Aktiv og jobrettet - også når konjukturerne peger nedad
 

Resumé: Det er afgørende, at ledige søger job, og at jobsøgningen er rettet mod områder, hvor der er gode jobmuligheder. Selv under lavkonjunkturer ansættes der nemlig mange mennesker hver uge, og de fleste er kun ledige i kort tid.

Kolofon

Titel: Aktiv og jobrettet - også når konjukturerne peger nedad
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls Schultz-Grafisk (Web), Jesper Iversen og Fotograferne Vesterbro
Emneord: arbejdsmarkedsstyrelsen, jobsøgning, lavkunjuktur, stigende ledighed

Resumé:
Det er afgørende, at ledige søger job, og at jobsøgningen er rettet mod områder, hvor der er gode jobmuligheder. Selv under lavkonjunkturer ansættes der nemlig mange mennesker hver uge, og de fleste er kun ledige i kort tid.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2010-04-06
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub09-08.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, forside.jpg, s02.gif, s15.gif, s05.jpg, s06.jpg, s09.jpg, s10.jpg, s13.jpg, s14.jpg, s17.jpg, s18.jpg

Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

Aktiv og jobrettet – også når konjunkturerne peger nedad

Altid mange job at søge

Siden efteråret 2008 er situationen på arbejdsmarkedet ændret markant. Mens der for knap et år siden var fokus på arbejdskraftmangel på både kort og langt sigt, er der nu fokus på at håndtere den stigende ledighed. Selvom ledigheden fortsat er lav set i et historisk perspektiv, har den meget bratte og forholdsvis kraftige stigning i ledigheden hastigt ændret rammerne for jobcentrenes arbejde.

Det er naturligt, at stigende ledighed fører til diskussioner af, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Også selvom det er velkendt, at Danmark på lidt længere sigt kommer til at mangle arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling. Ledighed er nemlig, uanset at den måtte vise sig at være kortvarig, en alvorlig situation for de, der rammes.

Hver uge både opretter og nedlægger virksomhederne imidlertid et stort antal job på det danske arbejdsmarked. De meget store bevægelser har to vigtige konsekvenser. For det første, at der hele tiden er ledige job at søge. For det andet, at de færreste er ledige i lang tid. Når man bliver ledig, er det ganske enkelt det mest sandsynlige, at man hurtigt er tilbage i job.

Mange ansættelser hver uge

Selvom der er dårligere konjunkturer, er der ét tal, der ændrer sig meget lidt: Antallet af ansættelser i danske virksomheder.

Igennem de seneste 15 år er der, med små variationer, hver uge blevet ansat omkring 15.000 personer i danske virksomheder. I år med gode konjunkturer bliver der ansat lidt flere – i 1995 var der tale om knap 16.000 ansættelser om ugen. I 2004 gik det knap så godt, her drejede det sig om ca. 13.000 personer om ugen.

Konsekvensen af de mange ansættelser hver uge er klar: Der er altid mange ledige job på det danske arbejdsmarked. Uanset om konjunkturerne er gode eller dårlige.

Tanken om, at jobsøgning er udsigtsløs, når nu ledigheden stiger, er forkert. Der er ganske vist færre job, end i en højkonjunktur, og måske ligger jobbene lidt længere væk. Men arbejdsmarkedet fryser ikke fast. Der er – uanset konjunkturerne – job at søge.

De fleste er ledige i kort tid

Den store cirkulation på arbejdsmarkedet afspejler sig i ledighedstallene. I løbet af et år er der således enorme bevægelser ind og ud af ledighed. Mange ledighedsforløb begynder, og mange slutter. Set over perioden siden sidste lavkonjunktur har der været en forholdsvis lille forskel på antallet af ledige ved starten og slutningen af de enkelte år, men det dækker over store bevægelser inden for årene:

For langt de fleste ledige er perioden som arbejdsløs derfor kortvarig – uanset konjunkturerne. I år, hvor konjunkturerne er gode, vil kun 3 ud af 100 nyledige ét år senere kunne se tilbage på et år, hvor den alene stod på adagpenge eller aktiveringsydelse. Når konjunkturerne er dårligere, er det 7 ud af 100, der modtager dagpenge uafbrudt hele året.

Har man en forestilling om, at 50.000 ekstra ledige i 2009 betyder, at 50.000 personer sidder hele året og venter på et arbejde, tager man fejl. Langt de fleste vil være i beskæftigelse i kortere eller længere perioder.

I slutningen af 2008 var der næsten det samme antal ledige (inkl. aktiverede) på a-dagpenge som ved begyndelsen af året, nemlig godt 68.000 personer. Ændringen på under 100 personer dækker imidlertid over meget store bevægelser i løbet af året. I alt er 296.010 nye ledighedsforløb begyndt, mens 296.073 er sluttet. Bevægelserne ind og ud af ledighed er således meget store.

Tidligere har der været en tendens til, at ledige fik lov til at gå passive for længe, når konjunkturerne gik nedad. Det førte intet godt med sig. Hverken for den ledige eller for samfundet. En ting er nemlig sikker: Neddrosler man den aktive indsats, vil det betyde, at ledighedsperioderne bliver længere end ellers.

Dermed ikke sagt, at det er uden betydning for de ledige, om konjunkturerne er gode eller dårlige. Når konjunkturerne er dårlige, må de ledige være endnu mere aktive og målrettede. Når der er flere om buddet til færre job, skal de ledige både søge mere, søge flere typer job og søge længere væk. Det handler således både om, at man skal søge et større antal job, men også om, at man skal søge inden for et bredere fagområde og et større geografisk område. At neddrosle søgningen vil være en stor fejl, for der er nemlig stor sandsynlighed for, at jobsøgningen bærer frugt. Eksempelvis havde knap hver anden, der kom på adagpenge og kontanthjælp i januar 2009, forladt ydelsen ved udgangen af februar 2009.

Når der er flere ledige, er der brug for at indstille jobsigtet bedre. Det er således helt centralt, at ledige – med jobcentrenes hjælp – drejer fokus væk fra områder med mange ledige til områder, hvor der er gode jobmuligheder. Lige nu er der for eksempel job at få som butiksassistent, lagerarbejder, serveringsmedarbejder mv. Det kan kræve en omstilling for den ledige at rette sit fokus mod nye områder. Men holder man fast i de gamle søgemønstre, er der en risiko for, at ledigheden – for nogen – bliver langvarig.

Aktivitet virker – for alle

I virkeligheden er det lige så logisk, som det umiddelbart lyder: Det nytter at være aktiv. Jo mere aktiv en ledig er i forsøget på at komme ud af ledighed, jo større er sandsynligheden for, at det sker. Og jo mere aktivt et jobcenter støtter op om processen, jo flere ledige kommer i beskæftigelse.

Det er ikke ny viden for jobcentrene, at det nytter at være aktiv. Men i løbet af de senere år er effekterne blevet dokumenteret mere detaljeret gennem en række undersøgelser og forsøg. Der er nu på det generelle plan solidt belæg for, at offentligt forsørgede har nytte af at være i gang. Det gælder både nyledige, længerevarende ledige og sygemeldte.

Når ledigheden stiger, er det en større udfordring for jobcentrene at sikre et højt aktivitetsniveau i forhold til de ledige. Men det er ikke desto mindre opgaven. Daler aktivitetsniveauet, er der risiko for, at man lader for mange gå passive – og det fører erfaringsmæssigt til en risiko for marginalisering.

Nyledige

Et vigtigt eksempel på nyere viden er, at det nytter at sætte tidligt ind og holde et højt aktivitetsniveau i forhold til nyledige. Det viser erfaringerne fra indsatsen Hurtigt i gang, som blev gennemført i forskellige dele af landet i 2005 og 2006. Det bærende element var opmærksomhed og aktivitet helt fra begyndelsen af ledighedsforløbet.

Allerede efter få uger med Hurtigt i gang kunne man se forskel på de ledige, der fik en tidlig indsats, og de, der ikke gjorde. Sandsynligheden for job var simpelthen større for de aktive.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har beregnet, at ledighedsperioderne, i gennemsnit, bliver omkring tre uger kortere, når man sætter tidligt ind over for ledige. Samfundets gevinst ligger på omkring 14.000 kr. pr. ny ledig – eller knap 1,5 mia. kr. om året, hvis indsatsen gennemføres for samtlige omkring 105.000 nyledige på adagpenge. Selvom aktivitet koster penge, kan det stadig betale sig, fordi de berørte kommer hurtigere i job og derfor ikke længere skal have offentlig forsørgelse.

Længerevarende ledige

Forsøg har vist, at selv de, der har gået passive længe, får noget ud af en aktiv indsats. Fra 2006 til 2008 blev Ny Chance gennemført. Indsatsen fokuserede på passive kontant og starthjælpsmodtagere. Konkret var der tale om mennesker, der havde været passive i mindst et år. Deres sag blev taget frem og behandlet på ny. Målet var at få så mange som muligt i ordinær uddannelse eller job.

Hvor det ikke var muligt at få den ledige i job eller uddannelse, blev der iværksat aktivering med henblik på beskæftigelse hurtigst muligt.

Indsatsen gav resultater. Flere kom i job og uddannelse. Sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var omfattet af den særlige indsats, forsørgede Ny Chancegruppen sig selv i dobbelt så lang tid.

Syge

Tidligere har man ment, at sygemeldte skulle lades i fred indtil den dag, hvor de blev raskmeldt. Nu ved vi, at en aktiv indsats kan gøre sygeperioden kortere, end den ellers ville have været. Den syge kommer simpelthen hurtigere tilbage på jobbet, hvis der sker noget aktivt. Det viser undersøgelser og erfaringer
i både Danmark og udlandet.

Hvilken indsats, der er den rette, er selvfølgelig individuelt. Men næsten uanset sygdommens karakter er det vigtigt, at den sygemeldte ikke opgiver arbejdsmarkedet. Omvendt er det klart, at en beskæftigelsesrettet indsats aldrig må skygge for behandling. Og det er lige så klart, at sygemeldte kan have det for dårligt til at deltage i en aktivitet. Men for flertallet af de sygemeldte er det godt at være i gang.

Mange er sygemeldte på grund af problemer med bevægeapparatet eller psykiske problemer.

Sygefraværet, der skyldes problemer med bevægeapparatet, udgør cirka en fjerdedel af det langvarige sygefravær, så der er meget vundet, hvis dette fravær afløses af aktivitet, der afkorter vejen tilbage til arbejdsmarkedet. En tidlig aktiv indsats – gerne på den hidtidige arbejdsplads – kan reducere sygefravær som følge af lidelser i bevægeapparatet markant. Det viser både danske og internationale undersøgelser. Lidelser som fx smerter i ryg, skulder og nakke behandles langt fra altid bedst ved at være derhjemme i ro. Ofte kan det, at komme tidligt og gradvist i gang, føre til en kortere fraværsperiode. Man kan anskue lidelser i bevægeapparatet på samme måde som en sportsskade. Selvfølgelig skal der være ro den første tid, men jo tidligere man kommer i gang med en forsigtig genoptræning – desto større er chancen for at komme tilbage på banen.

Sygefravær på grund af psykiske problemer udgør også cirka en fjerdedel af det langvarige sygefravær. Også ledige med psykiske problemer har meget ofte godt af at være i gang. Forsøg viser, at mange bliver helt eller delvist raskmeldte, hvis deres sag bliver grundigt vurderet, både lægefagligt, psykologisk og socialfagligt. Mange har symptomer, som de selv mener, forhindrer dem i at arbejde. Men ud fra en samlet vurdering kan de godt arbejde, hvis der bliver taget de rette skånehensyn. Det, der er brug for, er ikke kun en syge melding. Der er brug for et skræddersyet tilbud.

Formålet med en aktiv indsats er ikke at presse den sygemeldte. Formålet er at støtte, så det bliver nemmere at komme tilbage til en normal dagligdag med job, når sygdommen tillader det. Gør man intet, risikerer man, at den syge aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil for langt de fleste være forbundet med store negative sociale og personlige konsekvenser.

Virksomhedsrettede aktive tilbud virker – for alle

Man kan ikke svare entydigt på, hvilken form for aktiv indsats der er mest virksom. For det handler om samspillet mellem den lediges situation og individuelle karakteristika og virkeligheden på arbejdsmarkedet.

Men på overordnet niveau er det veldokumenteret, at den mest effektive indsats er den, der retter sig mod job i en konkret virksomhed – fx virksomhedspraktik. Det virker. Jo mere jobrettet, desto bedre effekt. En jobrettet aktiv indsats er ganske enkelt den korteste vej til job. Det gælder for både nyledige, længerevarende ledige og syge. Uddannelse kan også være den rigtige vej at gå, men det skal i givet fald være meget målrettet.

Nyledige

Nyledige skal søge job og hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Er der ud over målrettet jobsøgning brug for aktive tilbud, er det som udgangspunkt en virksomhedsrettet indsats, der er brug for. Simpelthen fordi det er den korteste vej til job. Dette gælder alle nyledige – både dem med og uden uddannelse.

Længerevarende ledige

I forhold til kontant og starthjælpsmodtagere, der har været uden job i lang tid, er en virksomhedsrettet indsats som regel den rette vej at gå. Umiddelbart skulle man måske tro, at denne gruppe – der ofte har en kort eller slet ingen uddannelse – har brug for at tilegne sig kvalifikationer på en skolebænk, før de kan komme
i job. Men uddannelse kan være en blindgyde for denne gruppe. Mange bærer rundt på en række nederlag fra uddannelsessystemet. De har ingen eller kun få positive erfaringer med at gå i skole.

For længerevarende ledige har det førsteprioritet, at de kommer i kontakt med en arbejdsplads, så de kan få en dagligdag med job. Et arbejde er den bedste form for opkvalificering, de kan få. De har brug for noget at stå op til, og de har brug for at lære at begå sig på en arbejdsplads. Måske går vejen til ordinært arbejde gennem et sammenhængende beskæftigelsesrettet tilbud bestående af fx virksomhedspraktik og psykologsamtaler. Måske skal der også være tilknyttet en mentor. Det er positivt, hvis en fast tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen baner vejen for ordinær uddannelse. Men uddannelse vil kun sjældent være første skridt på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

En virksomhedsrettet indsats for længerevarende ledige kan antage mange former. En løsning, der har givet gode resultater, er de såkaldte virksomhedscentre. Virksomhedscentre er et antal pladser på en virksomhed til længerevarende ledige. Foreløbig har der været virksomhedscentre på 127 virksomheder i 16 kommuner.

At en virksomhedsrettet indsats er effektiv over for mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, var også konklusionen, da resultaterne af Ny Chance blev evalueret. Når der blev anvendt virksomhedspraktik og privat løntilskud, var resultaterne bedre, end når der blev givet særligt tilrettelagte forløb eller uddannelse.

Syge

Også sygemeldte kan have gavn af en tæt virksomhedskontakt. Kan den syge bevare kontakten til sin arbejdsplads under sygemeldingen, nedbringer det sygefraværet og mindsker risikoen for, at den syge mister sit job.

Hvis sygdom umuliggør arbejde på fuld tid, kan deltid være en mulighed via en delvis raskmelding. Hvis det ikke er muligt, kan aktive tilbud være et godt alternativ til at være hjemme på fuld tid.

Et projekt, som Psykiatrisk Privatklinik i København har lavet med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, viser, at det er gavn ligt for mange sygemeldte med depression at arbejde. Ud over at fastholde jobbet, bliver de hurtigere raske. Omkring 80 procent af de 200 personer, som indgik i undersøgelsen, fastholdt deres job efter afsluttet behandling.

Uddannelse virker – når den er målrettet

Debatten om uddannelse som beskæftigelsespolitisk redskab synes at bære præg af, at verden bliver delt op i tilhængere
og modstandere af uddannelse som sådan. Deler man verden sådan op, fjerner man fokus fra noget, som alle i bund og grund er enige om, nemlig at så mange som muligt skal have en uddannelse – i så ung en alder som muligt. Ud over at være godt for samfundet, er det godt for den enkelte. Som ud dannet har man en langt højere indkomst set over hele livet. Man er mindre ledig, er mindre syg, har mindre risiko for at komme på førtidspension og er i det hele taget skærmet for
en lang række sociale problemer.

Konsekvenserne af at mangle en uddannelse er ikke noget, der går over. Gennem hele arbejdslivet er personer uden en kompetencegivende uddannelse i gennemsnit omkring 20 procentpoint mindre beskæftiget end personer med en kom pe tencegivende uddannelse.

Figur 2: Efterslæb mht. beskæftigelse for personer uden kompetence givende uddannelse, 2007

Mens 85,1 procent af personer med en kompetencegivende uddannelse er i job, gælder det kun 65,5 procent af personer uden en kompetencegivende uddannelse. Altså en forskel på 19,6 procentpoint (lys søjle).

Beskæftigelsessystemet hverken kan eller skal sikre en veluddannet befolkning. Det er en opgave for det ordinære uddannelsessystem. Beskæftigelsessystemets opgave er at sikre den kortest mulige vej til job for mennesker på offentlig forsørgelse. Men uddannelse kan være et vigtigt skridt på vejen tilbage til job.

Om man i beskæftigelsesindsatsen bruger uddannelse eller ej, må ikke bero på ideologiske holdninger til, om det er et redskab, som man synes godt eller mindre godt om. Det må altid bero på, om det er en effektiv strategi til at hjælpe mennesker i job. Derfor skal vi i beskæftigelsesindsatsen bruge uddannelse der, hvor det virker og har et klart perspektiv.

Der er to holdepunkter for, hvornår jobcentrene skal bruge uddannelse i forhold til de ledige: Når det gælder unge uden uddannelse, er uddannelse som udgangspunkt altid det rigtige valg. I forhold til ledige, som har en jobaftale, der forud sætter et bestemt kursus, er uddannelse også det rigtige valg.

Unge uden uddannelse

For unge uden uddannelse har uddannelse førsteprioritet. Beskæftigelsessystemet og dets medarbejdere har en helt særlig forpligtelse, når de møder unge, der er droppet ud af en uddannelse eller aldrig er kommet i gang med at tage en. Disse unge skal hurtigst muligt, og helst uden omveje, hjælpes i gang med at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. For nogle unge kan vejen være lang og bumlet, og der er måske mislykkede forsøg undervejs. Men det ændrer ikke
ved endemålet: Et stabilt job, hvor den unge bruger sin nyerhvervede uddannelse.

Uddannelse som direkte vej til job

Uddannelse kan også være den rigtige strategi for andre ledige – både ledige med og uden en uddannelse. Men det forudsætter, at det er vejen til et helt konkret job, dvs. at der er en konkret aftale om ordinær ansættelse, løntilskud eller virksomhedspraktik.

Det kan være en fyret arbejder fra træindustrien, der har en aftale med en arbejdsgiver om et job i en kantine, forudsat at han har et hygiejnebevis. Eller det kan være en ledig slagteriarbejder, der har fået tilbudt et job på et lager, forudsat at han har et truckcertifikat. Det er selvsagt en god idé at give sådanne kurser til ledige. Kurserne er typisk korte, og de fører direkte til job.

I forhold til længerevarende ledige er uddannelse sjældent den rigtige vej at gå. Mange i denne gruppe har nemlig kun dårlige erfaringer med at gå i skole. De har i stedet brug for en positiv kontakt med arbejdsmarkedet for så at komme videre derfra, eventuelt til en uddannelse. Den bedste opkvalificering at give længerevarende ledige er i første omgang at give dem en plads på arbejdsmarkedet og i det almindelige samfundsliv.

I forhold til ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse er en ny uddannelse ofte en omvej. For denne gruppe handler det om bred, aktiv jobsøgning og – hvis dette ikke bærer frugt – en virksomhedsrettet indsats.

Erfaringerne med at give uddannelser uden et klart jobperspektiv er ikke gode. Den situation skal vi ikke tilbage til i beskæftigelsespolitikken. Tiden, hvor ledige blev parkeret på en uddannelse uden perspektiv, er slut. For det gavnede kun kursusindustrien – hverken de ledige eller samfundet.

Voksenlærlingeordningen kan bruges over for både ledige og beskæftigede. Den opfylder tre centrale betingelser. Den er målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder, den er målrettet personer, der ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen, og den ledige skal selv finde en læreplads. Det betyder som udgangspunkt, at de personer, der begynder som voksenlærlinge, har den nødvendige motivation for at gennemføre uddannelsen.

Voksenlærlingeuddannelsen slår to fluer med et smæk. Den flytter – i det øjeblik den voksne går i lære – arbejdskraft til de sektorer, hvor der er behov, og den sikrer, at flere får en kompetencegivende uddannelse. Og det er veldokumenteret, at faglærte klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end ufaglærte.

Hvor ved vi det fra?

Side 2:
Figur 1. Note: En ansættelse er defineret som en ny person i et allerede eksisterende job, eller et helt nyoprettet job. En medarbejder i en virksomhed, der får et nyt job i samme virksomhed, tæller ikke som en ansættelse.
Kilde: Særkørsler på Ida-databasen og Danmarks Statistiks ledighedsstatistik.

Side 4:
Tabel 1. Kilde: Jobindsats.dk, målingen ”Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden”, a-dagpengemodtagere. ”For langt de fleste ledige er tiden som arbejdsløs derfor kortvarig …”. Kilde: Jobindsats.dk, målingen ”Overlevelseskurve uden tilbagefald til den valgte ydelse. Ledighed og aktivering (bruttoledighed)”, a-dagpengemodtagere.

Side 5:
”Eksempelvis havde knap hver anden, der kom på a-dagpenge og kontant -hjælp i januar 2009…”. Kilde: Jobindsats.dk, målingen ”Overlevelseskurve uden tilbagefald til den valgte ydelse”.

Side 7:
”Samfundets gevinst ligger på omkring 14.000 kr. …”. Kilde: Vismandsrapporten, De Økonomiske Råd, forår 2007.

Side 8:
”Sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var omfattet af den særlige indsats…”. Kilde: Nychance.dk.
”Sygefraværet, der skyldes problemer med bevægeapparatet udgør cirka en fjerdedel af det langvarige sygefravær…”. Kilde: Beskæftigelsesministeriets ”Analyse af sygefraværet, april 2008”.

Side 9:
”Sygefravær på grund af psykiske problemer udgør også cirka en fjerdedel af det langvarige sygefravær…”. Kilde: Beskæftigelsesministeriets ”Analyse af sygefraværet, april 2008”.

Side 10:
”Trods de dårlige forudsætninger, er det gået deltagerne godt…”. Kilde: Virksomhedscenter.dk.

Side 12:
” I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været uden job i lang tid …”. Kilde: Nychance.dk.
”At en virksomhedsrettet indsats er effektiv over for mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet…”. Kilde: Nychance.dk.

Side 13:
”Et projekt, som Psykiatrisk Privatklinik i København har lavet med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen…”. Kilde: Depression og arbejdsliv. Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression. Karl-Henrik Baum, Lars Aakerlund og Jesper Karle, Psykiatrisk Privatklinik 2007.

Side 15:
Figur 2. Kilde: Danmarks Statistiks (RAS-statistikken). Note: Ikke-kompetencegivende uddannelser er grundskolen og gymnasiale uddannelser. Kompetencegivende uddannelser er erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Version 1.0 April 2010 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk