700	7.100	9.300	9.900	39,1 %
Funktionærer og tjenestemænd	3.300	5.300	6.800	7.900	48,8 %
Handels- og kontorfunktionærer	4.400	7.700	9.300	11.600	51,0 %
Tekniske funktionærer	2.200	4.300	5.400	6.400	47,7 %
Byggefag	2.300	7.800	10.800	10.600	36,0 %
Metalarbejdere	1.600	5.000	7.500	7.600	51,5 %
Faglig Fælles A-kasse (3F)	10.900	25.300	30.300	33.600	32,8 %
Nærings- og nydelsesindustrien	700	1.400	2.200	2.100	55,5 %
Offentligt ansatte	1.900	2.300	2.800	3.600	60,6 %
Øvrige	5.300	11.400	14.900	18.400	60,4 %
Uoplyste og ikke forsikrede	9.400	13.700	18.900	20.500	50,0 %
Ledige i alt	48.700	95.200	123.000	138.700	45,7 %
Aldersgrupper
16-24 år	5.800	11.200	15.500	17.300	54,7 %
25-29 år	6.500	12.300	16.700	17.800	44,9 %
30-49 år	24.500	48.000	61.100	69.200	44,1 %
50-59 år	10.200	20.500	25.900	30.100	46,8 %
60-66 år	1.600	3.300	3.800	4.400	33,5 %
Ledige i alt	48.700	95.200	123.000	138.700	45,7 %
Køn
Mænd	26.000	58.100	74.100	81.300	39,9 %
Kvinder	22.700	37.100	48.900	57.400	54,7 %
Ledige i alt	48.700	95.200	123.000	138.700	45,7 %
Ledige og aktiverede
Aktiverede	24.800	30.400	36.400	40.800	34,0 %
Ledige og aktiverede i alt	73.500	125.700	159.400	179.500	42,8 %

Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes egne beregninger.
Note: Antallet af ledige omfatter forsikrede ledige samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiverede indgår ikke (jf. Danmarks Statistiks definition). Tallene er ikke sæsonkorrigerede.

 

Version 1.0 April 2010 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk