Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2009
Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2009
Resumé: Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.
Kolofon
Titel: Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2009
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls Schultz-Grafisk (Web),
Emneord: Arbejdsmarked, Arbejdsmarkedsoverblik, 2009
Resumé:
Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.
Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2010-04-06
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub08-12.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, s08.gif, s09.gif
Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET
i hele landet
Efter flere år med højkonjunktur, rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed er situationen på det danske arbejdsmarked forandret. Siden den seneste rekrutteringsundersøgelse og Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2008 har forandringer præget arbejdsmarkedet. Det har både givet sig til udtryk i markant færre forgæves rekrutteringer og ændringer i fordelingen af stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen.
Antallet af forgæves rekrutteringer er faldet fra 39.000 i 1. halvår 2008 til 8.000 i 1. halvår 2009. Af samme årsag er flere stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen flyttet fra rigtig gode jobmuligheder til gode eller mindre gode jobmuligheder. Alligevel er ca. 70 procent af alle stillingsbetegnelser stadig inden for kategorierne enten gode eller rigtig gode jobmuligheder.
De regionale arbejdsmarkedsbalancer viser, at særligt stillinger inden for social- og sundhedsvæsenet samt handel- og servicefag er præget af gode eller rigtig gode jobmuligheder. Men der er også mange stillinger fra andre brancher, hvor der stadig er gode jobmuligheder.
Beskæftigelsesregionernes prognoser viser, at der forventes et kraftigt fald beskæftigelsen fra 4. kvartal 2008 frem til 4. kvartal 2010. Faldet i beskæftigelsen vil ramme stort set alle brancher med undtagelse af enkelte typisk offentlige brancher.
Ledigheden er allerede steget kraftigt, og det er i særlig grad gået ud over bestemte akasser så som Faglig Fælles A-kasse (3F) og byggefagenes a-kasse. Desuden er særligt mændene og unge mennesker ramt. Ledighedsprognosen viser, at ledigheden forsat vil stige frem til 1. kvartal 2010. Ledighedsstigningerne vil dog ramme anderledes end tidligere. Eksempelvis ventes stigninger i de primært offentlige brancher, og kvinderne ventes at blive ramt mere end mændene. De unge vil dog stadig blive hårdest ramt af den stigende ledighed.
Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.
ARBEJDSMARKEDSBALANCEN OG REKRUTTERING
Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance
Arbejdsmarkedsbalancen består af fem forskellige kategorier, der angiver forskellige stillingsbetegnelsers jobmuligheder. Ca. 1.100 stillingsbetegnelser fordeles på kategorierne. Se Arbejdsmarkedsbalancen i tabel 1.
TABEL 1. OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDSBALANCENS FEM KATEGORIER
Arbejdsmarkedsbalancen
Mindre gode job-
muligheder
Gode jobmulig-
heder
Rigtig gode jobmuligheder
Der er balance
mellem udbud og
efterspørgsel efter
arbejdskraft, en vis
ledighed og
en lav jobomsæt-
ning
Der er balance
mellem udbud og
efterspørgsel efter
arbejdskraft, en
forholdsvis lav
ledighed og en høj
jobomsætning
Paradoks-
problemer
Mangel på ar
bejdskraft
Tværgående, strukturel
mangel på arbejdskraft
Der er særligt omfangsrige
problemer med at rekruttere
medarbejdere, og ledigheden
er ekstraordinært lav
Der er problemer
med at rekruttere
medarbejdere
samtidig med, at
ledigheden er høj
Der er problemer
med at rekruttere
medarbejdere
samtidig med, at
ledigheden er lav.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen
De første to kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen er: ”Mindre gode jobmuligheder” og ”Gode jobmuligheder”. Fælles for disse to kategorier er, at virksomhederne ikke har rekrutteret forgæves til stillingerne i kategorien. De tre sidste kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen er: ”Paradoksproblemer”, ”Mangel på arbejdskraft” og ”Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft”. Fælles for disse kategorier er, at de danske virksomheder i 1. halvår af 2009 har rekrutteret forgæves til de stillinger, som befinder sig i kategorierne. I 1. halvår af 2009 rekrutterede virksomhederne i Danmark forgæves til ca. 8.000 stillinger på landsplan.
Tabel 2 viser de 10 væsentligste stillinger i hver beskæftigelsesregion med størst mangel på arbejdskraft under kategorien: ”Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af særligt omfangsrige rekrutteringsproblemer og en ekstraordinær lav ledighed. Det er således stillingsbetegnelser med rigtig gode jobmuligheder.
TABEL 2: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED TVÆRGÅENDE OG STRUKTUREL MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER
Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft
Top
10
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden & Sjæl-
land
1
Sygeplejerske
Pædagog
Sygeplejerske
Sygeplejerske
2
Lægesekretær
It-medarbejder
Lægesekretær
Pædagog
3
Pædagog
Sygeplejerske
Bogholder
Programmør
4
Speciallæge
VVS-montør
Elektriker
Lægesekretær
5
Socialpædagog
Landbrugsmedhjælper
Sygehuslæge
Social- og sundhedsassistent
6
Bioanalytiker
Speciallæge
Serveringsmedarbejder
Bogholder
7
Socialrådgiver
Lægesekretær
Bioanalytiker
Fitness-instruktør
8
Socialformidler
It-tekniker
Folkeskolelærer
Softwareudvikler
9
Operationssygeplejerske
Programmør
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
10
Anæstesisygeplejerske
Revisorassistent
Psykolog
It-konsulent
Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk
Tabel 2 viser, at det særligt er stillingsbetegnelser inden for social- og sundhedsvæsenet der har rigtig gode jobmuligheder på tværs af landet. Der er ligeledes flere stillingsbetegnelser inden for it-området i top 10.
Tabel 3 viser de 10 væsentligste stillinger med størst mangel på arbejdskraft i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Mangel på arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af rekrutteringsproblemer og en lav ledighed, og der er dermed rigtig gode jobmuligheder.
TABEL 3: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER
Mangel på arbejdskraft
Top10
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden & Sjæl-
land
1
Tegnsprogstolk
Servicetekniker, rengøring
og ejendomsservice
Staldmester
Salgskonsulent
2
Butiksassistent
Elmontør
Social- og sundheds
hjælper
Butiksassistent
3
Salgskonsulent
Tjener
Tjener
Kok
4
Bogholder
Folkeskolelærer
Salgskonsulent
Lagerarbejder
5
Frisør
Salgskonsulent
Chauffør, fragt, distribu
tion, blandet kørsel
Pædagogmedhjælper
6
Praktiserende læge
Speditør
Kok
Social- og sundheds
hjælper
7
Elektronikmontør
Antennemontør
Blikkenslager
Børnepasser
8
Elektronikfagtekniker
Driftsleder, landbrug
Frisør
Klinikassistent
9
Kølemontør
Praktiserende læge
Driftsleder, landbrug
Isenkræmmer
10
Logistikøkonom
Bogholder
Fodermester
Blomsterbinder
Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk
Stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft er særligt inden for serviceerhverv, eksempelvis salgskonsulent og butiksassistent samt flere stillingsbetegnelser inden for social- og sundhedsvæsenet.
Tabel 4 viser de 5 væsentligste stillinger med størst mangel på arbejdskraft i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Paradoksproblemer” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger karakteriseret af rekrutteringsproblemer og en høj ledighed.
Der er således rigtig gode jobmuligheder inden for nedenstående stillingsbetegnelser.
TABEL 4: TOP 5 LISTE OVER STILLINGER MED PARADOKSPROBLEMER I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER
Paradoksproblemer
Top
5
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden & Sjæl-
land
1
Landbrugsmedhjælper
Kvalitetsmedarbejder, design,
formgivning og grafisk arbejde
Taxichauffør
2
Staldmester
Skrædder
Kontorassistent
3
Taxichauffør
Økonomicontroller
4
Kørelærer
Projektleder
5
Kontorfuldmægtig
Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk
Tabellen ovenfor viser, at paradoksproblemer ikke er udpræget på det danske arbejdsmarked i 1. halvår 2009. Der er kun én region med fem stillingsbetegnelser i kategorien, nemlig Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. De øvrige regioner har færre stillingsbetegnelser, og i Beskæftigelsesregion Midtjylland er der slet ingen stillingsbetegnelser kategoriseret under paradoksproblemer.
Tabel 5 viser de 10 væsentligste stillinger med størst ledighed i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen.
Denne kategori indeholder stillinger, som er karakteriseret af ingen rekrutteringsproblemer og en høj omsætning af job, og hvor der er gode jobmuligheder.
TABEL 5: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKTAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER
Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft
Top
10
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden & Sjælland
1
Rengøringsassistent
Lagerarbejder
Lagerarbejder
Butiksmedhjælper
2
Butiksmedhjælper
Rengøringsassistent
Pædagogmedhjælper
Receptionist, kontor
3
Køkkenmedhjælper
Butiksmedhjælper
Rengøringsassistent
Chauffør, fragt, distribution,
blandet kørsel
4
Fiskeindustriarbejder
Butiksassistent
Butiksmedhjælper
Specialarbejder, jord og beton
5
Tømrer
Køkkenmedhjælper
Køkkenmedhjælper
Tømrer
6
Folkeskolelærer
Servicemedarbejder
Butiksassistent
Køkkenassistent
7
Postomdeler
Receptionist, kontor
Kontorassistent
Kommunikationsmedarbejder
8
Køkkenassistent
Truckfører
Servicemedarbejder
Pedelmedhjælper
9
Kasseekspedient
Chauffør, fragt, distribu-
tion, blandet kørsel
Kontormedhjælper
Bygningsmaler
10
Tjener
Bogholderiassistent
Bogholderiassistent
Tjener
Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk
Der er gode jobmuligheder for mange stillingsbetegnelser inden for serviceerhverv, så som eksempelvis rengøringsassistent, butiksassistent og køkkenmedhjælper. Stillingsbetegnelser inden for andre brancher er dog ligeledes repræsenteret i tabellen.
Tabel 6 viser de 10 stillinger med den største ledighed i hver beskæftigelsesregion under kategorien: ”Overskud af arbejdskraft” i Arbejdsmarkedsbalancen. Denne kategori indeholder stillinger, som er karakteriseret af ingen rekrutteringsproblemer, høj ledighed og lav omsætning af job, og hvor der derfor er mindre gode jobmuligheder.
TABEL 6: TOP 10 LISTE OVER STILLINGER MED OVERSKUD AF ARBEJDSKRAFT I DE 4 BESKÆFTIGELSESREGIONER
Overskud af arbejdskraft
Top
10
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden & Sjælland
1
Fabriksarbejder
Fabriksarbejder
Fabriksarbejder
Rengøringsassistent
2
Pædagogmedhjælper
Pædagogmedhjælper
Receptionist, kontor
Servicemedarbejder
3
Kontorassistent
Kontorassistent
Pakkeriarbejder
Køkkenmedhjælper
4
Truckfører
Pakkeriarbejder
Truckfører
Fabriksarbejder
5
Kontormedhjælper
Kontormedhjælper
Gartneriarbejder
Kontormedhjælper
6
Specialarbejder, gart-
ner
Akademisk medarbejder
Specialarbejder, gartner
Pakkeriarbejder
7
Plejehjemsmedhjælper
Kommunikationsmedar-
bejder
Pedelmedhjælper
Chauffør, budtransport,
køretøj under 3½ ton
8
Pakkeriarbejder
Marketingmedarbejder
Marketingmedarbejder
Specialarbejder, gartner
9
Pedelmedhjælper
HR-konsulent
Kommunikationsmedar
bejder
Truckfører
10
Marketingmedarbej-
der
Slagteriarbejder
Klubmedarbejder
Specialarbejder, byggeri
Kilde: www.brnordjylland.dk, www.brmidtjylland.dk, www.brsyddanmark.dk, www.brhovedstadensjaelland.dk
Tabellen viser et billede af stillingsbetegnelser inden for meget forskellige brancher. Dog kan nævnes, at stillingsbetegnelserne fabriksarbejder, truckfører og pakkeriarbejder går igen på top 10 i alle eller mindst tre ud af fire beskæftigelsesregioner.
BESKÆFTIGELSEN FALDER
Prognose for beskæftigelsen i Danmark
Beskæftigelsen er steget uafbrudt fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal 2007. Der er tale om en stigning på knap 150.000 personer i perioden, jf. figur 1.
De fire beskæftigelsesregioner laver hvert halve år prognoser for udviklingen i beskæftigelsen baseret på Finansministeriets skøn for udviklingen på landsplan[¹]. De fire beskæftigelsesregioner forventer samlet set en svag stigning i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 på knap 20.000 personer. Den svage stigning i beskæftigelsen på under 1 procent fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 er udtryk for, at der i starten af 2008 var stigende beskæftigelse, og mod slutningen vendte konjunkturerne, og beskæftigelsen faldt. Beskæftigelsen forventes at falde kraftigt frem til 4. kvartal 2010. I alt i perioden forventes beskæftigelsen at falde med knap 150.000 personer.
FIGUR 1: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK (ANTAL PERSONER)
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes egen beregninger.
Beskæftigelsen ventes at udvikle sig forskelligt fra branche til branche, jf. tabel 7 nedenfor. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 ventes især et fald i dele af indistrien samt inden for brancherne fiskeri og post og tele. I disse brancher forventes et fald i beskæftigelsen på mellem godt 8 og 7 procent.
Der er dog også brancher, der vil opleve en svag stigning i beskæftigelsen, eksempelvis råstofindvinding, sociale institutioner og sundhedsvæsen. Beskæftigelsen forventes at falde med 1,5 procent samlet set i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010.
TABEL 7: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK FORDELT PÅ BRANCHER
BRANCHE
FAKTISKE
TAL
PROGNOSE
PROCENTVIS
ÆNDRING
4. kvt. 2007
4. kvt. 2008
4. kvt. 2009
4. kvt. 2010
4. kvt. 2009-
4. kvt. 2010
Landbrug, gartneri og skovbrug
80.000
82.300
78.400
76.500
-2,5 %
Fiskeri
3.000
3.000
2.700
2.500
-7,8 %
Råstofudvinding
4.400
4.700
4.700
4.800
2,1 %
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
64.100
65.700
60.800
57.900
-4,8 %
Tekstil- og læderindustri
8.300
8.300
7.600
7.200
-5,6 %
Træ-, papir- og grafisk industri
49.600
50.400
45.400
42.000
-7,5 %
Kemisk industri og plastindustri
45.200
48.200
44.700
42.900
-4,2 %
Sten-, ler- og glasindustri
15.600
15.800
14.500
14.100
-3,3 %
Jern- og metalindustri
174.800
177.700
166.200
161.700
-2,7 %
Møbelindustri og anden industri
23.700
22.800
19.800
18.100
-8,3 %
Energi- og vandforsyning
13.100
14.200
13.500
13.200
-2,6 %
Bygge og anlæg
183.700
189.100
174.000
168.200
-3,3 %
Autohandel, service og tankstationer
61.400
63.100
58.700
56.700
-3,3 %
Engroshandel undtagen med biler
164.200
171.100
164.300
163.100
-0,7 %
Detailh. og reparationsvirks. undt.biler
206.800
214.000
205.000
201.600
-1,6 %
Hoteller og restauranter
89.500
93.000
88.400
86.500
-2,1 %
Transport
120.700
124.300
117.200
114.400
-2,4 %
Post og tele
43.300
46.200
41.800
38.800
-7,2 %
Finansiering og forsikring
80.100
83.700
79.200
77.800
-1,8 %
Udlejning og ejendomsformidling
52.100
55.000
52.600
51.900
-1,4 %
Forretningsservice
310.800
324.300
314.500
313.300
-0,4 %
Offentlig administration
140.100
141.800
140.700
140.400
-0,2 %
Undervisning
207.200
210.500
209.700
209.800
0,0 %
Sundhedsvæsen
165.800
167.200
167.100
167.300
0,1 %
Sociale institutioner
332.900
333.700
333.200
334.100
0,3 %
Foreninger, kultur og renovation
145.000
148.200
146.500
146.000
-0,3 %
Uoplyst aktivitet
12.200
12.100
12.000
12.100
0,8 %
I alt
2.797.400
2.870.400
2.763.300
2.722.900
-1,5 %
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger
[1] Det bemærkes, at Finansministeriets prognoser i Økonomisk Redegørelse danner udgangspunkt for beskæftigelsesregionernes prognoser. Finansministeriets prognoser beskriver dog udviklingen på årsbasis på grundlag af oplysninger fra nationalregnskabet, hvorimod prognoserne i dette afsnit er baseret på RAS-tal fra Danmarks Statistik. Indikatorer for udviklingen er hentet fra Økonomisk Redegørelse.
FLERE LEDIGE I DE KOMMENDE ÅR
Prognose for ledigheden i Danmark
Ledigheden på landsplan har været aftagende frem til 3. kvartal 2008, jf. figur 2. Der er dog sket en stigning i ledigheden fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009, og denne stigning forventes at fortsætte til 1. kvartal 2010. Der forventes et fald i ledigheden fra 1. til 2. kvartal 2010, hvilket dog kan skyldes, at ledighedsprognosen ikke er sæsonkorrigeret. Ledigheden forventes at stige med godt 43.000 personer fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.
FIGUR 2: LEDIGHED I DANMARK (ANTAL PERSONER), IKKE SÆSONKORRIGERET
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
Note: Antallet af ledige omfatter forsikrede ledige samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiverede indgår ikke (jf. Danmarks statistiks definition). Tallene er ikke sæsonkorrigerede.
Tabel 8 viser, at beskæftigelsesregionerne forventer, at stigningerne i ledigheden fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 vil omfatte alle a-kassegrupper, men at ledigheden især stiger i akasserne for selvstændige og offentligt ansatte, hvor stigningerne vil være på mellem 60 og 65 procent. Fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 forventer regionerne, at den største procentvise stigning i ledigheden sker blandt de unge i aldersgruppen 16 til 24 år, samt at ledigheden vil stige mere blandt kvinder end mænd. Ledigheden vil samlet set i perioden stige med godt 45 procent i gennemsnit.
TABEL 8: LEDIGHED I DANMARK
FAKTISKE TAL
PROGNOSE
PROCENTVIS
ÆNDRING
4. kvt. 2008
2. kvt. 2009
4. kvt. 2009
2. kvt. 2010
2. kvt. 2009-2. kvt. 2010
A-kassegrupper
Selvstændige
1.900
4.000
4.900
6.600
64,7 %
Akademikere
4.700
7.100
9.300
9.900
39,1 %
Funktionærer og tjenestemænd
3.300
5.300
6.800
7.900
48,8 %
Handels- og kontorfunktionærer
4.400
7.700
9.300
11.600
51,0 %
Tekniske funktionærer
2.200
4.300
5.400
6.400
47,7 %
Byggefag
2.300
7.800
10.800
10.600
36,0 %
Metalarbejdere
1.600
5.000
7.500
7.600
51,5 %
Faglig Fælles A-kasse (3F)
10.900
25.300
30.300
33.600
32,8 %
Nærings- og nydelsesindustrien
700
1.400
2.200
2.100
55,5 %
Offentligt ansatte
1.900
2.300
2.800
3.600
60,6 %
Øvrige
5.300
11.400
14.900
18.400
60,4 %
Uoplyste og ikke forsikrede
9.400
13.700
18.900
20.500
50,0 %
Ledige i alt
48.700
95.200
123.000
138.700
45,7 %
Aldersgrupper
16-24 år
5.800
11.200
15.500
17.300
54,7 %
25-29 år
6.500
12.300
16.700
17.800
44,9 %
30-49 år
24.500
48.000
61.100
69.200
44,1 %
50-59 år
10.200
20.500
25.900
30.100
46,8 %
60-66 år
1.600
3.300
3.800
4.400
33,5 %
Ledige i alt
48.700
95.200
123.000
138.700
45,7 %
Køn
Mænd
26.000
58.100
74.100
81.300
39,9 %
Kvinder
22.700
37.100
48.900
57.400
54,7 %
Ledige i alt
48.700
95.200
123.000
138.700
45,7 %
Ledige og aktiverede
Aktiverede
24.800
30.400
36.400
40.800
34,0 %
Ledige og aktiverede i alt
73.500
125.700
159.400
179.500
42,8 %
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes egne beregninger.
Note: Antallet af ledige omfatter forsikrede ledige samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiverede indgår ikke (jf. Danmarks Statistiks definition). Tallene er ikke sæsonkorrigerede.
Version 1.0 April 2010 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk