Årsrapport 2008 - Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre
 

Resumé:

Den statslige beskæftigelsesindsats omfatter dels indsatsen overfor for forsikrede ledige, der forestås i den statslige del af jobcentrene, dels overvågning og analyser af arbejdsmarkedet, sikring af resultater og effekter i den kommunale og statslige del af jobcentrene samt sekretariatsbetjening af de regionale beskæftigelsesråd, der forestås i beskæftigelsesregionerne.
 

Kolofon

Titel: Årsrapport 2008 - Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: årsrapport, statslige jobcentre

Resumé:
Den statslige beskæftigelsesindsats omfatter dels indsatsen overfor for forsikrede ledige, der forestås i den statslige del af jobcentrene, dels overvågning og analyser af arbejdsmarkedet, sikring af resultater og effekter i den kommunale og statslige del af jobcentrene samt sekretariatsbetjening af de regionale beskæftigelsesråd, der forestås i beskæftigelsesregionerne.

Sprog: dansk
Version: 1.0
ISBN (elektronisk version):
ISBN (trykt version):
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2009-05-12
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub0309.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif

Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

Indholdsfortegenelse

1. Beretning

• 1.1 Præsentation af beskæftigelsessystemet
• 1.2 Beskrivelse og vurdering af årets faglige resultater
• 1.3 Beskrivelse og vurdering af årets økonomiske resultater
• 1.4 Vurderinger og forventninger til 2008
• 1.5 Oversigt over hovedkonti årsrapporten aflægges for

2. Målrapportering

• 2.1 Oversigt og vurdering af mål og resultatkrav for 2007
• 2.2 Analyse af målopfyldelsen på udvalgte områder
  • 2.2.1 Indsats overfor ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (Mål 1)
  • 2.2.2 Indsats overfor kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (Mål 2)
  • 2.2.3 Indsats overfor unge dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (Mål 3)
  • 2.2.4. Administrative indsatsområder
  • 2.2.5 Jobplanaftalen
• 2.3 Redegørelse for reserverede bevillinger

3. Regnskab

• 3.1 Anvendt regnskabspraksis
• 3.2 Driftsregnskab for §17.44.01 og §17.44.03
  • 3.2.1 Resultatopgørelse
  • 3.2.2 Balance
  • 3.2.3 Egenkapitalforklaring
  • 3.2.4 Opfølgning på likviditetsordningen henover året
  • 3.2.5 Opfølgning på lønsumsloftet
  • 3.2.6 Bevillingsregnskabet
  • 3.2.7 §17.44.04. Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre
• 3.3 Aktiv Beskæftigelsesindsats

4. Påtegning af det samlede regnskab

Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance

• 1. Noter til resultatopgørelse og balance
  • 1.1. Noter til resultatopgørelsen
  • 1.2 Noter til balancen

Bilag 2: Beskæftigelsessystemets ressourceanvendelse 2008

• 2.1 Ressourceanvendelse i jobcentrene
  • 2.1.1. Baggrund
  • 2.1.2. Metode vedrørende ressourceundersøgelse 2008 i jobcentrene
  • 2.1.3. Undersøgelsens resultater
  • 2.1.4. Særlige forhold vedrørende undersøgelsens resultater i 2008
• 2.2. Ressourceanvendelse i beskæftigelsesregionerne

Bilag 3: Nøgletal

Bilag 4: Tabel vedrørende anvendelse af bevilling til aktiveringsindsats

Bilag 5: Diagram vedrørende udviklingen i sæsonkorrigeret ledighed

Bilag 6: Skemaer vedrørende bevilling og regnskab

• Bilag 6.a: Bevilling og regnskab 2007 Det statslige beskæftigelsessystems driftsbevillinger
• Bilag 6.b: Bevilling og regnskab 2008 - udgiftsbaserede bevillinger i Det statslige beskæftigelsessystem

1. Beretning

1.1 Præsentation af beskæftigelsessystemet

Virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre er en del af Beskæftigelsesministeriet og omfatter Finanslovens hovedkonto 17.44.01. Beskæftigelsesregioner og hovedkonto 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.

Virksomheden er etableret 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen, hvor der blev etableret 91 jobcentre. Heraf er de 14 rent kommunale jobcentre, hvor beskæftigelsesministeren bemyndiger kommunalbestyrelsen til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats. I de resterende 77 jobcentre varetages beskæftigelsesindsatsen af staten i samarbejde med kommunerne. Endvidere er der oprettet 4 beskæftigelsesregioner, 3 Workindenmark-centre og en række centrale enheder, herunder fire driftsregioner, der skal understøtte jobcentrene administrativt. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af virksomheden.

Opgaverne for den statslige beskæftigelsesindsats er fastlagt i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005 med senere ændringer, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. LB nr. 1074 af 7. september 2007 med senere ændringer samt lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. LB nr. 55 af 29. januar 2001 med senere ændringer.

Den statslige beskæftigelsesindsats omfatter dels indsatsen over for forsikrede ledige, der forestås i den statslige del af jobcentrene, dels overvågning og analyser af arbejdsmarkedet, sikring af resultater og effekter i den kommunale og statslige del af jobcentrene samt sekretariatsbetjening af de regionale beskæftigelsesråd, der forestås i beskæftigelsesregionerne.

I denne årsrapport rapporteres der - udover indsatsen i det statslige beskæftigelsessystem - også for den indsats overfor forsikrede ledige, der finder sted i pilotjobcentrene.

Den overordnede målsætning med beskæftigelsesindsatsen er at sikre et velfungerende arbejdsmarked, herunder:

• at de ledige kommer i beskæftigelse hurtigst muligt
• at sygemeldte personer kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt
• at der er rummelighed på arbejdsmarkedet
• at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes
• at fremtiden sikres med det størst mulige arbejdsudbud

Til gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen i 2008 var der på Finansloven for 2008 afsat 712,5 mio. kr. til driften af det statslige beskæftigelsessystem, 117,5 mio. kr. til drift i pilotjobcentrene, 985,8 mio. kr. til aktivering af forsikrede ledige, 1.625,3 mio. kr. til forsørgelse af aktiverede ledige, 1.409,5 mio. kr. til ansættelse af forsikrede ledige i løntilskud, samt 588,7 mio. kr. til en række andre ordninger vedrørende aktiv beskæftigelsesindsats.

Udover de ovenfornævnte hovedopgaver har der i 2008 særligt været fokus på hele implementeringen af forslagene i aftalen om en jobplan, som skal sikre tilstrækkelig arbejdskraft i Danmark.

Aftalen indeholder 7 hovedpunkter. Det er især aftalens følgende punkter, der har influeret på tilrettelæggelsen af arbejdet i Virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre: Nedbringelse af sygefraværet, justering af reglerne for supplerende dagpenge, genåbning af voksenlærlingeordningen og international rekruttering, herunder etablering af Workindenmarkcentrene. Yderligere har det sidste kvartal af 2008 været påvirket af beslutningen om et enstrenget beskæftigelsessystem.

1.2 Beskrivelse og vurdering af årets faglige resultater

Beskæftigelsesministeren har opstillet følgende 3 centrale mål for beskæftigelsesindsatsen i stat og kommuner i 2008:

Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed nedbringes.

Mål 2: Jobcentrene skal have særligt fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med ”Ny chance til alle”.

Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før.

Mål 1 og 3 skal være opfyldt i 2008, mens mål 2 skal være opfyldt juli 2008, da indsatsen vedrørende ”Ny chance til alle” stoppede den 1. juli 2008.

Herudover er den aktive indsats, dvs. de lediges krav på kontakt og aktiveringsforløb et centralt administrativt indsatsområde.

De 3 centrale mål for indsatsen og de administrative indsatsområder omfatter både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (og dermed både statslige og kommunale målgrupper). Der afrapporteres i denne årsrapport for både de statslige og kommunale resultater på disse områder, idet målene er styrende for den samlede beskæftigelsesindsats i det nye beskæftigelsessystem, og hermed også er det væsentligste fokuspunkt for den indsats, som beskæftigelsesregionerne følger op på.

AMS satte i 2008 meget ambitiøse mål for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i en situation med rekordlav ledighed. Det afspejles i de høje krav, som AMS har stillet til effekterne af indsatsen. Det har udmøntet sig i, at AMS har udarbejdet og iværksat en række initiativer til styrkelse af den aktive indsats med fokus på indsatsen for ledige med mere end tre måneders ledighed, ledige på ’kanten’ af arbejdsmarkedet, personer, der har modtaget dagpenge i mere end 26 uger, samt modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge under 30 år. Yderligere har AMS øget fokus på den internationale rekruttering gennem oprettelsen af 3 specialenheder for international jobformidling og gennem en tværministeriel taskforce, der har foretaget analyse af barrierer og udfordringer for den internationale rekruttering. Disse tiltag har øget arbejdsudbuddet og imødegået ubalancer på arbejdsmarkedet.

På landsplan har jobcentrene i 2008 ikke opfyldt ministerens mål 1 og 3 om udviklingen i arbejdskraftreserven og udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere. Mål 2 vedrørende ”Ny chance til alle” er heller ikke blevet opfyldt, da indsatsen stoppede den 1. juli 2008.

På trods heraf vurderer styrelsen dog samlet set målopfyldelsen som tilfredsstillende. Bl.a. NY CHANCE TIL ALLE indsatsen har medført et meget markant løft i indsatsen til personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Resultaterne for udviklingen i arbejdskraftreserven og antallet af unge ydelsesmodtagere skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i 2008, som har været kendetegnet af en konjunktursituation med faldende ledighed frem til efteråret 2008, hvorefter ledigheden har været kraftigt stigende. Det sidste forhold har i meget høj grad haft indflydelse på resultaterne for mål 1 og mål 3.

Tabel 1: Omkostninger i 2008 fordelt på formål for driftsbevillingen 17.44.01. Beskæftigelsesregioner og 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

* Budgettal er nettotal, dvs. den indtægtsførte bevilling uden indtægter. Se evt. tabel 4f.
** Tallet er korrigeret for bevilling til specialenhederne vedrørende international rekruttering og er dermed ikke sammenligneligt med bevillingstallet på FL08, hvor bevillingen til specialenheder var inkluderet. Bevilling og regnskabstal vedrørende specialenhederne i forbindelse med international rekruttering er i tabellen i stedet inkluderet i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats under § 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.
*** Fordelingen af omkostninger ved regnskab 2008 er baseret på fordelingsnøglen, som var resultatet af ressourceundersøgelse 2007, jf. bilag 2.

1.3 Beskrivelse og vurdering af årets økonomiske resultater

Figur 1: Indtægter og omkostninger

Anm.: De angivne budgettal for 2009 er for den statslige beskæftigelsesindsats i hele året, som den blev budgetteret på FL09. Pr. 1. august 2009 overgår ansvaret for indsatsen til kommunerne, som derfor vil få den del af bevillingen, der svarer til den resterende del af året, udbetalt som tilskud.

Årets driftsbevilling på finanslovskontiene 17.44.01. og 17.44.03 er på i alt 724,3 mio. kr. inkl. tillægsbevilllinger og bevægelser vedrørende reserverede bevillinger. Der har endvidere været indtægter for 34,3 mio. kr. Årets samlede omkostninger er 744,7 mio. kr., heraf 576,6 mio. kr. på løn og 142,4 mio. kr. på øvrig drift.

Der har således i 2008 været et mindreforbrug i forhold til nettobevillingen på finansloven på 13,9 mio. kr. Af dette mindreforbrug vedrører 6,0 mio. kr. den specialiserede revalideringsindsats, hvor der ikke er anvendt bevilling i 2008, og 2,5 mio. kr. vedrører forskudt iværksættelse af Workindenmark-centrene. Der har i 2008 endvidere været et mindreforbrug på jobcentrenes lønsumsbevilling på 5,7 mio. kr. Hertil kommer, at virksomheden i 2008 har haft en renteindtægt på 4,8 mio. kr., samt en regnskabsteknisk for høj indtægtsføring på 2,0 mio. kr. af en hensat forpligtelse, hvilket har medført en nedskrivning af nettoforbruget.

Figur 2: Balancens sammensætning

Anm.: Balancen for 2009 er budgetteret som hvis det statslige beskæftigelsessystem havde fortsat uændret i hele 2009. Som følge af kommunaliseringen af jobcentrene, og den deraf følgende nedlukning af virksomheden ”Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre”, vil balanceposterne ultimo 2009 blive overført til kommunerne henholdsvis virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det statslige beskæftigelsessystems anlægsaktiver vedrører IT-udstyr og IT-systemet ØKO-AMS, der understøtter Jobcentrenes økonomi- og aktivitetsstyring. De hensatte forpligtelser vedrører reetablering af beskæftigelsessystemets lejemål.

Figur 3: Egenkapitalens sammensætning

Egenkapitalen er ultimo 2008 på 118,4 mio. kr., heraf udgør det overførte overskud 100,8 mio. kr. og startkapitalen 17,6 mio. kr.

Figur 4: Låneramme og SKB-gæld

Anm.: Lånerammen var i 2007 overskredet som følge af en fejlafstemning af FF7-kontoen. Såfremt der havde været afstemt i henhold til Økonomistyrelsens retningslinjer ville lånerammen ikke have været overskredet. Jf. i øvrigt Årsrapport 2007 for Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.

Virksomheden har ultimo 2008 et træk på 6,5 mio. kr. på lånerammen på 11,0 mio. kr. Virksomhedens låneramme er fra og med 2009 forhøjet til 17,0 mio. kr. med henblik på at sikre en administrativ forenkling i forhold til anskaffelser i beskæftigelsessystemets enheder. Forhøjelsen på 6,0 mio. kr. er finansieret af en permanent lånerammeoverførsel fra virksomheden ”Tværgående IT-understøtning i beskæftigelsesindsatsen”.

Tabel 2. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter (mio. kr.)

Finanslovsbevillingen på konto 17.46.11. Driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige blev på TB08 samlet forhøjet med 35,6 mio. kr. Bevillingen blev forhøjet med 87,7 mio. kr., idet dispositionsretten fra konto 17.46.13. Flaskehalsbevilling, som anvendes af den statslige del af jobcentrene, bevillingsteknisk overførtes til konto 17.46.11. Bevillingen blev endvidere på TB08 reduceret med i alt 44,2 mio. kr., som følge af den endelige beregning og udmøntning af jobcentrenes og kommunernes tilskud fra flaskehalsbevillingen for 2007. Endelig blev bevillingen reduceret med 7,9 mio. kr. ved en dispositionsbegrænsning som led i udmøntningen af den obligatoriske opsparing. Årets resultat for staten i jobcentrene blev et overskud på 194,5 mio. kr., hvilket primært skyldes at der blev iværksat mindre aktivering i form af vejledning og opkvalificering end budgetteret. Mindreforbruget er bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2008 bortset fra 49,2 mio. kr., idet der kan videreføres op til 5 pct. af årets bevilling på hovedkontiene 17.46.11 og 17.46.12.

Der blev også udmøntet en obligatorisk opsparing ved en dispositionsbegrænsning på 1,3 mio. kr. på konto 17.46.12. Driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre. Selvom hele årets bevilling – bortset fra centrale reserver som f.eks. puljen til en udvidet indsats i første ledighedsperiode – er udbetalt til pilotjobcentrene i månedlige rater, blev årets resultat et mindreforbrug på 89,4 mio. kr., da der i 2008 blev foretaget en endelig restafregning for 2007-bevillingen. Mindreforbruget er bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2008.

Bevillingen på FL08 på konto 17.46.13. Flaskehalsbevillingen blev på TB08 samlet reduceret med 44,8 mio. kr. Bevillingen blev dels reduceret med 87,7 mio. kr. ved overførsel af dispositionsretten til den statslige del af jobcentrene, og dels forhøjet med 44,2 mio. kr., som staten i jobcentrene skulle tilbagebetale som følge af beregningen af det endelige tilskud fra flaskehalsbevillingen for 2007. Derudover blev bevillingen reduceret med 1,3 mio. kr. ved en dispositionsbegrænsning som led i udmøntningen af den obligatoriske opsparing. Årets resultat blev et overskud på 27,8 mio. kr., der videreføres med henblik på bl.a. at afhjælpe akut opståede flaskehalsproblemer, informationskampagner mv.

Under aktivitetsområde 17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats på finansloven for 2008 var der afsat bevillinger til aktivering af i alt 20.525 forsikrede helårspersoner. Den realiserede aktivitet blev på
17.261 helårspersoner. Resultatet skal ses i lyset af den faldende ledighed i 2008, jf. bilag 5.

Resultatet for konto 17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige blev af samme årsag et mindreforbrug på 373,3 mio. kr. Den lavere end budgetterede aktivitet forklarer 377,8 mio. kr. af mindreforbruget, mens en højere enhedsomkostning end budgetteret trækker i den anden retning med 4,4 mio. kr. Tilsvarende udviser konto 17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige et mindreforbrug på 404,9 mio. kr. Mindreaktiviteten forklarer 317,2 mio. kr. af mindreforbruget, mens en samlet lavere enhedsomkostning end budgetteret forklarer 87,7 mio. kr.

I Akt 119 9/4 2008 blev Folketingets Finansudvalg orienteret om årsagerne til et realiseret merforbrug på 41,3 mio. kr. i forhold til den afsatte bevilling på finansloven for 2007 vedrørende konto 17.46.52 Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede. Bevillingen for 2008 blev på TB08 forhøjet med et tilsvarende beløb, jf. Akt 184 18/6 2008, og årets bevilling udgjorde herefter 343,4 mio. kr. Det akkumulerede resultat for 2008 er et overskud på 19,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at jobcentrene i højere grad end forventet foretog udligning af hensættelser til 2007-bevillinger, der forventedes afregnet i 2008.

Forbruget på de to jobrotationsordninger på konto 17.46.74. Jobrotation og konto 17.46.75. Jobrotation til særlige grupper med videregående uddannelse har i 2007 som i 2008 været begrænset, hvilket skyldes, at virksomhederne kun i begrænset omfang har gjort brug af jobrotation i en periode med lav ledighed.

For en beskrivelse af årets resultat på de øvrige bevillinger til den aktive beskæftigelsesindsats henvises til kapitel 3.3.

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at det samlede regnskabsresultat er tilfredsstillende:

• Regnskabet for driften er tilfredsstillende. Virksomheden har et beskedent mindreforbrug på 13,9 mio. kr. Dette skyldes renteindtægter som følge af dispositionsbegrænsningen vedrørende obligatoriske opsparing, en regnskabsteknisk for høj indtægtsføring af en hensat forpligtelse til afhændelse af lejemål vedrørende kommunalreformen, mindreforbrug vedrørende forskudt iværksættelse af Workindenmark-centrene, mindreforbrug vedrørende den specialiserede revalideringsindsats, samt et beskedent mindreforbrug på jobcentrenes lønsum og øvrig drift. Tiltag til at sikre en optimal udnyttelse af jobcentrenes lønsumsbevilling i 2008 er dermed lykkedes.
   
• Regnskabet for driftsbevillingen til aktivering af forsikrede ledige i staten i jobcentrene på konto 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige er tilfredsstillende. Den lavere aktivitet og forbrug skyldes, at ledigheden er væsentligt lavere end forudsat på budgetteringstidspunktet.
   
• Regnskabet for driftsbevillingen til aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentrene på konto 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre er tilfredsstillende. Det lave forbrug skyldes dels lavere enhedsomkostninger og dels, at der i løbet af året er foretaget restafregning af bevillingen for 2007
   
• Den lave ledighed forklarer også mindreforbruget på bevillingerne til aktiveringsydelse på konto 17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige og løntilskud på konto 17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige. På den baggrund vurderes regnskabet som tilfredsstillende.
   
• På konto 17.46.52. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede er regnskabet ikke helt tilfredsstillende, idet årets resultat blev et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. svarende til 6 pct. af den på finansloven for 2008 afsatte bevilling. Mindreforbruget skyldes, at jobcentrene i højere grad end forventet foretog udligning af hensættelser til 2007-bevillinger, der forventedes afregnet i 2008.
   
• Regnskabet for konto 17.46.74. Jobrotation og konto 17.46.75. Jobrotation for særlige grupper med videregående uddannelse, hvor der kun har været et meget lille forbrug, er ikke helt tilfredsstillende. Det begrænsede forbrug skyldes, at virksomhederne kun i begrænset omfang har gjort brug af jobrotation i en periode med lav ledighed.

1.4 Vurderinger og forventninger til 2009

Der er i 2009 afsat 743,5 mio. kr. til driften af beskæftigelsesindsatsen i det statslige beskæftigelsessystem samt 120,0 mio. kr. til driften af beskæftigelsesindsatsen i pilotjobcentrene. Bevillingerne til aktivering og forsørgelse er fastsat ud fra skøn over den forventede ledighed, og der forventes i 2009 et aktivitetsniveau på 25.925 helårspersoner.

For beskæftigelsesindsatsen i 2009 forventes det, at Virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre kan fortsætte indsatsen for at øge arbejdsudbuddet, blandt andet gennem implementeringen af forslagene fra aftalen om en jobplan. Dette understreges af, at ministerens mål med beskæftigelsesindsatsen for 2009 ligesom i 2008 har fokus på at sikre denne indsats. Det forventes også, at de knapt så gunstige konjunkturer vil have indflydelse på effekterne af jobcentrenes indsats med at fastholde arbejdskraftreserven på et lavt niveau.

Fra 1. august 2009 træder det enstrengede beskæftigelsessystem i kraft, hvor kommunerne overtager ansvaret for den beskæftigelsesindsats, der er blevet varetaget i de statslige jobcentre, herunder særligt indsatsen over for forsikrede ledige. Staten vil fortsat varetage styringsopgaven vedrørende understøtning af den nationale beskæftigelsesindsats.

Med kommunaliseringen vil jobcentrene overgå fra to administrative systemer til ét, hvorved der vil kunne frigøres betydelige ressourcer til den borgerrettede indsats i jobcentrene.

Det må forventes, at en sådan organisatorisk ændring i en overgangsperiode vil afspejles i effekterne af indsatsen, og at der skal anvendes ressourcer til at varetage nedlukningen at det statslige system og sikre en succesfuld overgang til det enstrengede system.

Som følge af kommunaliseringen vil virksomheden ”Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre” blive nedlukket med udgangen af 2009, hvorefter de resterende enheder i virksomheden -Beskæftigelsesregioner, Workindenmark-centre mv. - vil blive forankret under virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen.

1.5 Oversigt over de konti årsrapporten aflægges for

Tabel 3: Oversigt over de hovedkonti årsrapporten aflægges for

*17.44.04. Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre er en reservationsbevilling, men vedrører tilskud til driften i pilotjobcentrene. Hovedkontoen udgør således sammen med bevillingerne til aktiv beskæftigelsesindsats, virksomhedens administrerede bevillinger.
** 17.46.31. og 17.46.32 er regnskabsmæssigt placeret i virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen. Eftersom hovedkontiene imidlertid har tæt sammenhæng med virksomhedens administration af de øvrige bevillinger til aktiv beskæftigelsesindsats, er den medtaget i årsrapporten for beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.

2. Målrapportering

Der afrapporteres i dette afsnit på de 3 centrale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2008 som beskæftigelsesministeren har udmeldt, og som er retningsgivende for jobcentrenes planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Endvidere afrapporteres der for udviklingen i den aktive indsats i form af afholdelse af kontakt og afgivelse af aktiveringstilbud.

Vedrørende ministerens mål afrapporteres for både de statslige og kommunale resultater, idet målene er styrende for den samlede mål- og resultatplanlægning i beskæftigelsesindsatsen i det nye beskæftigelsessystem, og hermed også er det væsentligste fokuspunkt for den indsats, som beskæftigelsesregionerne – som en del af det statslige beskæftigelsessystem - følger op på. Samlet set vurderer styrelsen målopfyldelsen som tilfredsstillende på trods af, at ikke alle mål er helt opfyldte.

Herudover vil der i analysen af målopfyldelsen være en kort gennemgang af de initiativer, der er blevet iværksat i det statslige beskæftigelsessystem som følge af Jobplanen, og som har væsentlig betydning for den indsats, der gennemføres i jobcentrene.

2.1 Oversigt og vurdering af mål og resultatkrav for 2008

Tabel 4a: Ministerens mål

Tabel 4b: Antal personer m.v. i ministerens mål 1 og 3

Kilde: Jobindsats

Tabel 4c. Administrative indsatsområder

* Da det på grund af opgørelsesmetoden kan være vanskeligt at nå 100 pct. opfattes en rettidighed på 90 pct. som tilfredsstillende.

Tabel 4d: Udviklingen i opfyldelse af indsatsmål i 2007 og 2008

Rettidighed for kontakt og aktivering for a-dagpengemodtagere 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008

Kilde: Jobindsats.dk

Tabel 4e: Årsgennemsnit af rettidigheden for forsikrede og ikke-forsikrede ledige i 2008

Kilde: Jobindsats.dk

Tabel 4f. Sammenfatning af økonomi fordelt på virksomhedens formål

Anm.: Tabellen omfatter formålene på konto 17.44.01 og 17.44.03. Omkostningerne vedrørende 17.44.01 er fordelt efter udarbejdede ressourceundersøgelse, jf. bilag 2, mens omkostninger vedr. 17.44.03 er fordelt efter fordelingsnøglen, som var resultatet af ressourceundersøgelse 2007. Omkostninger til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner er delt ud proportionelt på formålene, dog ikke til specialfunktioner, idet disse bevillinger udmeldes som tilskud.

Indtægter er på 17.44.01 placeret efter det specifikke formål som indtægten vedrører. På 17.44.03 har indtægterne vedrørt aktiviteter der går på tværs af formålene borgerrettet og virksomhedsrettet indsats, hvorfor indtægterne her er delt proportionalt ud på disse formål i forhold til udgifterne til disse.

Der er ikke i regnskabet foretaget indtægtsføring af bevilling på formål i forhold til opgavehierarkiet. Derfor er denne foretaget manuelt i tabellen efter følgende overordnede retningslinier:

Nettoudgiftsbevillingen på 17.44.01.20, 17.44.01.30, 17.44.01.40 og 17.44.03.30 vedrører bestemte formål og er placeret i henhold til disse. Den resterende bevilling er fordelt proportionelt i forhold til omkostningerne til formålene fraregnet dækning fra indtægter, reserveret bevilling eller formålstildelte bevillinger vedr. udmelding af tilskud (17.44.01.20, 17.44.01.30 og 17.44.01.40). Bevægelser vedrørende reserverede bevillinger er placeret på de formål, som de vedrører.

Den indtægtsførte bevilling i ovenstående tabel er fordelt manuelt og bagudrettet i forhold til tekniske kriterier og ikke i henhold til løbende regnskabsmæssige registreringer. Derfor skal de økonomiske resultater i forhold til formålene tages med forbehold. For forklaringer vedr. årets økonomiske resultat henvises til afsnit 3.2.6.

2.2 Analyse af målopfyldelsen på udvalgte områder

2.2.1 Indsats overfor ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (Mål 1)

Der fokuseres med dette mål på ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Det er opstillet som mål i beskæftigelsesregionernes kontrakter med beskæftigelsesministeren, at jobcentrene gennem en aktiv indsats skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed på landsplan bliver nedbragt til 32.800 ledige i december 2008.

Arbejdskraftreserven er samlet set faldet fra 41.201 ledige i december 2007 til 33.599 ledige i december 2008, hvilket svarer til et fald på 7.602 eller knap 18 pct. Målet er således delvist opfyldt.

Udviklingen i arbejdskraftreserven skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i 2008, som har været kendetegnet af en konjunktursituation med faldende ledighed frem til efteråret 2008, hvorefter ledigheden har været stigende.

Nedbringelsen af arbejdskraftreserven har været et af beskæftigelsesministerens mål i 2008 og jobcentrene har derfor i deres beskæftigelsesplaner og i tilrettelæggelsen af indsatsen i 2008 haft fokus på at få nedbragt arbejdskraftreserven.

Arbejdskraftreserven har ligeledes været et af de centrale omdrejningspunkter i den kontrakt som beskæftigelsesregionerne/RBR’erne har indgået med ministeren. Spørgsmålet om nedbringelsen af arbejdskraftreserven har derfor været et vigtigt punkt i den løbende dialog som beskæftigelsesregionerne har haft med jobcentrene.

Til trods for, at resultatkravet ikke er helt opfyldt, vurderer styrelsen, at målopfyldelsen er tilfredsstillende. Dette tilskriver styrelsen bl.a. det fokus, som har været på dette mål gennem både beskæftigelsesministerens mål, jobcentrenes beskæftigelsesplaner og deres jobrettede tilrettelæggelse af indsatsen. I vurderingen indgår ikke mindst det reelle fald, der er sket henover året.

2.2.2 Indsats overfor kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (Mål 2)

NY CHANCE TIL ALLE var en del af integrationsaftalen fra 2005. Indsatsen løb i perioden 1. juli 2006 – 30.juni 2008. I denne periode skulle alle kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der ikke havde modtaget et aktivt tilbud indenfor det sidste år have taget deres sag op til fornyet behandling, henvises til et job og – hvor dette ikke umiddelbart var muligt – aktiveres med henblik på beskæftigelse. Der var fastsat tre mål for indsatsen:

• Mål 1 var, at 25 pct. af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skulle være i gang med en uddannelse eller et job ved periodens afslutning den 30. juni 2008.
• Mål 2 var, at gruppen i gennemsnit – i løbet af de to år – var i stand til at forsørge sig selv 15 pct. af tiden.
• Mål 3 var, at gruppen i gennemsnit skulle være i aktivitet i mindst 40 pct. af tiden i løbet af de to år.

Resultaterne efter indsatsen afslutning (1. juli 2006 – 30.juni 2008) var, at

• På landsplan var 19,6 pct. i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af indsatsperioden (mål
  1). Kampagnens mål var 25 pct.
• På landsplan har personer i målgruppen været selvforsørgende, dvs. i beskæftigelse eller uddannelse i 13,7 pct. af tiden (mål 2). Kampagnens mål var 15 pct.
• På landsplan har personer i målgruppen været aktiveret i 25 pct. af den tid, hvor de har hørt til målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE og modtaget offentlig forsørgelse (mål 3). Kampagnens mål var 40 pct.

• De tre mål – andel i beskæftigelse og uddannelse (mål 1) beskæftigelsesgrad (mål 2) og aktiveringsgrad (mål 3) – viste markant fremgang i de to år, som indsatsen varede.
• I forhold til før NY CHANCE er ca. dobbelt så mange i målgruppen nu i stand til at forsørge sig selv og mere end dobbelt så mange har været i aktivering i forhold til før indsatsen startede.
• På landsplan er mål 1 og 2 tæt på at blive nået, og 60 kommuner har nået mål 2. Kommunerne ligger dog et stykke fra at nå mål 3. Målene har været sat højt for at tilskynde kommunerne til at prioritere indsatsen. Der er store kommunale forskelle i målopfyldelsen.

Udover dialogen med beskæftigelsesregionerne om jobcentrenes resultater, har Arbejdsmarkedsstyrelsen via den særlige hjemmeside for NY CHANCE TIL ALLE sat fokus på resultaterne af indsatsen og er kommet med inspiration til kommunernes indsats. I efteråret har Arbejdsmarkedsstyrelsen afholdt to perspektivkonferencer vedrørende afslutningen på NY CHANCE TIL ALLE.

I forhold til sigtet om at bryde passivkulturen og herigennem understøtte Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål om at øge arbejdsudbuddet er NY CHANCE TIL ALLE på enhver måde en succes. NY CHANCE TIL ALLE indsatsen har medført et meget markant løft i indsatsen til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Målopfyldelsen vurderes derfor samlet set som tilfredsstillende, til trods for, at målet ikke anses for opfyldt efter sit indhold.

2.2.3 Indsats overfor unge dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (Mål 3)

Der fokuseres med dette mål på at få nedbragt antallet af kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år. Det er opstillet som mål i Beskæftigelsesregionernes kontrakter med beskæftigelsesministeren, at jobcentrene gennem en aktiv indsats skal sikre at antallet af kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt til 33.300 ledige i december 2008.

Figur 5. Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år fra jan. 2007 til dec. 2008

Kilde: jobindsats.dk

Figuren viser, at antallet af modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge under 30 år er steget fra 37.774 personer i december 2007 til 44.420 personer i december 2008, hvilket svarer til en stigning på i alt 6.646 personer eller 18 pct. Målet er dermed ikke opfyldt.

Udviklingen skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i 2008, som har været kendetegnet af en konjunktursituation med faldende ledighed frem til efteråret 2008, hvorefter ledigheden har været stigende. Ledigheden har især været stigende netop for gruppen af unge under 30 år. Der er tale om en bekymrende udvikling, som tages særdeles alvorligt, og spørgsmålet om nedbringelsen af antallet af unge ydelsesmodtagere er et vigtigt punkt i den løbende og tætte dialog, som Beskæftigelsesregionerne har med jobcentrene.

Målopfyldelsen vedrørende unge under 30 år skal ses i lyset af, at måltallet for 2008 blev fastsat i
en periode, hvor konjunkturerne var gunstige og ledigheden stadig faldende. Den situation er ændret markant hen over slutningen af 2008, hvor finanskrisens overraskende omfang for alvor kunne ses. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor valgt at udarbejde en analyse af ungeindsatsen, samt at iværksætte et projekt ’Unge – godt i gang’ med fokus på målgruppen. Givet tidspunktet for ledighedsstigningen har disse initiativer ikke kunnet påvirke resultatet for 2008.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden medio 2008 forelagt en række forslag til afbureaukratisering af bl.a. ungeindsatsen som en del af styrelsens forslag til afbureaukratisering. Forslagene fik politisk tilslutning i begyndelsen af 2009.

Til trods for de igangsatte initiativer vurderes målopfyldelsen som ikke tilfredsstillende.

2.2.4. Administrative indsatsområder

Et af Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale mål for de statslige målgrupper er, at alle ledige får en aktiv indsats og har hyppig kontakt med jobcentrene, da en aktiv indsats er vejen til bedre resultater. Resultatet er med til at sikre, at der gennem en tæt kontakt med de ledige fastholdes fokus på jobsøgning. Dermed understøtter målet, at det effektive arbejdsudbud bliver så stort som muligt.

I forhold til resultatkravets opfyldelse for de forsikrede ledige viser tabel 4e (ovenfor), at kravet vedrørende CV-samtaler og jobsamtaler er henholdsvis opfyldt og overopfyldt. Første aktiveringstilbud mangler 4 procentpoint og gentagne aktiveringstilbud mangler 1 procentpoint i at være opfyldt.

Når dette resultat sidestilles med det forhold, at målet i 4. kvartal 2008 viser en overopfyldelse på CV-samtaler (1 procentpoint), jobsamtaler (6 procentpoint) og gentagne aktiveringstilbud (3 procentpoint), at første aktiveringstilbud er 3 procentpoint højere end årsgennemsnittet og kun 1 procentpoint under kravet, at stigningen i 4. kvartal er nået i en situation, hvor ledigheden steg uventet, og jobcentrenes situation var omgæret med en vis usikkerhed, kan resultatkravet efter omstændighederne anses for opfyldt.

Samlet set vurderer styrelsen således målopfyldelsen som tilfredsstillende.

2.2.5 Jobplanaftalen

Der blev i februar 2008 indgået en aftale om en jobplan, som skal skaffe mere arbejdskraft i Danmark. Samlet set vil Jobplanen medvirke til at øge arbejdsudbuddet både på kort og på langt sigt. Af de syv elementer i jobplanen har især punkterne vedrørende en handlingsplan for sygefravær og en øget indsats for international rekruttering haft betydning for jobcentrenes indsats. På baggrund af Jobplanen blev der iværksat forsøg med en tidlig og målrettet indsats først i ledighedsforløbet, som har vist, at det virker at sætte tidligt ind overfor nyledige. Der er desuden igangsat et nyt ’Hurtigt i gang 2’ for at undersøge, hvilke dele af indsatsen, der virker bedst i forhold til de forskellige grupper af ledige, og om indsatsen kan gøres billigere.

2.3 Redegørelse for reserverede bevillinger

Tabel 5a: Reservationer, hovedkonto § 17.44.03

Der kan knyttes følgende bemærkninger til reservationerne:

Reservation 1 – Engangsudgifter til kommunalreformen

Ved Akt 127 20/4 2006 – blev der i forlængelse af en række interne omdisponeringer på Beskæftigelsesministeriets område for 105,0 mio. kr. til dækning af engangsudgifter ved kommunalreformen – afsat en låneramme på 60,0 mio. kr. Den samlede ramme til implementeringsudgifter var således på 165,0 mio. kr.

Den reserverede bevilling har været anvendt til udgifter i forbindelse med forberedelse og implementering af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet, herunder nedlukning af AF-regionerne og etablering af beskæftigelsesregioner, driftsregioner og jobcentre. Bevægelserne på den samlede ramme har i perioden 2006-2009 været som følger:

Tabel 5b: Anvendelse af reservation vedrørende kommunalreformen 2006-2009

Note: Positive tal er angivet med minustegn

I 2008 udviser regnskabet vedrørende engangsudgifter til kommunalreformen en nettoudgift på 2,0 mio. kr., fordelt på bruttoudgifter på 10,7 mio. kr. og indtægtsføring af hensatte forpligtelser vedrørende afhændelse af lejemål på 8,7 mio. kr[1]. Der forventes ved udgangen af 2008 ikke yderligere udgifter vedrørende kommunalreformen, jf. dog note vedrørende afhændelse af lejemål.

Af den samlede reservation primo 2008 på 41,9 mio. kr. er der i 2008 blevet indtægtsført 15,0 mio. kr. Denne indtægt vedrører finansiering af 2008-raten vedrørende tilbagebetaling af lånet på TB08. Nettoudgiften på 2,0 mio. kr. er blevet finansieret af det overførte overskud fra 2007 på 4,4 mio. kr., idet indtægtsføringen af reservationen i dette år var højere end udgifterne til kommunalreformen, jf. årsrapporten for 2007.

Af lånet på 60,0 mio. kr. er 9,0 mio. kr. blevet tilbagebetalt i 2007 og 15,0 mio. kr. i 2008. Herefter udestår yderligere to rater af 18,0 mio. kr. i 2009 og 2010. De resterende rater vil dels blive finansieret af den tilbageværende reservation vedrørende kommunalreformen på 26,9 mio. kr., dels af virksomhedens overførte overskud.

Øvrige Reservationer

Reservation 2-7 er reserveret ultimo 2007. Reservation 8-14 er reserveret ultimo 2008, som følge af at de pågældende projekter ikke som planlagt ved budgetteringen er blevet afsluttet i 2008.

Reservation 2 vedrører udskudte driftsomkostninger ved udvikling af økonomistyringssystemerne vedrørende aktiveringsindsats i jobcentrene (ØKO-AMS og IDA). Projektet vil blive afsluttet i 2009.

Reservation 3 vedrører omkostninger i forbindelse med omorganisering af IT-supportindsatsen i det statslige beskæftigelsessystem, der blev iværksat i efteråret 2007. Projektet løber frem til udgangen af 2009.

Reservation 4 vedrører udvikling af omkostningsstyringen i det statslige beskæftigelsessystem, herunder udvikling af konceptet for ressourceundersøgelser og den løbende ressourcestyring i beskæftigelsessystemet. Der blev i 2008 anvendt 170.000 kr. på projektet, der imidlertid blev nedlukket, som følge af beslutningen vedrørende kommunalisering af jobcentrene. Den ikke-anvendte reserverede bevilling er efterfølgende blevet omdisponeret til reservation 10 ”Regnskabs- og økonomiunderstøtning”, der bl.a. vedrører omkostningsstyring i de efter kommunaliseringen tilbageværende enheder i det statslige beskæftigelsessystem.

Reservation 5 vedrører projekt Hurtigt i gang II vedrørende tidlig indsats i jobcentrene overfor nyledige dagpengemodtagere. Reservationen er udmeldt i 2008 til de deltagende jobcentre til kompensation af merudgifter i forbindelse med den fremrykkede indsats.

Reservation 6 vedrører implementering af det opdaterede klassifikationssystem på Jobnet, der anvendes i jobcentrene, når ledige skal matches med ledige job. Projektet er afsluttet i 2008, og reservationen på 0,7 mio. kr. er indtægtsført

Reservation 7 vedrører driftsomkostninger til informationskampagne overfor jobcentrene og ledige vedrørende aktiv jobsøgning i IT-systemet TASS 2 (inkluderer bl.a. bekræft jobsøgningsfunktionen). Projektet er blevet gennemført i 2008 og reservationen på 1,0 mio. kr. er indtægtsført.

Reservation 8 vedrører evaluering af projekt Hurtig i gang II vedrørende tidlig indsats overfor nyledige dagpengemodtagere. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 9 vedrører udvikling af scorecard relateret til resultatrevision for jobcentrene. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 10 vedrører regnskabs- og økonomiunderstøtning af enhederne i det statslige beskæftigelsessystem. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 11 vedrører konsulentydelser i forbindelse med driften af jobindsats.dk. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 12 vedrører udgifter til uddannelse af medarbejdere i driftsregioner og jobcentre vedrørende IT-systemer. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 13 vedrører udarbejdelse af en handlingsplan for at øge store virksomheders brug af Jobnet. Projektet forventes afsluttet i 2009.

Reservation 14 vedrører rewrite af virksomhedsmodulet. Projektet forventes afsluttet i 2009.

3. Regnskab

I dette afsnit afrapporteres det omkostningsbaserede regnskab for virksomheden 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre. Virksomheden består af hovedkontiene 17.44.01. Beskæftigelsesregioner og 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre. Endvidere afrapporteres der regnskab for virksomhedens administrerede bevillinger.

Omkostningsregnskabet samt udgiftsregnskabet for tilskuddet til pilotjobcentre afrapporteres i afsnit
3.2. I afsnit 3.3 afrapporteres der udgiftsbaserede regnskaber for de bevillinger vedrørende aktiv beskæftigelsesindsats, som administreres af det statslige beskæftigelsessystem.

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis for driftsregnskabet 2008

Virksomheden 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre er oprettet pr. 1. januar 2007 til afløsning for virksomheden 17.45.01. Den statslige arbejdsformidling.

Virksomheden 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre overgik pr. 1. januar 2007 til omkostningsbaserede bevillinger, hvorfor finanslovsbevillingen indtægtsføres med 1/12 hver måned.

Anvendt regnskabspraksis følger retningslinjerne i Regnskabsbekendtgørelsens samt Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Ved overgangen til omkostningsbaserede regnskaber udarbejdede BAC, på ministeriets vegne, et lokalt regelsæt, som præciserer de enkelte forhold i regnskabspraksis. I forhold til denne er der i beskæftigelsessystemet indført en særlig bestemmelse vedrørende bunkning af IT-udstyr.

Væsentlige forhold som afviger fra ØAV’en er:

• Bagatelgrænse på it-udstyr ved tvungen bunke: 10.000 kr.
• Materielle aktiver til brug for udviklingsprojekter under udførsel med en kostpris på under 50.000 kr. kan aktivers sammen med udviklingsprojektet.

Det lokale regelsæt udfases i 2008.

I slutningen af 2008 er regnskabspraksis ændret for flytning af likviditet fra FF5 kontoen, hvor flytning fremover som hovedregel kun sker én gang om året. Dette er sket i forlængelse af Økonomistyrelsens nye vejledning om selvstændig likviditet.

3.2 Driftsregnskab for § 17.44.01 og §17.44.03

3.2.1 Resultatopgørelse

Tabel 6: Resultatopgørelse

Anm.: Afvigelser mellem tal skyldes afrunding.
*Dvs. hovedkonto 17.44.01. Beskæftigelsesregioner og hovedkonto 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.
**Budgettet er identisk med budgetteringen på Finansloven for 2009 samt efterfølgende korrektioner af dette budget vedrørende reserverede bevillinger.
Det skal endvidere bemærkes, at de angivne budgettal er for den statslige beskæftigelsesindsats i hele året. Pr. 1. august 2009 overgår ansvaret for indsatsen til kommunerne, som derfor vil få den del af bevillingen, der svarer til den resterende del af året, udbetalt som tilskud. Udgifterne til jobcentrene vil herefter indgår i de kommunale regnskaber.
1 Se tabelnote i bilag 1, afsnit 1.1.

Tabel 7: Resultatdisponering

Hele årets resultat på 13,9 mio. kr. er ved bevillingsafregningen disponeret til overført overskud.

3.2.2 Balance

Tabel 8: Balancen

Anm.: Afvigelser mellem tal skyldes afrunding.
Note 1. og 2. Se tabelnoter i Bilag 1 afsnit 1.2
Note 3. Posten hensatte forpligtelser vedrører hensættelser til frivillige fratrædelsesordninger (1,9 mio. kr.), resultatløn vedrørende 2008 (1,2 mio. kr.) og reetablering og afhændelse af lejemål (2,4 mio. kr.). Som følge af en for høj indtægtsføring at hensat forpligtelse vedrørende afhændelse af lejemål i Driftsregion Nordjylland på 2,3 mio. kr., burde den reelle hensatte forpligtelse ultimo 2008 være på 4,6 mio. kr. Den for høje indtægtsføring vil blive tilbageført i 2009-regnskabet, jf. afsnit 2,3

3.2.3 Egenkapitalforklaring

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

3.2.4 Opfølgning på likviditetsordningen henover året

Virksomheden har ultimo 2008 et træk på 6,5 mio. kr. på lånerammen på 11,0 mio. kr. Virksomhedens låneramme fra og med 2009 forhøjet til 17,0 mio. kr. med henblik på at sikre en administrativ forenkling i forhold til anskaffelser i beskæftigelsessystemets enheder.

3.2.5 Opfølgning på lønsumsloftet

Tabel 10: Inddækning af merforbrug

*I lønsumsforbrug omfattet af lønsumsloftet på §17.44.01. indgår underkonto 10 Beskæftigelsesregioner. Lønsumsforbruget er opgjort på baggrund af udtræk fra Navision.
** I lønsumsforbrug omfattet af lønsumsloftet på §17.44.03. indgår underkonto 10 Driftsregioner og underkonto 20 Statslige jobcentre. Lønsumsforbruget er opgjort på baggrund af udtræk fra Navision.

Virksomheden havde i 2008 et uudnyttet lønsumsloft på 16,2 mio. kr. Endvidere havde virksomheden primo 2008 en lønsumsopsparing på 74,8 mio. kr. Det samlede beløb på 91,0 mio. kr. kan i henhold til de nye regler videreføres til anvendelse i 2009 og frem, jf. Cirkulære om ændring af budgetvejledning 2006 af den 4. december 2008.

Det uudnyttede lønsumsloft er overvejende forårsaget af manglende udnyttelse af den på finansloven budgetterede lønsum på §17.44.03.10 Driftsregioner. På denne konto er ca. halvdelen af bevillingen – i overensstemmelse med det interne budget – anvendt til øvrig driftudgifter vedrørende tværgående understøtning af det statslige beskæftigelsessystem og styring af den nationale beskæftigelsesindsats. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.6. Bevillingsregnskabet.

3.2.6 Bevillingsregnskabet

Tabel 11: Bevillingsregnskab (§ 17.44.03)

*Budget 2008 er fastlagt på baggrund af FL08 og TB 08 for hovedkonto 17.44.01 og 17.44.03
**Differencen er beregnet som forskellen med budgettet og SKS-regnskabet.
***Budget 2009 er fastlagt på baggrund af FL09 for hovedkonto 17.44.01. og 17.44.03. De angivne budgettal er for den statslige beskæftigelsesindsats i hele året. Pr. 1. august 2009 overgår ansvaret for indsatsen til kommunerne, som derfor vil få den del af bevillingen, der svarer til den resterende del af året, udbetalt som tilskud.

Differencen vedrørende udgifter på 64,2 mio. kr. skyldes hovedsageligt lavere aktivitet vedrørende tilskudsfinansierede aktiviteter, hvilket skyldes, at denne post på FL08 var budgetteret med en vis usikkerhed som følge af overgangen til det nye beskæftigelsessystem. Desuden var der på TB en bevillingsreduktion på 18 mio. kr.

Den resterende difference er identisk med differencen vedrørende årets resultat på 13,9 mio. kr., som skal ses i forhold til et budgetteret merforbrug på 11,8 mio. kr. Differencen her skyldes følgende forhold:

• Virksomheden har i 2008 haft en renteindtægt på 4,8 mio. kr., hvilket har medført en del af mindreforbruget. Renteindtægten vedrører tidligere videreførsler, som har været indefrosset i 2008 pga. dispositionsbegrænsningen vedrørende obligatorisk opsparing
   
• 2,5 mio. kr. vedrører bevillingen til Workindenmark-centrene. Mindreforbruget skyldes bl.a., at centrenes opstart blev forskudt fra den 1. april til den 1. oktober 2008
   
• 6,0 mio. kr. af differencen vedrører den specialiserede revalideringsindsats, hvor der i 2008 ikke er anvendt bevilling, da der ikke har vist sig behov fra kommunernes side for tiltag i forbindelse med revalideringsindsatsen
   
• 2,0 mio. kr. vedrører en for høj indtægtsføring af en hensat forpligtelse til afhændelse af lejemål i forbindelse med kommunalreformen. Denne indtægt vil blive tilbageført i 2009-regnskabet til lukning af den åbenstående balancepost, der er opstået som følge af indtægtsføringen, jf. afsnit 2.3
   
• Derudover skyldes differencen hovedsageligt et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. på jobcentrenes lønsumsbevilling samt mindreforbrug på jobcentrenes øvrig drift. Særligt i forhold til jobcentrenes lønsum er der dog tale om et meget beskedent mindreforbrug i forhold til 2007. Her havde jobcentrene dels vanskeligt ved at udnytte lønsumsloftet fuldt ud, da der pga. de små enheder var spredte mindreforbrug, som ikke var tilstrækkelige til at ansætte et ekstra årsværk og dels disponerede jobcentrene med stor forsigtighed pga. usikkerhed om den fremtidige bevillingssituation. På denne baggrund igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen, som beskrevet i årsrapporten for 2007, diverse tiltag i 2008 for at sikre en bedre udnyttelse af lønsumsbevillingen, hvilket er lykkedes.

Årets resultat på 13,9 mio. kr. medfører, at virksomheden ultimo 2008 har en videreførsel på 100,8 mio. kr. Denne er i 2009 disponeret til bl.a. tilbagebetaling af lån optaget i forbindelse med kommunalreformen samt diverse udgifter i forbindelse med overgangen til et kommunaliseret, enstrenget beskæftigelsessystem, herunder økonomistyringsværktøjer, udgifter til regnskabsnedlukning, flytteudgifter, afhændelse og tilpasning af lejemål, personaleudgifter i forbindelse med reorganisering, nedskrivning af aktiver, herunder særligt IT-systemer, styringsmæssige tiltag m.v.

3.2.7 §17.44.04 Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre

Tabel 12: Bevillingsafregning 2008 for 17.44.04. Beskæftigelsesindsats i pilotjobcentre

* Regnskabstallet er fra Navision, idet SKS angiver et fejlagtigt forbrug vedrørende kontoen.

Kontoen vedrører tilskud til drift af beskæftigelsesindsats i de14 pilotjobcentre. Ligeledes udbetales heraf løn til statslige tjenestemænd, som er udlånt til pilotjobcentrene. Disse beløb refunderes efterfølgende af kommunerne.

Hele bevillingen er i 2008 udbetalt i månedlige rater til kommuner med pilotjobcentre. Der har i året været et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket dels skyldes forskydninger i periodiseringerne vedrørende lønudgifter og -refusioner til statslige tjenestemænd og dels, at bevillingen er forhøjet med 0,4 mio. kr. som følge af overenskomstresultaterne, hvilket først er udmøntet ultimo 2008. Denne bevilling er inkluderet i bevillingsudmeldingerne til pilotjobcentrene for 2009.

Driftstilskuddet til pilotjobcentrene administreres i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2006 vedrørende regnskab, revision og tilsyn med statslige bevillinger til kommuner, der bemyndiges til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

3.3 Aktiv Beskæftigelsesindsats

I det følgende aflægges regnskab for de bevillinger vedrørende aktiv beskæftigelsesindsats, som administreres af den statslige del af jobcentrene.

På finansloven for 2008 er opført bevillinger til såvel drift af aktivering som forsørgelse ved aktivering af forsikrede ledige. Driftsudgifterne til aktivering af forsikrede ledige er primært budgetteret på følgende to hovedkonti: 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige og 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre. Derudover er der på konto 17.46.13. Flaskehalsbevilling afsat en særskilt bevilling, der anvendes som led i den aktive beskæftigelsesindsats til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Forsørgelsesudgifterne til ledige er budgetteret på to hovedkonti, henholdsvis 17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige og 17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

Der anvendes rammestyring i forhold til jobcentrenes aktiveringsindsats, hvilket sikrer jobcentrene fleksibilitet i forhold til at gennemføre indsatsen under hensyntagen til finanslovens budgetteringsforudsætninger.

Der var på finansloven for 2008 afsat bevillinger til et, på budgetteringstidspunktet, forudsat aktiveringsniveau på 20.525 helårspersoner. Det realiserede aktiveringsomfang i 2008 er på 17.261 helårspersoner. Det lavere end forventede aktiveringsniveau skyldes først og fremmest den gunstige udvikling i ledigheden.

På finansloven for 2008 er der, jf. anmærkningerne til konto 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige og 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre, knyttet en mulighed for at videreføre mindreforbrug på op til 5 pct. af årets bevilling, og der er mulighed for at afholde merudgifter svarende til 5 pct. af bevillingen mod en tilsvarende reduktion af rammen i det efterfølgende finansår.

17.44.02 Beskæftigelsesrettede aktiviteter

Tabel 13: Bevillingsafregning 2008 for 17.44.02. Beskæftigelsesrettede aktiviteter

Kontoen vedrører udgifter knyttet til varetagelsen af en række særlige opgaver i forbindelse med beskæftigelsesregionernes virke. Af den samlede bevilling på 25,5 mio. kr. har der i 2008 været et forbrug på 22,9 mio. kr. Der er således tale om et beskedent mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Til sammenligning var mindreforbruget i 2007 på 22,2 mio. kr.

Størstedelen af mindreforbruget på kontoen findes i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Da kontoen blev reduceret i 2008 som følge af et lavere forventet aktiveringsomfang var regionen i 1. halvår 2008 restriktiv i forhold til at sætte aktiviteter i gang. Dette betød, at regionen overordnet set ikke fik igangsat de aktiviteter i 2008, der oprindeligt var planlagt ved årets begyndelse.

Det akkumulerede overskud på 24,9 mio. kr. vil blive anvendt til omkostninger i forbindelse med omlægningen af Beskæftigelsesregionernes styring af beskæftigelsesindsatsen.

17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige (reservationsbevilling)

På TB08 blev der til den på finansloven opførte bevilling på 817,1 mio. kr. bevillingsteknisk overført 87,7 mio. kr. fra konto 17.46.13. vedrørende flaskehalsindsatsen i 2008 i den statslige del af de 77 jobcentre. Desuden blev bevillingen på TB08 reduceret med i alt 44,2 mio. kr. som staten i jobcentrene skal tilbagebetale som følge af beregningen af det endelige tilskud fra flaskehalsbevillingen i 2007. Endeligt blev der udmøntet en obligatorisk opsparing på 7,9 mio. kr. Bevillingen er således netto blevet forhøjet med 35,6 mio. kr. og udgjorde herefter 852,7 mio. kr., jf. tabel 15 herunder. Årets forbrug for staten i jobcentrene var 658,2 mio. kr., og årets resultat er derfor et overskud på 194,5 mio. kr.

Tabel 14: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige

Anm.
Årets overskud på 194,5 mio. kr. og videreført beløb fra 2007 på 3,8 mio. kr., i alt 198,3 mio. kr., hvoraf 149,1 mio. kr. bortfalder på bevillingsafregningen for 2008 og 49,2 mio. kr. videreføres, er sammensat på følgende måde:
17.46.11.10. Vejledning og opkvalificering: Årets overskud på 120,9 mio. kr. og et videreført beløb på 0,8 mio. kr. udgør i alt 121,7 mio. kr., hvoraf 1,7 mio. kr. teknisk omflyttes til underkonto 60 og 1,0 mio. kr. omflyttes til underkonto 70. Det bevillingstekniske bortfald udgør 75,4 mio. kr., mens 43,6 mio. kr. videreføres.
17.46.11.20. Andre aktører: Årets overskud på 41,9 mio. kr., som bortfalder.
17.46.11.41. Evaluering af kommunalreformen: Årets overskud på 2,6 mio. kr. og et videreført beløb fra 2007 på 3,0 mio. kr. udgør i alt 5,6 mio. kr., som videreføres.
17.46.11.42. Aktivitetspulje: Årets overskud på 29,0 mio. kr., som bortfalder.
17.46.11.43. Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats: Årets overskud på 1,1 mio. kr., som bortfalder.
17.46.11.60. Hjælpemidler m.v.: Negativt resultat på 1,7 mio. kr., som dækkes ved overførsel fra underkonto 10.
17.46.11.62. Mentor: Årets overskud på 1,7 mio. kr., som bortfalder.
17.46.11.70. Tilskud til kampagne mod akademikerledighed: Negativt resultat på 1,0 mio. kr., som dækkes ved overførsel fra underkonto 10.

Tabel 15: Akkumuleret resultat 2005 - 2008 for 17.46.11. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige

Noter
¹ Det akkumulerede overskud ultimo 2004 var på 330,8 mio. kr., hvilket sammen med årets merforbrug samt bevillingstekniske omflytninger bevirker, at det akkumulerede overskud ultimo 2005 udgør i alt 121,0 mio. kr., som medgik til finansiering af indsatsen i 2006, jf. tekstanmærkning nr. 19 på finansloven for 2006.
² Det akkumulerede overskud ultimo 2005 var på 121,0 mio. kr., hvilket efter opgørelsen af årets merforbrug på i 2006 på 142,5 mio. kr. betød, at der måtte trækkes 21,5 mio. kr. af udsvingsbåndet ultimo 2006.
³ Den negative videreførsel fra 2006 på 21,5 mio. kr., blev ved indgangen til 2007 nulstillet og belastede således ikke årets bevilling til jobcentrene. Det akkumulerede resultat ultimo 2007 er derfor identisk med årets resultat på 224,5 mio. kr.
⁴ Det akkumulerede overskud ultimo 2007 var på 224,5 mio. kr., hvoraf der blev videreført 3,8 mio.kr. til 2008, hvilket sammen med årets mindreforbrug bevirker, at det akkumulerede overskud ultimo 2008 udgør i alt 198,3 mio. kr. Der er, jf. finanslovens anmærkninger, videreført mindreforbrug svarende til 5 pct. af årets FL bevilling på 17.46.11 og 17.46.12 på 49,2 mio. kr. Videreførslen sker samlet på 17.46.11 og skal medgå til finansiering af den samlede indsats i 2009 for staten i jobcentrene og pilotjobcentrene.

Mindreforbruget på 194,5 mio. kr. skyldes først og fremmest betydeligt mindre aktivering i vejledning og opkvalificering end forventet på budgetteringstidspunktet. Der var til underkonto 10. Vejledning og opkvalificering på FL08 knyttet et vejledende aktivitetstal på i alt 7.600 helårspersoner inklusiv aktiverede som led i flaskehalsaktiviteter. Ved årets afslutning kan den faktiske bestand opgøres til 6.178 helårspersoner. Den lavere aktivitet skyldes først og fremmest den faldende ledighed.

Den faktiske redskabssammensætning i aktiveringsindsatsen i den statslige del af jobcentrene i 2008 blev 47,5 procent og var dermed tæt på den på FL08 budgetterede vejledende uddannelsesandel på 47,3 procent. Den realiserede enhedsomkostning på 76.456 kr. pr. helårsperson til køb af vejledning og opkvalificering var noget lavere end den på budgetteringstidspunktet budgetteknisk forudsatte pris på 83.961 kr. pr. helårsperson.

Der var på FL08 afsat 188,8 mio. kr. til andre aktører på underkonto 20. Forbruget blev 146,9 mio. kr. og udviser således et mindreforbrug på 41,9 mio. kr. Mindreforbruget vedrørende andre aktører skyldes, at der med 7.207 helårskontaktforløb er afviklet 5.343 helårskontaktforløb færre end budgetteret på finansloven, hvor der var forudsat 12.550 helårskontaktforløb. Det forklarer et mindreforbrug på 80,4 mio. kr. Det trækker i modsat retning, at den realiserede enhedsomkostning på 20.382 kr. pr. helårskontaktforløb har været højere end den enhedsomkostning på 15.044 kr., som var forudsat ved budgetteringen af finansloven. Årsagen til denne højere enhedsomkostning skal først og fremmest findes i de gunstige konjunkturforhold, som giver anledning til, at der i videre omfang end forventet sker resultatafhængig betaling af andre aktører.

På underkonto 42. Aktivitetspuljen udviser årets resultat et overskud på 29,0 mio. kr. i forhold til bevillingen på 33,1 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes bl.a. faldet i ledigheden, og at jobcentrene ikke har prioriteret de særlige aktiviteter, som puljen giver mulighed for at afholde udgifter til.

Det videreførte beløb på 49,2 mio. kr. forventes forbrugt til finansiering af pilotjobcentrenes merforbrug i forhold til beregningen af det endelige forbrug af flaskehalsbevillingen i 2007, til evt. merbevillingsbehov i enkelte jobcentre og til evt. overgangs-/afløbsaktiviteter i forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.

Aktivitetsoplysninger fremgår af bilag 4.

17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre (reservationsbevilling)

Bevillingen på konto 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre udgjorde i alt 168,7 mio. kr. på FL08. Der blev udmøntet en obligatorisk opsparing på 1,3 mio. kr. på TB. Bevillingen var således 167,4 mio. kr. Årets forbrug var 78,0 mio. kr. og årets resultat derfor et overskud på 89,4 mio. kr., der er bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2008.

Tabel 16: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre

Anm.
Det samlede mindreforbrug på 89,4 mio. kr., der bortfalder på bevillingsafregningen for 2008, er sammensat på følgende måde:
17.46.12.10. Vejledning og opkvalificering: Årets overskud på 70,6 mio. kr., som bortfalder.
17.46.12.20. Andre aktører: Årets overskud på 11,2 mio. kr., som bortfalder.
17.46.12.42. Aktivitetspulje: Årets overskud på 6,2 mio. kr., som bortfalder.
17.46.12.60. Hjælpemidler m.v.: Årets overskud på 0,4 mio. kr., som bortfalder.
17.46.12.62. Mentor: Årets overskud på 1,0 mio. kr., som bortfalder.

Tabel 17: Akkumuleret resultat 2005 - 2008 for 17.46.12. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre

Noter
¹ Bevilling til aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentre er første gang opført på FL 07.
² Det akkumulerede overskud ultimo 2007 var på 2,0 mio. kr., som bortfaldt ved bevillingsafregningen for 2007.
³ Som følge af bortfald af det akkumulerede overskud ultimo 2007 på 2,0 mio. kr., svarer årets resultat på 89,4 mio. kr. til det akkumulerede overskud ultimo 2008.

Bevillingen til driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentrene er, med undtagelse af mindre centrale reservationer til bl.a. puljen til en udvidet uddannelsesindsats inden for de første 9 måneder, blevet udbetalt til de 14 pilotjobcentre i månedlige rater. Der vil i 2009, jf. Bekendtgørelse 671 af 22. juni 2006 om regnskab, revision og tilsyn med statslige bevillinger til kommuner, der bemyndiges til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, blive gennemført revision af bevillingsanvendelsen for 2008 efter de heri fastsatte regler.

Der blev i løbet af 2008 foretaget en endelig restafregning på 81,2 mio. kr. i forhold til foreløbige forbrug i 2007 på 234,9 mio. kr. Det endelige behov i 2007 var således 153,7 mio. kr.

På de samlede bevillinger på hovedkonto17.46.11. og 17.46.12 er årets resultat således et mindreforbrug på 283,9 mio. kr., hvilket svarer til ca. 28 procent af årets endelige bevilling (inklusiv tillægsbevilling) på 1.020,1 mio. kr.

Aktivitetsoplysninger fremgår af bilag 4.

17.46.13. Flaskehalsbevilling (reservationsbevilling)

Bevillingen for 2008 på konto 17.46.13. Flaskehalsbevilling på i alt 182,6 mio. kr. på finansloven, blev, jf. reglerne i Bekendtgørelse 1257 af 7. december 2006 med senere ændringer, på TB08 reduceret med 87,7 mio. kr., idet den del af bevillingen, som anvendes af den statslige del af de 77 jobcentre, bevillingsteknisk overføres til 17.46.11 som en dispositionsret for flaskehalsindsatsen overfor forsikrede ledige. Samtidigt blev bevillingen forhøjet 44,2 mio. kr., som staten i jobcentrene skal tilbagebetale som følge af beregningen af endeligt tilskud for 2007. Endelig blev bevillingen på TB08 reduceret med 1,3 mio. kr. ved en dispositionsbegrænsning som led i udmøntningen af den obligatoriske opsparing. Bevillingen udgjorde herefter 137,8 mio. kr., jf. tabel 19 herunder. Årets forbrug var 110,0 mio. kr., og årets resultat er derfor et overskud på 27,8 mio. kr. Årets forbrug afspejler alene beskæftigelsesregionernes forbrug vedrørende akutpuljen samt udbetaling af acontobeløb til flaskehalsindsatsen i kommuner og pilotjobcentre. Det endelige tilskud fra bevillingen vil først blive opgjort og udmøntet efter kommunernes restafregning overfor staten medio 2009.

Tabel 18: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.13. Flaskehalsbevilling

Anm.: Det samlede mindreforbrug på 35,6 mio. kr. videreføres.

Tabel 19: Akkumuleret resultat 2005 - 2008 for 17.46.13. Flaskehalsbevilling

Noter
¹ Flaskehalsbevillingen blev først opført som en selvstændig hovedkonto på finansloven for 2007.
² Det akkumulerede overskud ultimo 2007 var på 7,9 mio. kr., som blev videreført, hvilket sammen med årets mindreforbrug bevirker, at det akkumulerede overskud ultimo 2008 udgør i alt 35,6 mio. kr., som skal medgå til finansiering af den samlede flaskehalsindsats i 2009.

Tabel 20: Anvendelse af bevillingen til 17.46.13. Flaskehalsbevilling

Noter
¹ Flaskehalsbevillingen blev først opført som en selvstændig hovedkonto på FL07.
² Af det på finansloven forudsatte ressourceforbrug på 21,1 mio. kr. er det er budgetteknisk forudsat, at kun 80 % går til køb af flaskehalskurser. Korrigeret herfor udgør den budgetterede effektive enhedsomkostning 84.400 kr.
³ Da det faktiske forbrug for 2008 først kendes ved kommunernes endelige restafregning overfor staten, er forbruget opgjort som summen af det faktisk anviste acontobeløb på 11,3 mio. kr. til pilotjobcentre og kommuner og den gennemførte korrektion i 2008 vedrørende tilskuddet for 2007 på 9,4 mio. kr.
⁴ Kommunerne skal ikke opgøre flaskehalsaktiviteten særskilt, og der kan således ikke beregnes enhedsomkostning. Heri indgår korrektion vedrørende 2007.
⁵ Kommunerne får 50 pct. refusion, hvorfor den budgetteknisk forudsatte enhedsomkostning er 87.000 kr.
⁶ På TB08 overførtes 87,7 mio. kr. fra flaskehalsbevillingen til konto 17.46.11 vedrørende dispositionsretten for 2008. Der er endvidere sket en modsatrettet overførsel på 44,2 mio. kr. vedrørende den endelig fordeling af tilskud fra flaskehalsbevillingen 2007. Endelig er der på TB08 udmøntet en dispositionsbegrænsning på 1,3 mio. kr. som følge af den tvungne opsparingsordning, og den samlede TB-overførsel på kontoen svarer således til en bevillingsreduktion på 44,8 mio. kr.

I henhold til Bekendtgørelse 1257 af 7. december 2006 med senere ændringer modtager hvert jobcenter en ramme til såvel forsikrede som ikke forsikrede ledige. Rammen til de ikke-forsikrede ledige i kommunale jobcentre og rammen til begge målgrupper i pilotjobcentrene overføres som et acontobeløb til kommunerne. De udbetalte acontobeløb er opført som det regnskabsførte forbrug i 2008. Det præcise forbrug vedrørende denne del af flaskehalsindsatsen kendes ikke endnu, men opgøres først i forbindelse med den endelige restafregning på de kommunale refusioner i 2009. I det regnskabsførte forbrug for 2008 indgår korrektion af tilskuddet udbetalt for 2007.

Beskæftigelsesregionerne har forud for udmelding af dispositionsret og anvisning af acontobeløb til jobcentrene vedrørende flaskehalsindsatsen tilbageholdt 5 pct. af bevillingen, svarende til 9,1 mio. kr., til informationskampagner og vejledningsinitiativer mv. samt til en særlig pulje til indsats for at afhjælpe akut opståede flaskehalsproblemer. Det samlede forbrug hertil udgør 2,7 mio. kr., hvorfor der ved årets afslutning er et mindreforbrug på 6,4 mio. kr., som videreføres. Da der er videreført 7,9 mio. kr. fra 2007 til 2008, er der således i alt videreført 14,3 mio. kr. til informationskampagner og vejledningsinitiativer mv. samt til en særlig pulje til indsats for at afhjælpe akut opståede flaskehalsproblemer i 2009.

Den resterende del af det videreførte beløb til 2009 på 21,4 mio. kr. forventes anvendt i forbindelse med korrektionen i 2009 vedrørende tilskuddet for 2008.

17.46.14. Indsats ved større afskedigelser (reservationsbevilling)

Der kan jf. § 70 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, af kontoen afholdes udgifter til opkvalificering, herunder til efter- og videreuddannelse, af beskæftigede forsikrede og ikkeforsikrede i opsigelsesperioden ved større afskedigelser. Der var på kontoen afsat en bevilling på 6,7 mio. kr. på FL08. Bevillingen blev reduceret med 0,1 mio. kr. ved en dispositionsbegrænsning som led i udmøntningen af den obligatoriske opsparing. Bevillingen udgjorde herefter 6,6 mio. kr., jf. tabel 22 herunder. Ved årets udgang udviser kontoen et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at arbejdsmarkedet på grund af den gunstige konjunkturudvikling ikke har været præget af større afskedigelser og virksomhedslukninger i størstedelen af 2008.

Tabel 21: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.14. Indsats ved større afskedigelser

Anm.
Det samlede mindreforbrug på 13,4 mio. kr. videreføres.

17.46.19. Erstatninger (lovbunden bevilling)

Af kontoen afholdes udgifter til erstatning ved persontilskadekomst og skader som personen forvolder under deltagelse i opkvalificering, vejledningstilbud og virksomhedspraktik. Kontoen er en lovbunden bevilling. Kontoen udviser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til årets bevilling på i alt 0,8 mio. kr.

Tabel 22: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.19. Erstatninger

17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige (Anden bevilling)

Forsørgelsesudgifterne til aktivering er opdelt på to hovedkonti på finansloven: 17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige og 17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

Den samlede aktivitet i tilknytning til disse to hovedkonti i 2008 var 16.630[2] helårspersoner, hvilket er 23 pct. mindre end det på FL08 forudsatte samlede aktivitetstal på 20.525 helårspersoner.

Tabel 23: 17.46.31. Aktiveringsydelse til forsikrede ledige

Som det fremgår af tabel 24 udviser kontoen et mindreforbrug på 373,3 mio. kr. i forhold til årets bevilling på 1.625,3 mio. kr. Den primære årsag til dette mindreforbrug er, at det realiserede aktivitetsniveau på 8.117 helårspersoner er lavere end den aktivitet på 10.575, der var budgetteret med på finansloven, hvilket giver et mindreforbrug på 377,8 mio. kr. Den lavere aktivitet skal ses i sammenhæng med ledighedsudviklingen. I modsat retning trækker, at den realiserede enhedsomkostning ligger højere end det budgetterede niveau, jf. bilag 4, tabel 3. hvilket giver et merforbrug på 4,4 mio. kr.

Aktivitetsoplysninger fremgår af bilag 4.

17.46.32. Befordringsgodtgørelse (Lovbunden bevilling)

Af kontoen afholdes udgifter til befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Af årets bevilling på 29,7 mio. kr. er der regnskabsført et forbrug på 23,6 mio. kr., og årets resultat er derfor et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. Årsagen hertil er den lave ledighed og deraf følgende lavere aktiveringsomfang i 2008.

Tabel 24: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.32. Befordringsgodtgørelse

Tabel 25: Anvendelse af bevillingen til 17.46.32. Befordringsgodtgørelse

Anm.:
Vedrørende regnskabstal for 2005 og 2006 henvises til Bilag 4, tabel 1, idet ordningen til og med 2006 var opført under konto 17.46.11. Driftsudgifter til forsikrede ledige.

17.46.51 Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige (Anden bevilling)

Forsørgelsesudgifterne til aktivering af forsikrede ledige med løntilskud er budgetteret på konto
17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

Tabel 26: 17.46.51. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige

Kontoen udviser et mindreforbrug på 404,9 mio. kr. i forhold til årets bevilling på 1.409,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes især lavere aktivitet for løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere end forudsat på FL08.

Aktivitetsoplysninger fremgår af bilag 4.

På finansloven var der budgetteret med 9.950 helårspersoner, mens årets resultat blev 8.513 helårspersoner. Den lavere aktivitet på kontoen skal ses på baggrund af den lave ledighed i 2008.

Afvigelsen fra den budgetterede udgift og aktivitet på FL08 fordeler sig dog forskelligt på de forskellige underkonti til konto 17.46.51 Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

På underkonto 17.46.51.10 Løntilskud ved offentlige arbejdsgivere har der været et mindreforbrug på 321,7 mio. kr. på løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere. Mindreforbruget skyldes en lavere aktivitet end forudsat ved budgetteringen af FL08. Således var der på FL budgetteret med 5.300 helårspersoner for løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere, mens årets resultat blev 3.910 helårspersoner. På samme underkonto har der været et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. på løntilskud til statslige arbejdsgivere. Der var på finansloven budgetteret med 600 helårspersoner for løntilskud til statslige arbejdsgivere, og årets resultat blev 596 helårspersoner. Mindreforbruget skyldes således at den realiserede enhedsomkostning blev lavere end budgetteret.

En del af mindreforbruget i 2008 skyldes restafregning af pilotjobcentrenes forbrug i 2008 vedrørende 2007 på 2,9 mio. kr. Den endelige restafregning vedrørende løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere i 2007 på 12,7 mio. kr. er ved en fejl ikke bogført i regnskabsåret 2008, men først i regnskabsåret 2009.

På underkonto 17.46.51.20 Løntilskud ved private arbejdsgivere har der været et mindreforbrug på 38,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en lavere aktivitet end forudsat ved budgetteringen af FL08. Således var der på finansloven budgetteret med 1.525 helårspersoner for løntilskud til private arbejdsgivere, mens årets resultat blev 1.315 helårspersoner. Heri indgår dog også personer over 55 år med løntilskud, idet aktiviteten på denne nye ordning først ultimo 2008 er blevet opgjort separat, jf. nedenfor. Den korrigerede aktivitet er på 1.255 helårspersoner.

På underkonto 17.46.51.30 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) har der været et merforbrug på 47,1 mio. kr. Det skyldes, at mens der på finansloven var budgetteret med 2.075 helårspersoner, så blev årets resultat 2.692 helårspersoner.

På underkonto 17.46.51.40 Løntilskud til personer over 55 år er årets resultat et mindreforbrug på 69,4 mio. kr. i forhold til den vejledende budgettering på finansloven. Der var på finansloven budgetteret med 450 helårspersoner for løntilskud til private arbejdsgivere. Den præcise aktivitet for året kan desværre ikke opgøres, da det først ultimo året har været muligt for jobcentrene at foretage en særskilt registrering heraf. På baggrund af det registrerede forbrug og den på finansloven budgetterede enhedsomkostning kan aktiviteten dog beregnes til 60 helårspersoner.

17.46.52 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede (Reservationsbevilling)

Der var på FL08 afsat 302,1 mio. kr. på kontoen. Som følge af merforbrug i 2007 blev bevillingen på TB08 forøget med 41,3 mio. kr., der går til at finansiere merforbruget (den negative videreførsel) fra 2007. Den samlede bevilling var således på 343,4 mio. kr.

Ved årets udgang er der regnskabsført et forbrug på 282,7 mio. kr. hvilket giver et mindreforbrug på 60,7 mio. kr. hvoraf 41,3 mio. kr. skal finansiere merforbruget fra 2007. Det akkumulerede overskud er således 19,4 mio. kr.

Tabel 27: 17.46.52 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede

Anm.: Det samlede mindreforbrug på 19,4 mio. kr. videreføres.

På baggrund af jobcentrenes disponeringer i begyndelsen af året lukkede Beskæftigelsesministeriet for nytilgang til ordningen den 6. februar 2008. Med aftalen om en jobplan mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance blev der afsat bevilling til yderligere 1.000 voksenelever i 2008, og der blev genåbnet for jobcentrenes disponering af denne kvote i midten af april måned. Samtidig iværksætte Arbejdsmarkedsstyrelsen en skærpet overvågning af disponeringen med henblik på igen at kunne stoppe for yderligere tilgang, hvilket blev aktuelt i midten af juni 2008. Der blev herefter ikke disponeret yderligere voksenlærlingeforløb for beskæftigede i resten af 2008.

Når årets resultat bliver et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. skyldes det blandt andet, at der siden beslutningen om at lukke for yderligere tilgang i juni har været et vist frafald i forhold til det på daværende tidspunkt antal disponerede forløb. Det gælder både for nydisponerede forløb som for forløb igangsat i 2006 og 2007, og der er derfor også sket en delvis tilbageførsel det beløb, som jobcentrene i forbindelse med årsafslutningen 2007 hensatte til betaling af endnu ikke afregnet aktivitet vedrørende 2007. Som følge heraf blev den realiserede enhedsomkostning på 33.474 kr. pr. helårsperson 4.526 kr. lavere end budgetteret svarende til et mindreforbrug på 38,2 mio. kr. Den faktiske aktivitet på ordningen er 494 helårspersoner højere end forudsat på finansloven, svarende til et merforbrug på 18,8 mio. kr., hvilket dermed giver et samlet netto mindreforbrug på 19,4 mio. kr.

Tabel 28: Anvendelse af bevillingen til 17.46.52 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede

Anm.:
Vedrørende regnskabstal for 2005 og 2006 henvises til Bilag 4, tabel 1, idet ordningen til og med 2006 var opført under konto 17.46.11. Driftsudgifter til forsikrede ledige

17.46.59. Afløb af servicejob (Lovbunden)

Ordningen er ophørt, således at der ikke længere kan oprettes og/eller besættes nye servicejob efter den 1. april 2002, mens der forsat kan udbetales tilskud til allerede oprettede og besatte servicejob. Bevillingen var tidligere en reservationsbevilling på konto 17.47.02, hvor der var afsat en beholdning til at finansiere afløbet på ordningen. Ultimo 2006 er der videreført ca. 80,0 mio. kr. af denne beholdning til 17.46.59. Afløb af servicejob, der er en lovbunden bevilling.

Det viste sig i 2007, at afgangen fra ordningen havde været mindre end oprindeligt forventet, hvorfor der ved Akt 74 6/12 2007 blev opnået tilslutning til en forhøjelse af bevillingen med 80,0 mio. kr., således at der med den overførte bevilling fra 2006 var en samlet beholdning på 159,9 mio. kr. på kontoen.

Det endelige forbrug på kontoen for 2007 var på 149,3 mio. kr. Mindreforbruget på 10,6 mio. kr. bortfaldt, da finansieringen af ordningen fra 2008 overgik til konto 17.46.59. Afløb af servicejob.

Bevillingen var i 2008 på 130 mio. kr. og merforbruget på 1,8 mio. kr. Merforbruget skyldes forskydninger i kommunernes tilskudsafregning, idet der er en restafregningsindtægt, til staten, der vedrører 2007.

Tabel 29: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.59. Servicejob

Tabel 30: Anvendelse af bevillingen til servicejob

Noter:
¹ Aktivitetstal stammer fra bestandsstatistikken samt særkørsel i KMD og indberetninger fra jobcentre. Aktivitet 2007 og 2008 er beregnet.
² På grund af en ekstraordinær stor restafregning på 75 mio. kr. vedrørende Fyns Amt afspejler forbruget ikke den reelle enhedsomkostning i 2005.

17.46.71. Jobrotation (Reservationsbevilling)

Ordningen blev forlænget til februar 2007, hvorefter den som led i udmøntningen af Velfærdsreformen blev erstattet af den forenklede, permanente jobrotationsordning, jf. konto
17.46.74. Der er ikke afsat bevilling på ordningen i 2007-2008, men der blev ved bevillingsafregningen for 2007 videreført et mindreforbrug på i alt 1,3 mio. kr. til afløb. Der er samlet anvendt 0,4 mio. kr. på ordningen i 2008, og kontoen udviser dermed et akkumuleret overskud på 0,9 mio. ved årets afslutning. Det begrænsede forbrug på ordningen i 2008 skal ses i sammenhæng med, at der alene er tale om afløbsudgifter, jf. også den aftagende udgiftsprofil i de seneste år.

Tabel 31: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.71. Jobrotation

Tabel 32: Anvendelse af bevillingen til 17.46.71. Jobrotation

Anm.
Den høje enhedsomkostning i 2007 og 2008 skal ses i lyset af, at der var tale om afslutning af større jobrotationsprojekter. Slutafregningen har medført en enhedsomkostning, der ikke er sammenlignelig med tidligere år, da antallet af personer i 2007 og 2008 ikke umiddelbart kan sidestilles med de samlede udgifter i 2007 og 2008. Aktivitetsoplysningen for 2008 er indhentet i det ene jobcenter hvor der har været afholdt udgifter på kontoen i 2008.

Tabel 33: Akkumuleret resultat 2005-2008 for 17.46.71. Jobrotation

Noter
¹ Det akkumulerede overskud ultimo 2007 var på 11,3 mio. kr., hvoraf 10,0 bortfaldt og 1,3 mio. kr. blev videreført, hvilket sammen med årets merforbrug bevirker, at det akkumulerede overskud ultimo 2008 udgør i alt 0,9 mio. kr.

17.46.74. Jobrotation (Lovbunden)

Den forenklede, permanente jobrotationsordning, som følge af Velfærdsreformen trådte i kraft pr. 1. marts 2007. Der er på kontoen registeret et forbrug på 6,3 mio. kr.

Det begrænsede træk på ordningen skal ses i lyset af den lave ledighed i 2008. Der er erfaringsmæssigt en tendens til, at virksomhederne kun i begrænset omfang gør brug af jobrotation i perioder med lav ledighed.

Tabel 34: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.74. Jobrotation

Tabel 35: Anvendelse af bevillingen til 17.46.74. Jobrotation

Anm.
Den nye jobrotationsordning blev første gang opført på finansloven for 2007.
Aktiviteten i 2008 er beregnet, idet der ikke registreres antal beskæftigede i jobrotationsordninger. Der har først sent i 2008 været muligt at registrere antal ledige i jobrotationsordninger, så aktiviteten er beregnet ud fra finanslovens budgetteringsforudsætninger.

17.46.75. Jobrotation for særlige grupper med videregående uddannelse (Reservationsbevilling)

Jobrotationsordningen for særlige grupper med videregående uddannelse trådte i kraft som følge af Velfærdsreformen. Jobrotationsordningen er en del af en række lovændringer, der indebærer en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden samt at få flere indvandrede og efterkommere i arbejde.

Det begrænsede forbrug på ordningen på 1,1 mio. kr. skyldes, at ordningen er ny og at ledigheden har været meget lav i 2008. Der er erfaringsmæssigt en tendens til, at virksomhederne kun i begrænset omfang gør brug af jobrotation i perioder med lav ledighed.

Tabel 36: Bevillingsafregning 2008 for 17.46.75. Jobrotation

Tabel 37: Anvendelse af bevillingen til 17.46.75. Jobrotation

Anm.
Den nye jobrotationsordning for særlige grupper blev første gang opført på finansloven for 2007. Aktivitetsoplysningen for 2008 er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens egne opgørelser.

Tabel 38: Akkumuleret resultat 2005-2007 for 17.46.75. Jobrotation

Note:
Den nye jobrotationsordning for særlige grupper blev første gang opført på finansloven for 2007.

17.49.12. Personlig assistance til handicappede (Lovbunden)

Der var på finansloven for 2008 budgetteret med udgifter på i alt 287,9 mio. kr. til personlig assistance til handicappede samt isbryderordningen med løntilskud til nyuddannede handicappede. Regnskabet for 2008 viser et samlet forbrug på 273,2 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 14,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede udgiftsniveau.

Tabel 39: 17.49.12. Personlig assistance til handicappede

Udgifterne på underkonto 10. Tilskud til personlig assistance til handicappede i erhverv udgjorde i 2008 261,1 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede udgiftsniveau.

Antallet af tilskudsmodtagere er opgjort til ca. 3.955 personer i 2008. Den realiserede, gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre udgjorde ca. 66.000 kr. i 2008, hvilket var ca. 8.000 kr. højere end forudsat på FL08.

Udgifterne på underkonto 15. Personlig assistance til personer med et psykisk handicap udgjorde i 2008 6,4 mio. kr., hvilket er 14,0 mio. kr. mindre end budgetteret på FL08. Mindreforbruget skyldes dels, at antallet af tilskudsmodtagere har været lavere end forudsat ved budgetteringen. I alt skønnes ca. 145 personer at have modtaget tilskud i 2008, hvilket er ca. 120 færre end forudsat på FL08.

Dernæst er den realiserede gennemsnitlige udgift pr. tilskudsmodtager i de statslige jobcentre væsentlig lavere end forudsat ved budgetteringen af FL08. På FL08 var der forudsat en gennemsnitlig udgift pr. tilskudsmodtager på 77.400 kr., mens den realiserede gennemsnitspris blev på ca. 44.500 kr.

Den store usikkerhed i budgetteringen kan tilskrives, at der er tale om en relativt ny ordning. Såvel aktivitetsniveau som enhedsomkostninger var således forbundet med betydelig usikkerhed på budgetteringstidspunktet.

Forbruget på underkontiene 20. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse og 30. Isbryderordning for nyuddannede handicappede var i 2008 på hhv. 4,8 mio. kr. og 1,0 mio. kr. For begge ordninger var der på FL08 budgetteret med udgifter på 5,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et lavere antal tilskudsmodtagere end forventet.

Aktivitetsoplysningerne fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 40: Anvendelse af bevillingen 17.49.12. Personlig assistance til handicappede

Note:
1) Ordningen trådte i kraft den 1. juli 2007.

4. Påtegning af det samlede regnskab

Årsrapporten for Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre er aflagt i henhold til § 39 i bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen).

Årsrapporten giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af beskæftigelsessystemets økonomi og faglige resultater.

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på Finansloven som Virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre, CVR-nr. 29626162 er ansvarlig for: Finanslovens hovedkonto 17.44.01. Beskæftigelsesregioner og hovedkonto 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre. Herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2008.

Det tilkendegives hermed, jævnfør § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten

København, den 3/4 2009

Direktør Marie Hansen

Påtegning

Denne påtegning af årsrapporten sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

København, den 3/4 2009

Departementschef Bo Smith

Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance

1. Noter til resultatopgørelse og balance

1.1. Noter til resultatopgørelsen

Note 1: Personaleomkostninger

* I antal årsværk indgår hovedkonti 17.44.01 og 17.44.03.
**I årene 2005-2006 er årsværkforbruget opgjort på 17.45.01. Den statslige arbejdsformidling. Da der i forbindelse med kommunalreformen er sket årsværkoverførsler til Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter, Beskæftigelsesministeriets IT og pilotjobcentre, er tallene for 2007 og 2008 ikke sammenlignelige med perioden 2005-2006. Til de tre ovennævnte enheder er der i forbindelse med kommunalreformen overført ca. 280 årsværk.
***Antal årsværk, tilgang og afgang er opgjort på baggrund af data fra SLS
**** Antal årsværk, tilgang og afgang er opgjort på baggrund af data fra ISOLA

På hovedkontiene 17.44.01 og 17.44.03 har der i 2008 været et årsværksforbrug på 1.410 årsværk. Hovedparten af årsværksforbruget er på underkontiene vedrørende almindelig virksomhed i beskæftigelsesregioner, driftsregioner og jobcentre, mens tilskudsfinansierede aktiviteter vedrører en mindre del.

Det stigende årsværksforbrug i 2008 i forhold til 2007 skyldes dels en forhøjelse af bevillingen vedrørende velfærdsreformen, og dels at der i 2008 har været en bedre udnyttelse af lønsumsbevillingen som følge af initiativer med henblik på at optimere bevillingsanvendelsen i jobcentrene. Endelig har etableringen af Workindenmark-centrene pr. 1. september medført en mindre stigning i årsværkforbruget.

1.2 Noter til balancen

Note 2: Immaterielle anlægsaktiver

Note 3: Materielle anlægsaktiver

2. Tilskudsfinansierede aktiviteter

Virksomheden har i 2008 udført tilskudsfinansierede aktiviteter (TA) for i alt 18,1 mio. kr. Dette er på niveau med aktiviteten i 2007, men noget under det budgetterede på Finansloven for 2008, der var budgetteret på baggrund af regnskabstal fra før kommunalreformen.

TA er blevet afholdt på tre underkonti:
17.44.03.98 vedrører TA i beskæftigelsesregionerne og omfatter projekter vedrørende det arbejdsmarkedspolitiske samarbejde i Øresundsregionen og analyser vedrørende kompetenceklynger på arbejdsmarkedet i region Nordjylland.
17.44.03.97 vedrører indvandrerkyndige konsulenter i jobcentrene og er finansieret ved intern statslige overførsel fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
17.44.03.98 vedrører øvrige tilskudsfinansierede aktiviteter i jobcentrene og omfatter specialfunktionen vedrørende ligestilling, EURES Cross border, øvrige EURES-finansierede aktiviteter, samt initiativet i velfærdsaftalen vedrørende et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne.

Tabel 41: Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (kr.)

Kilde: Navision

Det forventes, at aktivitetsniveauet vedrørende tilskudsfinansierede aktiviteter i 2009 vil ligge på niveau med 2008.

Bilag 2: Beskæftigelsessystemets ressourceanvendelse i 2008

2.1 Ressourceanvendelse i jobcentrene

2.1.1. Baggrund

Ligesom tidligere år blev der i 2008 gennemført en ressourceundersøgelse blandt alle medarbejdere i jobcentrene. Ressourceopgørelsen og de på baggrund af denne beregnede enhedspriser vedrører kun enhederne i det statslige beskæftigelsessystem. Pilotjobcentrene indgår således ikke i opgørelsen.

2.1.2. Metode vedrørende ressourceundersøgelse 2008 i jobcentrene

Der blev i 2008 nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejdede et opgavehierarki til brug ved ressourceundersøgelsen. I opgavehierarkiet var der direkte sammenhæng mellem hovedformålene på finansloven vedrørende 17.44.03 og de enkelte ydelseskategorier, der kunne registreres på.

Tabel 1: Opgavehierarki til brug ved ressourceundersøgelse 2008 i jobcentrene

Den egentlige ressourceundersøgelse foregik ved, at alle medarbejdere i jobcentrene hver dag fordelte deres tidsforbrug på disse 12 konkrete arbejdsopgaver. Dette foregik i et internetbaseret registreringsskema. Undersøgelsen løb over en periode på 1 uge og 2 dage. Efter tidsregistreringens afslutning blev fordelingen af tid for alle medarbejdere på de forskellige ydelser gjort op.

Opgørelsen af anvendte ressourcer er anvendt til at fordele driftsudgifterne (både lønsum og øvrig drift) på de enkelte ydelser, der indgår i det opstillede opgavehierarki. Da lønsum udgør størstedelen af de samlede driftsudgifter (over 80 %), følger fordelingen af øvrig drift lønudgifterne forholdsmæssigt. Omkostningerne er således fordelt på ydelserne ved at anvende den fordelingsnøgle, som ressourceundersøgelsen resulterede i, således at både løn og øvrig drift er fordelt proportionalt med personaleanvendelsen på ydelserne.

2.1.3. Undersøgelsens resultater

På baggrund af ressourceundersøgelsen kan fordelingen af udgifter på de forskellige ydelser opgøres således:

Tabel 2: Fordeling af omkostninger (mio. kr.) på ydelser på § 17.44.03.20 Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

* Tallet svarer til regnskabstallet fra Navision for § 17.44.03, underkonto 20 (statslige jobcentre), 97 (tilskudsfinansierede aktiviteter, etniske) og 98 (tilskudsfinansierede aktiviteter, øvrige).

Dette betyder følgende fordeling af omkostninger på hovedformålene på Finansloven for jobcentre.

Tabel 3: Omkostninger fordelt på Hovedformål 2008 på § 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

* Tallene i tabellen er givet ved bruttoudgifter i overensstemmelse med udgiftsspecifikationen på finansloven
**Udgifterne til driftsregionerne på 88,8 mio. kr. er her inkluderet under kategorien ’generel ledelse og administration/hjælpefunktioner’.
***Der er under ’den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats’ tillagt 14,9 mio. på budgettallene 2008 og 12,8 mio. kr. på regnskabstallene. Beløbene vedrører specialenhederne vedrørende international rekruttering, som er flyttet fra§ 17.44.01

2.1.4. Særlige forhold vedrørende undersøgelsens resultater i 2008

Undersøgelsens resultater skal dog ses i lyset af, at flere udefrakommende faktorer gjorde sig gældende i den periode, hvor ressourceundersøgelsen blev gennemført:

1. Offentliggørelsen af beslutningen om at kommunalisere jobcentrene og overgå til et enstrenget, kommunaliseret beskæftigelsessystem skete i undersøgelsesperioden og afstedkom en del medarbejdermøder omkring overgang, medarbejdervilkår m.v. Disse møder er registreret under administration, hvor interne møder registreres.
2. Ressourceundersøgelsen blev gennemført i perioden umiddelbart før, at IT-systemet AMANDA, som blev brugt til registrering af jobcenterets aktiviteter, blev lukket ned. Der blev derfor, imens undersøgelsen var i gang, varetaget en del opgaver, som ikke normalt ville forekomme, f.eks. IT-oprydning, hvilket er registreret under administration. Sammenfaldet skyldes, at nedlukningen af AMANDA blev forskudt flere gange, og til slut faldt sammen med den allerede planlagte ressourceundersøgelse.

Begge de nævnte omstændigheder har således betydet, at der er sket en forskydning i den tid, som medarbejderne normalt anvender på borgerrettede opgaver hen imod en større andel af tid anvendt på administration. Denne forskydning vil være afspejlet i ressourceundersøgelsens resultater, som dermed bør tages med forbehold.

Af same grund er der heller ikke udregnet enhedspriser i 2008, idet resultaterne fra ressourceundersøgelsen ikke giver et retvisende billede af det arbejde, som er udført i jobcentrene i 2008.

2.2. Ressourceanvendelse i beskæftigelsesregionerne

Af tabellen nedenfor fremgår det opgavehierarki, som har dannet grundlag for ressourceundersøgelsen 2008 i beskæftigelsesregionerne. Opgavehierarkiet er opbygget således, at der en logisk sammenhæng mellem beskæftigelsesområdets hovedformål på § 17.41.01. og de konkrete ydelser eller arbejdsopgaver, som beskæftigelsesregionerne har konteret på.

Tabel 4: Opgavehierarki vedrørende ressourceundersøgelse 2008 i beskæftigelsesregionerne

Indholdet af de enkelte ydelser var som følger:

Tabel 5: Beskrivelse af indholdet af de konkrete ydelser vedrørende § 17.44.01

Ressourceundersøgelsen foregik ved, at kontorchefer i beskæftigelsesregionerne, eller andre i regionerne med indsigt i, hvorledes ressourcerne var anvendt i 2008, opgjorde og noterede forbruget af personaleressourcer på de enkelte ydelser i 2008. Dette skete på baggrund af en opgørelse over ansatte antal årsværk i regionen i 2008. Herefter blev de samlede driftsudgifter for regionerne fordelt på ydelserne på baggrund af den fordelingsnøgle, som regionernes opgørelse resulterede i.

Nedenfor i tabel 7 ses omkostningerne fordelt på hovedformål i 2008 på §17.44.01.

Beskæftigelsesregioner:

Tabel 6: Regnskab for hovedformål på Finansloven for 17.44.01

Anm: Tallene i tabellen er givet ved bruttoudgifter i overensstemmelse med udgiftsspecifikationen på finansloven. Vedr. specialfunktioner er bevillingen til specialenheder vedrørende international rekruttering fratrukket, da bevillingen er overflyttet til 17.44.03

Som det fremgår har der været et samlet mindreforbrug på kontoen i 2008 på 14,6 mio. kr. En del af dette mindreforbrug findes på tilskudsfinansierede aktiviteter, hvilket skyldes, at budgetteringen af denne post for 2008 skete på et meget usikkert grundlag i starten af 2007. Der var således endnu ikke gjort erfaringer med det nye system efter kommunalreformen, hvilket betød, at bevillingen blev sat på et for højt niveau. I 2008 var der således afsat 10 mio. kr., mens forbruget var 196.000 kr.

Desuden har der været et mindreforbrug vedrørende den specialiserede revalideringsindsats, hvor der ikke er anvendt noget af bevillingen på 6,0 mio. kr. i 2008. Der har således ikke fra kommunernes side været tilkendegivet et særligt behov for at oprette specialfunktioner, der kan rådgive og vejlede jobcentrene om særlige målgrupper inden for den specialiserede revalideringsindsats

Bilag 3: Nøgletal

Oversigt over nøgletal

*Virksomheden overgik først til omkostningsbaseret regnskab pr. 1. januar 2007, hvorfor der ikke er opgjort nøgletal for 2006.

Bilag 4: Tabel vedrørende anvendelse af bevilling til aktiveringsindsats

Tabel 1: 17.46.11. Driftsudgifter til forsikrede ledige (i staten i jobcentre)

Anm.:
A. Aktivitetstal stammer primært fra Arbejdsmarkedsstyrelsens bestandsstatistik og økonomistyringssystemet ØKO-AMS. Antal helårskontaktforløb hos andre aktører stammer dog fra Anden Aktør modulet i Arbejdsmarkedsportalen. Aktivitetstal for befordringsgodtgørelse er oplyst af A-kasserne.
B. Aktivitetsudtrykket for så vidt angår Befordringsgodtgørelse er af tekniske årsager udtrykt i antal personer (forskellige CPR numre) på finansloven. Aktivitetsudtrykket for andre aktører er fra 2005 opgjort i enheden helårskontaktforløb. Øvrige aktiviteter er udtrykt i helårspersoner.
C. De effektive enhedsomkostninger kan afvige fra satspriserne for de enkelte redskaber som følge af sammensætningseffekter, jf. øvrige anmærkninger samt noter, samt ikke registreret frafald i bestandsstatistikken.

³ Der er ændret i oplysninger i forhold til Årsrapporten for 2007 på grund af fejl i fordelingen af helårspersoner i vejledning og opkvalificering, hvor udgifter afholdes af hhv. jobcentre og Andre aktører.
⁴ Det er budgetteknisk forudsat, at kun 80 % af den bevilling, som overføres fra flaskehalsbevillingen til konto 17.46.11., medgår til køb af flaskehalskurser. Korrigeret herfor udgør den budgetterede effektive enhedsomkostning i hele uddannelsesindsatsen 83.961 kr.
⁵ Den på finansloven opførte vejledende budgettering af bevilling til flaskehalsindsatsen overfor de statslige målgrupper på 100,6 mio. kr. blev ved beskæftigelsesregionernes udmelding af dispositionsret og acontobeløb i januar 2008 opgjort til 87,7 mio. kr. Den bevilling, der på TB08 blev overført fra 17.46.13. til 17.46.11.10. til formålet afviger således med 12,9 mio. kr. fra tabellens oplysninger, jf. også note 6 nedenfor.
⁶ Det er budgetteknisk forudsat, at kun 80 % af den bevilling, som overføres fra flaskehalsbevillingen til konto 17.46.11., medgår til køb af flaskehalskurser. Korrigeret herfor udgør den budgetterede effektive enhedsomkostning på køb af flaskehalskurser 84.716 kr.
⁷ Årets bevilling på 557,6 mio. kr. på kontoen blev på TB08 forøget med i alt 35,6 mio. kr., hvorefter den disponible ramme udgjorde 593,2 mio. kr. Ud over den ovenfor beskrevne korrektion på 12,9 mio. kr. som følge af, at den faktiske dispositionsret blev opgjort til 87,7 mio. kr. og ikke 100,6 mio. kr., består den samlede TB-korrektion på 65,0 mio. kr. af en reduktion på i alt 44,2 mio. kr. vedrørende det endelige tilskud fra flaskehalsbevillingen 2007 og en reduktion på 7,9 mio. kr. som led i udmøntning af den tvungne opsparingsordning på de statslige bevillinger i 2008.
⁸ Aktiviteten omfatter den del af de henviste ledige til andre aktører, som er i sammenhængende forløb, dvs. hvor andre aktører finansierer uddannelsesindsatsen. Uddannelsesindsats, der finansieres af jobcentrene, medtages under Vejledning og opkvalificering.
⁹ Fra 2007 er aktiviteten udskilt på en selvstændig hovedkonto 17.46.52. Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede.
¹⁰ Ophørt i forbindelse med FL07.
¹¹ Fra 2007 er aktiviteten udskilt på en selvstændig lovbunden hovedkonto 17.46.32. Befordringsgodtgørelse.

Tabel 2: 17.46.12. Driftsudgifter til forsikrede ledige i pilotjobcentre

Anm.:
A. Bevillingen til forsikrede ledige i pilotjobcentre er opført første gang på finansloven for 2007.
B. Aktivitetstal stammer primært fra Arbejdsmarkedsstyrelsens bestandsstatistik. Antal helårskontaktforløb hos andre aktører stammer dog fra Anden Aktør modulet i Arbejdsmarkedsportalen, men kan være undervurderet, da pilotjobcentrene ikke skal anvende ”Anden Aktører modulet.”
C. Aktivitetsudtrykket for andre aktører er opgjort i enheden helårskontaktforløb. Øvrige aktiviteter er udtrykt i helårspersoner.
D. De effektive enhedsomkostninger kan afvige fra satspriserne for de enkelte redskaber som følge af sammensætningseffekter, jf. øvrige anmærkninger samt noter, samt ikke registreret frafald i bestandsstatistikken.

¹² Bevillingen til driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i pilotjobcentrene er, med undtagelse af mindre centrale reservationer til bl.a. puljen til en udvidet uddannelsesindsats inden for de første 9 måneder, blevet udbetalt i månedlige rater. Der er i 2008 foretaget en endelig restafregning i forhold til forbruget i 2007. Da 2007 var opstartsåret, var der ikke tilsvarende restafregning for 2006 i 2007. Enhedsomkostningen er den resulterende størrelse heraf. Der skal i løbet af 2009 foretages en endelig restafregning i forhold til forbruget i 2008.
¹³ Der er ændret i oplysninger i forhold til Årsrapporten for 2007 på grund af fejl i fordelingen af helårspersoner i vejledning og opkvalificering, hvor udgifter afholdes af hhv. jobcentre og Andre aktører.
¹⁴ Korrigeret for restafregning i 2008 vedrørende 2007 var det reelle forbrug 99,8 mio. kr., hvilket resulterer i en enhedsomkostning på 61.392 kr. pr. helårsperson.
¹⁵ Aktiviteten omfatter den del af de henviste ledige til andre aktører, som er i sammenhængende forløb, dvs. hvor andre aktører finansierer uddannelsesindsatsen. Uddannelsesindsats, der finansieres af jobcentrene, medtages under Vejledning og opkvalificering på underkonto 10.

Tabel 3: Anvendelse af midlerne til aktiveringsindsatsen – forsørgelse

Anm.:
Aktivitetstal stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens bestandsstatistik.
Aktivitet vedr. løntilskud til selvejende institutioner er henført til løntilskud til statslige arbejdsgivere.

¹ Idet 2007 var et opstartsår, fik pilotjobcentrene udbetalt 13 månedlige rater og dette påvirkede enhedsomkostningen. Når der tages højde for dette var enhedsomkostningen for aktiveringsydelse til forsikrede ledige 140.270 kr. Enhedsomkostningen for løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere korrigeres til 201.814 kr., enhedsomkostningen for løntilskud til statslige arbejdsgivere var 144.378 kr., enhedsomkostningen for løntilskud til private arbejdsgivere var 107.227 kr. og enhedsomkostningen for løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige var 54.393 kr.

² Den på finansloven for 2008 opførte bevilling kommunale og regionale arbejdsgivere på 965,4 mio. kr. og aktivitet på 5.300 helårspersoner svarer til en effektiv enhedsomkostning på 182.151 kr. pr. helårsperson. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved en fornyet gennemgang fundet en fejl i den tekniske budgettering, idet bevillingen burde have været opført med 972,8 mio. kr. resulterende i en mere retvisende enhedsomkostning på 183.547 kr. pr. helårsperson. For det samlede bevillingsniveau er fejlen uden betydning, idet en modsatrettet korrektion burde værre foretaget på den vejledende budgettering af bevillingen til løntilskud ved statslige arbejdsgivere, som herefter ville have været på 88,6 kr. svarende til en enhedsomkostning på 147.667 kr. pr. helårsperson.

³ Ved en fejl blev der ikke bogført 12,7 mio. kr. restafregning vedrørende tidligere år. Det er nu sket i regnskabsåret 2009. Hvis der var bogført korrekt i 2008, havde forbruget været 631,0 mio. kr. og den resulterende enhedsomkostning havde været 161.381 kr. pr. helårsperson.

⁴ Pga. at der i det meste af 2008 ikke kunne særskilt registreres aktivitet på 17.46.51.40. Løntilskud til personer over 55 år, er der ud fra en objektiv enhedsomkostning (på 182.742 kr.) beregnet en aktivitet, og aktiviteten på den øvrige private løntilskud på 17.46.51.20. er tilsvarende reduceret.

⁵ Foruden aktivering på aktiveringsydelse eller med løntilskud er der aktivering, hvor de ledige er på dagpenge i forløb under 4 uger. Den samlede bestandsstatistik i 2008 udgør 17.261 helårspersoner. Differencen til den samlede aktivitet på forsørgelseskontiene udgøres af 364 helårspersoner i vejledning og opkvalificering og 267 helårspersoner i virksomhedspraktik uden aktiveringsydelse som forsørgelsesgrundlag.

Bilag 5: Sæsonkorrigeret ledighed

Bilag 6: Skemaer vedrørende bevilling og regnskab

Bilag 6.a: Bevilling og regnskab 2007 Det statslige beskæftigelsessystems driftsbevillinger

1.000 kr.
17.44.01. Beskæftigelsesregioner (Driftsbevilling)

1.000. kr.
17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre (Driftsbevilling)

Opgørelse af egenkapital 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

Bilag 6b: Bevilling og regnskab 2008 - udgiftsbaserede bevillinger i Det statslige beskæftigelsessystem

[1] Det er efter årsafslutningen blevet konstateret, at Driftsregion Nordjylland ved en regnskabsteknisk fejl har indtægtsført 2,3 mio. kr. mere, end der var hensat. Den reelle nettoudgift i 2008 er dermed på 4,3 mio. kr. Differencen vil blive tilbageført i 2009-regnskabet, således at den åbenstående post på balancen bliver udlignet.

[2] Den samlede bestandsstatistik i 2008 udgør 17.261 helårspersoner. Differencen til den samlede aktivitet på forsørgelseskontiene udgøres af forløb under 4 uger og det drejer sig om 364 helårspersoner i vejledning og opkvalificering samt 267 helårspersoner i virksomhedspraktik uden aktiveringsydelse som forsørgelsesgrundlag.

Version 1.0 Maj 2009 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk