Rekruttering på det danske arbejdsmarked 2. halvår 2008
 

Forsidebillede

Resumé: Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernesrekrutteringssituation i efteråret 2008.


 

Kolofon

Titel: Rekruttering på det danske arbejdsmarked 2. halvår 2008
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Schultz Grafisk (Web),
Emneord: Rekruttering, Arbejdsmarkedsstyrelsen, virksomheder

Resumé: Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernesrekrutteringssituation i efteråret 2008.

Sprog: dansk
Version: 1.0
ISSN: 1902-1615
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2009-03-13
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub0300.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif


Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

Rekruttering

Arbejdsmarkedsstyrelsen
2. halvår 2008

Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008.

Undersøgelsens hovedkonklusioner er:

At 8 procent af landets virksomheder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere. 27 procent af virksomhederne har fundet nye medarbejdere, mens 65 procent ikke har søgt efter nye medarbejdere.

Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

At rekrutteringsproblemerne svarer til, at virksomhederne på landsplan har rekrutteret forgæves til ca.
30.000 stillinger i perioden juli 2008 til oktober 2008. Det svarer til 1,1 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.

I den tilsvarende undersøgelse fra samme tidspunkt sidste år - 2. halvår 2007 - var antallet af forgæves rekrutteringer på landsplan ca. 66.000 stillinger.

At ca. 3 procent af alle virksomheder har måttet opgive ordrer, fordi de har rekrutteret forgæves. Det svarer til ca. 4.500 virksomheder. For et år siden måtte ca. 7 procent af virksomhederne opgive ordrer.

Tabel 1: Forgæves rekrutteringer 

År Antal stillinger virksomhederne
har rekrutteret
forgæves til på landsplan
2. halvår 2008 30.000
2. halvår 2007 66.000
Kilde: Rekruttering 2. halvår 2007

At de stillingsbetegnelser, der oftest er søgt besat uden held, er pædagog, sygeplejerske og butiksassistent.

At der er flest forgæves rekrutteringer - set i forhold til branchens størrelse - i brancherne hoteller og restauranter samt Information og kommunikation. Andelen af stillinger, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves, svarer til 2,5 procent af beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen og 1,9 procent i branchen information og kommunikation.

At rekrutteringsproblemerne er lidt større i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Nordjylland end i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Syddanmark.

Arbejdsmarkedsstyrelsens stikprøveundersøgelse er gennemført af Rambøll Management i 2. halvår 2008.
14.055 virksomheder er blevet spurgt, om de har haft problemer med at rekruttere nye medarbejdere inden for de sidste to måneder. Virksomhederne repræsenterer ca. 45 procent af landets samlede beskæftigelse. Undersøgelsen er beskrevet nærmere på bagsiden.

Størst mangel på pædagoger, sygeplejersker og salgsassistenter

Arbejdsgiverne har sværest ved at rekruttere pædagoger, sygeplejersker og butiksassistenter. Alligevel er der ledige, som ikke finder job hurtigt inden for disse faggrupper.

Øverst på listen over de 50 stillingsbetegnelser, hvor der er størst mangel på arbejdskraft, står pædagoger.

Virksomhederne har forgæves forsøgt at rekruttere ca. 1.200 pædagoger fra primo juli 2008 til ultimo oktober 2008. Derefter følger sygeplejersker og butiksassistenter, hvor virksomhederne forgæves har rekrutteret henholdsvis ca. 1.050 og 950 medarbejdere.

Også elektrikere, salgskonsulenter og kokke har virksomhederne rekrutteret forgæves efter.

På trods af virksomhedernes rekrutteringsproblemer, er der alligevel personer, som ikke finder job hurtigt.  Også selvom de tilkendegiver at kunne varetage arbejdsfunktioner inden for nogle af de stillingsbetegnelser, hvor der er rekrutteringsproblemer.

I alt var ca. 27.000 personer ledige i mindst tre sammenhængende måneder i den periode, hvor undersøgelsen er gennemført. De ledige har tilkendegivet at kunne varetage i gennemsnit godt 2 arbejdsfunktioner.

Blandt de 50 stillinger, hvor der er størst rekrutteringsproblemer, kan ca. 450 ledige varetage et job som pædagog. Alligevel har virksomhederne rekrutteret forgæves til ca. 1.200 stillinger på området. Tilsvarende kan ca. 1.500 ledige varetage et job som butiksassistent. Alligevel har virksomhederne rekrutteret forgæves til ca. 1.000 stillinger på området. Det fremgår af tabel 3.

Virksomhederne har også rekrutteret forgæves inden for de stillingsbetegnelser, hvor der er flest ledige. Det fremgår af tabel 2.

Omkring 3.000 ledige angiver, at de kan varetage et job som pædagogmedhjælper. Alligevel har virksomhederne rekrutteret forgæves til ca. 250 stillinger på området.

Tilsvarende tilkendegiver ca. 2.500 ledige, at de kan varetage et job som rengøringsassistent. Samtidig har virksomhederne rekrutteret forgæves til stillingsbetegnelsen ca. 500 gange.

Tabel 2: Top fem. Stillinger med størst ledighed 

Stillingsbetegnelse Stillinger
virksomhederne
har rekrutteret
forgæves til
Ledige med
mere end tre
måneders
ledighed
Pædagogmedhjælper 255 3.033
Rengøringsassistent 474 2.545
Servicemedarbejder 25 2.385
Fabriksarbejder 117 2.112
Lagerarbejder 132 2.019
Kilde: CRAM og CV-Banken.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 28 2008 til uge 44 2008. Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge 28 2008 til uge 38 2008 var arbejdsmarkedsparate og havde været ledige i minimum tre sammenhængende måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet den samme person kan indgå under flere stillingsbetegnelser, hvis personen angiver at kunne varetage flere forskellige typer af job.

Tabellen viser de stillingsbetegnelser, hvor der er flest ledige og antallet af stillinger, som virksomhederne har rekrutteret forgæves til inden for samme stillingsbetegnelse.

Tabel 3: Top 50. Rekrutteringssituationen fordelt på stillingsbetegnelser

Stillingsbetegnelse Erhvervsgruppe Antal personer
med mere end
tre måneders
ledighed
Antal stillinger
virksomhederne
har rekrutteret
forgæves til
Pædagog Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 460 1.188
Sygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje 49 1.051
Butiksassistent Salg, indkøb og markedsføring 1.470 965
Elektriker Bygge og anlæg 50 955
Salgskonsulent Salg, indkøb og markedsføring 661 783
Kok Hotel, restauration, køkken, kantine 119 635
Landbrugsmedhjælper Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 109 543
Tjener Hotel, restauration, køkken, kantine 277 520
Programmør IT og teleteknik 110 518
Revisor Akademisk arbejde 16 495
Rengøringsassistent Rengøring, ejendomsservice og renovation 2.545 474
Tømrer Bygge og anlæg 151 460
Butiksmedhjælper Salg, indkøb og markedsføring 1.612 426
IT-konsulent IT og teleteknik 135 345
Social- og sundhedshjælper Sundhed, omsorg og personlig pleje 801 327
Softwareudvikler IT og teleteknik 75 316
Social- og sundhedsassistent Sundhed, omsorg og personlig pleje 118 313
Lægesekretær Kontor, administration, regnskab og finans 119 290
Serveringsmedarbejder Hotel, restauration, køkken, kantine 165 284
Revisorassistent Kontor, administration, regnskab og finans 51 283
Bogholder Kontor, administration, regnskab og finans 125 273
Murer Bygge og anlæg 104 258
Pædagogmedhjælper Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 3.033 255
Folkeskolelærer Undervisning og vejledning 461 249
Automekaniker Jern, metal og auto 120 228
Køkkenmedhjælper Hotel, restauration, køkken, kantine 1.819 227
Butikschef Ledelse 127 204
Vagt Vagt, sikkerhed og overvågningsarbejde 170 204
Bygningsmaler Bygge og anlæg 128 201
Kasseekspedient Salg, indkøb og markedsføring 249 199
Fodermester Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 10 197
Kontorassistent Kontor, administration, regnskab og finans 1.586 197
Klejnsmed Bygge og anlæg 77 194
VVS-montør Bygge og anlæg 29 189
Systemudvikler IT og teleteknik 99 186
Grilleksspedient Salg, indkøb og markedsføring 40 180
Bygningsingeniør Akademisk arbejde 38 172
Stilladsmontør Bygge og anlæg 12 171
IT-ingeniør Akademisk arbejde 14 170
Taxichauffør Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 131 168
Speciallæge Akademisk arbejde 2 166
Industritekniker, maskin Jern, metal og auto 67 164
Socialrådgiver Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 54 157
Frisør Sundhed, omsorg og personlig pleje 109 154
Specialarbejder, jord og beton Bygge og anlæg 232 154
Elektro-svagstrømsingeneniør Akademisk arbejde 58 152
Socialpædagog Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 219 149
Specialarbejder, kloak Bygge og anlæg 4 149
Anlægsgartner Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 31 147
Staldmester Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 17 147
Kilde: CRAM og CV-Banken.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i en perioden uge 28 2008 til uge 44 2008. Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge 28 2008 til uge 38 2008 var arbejdsmarkedsparate og havde været ledige i minimum tre sammenhængende måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet den samme person kan indgå under flere stillingsbetegnelser, hvis personen angiver at kunne varetage flere forskellige typer af job.

Størst rekrutteringsproblemer i branchen hoteller og restauranter

Hoteller og restauranter er den branche, hvor virksomhederne har flest forgæves rekrutteringer i forhold til branchens størrelse.

Øverst på listen over brancher, hvor virksomhederne har flest rekrutteringsproblemer i forhold til branchens størrelse, står hoteller og restauranter.

I denne branche har virksomhederne rekrutteret forgæves til omkring 2.200 stillinger. Det svarer til 2,5 procent af beskæftigelsen i branchen.

Tabel 4: Rekrutteringsproblemer i forhold til antal beskæftigede

 Branche Andel stillinger der er
søgt besat uden held i
forhold til beskæftigede
2008 2007
Hoteller og restauranter 2,5% 4,8%
Information og kommunikation 1,9% 2,9%
Videnservice 1,6% 3,4%
Bygge og anlæg 1,6% 5,3%
Landbrug skovbrug og fiskeri 1,6% 3,3%
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 1,3% 3,2%
Handel 1,2% 2,5%
Sundhed og socialvæsen 1,0% 1,3%
Ejendomshandel og udlejning 0,9% 2,4%
Finansiering og forsikring 0,8% 2,9%
Andre serviceydelser 0,7% 1,0%
Råstofindvinding 0,7% 2,5%
Industri 0,7% 1,8%
Offentlig administration, forsvar og  politi 0,6% 0,8%
Transport 0,6% 2,7%
Energiforsyning 0,4% 0,4%
Kultur og fritid 0,4% 1,3%
Undervisning 0,4% 0,5%
Vandforsyning og renovation 0,3% 1,0%
Øvrige 2,0% 1,0%
Uoplyst 2,2% 16,4%
Samlet 1,1% 2,3%
Kilde: Rekruttering 2. halvår 2007 og Danmarks Statistik, RAS 2007.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 28 2008 til uge 44 2008.

Også i brancherne information og kommunikation samt videnservice er der mange forgæves rekrutteringer set i forhold til beskæftigelsen i brancherne. Det fremgår af tabel 4.

I branchen information og kommunikation er der ca. 2.000 stillinger som virksomhederne har rekrutteret forgæves til. Det drejer sig primært om programmører, softwareudviklere og IT-konsulenter.

Produktionsbegrænsninger

Virksomhederne er også blevet spurgt, om den forgæves rekruttering betyder, at de har måttet sige `nej tak´ til ordrer.

33 procent af alle virksomheder, der har rekrutterret forgæves, oplyser, at mangel på arbejdskraft betyder tab af ordrer.  Det svarer til 4.500 virksomheder.

I den branche, som har størst rekrutteringsproblemer - hoteller og restauranter, angiver 26 procent af de virksomheder, der har rekrutteret forgæves, at de har måttet opgive ordrer på grund af manglende medarbejdere. Det fremgår af tabel 5.

Rekrutteringsproblemerne er blevet mindre

Det seneste år er rekrutteringsproblemerne blevet mindre i alle brancher. Det gælder især i brancherne bygge og anlæg samt hoteller og restauranter.

I bygge- og anlægsbranchen er andelen af stillinger, der er søgt besat uden held set i forhold til branchens beskæftigelse, faldet med 3,7 procentpoint det sidste år. I branchen hoteller og restauranter er andelen faldet med 2,3 pocentpoint. Det fremgår af tabel 4.

I brancher, der hovedsageligt består af offentlige virksomheder, er faldet i forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen meget begrænset. Det gælder brancherne undervisning, sundhed og socialvæsen samt offentlig administration, forsvar og politi.  Her er faldet på mellem 0,1 og 0,3 procentpoint i forhold til sidste år.

Tabel 5: Rekrutteringssituationen fordelt på brancher

Branche Andel virksomheder
der har oplevet
at rekruttere
forgæves
Andel virksomheder
med produktions-
begrænsninger
ud af de
virksomheder, som
har rekrutteret
forgæves
Antal stillinger
virksomhederne har
rekrutteret
forgæves til
Antal
beskæftigede
i branchen
Antal forgæves
rekrutteringer
i forhold til
antal
beskæftigede
Hoteller og restauranter 14% 26% 2.201 89.819 2,5%
Information og kommunikation 13% 47% 1.944 101.187 1,9%
Videnservice 10% 33% 2.257 138.321 1,6%
Bygge og anlæg 8% 36% 3.095 191.617 1,6%
Landbrug, skovbrug og fiskeri 8% 26% 1.250 78.796 1,6%
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
11% 43% 1.651 129.039 1,3%
Handel 7% 27% 5.051 430.215 1,2%
Sundhed og socialvæsen 11% 35% 4.998 494.021 1,0%
Ejendomshandel og udlejning 4% 35% 372 39.911 0,9%
Finansiering og forsikring 5% 30% 694 84.026 0,8%
Andre serviceydelser 5% 58% 502 69.606 0,7%
Råstofindvinding 2% 0% 30 4.252 0,7%
Industri 10% 36% 2.612 371.724 0,7%
Offentlig administration, forsvar og politi 11% 18% 808 145.215 0,6%
Transport 6% 35% 813 144.117 0,6%
Energiforsyning 7% 0% 51 12.039 0,4%
Kultur og fritid 4% 51% 169 44.302 0,4%
Undervisning 9% 21% 759 208.958 0,4%
Vandforsyning og renovation 3% 6% 70 23.532 0,3%
Øvrige 11% 50% 41 1.998 2,0%
Uoplyst 6% 10% 248 11.039 2,2%
Samlet 8% 33% 29.616 2.813.734 1,1%
Kilde: Danmarks Statistik, RAS 2007.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 28 2008 til uge 44 2008. Den samlede beskæftigelses er fratrukket 7.907 personer, som er beskæftiget i udlandet.

Rekrutteringsproblemer over hele landet

I alle fire beskæftigelsesregioner har virksomhederne rekrutteret forgæves. Dog er rekrutteringsproblemerne i Hovedstaden og Sjælland samt i Nordjylland lidt større end i de andre regioner.

På landsplan svarer antallet af stillinger, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves, til 1,1 procent af beskæftigelsen. For et år siden svarede antallet til 2,3 procent.

I Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden og Sjælland samt Nordjylland er andelen højest. Her udgør antallet af forgæves rekrutteringer 1,1 procent af de beskæftigede.

I region Midtjylland drejer det sig om 1,0 procent af de beskæftede. I region Syddanmark er det 0,9 procent.

Det sidste år er antallet af stillinger, der på landsplan er søgt besat uden held set i forhold til beskæftigelsen, faldet i alle fire beskæftigelsesregioner.

Faldet er størst i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, hvor det er på 1,5 procentpoint. Det fremgår af tabel 6.

Tabel 6: Rekrutteringsproblemer i forhold til beskæftigede

Beskæftigelses-
region
Stillinger der er søgt besat
uden held
Stillinger der er søgt besat
uden held i forhold til
beskæftigede
  2008 2007 2008 2007
Hovedstaden
og Sjælland
14.291 32.826 1,1% 2,6%
Midtjylland 6.510 13.455 1,0% 2,1%
Nordjylland 3.288 6.206 1,1% 2,2%
Syddanmark 5.527 13.454 0,9% 2,2%
Hele landet 29.616 65.942 1,1% 2,3%
Kilde: Rekruttering 2. halvår 2007 og Danmarks Statistik, RAS 2007.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 28 2008 til uge 44 2008.

Rekrutteringsproblemer i forskellige brancher

Landets arbejdsgivere har problemer med at rekruttere nye medarbejdere inden for flere forskellige brancher. Men især i hotel- og restaurationsbranchen er det vanskeligt for virksomhederne at rekruttere medarbejdere i alle regioner. Det fremgår af figur 2.

Figur 2: Brancher med største rekrutteringsproblemer i hver beskæftigelsesregion

Figur 2: Brancher med største rekrutteringsproblemer i hver beskæftigelsesregion

Figuren viser, at det er forskelligt fra region til region hvilke brancher, der har størst rekrutteringsproblemer. Dog går branchen hoteller og resuatuanter igen i alle regioner.

Produktionsbegrænsninger

Forskellen mellem landets beskæftigelsesregioner kan også anskues i forhold til, i hvor høj grad rekrutteringsvanskelighederne medfører produktionsbegrænsninger for virksomhederne.

I Beskæftigelsesregion Nordjylland angiver 37 procent af de virksomheder, som har rekutteret forgæves, at den forgæves rekruttering har betydet, at de har måttet afvise ordrer. Det er den højeste andel i landet.

I Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Midtjylland svarer henholdsvis 34 og 33 procent af de virksomheder, som har rekrutteret forgæves, at den forgæves rekruttering har resulteret i produktionsbegrænsninger. I region Syddanmark drejer det sig om 27 procent.

Tabel 7: Rekrutteringssituationen fordelt på beskæftigelsesregioner. Stillinger der er rekrutteret forgæves til i antal og i procent i forhold til beskæftigede

Branche Hovedstaden
og Sjælland
Midtjylland Nordjylland Syddanmark Landsplan
  Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Landbrug, skovbrug og fiskeri 310 1,9 418 1,7 153 1,1 370 1,5 1.250 1,6
Råstofindvinding 17 2,3 0 0,0 0 0,0 13 0,5 30 0,7
Industri 733 0,7 867 0,8 441 0,9 572 0,6 2.612 0,7
Energiforsyning 3 0,0 35 1,4 0 0,0 13 0,5 51 0,4
Vandforsyning og renovation 48 0,5 6 0,1 0 0,0 16 0,3 70 0,3
Bygge og anlæg 1.198 1,4 696 1,6 354 1,6 845 2,0 3.095 1,6
Handel 2.398 1,3 1.189 1,2 443 1,0 1.020 1,1 5.051 1,2
Transport 321 0,4 190 0,6 64 0,5 239 0,8 813 0,6
Hoteller og restauranter 1.203 2,8 327 1,9 401 4,0 271 1,4 2.201 2,5
Information og kommunikation 1.545 2,4 217 1,1 49 0,8 133 1,3 1.944 1,9
Finansiering og forsikring 424 0,8 66 0,5 86 1,3 118 1,0 694 0,8
Ejendomshandel og udlejning 111 0,5 125 1,5 107 2,8 29 0,4 372 0,9
Videnservice 1.220 1,6 589 2,1 93 0,9 355 1,6 2.257 1,6
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 656 1,0 465 1,7 213 2,2 317 1,2 1.651 1,3
Offentlig administration, forsvar og politi 295 0,4 121 0,4 96 0,6 297 1,1 808 0,6
Undervisning 307 0,3 166 0,4 144 0,7 142 0,3 759 0,4
Sundhed og socialvæsen 3.078 1,4 757 0,7 481 0,9 681 0,7 4.998 1,0
Kultur og fritid 20 0,1 19 0,2 84 2,1 46 0,6 169 0,4
Andre serviceydelser 239 0,6 150 1,1 79 1,3 35 0,3 502 0,7
Øvrige 41 4,8 0 0,0 0 0,0 0 0,0 41 2,0
Ingen brancheangivelse 127 2,3 107 4,7 0 0,0 14 0,6 248 2,2
Samlet 14.291 1,1 6.510 1,0 3.288 1,1 5.527 0,9 29.616 1,1
Kilde: Danmarks Statistik , RAS 2007.
Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge 28 2008 til uge 44 2008.

Om undersøgelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i perioden fra primo juli 2008 til ultimo oktober 2008 (uge 28 til 44) – via Rambøll Management – gennemført en stikprøveundersøgelse blandt 14.055 virksomheder i Danmark. Virksomhederne har responderet enten via internettet eller via telefoninterviews. De virksomheder, som indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca. 45 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det primære formål med undersøgelsen er at give
et øjebliksbillede af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsens resultater kan bruges som en indikator for omfanget og karakteren af manglen på arbejdskraft i Danmark.

I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) hvor mange personer det drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder.

Stikprøven

I alt blev 20.136 virksomheder inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf har 14.055 virksomheder besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 70.

De inviterede virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikprøveplan, hvor udvælgelseskriterierne er region, branche og antal ansatte. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Det betyder, at fordelingen af virksomheder efter branche, størrelse og beskæftigelsesregion i undersøgelsen svarer til fordelingen i den samlede population.

Usikkerhed i undersøgelsen

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 80 procents sandsynlighed ligger i intervallet fra 30.000 +/- 1.500.

Beskæftigelsestal

De anvendte beskæftigelsesoplysninger i publikationen er baseret på de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2007.

Ledighedstal

For uddybende information om metoden, hvorved personer med mere end tre måneders sammenhængende ledighed er beregnet, henvises til notater om arbejdskraftsreserven på www.jobindsats.dk.

Ny brancheklassifikation

Publikationen anvender den nye brancheklassifikation ’Dansk Branchekode 2007’ (DB07), der har afløst ’Dansk Brachekode 2003’ (DB03). For mere information henvises til Danmarks statistik www.dst.dk.

 

Version 1.0 marts 2009 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk
Publikation udgivet efter statens standard for elektronisk publicering