Your noscript content

Publikationer - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsidePublikationer

Publikationer

Publikationer  

Evaluering af mentorer i beskæftigelsesindsatsen

Publiceret: 22. marts 2012
Resumé: Analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør i dag en analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen. Analysen er gennemført for at få mere viden om, hvordan kommunerne anvender ordningen i praksis. Analysen er udarbejdet af konsulentfirmaet mploy a/s. I analysen gennemgås hvilke persongrupper, der får bevilget mentorstøtte, hvad der gives mentor til samt omfanget og varigheden af støtten. Mentoranalysen viser bl.a., at • ordningen er en vigtig del af beskæftigelsesindsatsen og afgørende for, at opnå og fastholde en større del af de svage grupper i aktiviteter/tilbud, herunder virksomhedsrettet aktivering, • ordningen i visse tilfælde er kommunernes eneste mulighed for at få de mest udsatte i job eller aktivering, • langt de fleste mentorbevillinger gives til job- eller indsatsklare langvarige kontant- og starthjælpsmodtagere. Analysen af mentorordningen bygger på data om samtlige mentorforløb i 6 kommuner i en afgrænset periode, i alt cirka 3.500 sager. Herudover er der gennemført spørgeskemaundersøgelser og interviews med kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, mentorer og modtagere af mentorstøtte. I analysen anbefaler mploy a/s bl.a., at der sættes større fokus på anvendelsen af mentorstøtte til de mest udsatte ledige, og at der sker en øget anvendelse af mentorstøtte ved unges overgang til uddannelsessystemet.

Klagesystemet på beskæftigelsesområdet

Publiceret: 09. marts 2012
Resumé: 'Som led i den politiske aftale om strukturreformen er det besluttet at gennemføre et løbende evalueringsprogram i forhold til det nye beskæftigelsessystem. Beskæftigelsesministeriet har som led i programmet bedt Deloitte gennemføre en evaluering af klagesystemet på beskæftigelsesområdet. Evalueringen, der nu er færdig, undersøger, i hvilket omfang indretningen af klagesystemet på beskæftigelsesområdet understøtter borgernes retssikkerhed på betryggende måde, samt om ressourcerne på området udnyttes på en effektiv måde. Derudover kommer Deloitte med konkrete anbefalinger til, hvordan klagesystemet på beskæftigelsesområdet kan forbedres.'

Klagesystemet på beskæftigelsesområdet - Executive summary

Publiceret: 09. marts 2012
Resumé: Executive summary

Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Publiceret: 10. februar 2012
Resumé: Slotsholm har gennemført en fokusgruppeundersøgelse for AMS vedrørende rammerne for den virksomhedsrettede indsats. Formålet med fokusgruppeundersøgelsen har været at høre sagsbehandlere og virksomheders syn på rammerne for den virksomhedsrettede indsats. Sagsbehandlere og virksomheder er blevet spurgt til følgende emner: · Udbyttet for borgerne og virksomhederne ved deltagelse i virksomhedsrettede tilbud. · Reglerne for den virksomhedsrettede indsats (varighed af forløb, muligheder for forlængelse, krav til forudgående ledighed, rimelighedskrav, krav om merbeskæftigelse og regler om løn og arbejdsvilkår). · Administrationen af de virksomhedsrettede tilbud. Resultaterne fra undersøgelsen kan ikke opregnes til hele landet, men giver et indtryk af tilfredsheden blandt de virksomheder og sagsbehandlere, der har deltaget i de fokusgruppeinterviews.