Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport for 2009
 

Resumé: Årsrapporten for 2008 giver et overblik over AMS' væsentligste aktiviteter og resultater i år 2008.

Kolofon

Titel: Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport for 2009
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: økonomi, resultater, konti, konto, aktiviteter

Resumé:
Årsrapporten for 2008 giver et overblik over AMS' væsentligste aktiviteter og resultater i år 2008.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL:http://www.ams.dk/Publikationer/2010/05-18_ams-aarsrapport09.aspx
Dato: 2010-11-04
Format: html; gif; jpeg; pdf; css

Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

1. Beretning

1.1 Præsentation af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen er en styrelse i Beskæftigelsesministeriets enhedsorganisation. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for det størst mulige udbud af arbejdskraft. Vi skaber viden om arbejdsmarkedet, og vi omsætter viden og politik til mærkbare initiativer i tæt relation med jobcentrene og akasserne gennem økonomiske incitamenter, regler og dialog.

Styrelsen består af Arbejdsmarkedsstyrelsen i København og fire beskæftigelsesregioner i henholdsvis Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Derudover findes der tre Workindenmark-centre.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har en mission, som arbejdet i styrelsen hviler på. Pejlemærkerne udgør de retningslinjer, styrelsen arbejder efter.

Arbejdsmarkedsstyrelsen administrerer i finanslovssammenhæng tre virksomheder; 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre og 17.46.73. Tværgående IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen.

Denne årsrapport indeholder både 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyrelsen og 17.46.73. Tværgående IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen, hvor årsrapporten for 17.44.03. Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre, udarbejdes i en særskilt rapport.

Hovedformål jævnfør Finanslov for 2009

Arbejdsmarkedsstyrelsens væsentligste opgaver kan sammenfattes i tre hovedformål:

1. understøtte beskæftigelsesindsatsen
2. gøre en særlig indsats for borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet
3. understøtning af jobcentrene

Arbejdsmarkedsstyrelsens vigtigste strategiske mål er:

Arbejdsudbuddet skal op - mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job.

Derudover vil Arbejdsmarkedsstyrelsen sikre tilgang af udenlandske arbejdstagere som supplement til den danske rekruttering.

Arbejdsmarkedsstyrelsens mission er:

• Alle i job – unge skal i uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens pejlemærker/værdier er:

• Job hurtigst muligt er altid målet – for unge er uddannelse første prioritet
• Job er noget man aktivt søger – ikke noget man får
• Fokus på ledige, der ikke kan eller ikke vil i job
• Aktiv indsats er vejen til job
• En lille kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen
• Den bedste service, vi kan yde virksomhederne, er at få ledige hurtigt i job

Forretningsstrategi

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udformet en forretningsstrategi, som indeholder en beskrivelse af styrelsens vigtigste strategiske mål, den kontekst der betinger opgavevaretagelsen, samt en beskrivelse af de midler og den indsats, der anvendes for at indfri det strategiske mål – at øge arbejdsudbuddet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager servicering af ministeren i forbindelse med politikformulering, lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på sit område. På www.ams.dk kan man finde en beskrivelse af Arbejdsmarkedsstyrelsens samlede forretningsstrategi samt en oversigt over midler og indsatsområder i styrelsen.

1.2 Årets faglige resultater

Isoleret set er årets resultater ikke fuldt tilfredsstillende set i forhold til flere af Arbejdsmarkedsstyrelsens overordnede strategiske mål. Men i lyset af omlægningen i beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med kommunalisering af jobcentrene medio 2009, og at omfanget af den internationale økonomiske krise blev mere omfattende end forventet, er det vurderingen, at den samlede indsats for 2009 er acceptabel.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 i samarbejde med beskæftigelsesregionerne udbygget dialogen med jobcentrene og understøttet en mere målrettet styring og overvågning af indsatsen.

Den aktive beskæftigelsespolitik har været medvirkende til at afbøde de værste konsekvenser på arbejdsmarkedet, ved at Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne har en målrettet overvågning og opfølgning på jobcentrenes indsatsområder og resultater. Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at den målrettede og aktive indsats har været medvirkende til at opretholde et dynamisk arbejdsmarked med en høj jobomsætning på trods af stigende ledighed i 2009. Der var således ca. 500.000 jobskifte i 2009 samtidig med, at 40 pct. af de ledige blev selvforsørgende igen efter tre måneder.

Som en del af finanslovsaftalen for 2009, aftalte regeringen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at kommunerne fremover skal hjælpe både forsikrede og ikke forsikrede ledige. Aftalen betød, at kommunerne overtog finansieringen af dagpengene og de statslige midler til en aktiv beskæftigelsespolitik. Omlægningen trådte i kraft 1. august 2009.

Omlægningen af beskæftigelsesindsatsen blev herefter som følger:

• Et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau.
• Et lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig.
• Kommunerne overtog udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige.

I forbindelse med regeringsomdannelsen den 7. april 2009 blev der samtidig gennemført en større organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet, som trådte i kraft den 1. oktober 2009. For Arbejdsmarkedsstyrelsen har det betydet, at styrelsen har fået tilført de områder fra Arbejdsdirektoratet, der har at gøre med regelgrundlaget for de midlertidige ydelser. Yderligere er Ligestillingsafdelingen blev overført fra det tidligere Velfærdsministerium. (Ligestillingsafdelingen er efterfølgende placeret i Klima- og Energiministeriet som følge af ministerrokaden den 23.februar 2010).

På den baggrund vurderer Arbejdsmarkedsstyrelsen samlet set, at det er tilfredsstillende, at styrelsen i 2009 kun har tre strategiske mål, som ikke er fuldt opfyldt. Arbejdsmarkedsstyrelsen har således opfyldt 2 strategiske mål samt 10 resultatkrav og tre delvist opfyldte resultatkrav.

På trods af den internationale økonomiske krise, svingende økonomiske konjunkturer med stigende ledighed til følge, er det lykkedes Arbejdsmarkedsstyrelsen at opnå forholdsvise gode resultater ved at understøtte en aktiv beskæftigelsesindsats i jobcentre og kommuner og derigennem medvirket til at øge arbejdsudbuddet i Danmark.

1.3 Årets økonomiske resultat

*AF AMS’ regnskab for 2009 fremgår et lønsumsforbrug på 58,4 mio. kr., hvilket er forkert. Det reelle lønsumsforbrug er 74,3 mio. kr., som også er det tal, der er benyttet til brug for udregninger af nøgletallene ’årsværkspris’ og ’lønomkostningsandel’.

Bemærkninger til resultatopgørelsen

Styrelsen har taget forbehold i godkendelsen af årsregnskabet, da det ikke er i overensstemmelse med den faktiske aktivitet og det fremsendte materiale til ØSC. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med godkendelsesproceduren for endelig godkendelse af Arbejdsmarkedsstyrelsens årsregnskab konstateret at årsregnskabet for §17.41.01 ikke er retvisende, som følge af en bogføringsteknisk fejl i Økonomiservicecenteret. Arbejdsmarkedsstyrelsens resultat for 2009 er reelt 15,9 mio. kr. mindre, end resultatopgørelsen viser. Når dette har væsentlig betydning for diverse udregninger i årsrapporten, vil dette blive bemærket.

Årsagen til fejlen skyldes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen d. 16. februar 2010 – efter aftale med ØSC og Arbejdsdirektoratet - har fremsendt 2 bilag – en fakturaanmodning og en kreditnotaanmodning - vedr. en fejlrettelse af løn til overførte medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet. Omposteringerne skulle medføre at en indtægt på konto 181895 på 15.860.523,31 kr. skulle annulleres ved en kreditnota, og at der ved fremsendelse af faktura skulle posteres en indtægt på konto 181895 på 15.777.964,43 kr.

Imidlertid har ØSC fejlagtigt debiteret kreditnotaen på konto 613002 og ikke på konto 181895, som det fremgik af den fremsendte kreditnotaanmodning. Dette medfører at Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab udviser et lønsumsforbrug, der er 15.860.523,31 kr. lavere end det reelle forbrug, ligesom balancen udviser et ikke-reelt tilgodehavende på 15.860.523,31 kr.

Oprettelsen af fejlen vil medføre en ny fejl i regnskabet for 2010, da oprettelse af fejlen nødvendiggør, at det fejlkonterede beløb på 15.860.523,31 kr. skal konteres som en udgift i 2010 for at rette op på fejlkonteringen i 2009. Fejlrettelsen vil ske efter aftale med ØSC.

Bemærkninger til nøgletallene:

Udnyttelsesgrad af låneramme: I forhold til opfølgning på likviditet og låneramme er udnyttelsesgraden på lånerammen et udtryk for, om styrelsen har holdt sig inden for rammerne af likviditetsordningen for regnskabet. Den reelle udnyttelsesgrad er på 22,5 pct. ud af lånerammen på 3,1 mio. kr. for 17.41.01 Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsens træk på lånerammen vedrører det pulje-administrative system (PIA), EU-nøgletalssystemet samt it-udstyr herunder mobiltelefoner, licenser mv.

Negativ udsvingsrate: Ved nøgletallet undersøges hvor stor en margin virksomheden har i forhold til virksomhedens negative udsvingsgrænse. Dette gøres ved at se på hvor stort det overførte overskud er i forhold til startkapitalen. Af ovenstående oversigt fremgår en negativ udsvingsrate på 10,2, hvilket viser, at det overførte overskud er større end startkapitalen. Når fejlkonteringen på 15,9 mio. kr. fratrækkes, opnås en negativ udsvingsrate på 3,1. Dermed er Arbejdsmarkedsstyrelsens reelle overførte overskud stadig større end startkapitalen.

Overskudsgrad: For en statslig virksomhed er overskudsgraden et udtryk for udnyttelsen af det økonomiske råderum, som virksomheden har gennem sine driftsindtægter. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 en overskudsgrad på 18,4 pct., hvilket umiddelbart indikerer, at kun 81,6 pct. af det bevillingsmæssige råderum er udnyttet. Som nævnt tidligere er årets resultat 15,9 mio. kr. mindre end opgjort i regnskabet (og resultatopgørelsen). Hvis man fratrækker de 15,9 mio. kr. fra årets resultat, opnås en overskudsgrad på 5,8 pct., hvilket viser, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2009 har udnyttet 94,2 pct. af det bevillingsmæssige råderum.

Bevillingsandel: Nøgletallet belyser den indtægtsførte bevillingsandel af de samlede ordinære drifts-indtægter. Arbejdsmarkedsstyrelsen har en bevillingsandel på 96,6 pct., hvilket er en høj bevillingsandel, og det viser, at styrelsen kun i meget begrænset omfang er afhængig af andre finansieringskilder end bevillinger.

Årsværkspris: Nøgletallet viser den gennemsnitlige personaleomkostning pr. årsværk. Tallet illustrerer virksomhedens lønniveau og derved sammensætningen af personalet.

Lønomkostningsandel: Nøgletallet illustrerer, hvor stor en del lønomkostningerne udgør af AMS’ driftsindtægter.

Tværgående it-understøtning

*Virksomhedens låneramme er med virkning fra 2008 og 2009 blevet reduceret som følge af omflytninger af låneramme til andre virksomheder under beskæftigelsesministeriet. Af disse vedrører 75,0 mio. kr. udlån til Arbejdsskadestyrelsen til brug for udvikling af sagsbehandlingssystemet PROASK. Udlånet vil blive tilbageført til Tværgående IT-understøtning i beskæftigelsesindsatsen i takt med at anlægget afskrives i en 8-årig periode fra 2011 og frem.

Årets resultat viser et underskud på resultatopgørelsen, der imidlertid dækkes af det overførte overskud fra 2008. Virksomhedens bevilling er på TB 2009 netto forøget med 36,4 mio. kr. Dette indbefatter en overførsel fra konto 17.11.12.20. Beskæftigelsesministeriets IT på 36,5 mio. kr. Dette er sket som følge af en gennemgang af IT-budgetterne i forlængelse af etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem pr. 1. august 2009, hvor den statslige del af jobcentrene overgik til kommunerne.

Reformen medfører at kommunerne fremadrettet skal forestå etablering og drift af forretnings-IT-systemer til sagsbehandling vedr. de ledige. Som følge af heraf kommer i perioden 2009-2011 engangsudgifter på bevillingen til tværgående IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen til:

• Nedlukning af IT-systemer, der ikke længere skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen
• Udvikling af nye IT-moduler, der skal anvendes til den fremdadrettede statslige styring af beskæftigelsesindsatsen

Det vil endvidere på TB 2010 blive overført en en reservation på 40,4 mio. kr. konto fra 17.11.12.20. Beskæftigelsesministeriets IT til finansiering af regnskabsmæssige nedskrivninger i perioden 2010-2012 på de IT-systemer, som ikke længere vil skulle anvendes som følge af etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem.

1.4 Opgaver og ressourcer

1.4.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt

*Generel ledelse og administration indeholder ud over intern administration bl.a. opgaver vedr. ministerbetjening, lov- og regelarbejde, IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen, samt finanslovsarbejde og økonomistyring af beskæftigelsesindsatsen.

**Nettoudgiftsbevilling + forbrug af reservationer.

***Det bemærkes, at omkostninger grundet en fejlkontering i ØSC fejlagtig er opgjort til 100,9 mio. kr. Reelt er årets omkostninger 15,9 mio. kr. højere end angivet i regnskabet. Dette medfører endvidere, at årets resultat i regnskabet er 15,9 mio. kr. mindre end det faktiske årets resultat. Årets faktiske resultat er 7,1 mio. kr.

1.4.3 Redegørelser for reservation

* Forbruget af reservationerne er foregået i Arbejdsdirektoratet.

Reservationerne fra Arbejdsdirektoratet er overført til Arbejdsmarkedsstyrelsen via mellemregningskonti på balancen.

Der skal knyttes følgende bemærkninger til reservationer på over 1,0 millioner kroner:

International rekruttering:

Arbejdsmarkedsstyrelsen har videreført reservationen på 1,4 mio. kr. vedr. international rekruttering. Reservationen vedrører blandt andet opgaver og undersøgelser foretaget i forbindelse med arbejdet i den tværministerielle Task force for international rekruttering, herunder udmøntningen af initiativer på BMs område.

It-systemer på sygedagpengeområdet:

Reservationen vedrører udarbejdelse af en vision for it-understøttelsen af sygedagpengeindsatsen. Denne vision skal vise, hvordan fokus i it-understøttelsen kan ændres, således at der lægges mere vægt på hurtigere at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet gennem en aktiv virksomhedsrettet sygedagpengeindsats.

Ministerens ligestillingsinitiativer:

Reservationen anvendes til udmøntning af ministeren for ligestillings særligt prioriterede fokusområder: kvinder i ledelse, vold i nære relationer, ligestilling for kvinder og mænd med indvandrerbaggrund og ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked samt handel med mennesker.

Reservationen vil som led i omplaceringen af Ligestillingsafdelingen overgå fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til Klima- og Energiministeriet i 2010.

Initiativer vedr. efterlønsordningen

Reservationen er overført til Arbejdsmarkedsstyrelsen fra Arbejdsdirektoratet i forbindelse med omorganiseringen i Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsdirektoratet fik i 2008 overført 4,0 mio. kr. på lov om tillægsbevilling for 2008 til initiativer vedrørende efterlønsordningen, herunder informationsaktiviteter. Efterlønskampagnen falder i to dele. Den første del er general informationskampagne over for akasserne og den anden del – den såkaldte spydspidskampagne – har til hensigt at påvirke tilgangen til efterlønsordningen for gruppen over 55 år, således, at efterlønnen på længere sigt kan blive et supplement til arbejdslivet.

Tværgående it-understøtning

Reservationen fra 2007, finansiering af IT-understøtning som opfølgning på kommunalreformen i 2007, er forbrugt i 2009, hvor de resterende 3,1 mio. kr. er anvendt til ydelser vedr. kammeradvokaten i forbindelse med udbud.

Reservationen i 2009 skal anvendes til finansiering af IT-understøtning som opfølgning på kommunalreformen i 2009. Som tidligere nævnt er der forsat udgifter til IT systemer der opretholdes indtil kommunerne selv har udviklet tilsvarende IT systemer, der kan integreres med kommunens øvrige systemer.

Virksomhedens samlede reserverede bevilling på balancen udgør ultimo 2009 29,2 mio. kr. Dette skyldes at reservationen vedr. kommunalreformen 2007 ved en regnskabsteknisk fejl er blevet indtægtsført to gange: Dels som et forbrug af den reserverede bevilling, dels som en nedskrivning af virksomhedens andre ordinære driftsomkostninger. Denne fejl vil blive rettet op i 2010, hvorved den reserverede bevilling på balancen vil udgøre 32,3 mio. kr. svarende til reservationen vedr. kommunalreformen 2009.

1.5 Administrerede udgifter og indtægter

Note: 17.46.31. og 17.46.32 er regnskabsmæssigt placeret i virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen. Eftersom hovedkontiene imidlertid har tæt sammenhæng med virksomhedens administration af de øvrige bevillinger til aktiv beskæftigelsesindsats, er den medtaget i årsrapporten for beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.

1.6 Vurderinger og forventninger til 2010

Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer i 2010 at afholde omkostninger for i alt 141,3 mio. kr. Til dækning heraf har styrelsen en nettoudgiftsbevilling på 134,4 mio. kr. Derudover forudser styrelsen et forbrug af reserveret bevilling samt mindre indtægter vedr. tilskudsfinansierede aktiviteter, således at det forventede forbrug af det overførte overskud vil være 4,5 mio. kr., jf. Finansloven for 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsens og beskæftigelsesregionernes hovedopgave det næste år er fortsat at øge arbejdsudbuddet af arbejdskraft. Derfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010 fokus på:

• At jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt
• At jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før
• At jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 begrænses mest muligt

Det forventes, at den internationale økonomiske krise også får indflydelse på jobcentrenes effekter i 2010 i forhold til at fastholde niveauet for arbejdskraftreserven og antallet af unge ydelsesmodtagere.

Dette skaber samlet set et behov for et særligt og fortsat fokus på opfyldelsen af ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen ved en intensiv og styrket dialog med jobcentrene gennem beskæftigelsesregionerne.

2. Målrapportering

2.1 Skematisk oversigt over målopfyldelsen

2.2 Uddybende analyser og vurdering

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i resultatkontrakten for 2009 5 strategiske mål samt 13 resultatkrav (i resultatkontrakten omtalt som produktkrav), som er beskrevet, analyseret og vurderet i nedenstående:

Strategiske mål:

2.2.1 Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) bliver nedbragt.

Beskrivelse af produktet

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål at øge udbuddet af arbejdskraft.

Det er derfor i det strategiske mål 1 opstillet det krav, at jobcentrene gennem en aktiv indsats skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt til 48.275 personer i december 2009.

Resultater og målopfyldelse

Resultaterne af opgørelsen for december 2008 viser, at arbejdskraftreserven samlet set er steget fra 33.453 ledige i december 2008 til 70.028 ledige i december 2009, hvilket svarer til en stigning på 36.575 eller knap 109 pct.

Udviklingen i antallet af ledige i arbejdskraftreserven fra december 2006 til december 2009

Kilde: jobindsats.dk

Af figuren fremgår det:

• at antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget fra 18.334 i december 2008 til 48.263 i december 2009, hvilket svarer til en stigning på 29.929 eller godt 163 pct.
• at antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget fra 15.119 i december 2008 til 21.765 i december 2009, hvilket svarer til en stigning på 44 pct.

Det strategiske mål er dermed ikke opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Udviklingen i arbejdskraftreserven skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i 2009, som har været kendetegnet af en konjunktursituation med en markant stigende ledighed.

Nedbringelsen af arbejdskraftreserven har været et af beskæftigelsesministerens mål i 2009. Jobcentrene har derfor i deres beskæftigelsesplaner og i tilrettelæggelsen af indsatsen i 2009 haft fokus på at nedbringe arbejdskraftreserven. Beskæftigelsesregionerne har ligeledes i den løbende dialog med jobcentrene haft fokus på jobcentrenes indsats i forhold til arbejdskraftreserven og om vigtigheden af en tidlig og aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer, at målopfyldelsen ikke er fuldt tilfredsstillende, men at den manglende målopfyldelse først og fremmest skyldes den ændrede konjunktursituation med en ledighedsstigning, der har været større end forudsat på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesregionernes kontrakter blev indgået.

2.2.2 Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før.

Beskrivelse af produktet

Styrelsens strategiske mål om nedbringelse af sygefravær i 2009 er fokuseret på det langvarige sygefravær på mere end 26 ugers fravær med sygedagpenge. Det langvarige sygefravær skal nedbringes, fordi det indebærer risiko for at sygemeldte ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor i resultatkrav 2 opstillet som mål, at jobcentrene gennem en aktiv indsats skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt til 33.585 forløb i december 2009.

Resultater og målopfyldelse

Resultaterne af opgørelsen for december 2008 viser, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger er nedbragt fra 39.527 forløb i december 2008 til 38.140 forløb i december 2009, hvilket svarer til et fald på 1.387 forløb eller et fald 3,5 pct..

Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger fra december 2006 til december 2009

Kilde: Jobindsats.dk

Det strategiske mål er dermed ikke opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Beskæftigelsesministeren indgik i september 2008 en aftale med arbejdsmarkedets parter om en handlingsplan på 39 punkter, der har til formål at nedbringe sygefraværet. Partsaftalen blev i december 2008 grundlag for en tilsvarende politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance blandt andet med vægt på aktive tilbud, forebyggelse af langvarige sygeforløb og nye redskaber til arbejdsgivere.

Eftersom lovgivningen og de øvrige understøttende initiativer er implementeret i løbet af 2009, kan de ikke forventes at have haft særlig effekt allerede i 2009 – væsentlige dele af loven er endvidere, først trådt i kraft 4. januar 2010.

Antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger i 2009 er faldet i forhold til 2008, hvilket er meget tilfredsstillende. Det fastsatte mål i kontrakten er desværre ikke nået, men udviklingen for at reducere antallet af langvarige sygedagpengeforløb går i den rigtige retning.

Jobcentrene har i deres beskæftigelsesplaner og i tilrettelæggelsen af indsatsen i 2008 haft meget fokus på sygedagpengeområdet og har generelt arbejder målrettet på at reducere antallet af længerevarende sygedagpengeforløb.

Beskæftigelsesregionerne har løbende haft en dialog med jobcentrene om resultaterne af indsatsen for at reducere antallet af længerevarende sygedagpengeforløb.

De organisatoriske ændringer i Beskæftigelsesministeriet har desuden medført, at hele sygedagpengeog sygeopfølgningsområdet nu er samlet i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dermed er der skabt grundlag for en samlet og tæt koordineret indsats, hvilket forventes at have positive effekter fremover.

Målopfyldelsen er kun delvis tilfredsstillende, idet resultatkravet ikke er opfyldt, selvom det langvarige sygefravær er på vej ned. Det må forventes, at implementeringen af aftalen om nedbringelse af sygefravær vil føre til yderligere nedbringelse af sygefraværet i de kommende år.

2.2.3 Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før.

Beskrivelse af produktet

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål at øge udbuddet af arbejdskraft.

Det er derfor i det strategiske mål 3 opstillet som krav, at jobcentrene skal sikre, at antallet af kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt til 54.607 ledige i december 2009.

Resultater og målopfyldelse

Resultaterne af opgørelsen for december 2009 viser, at antallet af kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år er steget fra 44.613 personer i december 2008 til 64.296 i december 2009 hvilket svarer til en stigning på i alt 19.683 eller 44 pct.

Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere (fuldtidspersoner) fra december 2006 til december 2009

Kilde: Jobindsats.dk

Figuren viser:

• Antallet af unge dagpengemodtagere er steget fra december 2008 til december 2009 med 105 pct., fra 11.104 personer til 22.769.
• Antallet af unge kontanthjælps- starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere er steget med 24 pct. fra 33.509 personer til 41.527 personer fra december 2008 til december 2009.

Det strategiske mål er dermed ikke opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Udviklingen i antallet af kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i 2009, som har været kendetegnet af en konjunktursituation med en markant stigende ledighed. Ledigheden har især været stigende for gruppen af unge under 30 år.

Beskæftigelsesregionerne har løbende haft en dialog med jobcentrene om resultaterne af ungeindsatsen og om vigtigheden af en tidlig og aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 haft stor fokus på ungeindsatsen. I efteråret 2009 er der indført nye ungeregler og blevet indgået en bred politisk aftale om ”Flere unge i uddannelse og job”, der vil give jobcentrene bedre muligheder for en aktiv og målrettet indsats med henblik på at sikre, at unge kommer i uddannelse eller job. Initiativerne i aftalen bliver implementeret i 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer at målopfyldelsen ikke er fuldt tilfredsstillende, men at den manglende målopfyldelse først og fremmest skyldes den ændrede konjunktursituation med en ledighedsstigning, der har været større end forudsat på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesregionernes kontrakter blev indgået.

2.2.4 Mål 4: Der er sket et fald i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet[¹]

Beskrivelse af produktet

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål at øge udbuddet af arbejdskraft.

Det er derfor i det strategiske mål 4 sat som krav, at antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet falder.

Resultater og målopfyldelse

Det fremgår af jobindsats.dk, at der siden 2004 er sket et markant fald i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet, fra 117.192 i 3. kvartal 2004 til 66.137 i 3. kvartal 2009. Siden 2004 er der således næsten tale om en halvering af antallet. For det seneste år er antallet faldet fra 72.086 til 66.137 personer svarende til et fald på 8,3 pct.

Det strategiske mål er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Udviklingen i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet skal ses i lyset af en række større initiativer og tiltag for målgruppen, som i sig selv har påvirket antallet, og som har afstedkommet et generelt større fokus i jobcentrene på målgruppens behov og potentiale.

”Ny Chance Til Alle” (medio 2006 til medio 2008) og kravet om gentagen aktivering til alle har stillet alle kommuner over for et krav om at videreføre en aktiv og målrettet indsats for målgruppen. Forsøget med virksomhedscentermodellen og den landsdækkende udrulning af modellen, som er igangsat medio 2009 er en målrettet og effektiv videreførelse og udvikling af indsatsen. Ligeledes er beskæftigelsesregionerne meget opmærksomme på målgruppen i deres dialog med jobcentrene.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer, at målopfyldelsen er tilfredsstillende. Det er vigtigt stadig at holde fokus på og udvikle indsatsen for målgruppen, da konjunkturudsving enten kan skubbe målgruppen længere væk fra arbejdsmarkedet eller medføre et øget behov for deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

2.2.5 Mål 5: Udenlandske arbejdstagere

Beskrivelse af produktet

Som supplement til den nationale indsats understøtter AMS arbejdskraftindvandring til Danmark, hvor der er brug for det, for at sikre balance på arbejdsmarkedet. Det strategiske mål for international rekruttering i 2009 er, at bestanden af udenlandsk arbejdskraft er uændret i 2009 i forhold til 2008.

Resultater og målopfyldelse

Antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark er godt 39.000 i november 2009. Det er på niveau med samme måned året før.

Antal udenlandske borgere med ophold og løn i Danmark

Kilde: Jobindsats.dk
Anm.: Tabellen omfatter udenlandske borgere, der har fået opholdsgrundlag fra 1. januar 2004 og frem, og som i den valgte periode har en skattepligtig A-indkomst fra samme virksomhed på minimum kr. 1.000 pr. måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.

Det strategiske mål er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Antallet af udenlandske arbejdstagere steg markant i løbet af 2008, hvor ledigheden i Danmark var rekord lav, mens udviklingen i 2009 har været mere afdæmpet. Udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere vurderes at være tilfredsstillende i forhold til målsætningen om en uændret bestand.

Inden for bygge og anlægsbranchen er antallet af udenlandske arbejdstagere det seneste år næsten halveret til ca. 1.500 personer. I industrien er der ligeledes sket et betydeligt fald på næsten 1.000 personer. I branchen offentlig administration, undervisning og sundhed er antallet af udenlandske arbejdstagere steget fra ca. 3.900 i november 2008 til 5.200 i november 2009, svarende til en stigning på ca. 30 pct.

Meget tyder dermed på, at den udenlandske arbejdskraft er fleksibel og målrettet søger ind på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Langt hovedparten af de udenlandske arbejdstagere i Danmark er borgere fra EU-landene. Fra november 2008 til november 2009 er antallet af udenlandske arbejdstagere fra de nye EU-lande faldet med ca. 1.200 personer, mens antallet fra primært de gamle EU-lande og Asien er steget tilsvarende.

Resultatkrav:

2.2.6 Resultatkrav 2: Etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem

Beskrivelse af produktet

Med virkning fra d. 1. august 2009 er der blevet etableret et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne har overtaget ansvaret for den beskæftigelsesindsats, der hidtil er blevet varetaget af de statslige jobcentre. Samtidig er beskæftigelsesregionerne blevet styrket med henblik på at sikre øget fokus på styringsopgaven vedrørende understøtning af en sammenhængende national beskæftigelsesindsats.

Produktet vedrører de lovgivningsmæssige og administrative opgaver i forbindelse med reformen: Udarbejdelse af lovforslag (L185 i FT-samling 08/09 Forslag til lov om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.), understøtning af lovgivningsprocessen, omplacering af statslige medarbejdere samt finansieringsomlægning som følge af reformen. Endvidere har det været målsætningen at implementeringen gennemføres uden negative konsekvenser for aktivitetsniveauet i beskæftigelsesindsatsen.

Resultater og målopfyldelse

Omplaceringen af statslige medarbejdere, finansieringsomlægning, finanslovsbudgettering, udarbejdelse af lovforslag, understøtning af lovprocessen og efterfølgende tilretning af bekendtgørelser samt andre administrative følgeopgaver vedrørende overgangsproblematikker, omlægning og nedlukning blevet håndteret som planlagt og indenfor de fastsatte tidsfrister.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Implementeringen af reformen har været et væsentligt indsatsområde for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2009. Det er vurderingen at opgaver og målsætninger i produktkravet er håndteret tilfredsstillende, idet jobcentrene har kunnet videreføre driften i regí af kommunerne med et stabilt aktivitetsniveau og at beskæftigelsesregionerne i efteråret 2010 har fået etableret rådgivningsfunktioner og leveret det forventede stigende aktivitetsniveau i forhold til opfølgningen overfor kommunerne.

2.2.7 Resultatkrav 5: Arbejdsgruppen vedr. målretning af ministermålene

Beskrivelse af produktet

Arbejdsgruppen vedr. målretning af ministermålene fremkom i 1. første kvartal 2009 med konkrete forslag til, hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen i forhold til hver enkelt af ministerens tre beskæftigelsespolitiske mål, samt i forhold til at sikre fastholdelsen og inkluderingen af personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Resultater og målopfyldelse

Arbejdsgruppen har ultimo januar 2009 færdiggjort en rapport med 20 konkrete forslag til, hvordan der kan skabes bedre resultater i forhold til ministermålene.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

De fleste af forslagene fra arbejdsgruppen er blevet implementeret i løbet af 2009 og har medvirket til, at både Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne har sat øget fokus på ministermålene.

2.2.8 Resultatkrav 7: Udvikling af en ny matchmodel

Beskrivelse af produktet

AMS har udviklet en ny matchmodel. Modellen kommer til at gælde for alle jobcentrenes målgrupper og vil derfor synliggøre det samlede arbejdskraftpotentiale. Modellen skal bidrage til en forenkling og større grad af objektivitet i matchgrupperingen. Modellen vil sikre et øget fokus på jobcentrenes kerneopgaver, som er at få flest mulige personer, der er på offentlig forsørgelse, i job, og give en aktiv indsats til alle målgrupper i jobcentrene.

Resultater og målopfyldelse

Den nye matchmodel blev færdigudviklet i løbet af 2.kvartal 2009 og forelagt ministeren til endelig godkendelse juni 2009. Målopfyldelsen vurderes på den baggrund at være tilfredsstillende. Efterfølgende har 2.000 jobcentermedarbejder gennemført et undervisningsforløb i den nye model, der tages i brug primo 2. kvartal 2010, når it-understøttelsen er på plads.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Den nye matchmodel er udviklet i tæt samarbejde med en række jobcentre, der har været inddraget i forbindelse med udviklingen og test af modellen. Samspillet mellem jobcentre og Arbejdsmarkedsstyrelsen omkring udvikling af modellen har betydet, at modellen harmonerer med de principper, som i forvejen er styrende for jobcentrenes arbejde med borgerne.

2.2.9 Resultatkrav 8: Ministerbetjening

Beskrivelse af produktet

En omfattende del af AMS´ arbejdsopgaver består af ministerbetjening. Kontorerne skal hele tiden holde et fokus på god ministerbetjening, så der sikres en høj kvalitet af sagerne.

Resultater og målopfyldelse

I resultatkrav 8 skulle Arbejdsmarkedsstyrelsen opnå en bedre score i koncernmålingen end ved målingen året før. Konklusionen i koncernmålingen fra 2009 viser, at for borgerbreve er kvaliteten i både indholdsdelen og den politiske del af svarene fastholdt fra året før, mens der er sket en væsentlig forbedring af svarene i forhold til sproglige indhold og formalia sammenlignet med 2008. I forhold til § 20-spørgsmål er kvaliteten af den indholdsmæssige og politiske del af svarene væsentligt forbedret i 2009. AMS har på den baggrund opnået en bedre score end i 2008.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

I Beskæftigelsesministeriet er der gennemført en koncernmåling af enhedernes besvarelser af borger-breve og skriftlige § 20-spørgsmål. Vurderingen ud fra resultaterne af koncernmålingen viser, at målopfyldelsen har været tilfredsstillende, idet kvaliteten af indholdsdelen, den politiske del og det sproglige indhold for besvarelse af borgerbreve og § 20-spørgsmål er øget og fået en bedre score på de fleste områder end ved målingen i 2008.

2.2.10 Resultatkrav 9: Videreudvikling og justering af arbejdsmarkedsbalancemodellen

Beskrivelse af produktet

Der udarbejdes halvårlige balancer i juni og december 2009, og der udgives halvårlige rekrutteringspjecer og arbejdsmarkedsoverblik. Arbejdsmarkedsbalancen udgør en hovedhjørnesten for generering af information om arbejdsmarkedet, og udgør derfor en vigtig kilde til kommunikation i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her ud over danner redskabet grundlag for målretning af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Derfor er redskabet vigtigt for at nå målene med den aktive beskæftigelsesindsats.

Resultater og målopfyldelse

Der er i 2009 blevet udarbejdet halvårlige balancer i juni og december, og der er blevet udgivet halvårlige rekrutteringspjecer og arbejdsmarkedsoverblik på baggrund af balancen, som beskrevet i målet.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder løbende på at videreudvikle og justere arbejdsmarkedsbalancemodellen. Endvidere er udvikling af redskaber til vurdering af balancen på 1 års sigt i gang.

Det er afgørende at sikre, at den aktuelle arbejdsmarkedsbalance giver et retvisende billede af beskæftigelsesmulighederne for ca. 1100 stillingsbetegnelser på arbejdsmarkedet i alle konjunktursituationer. Med henblik på at sikre validiteten af disse oplysninger i Arbejdsmarkedsbalancen blev der i 2009 gennemført dels et forskningsbaseret review af selve Arbejdsmarkedsbalancemodellen, dels et review af den survey, der leverer data til modellen.

Resultaterne af disse reviews var meget tilfredsstillende. Forskerne havde enkelte forslag til forbedringer af metoder og procedurer. De fleste af forslagene er nu indarbejdet i redskaberne.

Den samlede målopfyldelse for produktionskravet vurderes at være tilfredsstillende.

2.2.11 Resultatkrav 10: Der er gennemført en analyse af resultaterne af forsøget ’Alle i gang’ i løbet af 2009

Beskrivelse af produktet

Der er gennemført en analyse af resultaterne af forsøget ’Alle i gang’ i løbet af 2009.

Resultater og målopfyldelse

Målet er gennemført inden for den angivne tidsramme, idet evalueringen var gennemført ultimo 2009. Evalueringen blev offentliggjort 6. januar 2010.

Det vurderes, at ressourceforbruget svarer til det forudsatte, dvs. ikke over 1 årsværk og 1,1 mio. kr. til konsulentbistand.

Resultatkravet er dermed opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Forsøget har givet nyttig viden til brug for jobcentrenes tilrettelæggelse af indsatsen for langvarigt ledige.

Forsøget har vist, at samtaler med de svageste ledige ikke i sig selv får flere i job. Hyppigere samtaler i forsøget har dog bidraget til, at flere har fået en aktiv indsats. Men den aktive indsats har i høj grad bestået af tilbud i kommunale projekter. Udfordringen er derfor, at den tætte kontakt med de ledige i højere grad bruges til at få de ledige ud på rigtige arbejdspladser. Vores erfaringer med virksomhedscentre viser, at det virker, også for de svageste ledige.

2.2.12 Resultatkrav 11: Der er gennemført en endelig evaluering af forsøget ’Hurtigt i gang 2’ senest 2. kvartal 2009

Beskrivelse af produktet

Der er gennemført en endelig evaluering af projekt ’Hurtigt i gang II’ senest 2.kvartal 2009.

Resultater og målopfyldelse

Målet er delvis gennemført inden for den angivne tidsramme, idet udkast til den endelige evaluering var gennemført ultimo 2. kvartal 2009, men den endelige version blev først afsluttet efter sommerferien bl.a. pga. problemer med at indhente data. Evalueringen blev offentliggjort 7. oktober 2009.

Det vurderes, at ressourceforbruget svarer til det forudsatte.

Resultatkravet er derfor delvist opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Forsøget har givet nyttig viden til brug for jobcentrenes tilrettelæggelse af indsatsen for forsikrede ledige. En tidlig og intensiv indsats bringer ledige hurtigere i job eller uddannelse.

En tidlig og intensiv indsats bestående af en kombination af hyppige samtaler og tilbud om aktivering tidligt i ledighedsforløbet virker bedst. Det virker for alle uanset køn og alder.

2.2.13 Resultatkrav 13: Der udvikles og gennemføres et forsøg på ungeområdet med henblik på at finde effektive veje til at sikre beskæftigelse for denne målgruppe.

Beskrivelse af produktet

Der udvikles og gennemføres et forsøg på ungeområdet med henblik på at finde effektive veje til at sikre beskæftigelse for denne målgruppe. Forsøget udvikles og igangsættes i 3. kvartal 2009 i overensstemmelse med kommissoriet for det tværministerielle udvalg på ungeområdet.

Resultater og målopfyldelse

Målet er delvis gennemført inden for den angivne tidsramme, idet ungeforsøget blev færdigudviklet i
3. kvartal 2009. Forsøgsstart blev imidlertid udskudt til 4. kvartal 2009, som følge af nye ungepakke, der blev lanceret i september 2009. Ressourceforbrug: 1,2 årsværk. Det vurderes, at ressourceforbruget svarer til det forudsatte.

Resultatkravet er dermed delvist opfyldt.

Analyse og vurdering af målopfyldelsen

Igangsættelse af forsøget vil give nyttig viden til brug for jobcentrenes tilrettelæggelse af indsatsen for unge. Evalueringen af de kvantitative og kvalitative effekter af forsøget forventes at foreligge primo 2011. Evalueringen forventes at give yderligere viden om en målrettet tidlig og intensiv indsats for unge.

[1] Personer på kanten af arbejdsmarkedet omfatter personer, der i mindst 80 pct. af tiden i hvertaf de seneste tre år eller mere har modtaget overførselsindkomst – i form af a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i f.eks. 2007 har således modtaget de anførte forsørgelsesformer i minimum 80 pct. af tiden i både 2007, 2006 og 2005 (eller mere). Perioder med aktivering indgår i opgørelsen på linje med perioder med overførselsindkomst.

3. Regnskab (a) Arbejdsmarkedsstyrelsen

3.1 Anvendt regnskabspraksis.

Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets ØAV.

Der henvises til bilag 5.1

32 Resultatopgørelsen.

Som en del af regeringens jobplan om international rekruttering ”Danmark – et godt sted at arbejde” var Arbejdsmarkedsstyrelsens bevilling i 2008 forhøjet med 9,9 mio. kr.

* Der er i resultatopgørelsen opgjort en ekstraordinær udgift på 2,2 mio. kr. i 2008. Dette skyldes, at der i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens overgang til omkostningsregnskab- og bevilling, herunder etablering af omkostningsbaseret åbningsbalance, opstod en difference mellem det overførte overskud i SB-systemet og i SKS på 2,2 mio. kr. jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport for 2007. Differencen er forårsaget af en bogføring på -2,2 mio. kr. direkte på balancekontoen vedr. egenkapital i forbindelse med etableringen af den omkostningsbaserede åbningsbalance i 2006. Eftersom bogføringen har været foretaget direkte på balancen, er den imidlertid ikke blevet opsamlet i SB-systemet – der udelukkende opsamler bogføringer fra resultatopgørelsen – hvorved uoverensstemmelsen er opstået. For at skabe overensstemmelse mellem SKS og statsregnskabet har Arbejdsmarkedsstyrelsen på denne baggrund i august 2008 foretaget en omkontering, således at der i bevillingsafregningen for 2008 er overensstemmelse mellem det overførte overskud i SB-systemet og i SKS.

**Afvigelse i tal skyldes afrunding.

***Budgettet for 2010 er gældende for 17.41.01 Arbejdsmarkedsstyrelsen. I forbindelse med  at virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre bliver lagt ind under virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen med virkning for 1. januar 2010 vil regnskabet for 2010 også indeholde 17.41.11 Det statslige beskæftigelsessystem. Til budgettet for 2010 bemærkes det yderligere, at ligestillingsområdet ikke indgår jf. kongelig resolution af 23. februar 2010.

Forklaring af årets resultat

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med godkendelsesproceduren for endelig godkendelse af Arbejdsmarkedsstyrelsens årsregnskab konstateret at årsregnskabet for §17.41.01 ikke er retvisende, som følge af en bogføringsteknisk fejl i Økonomiservicecenteret. På denne baggrund har styrelsen taget forbehold i godkendelsen af årsregnskabet, da det ikke er i overensstemmelse med den faktiske aktivitet og det fremsendte materiale til ØSC. Arbejdsmarkedsstyrelsens resultat for 2009 er reelt 15,9 mio. kr. mindre, end resultatopgørelsen viser. Det betyder, at det reelle årets resultat for 2009 er 7,1 mio. kr.

3.3 (a) Balancen

Til brug for balancen er benyttet Navision-rapport, hvilket skyldes, at der i SKS-rapporten vedrørende egenkapitalen indgår poster fra bogføringskredse vedrørende de gamle AF-regioner. Der er derfor brugt Navsion-udtræk, der kun vedrører Arbejdsmarkedsstyrelsens bogføringskreds. Dette gælder både for 2008 og 2009.

* I forbindelse med overdragelsen af ca. 35 medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedsstyrelsen som følge af organisationsændringen på Beskæftigelsesministeriets område i efterået 2009, var det forudsat at løndudgifterne til de overdragede medarbejdere med virkning fra 1. november skulle afholdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der var tilsvarende overført bevilling på TB09 for perioden november til december til finansiering af lønudgifterne.

Som følge af en fejl I Økonomistyrelsen blev de pågældendene medarbejderes lønudgifter imidlertid systemteknisk overført med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2009. Som følge heraf var Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet efterfølgende nødt til at flytte lønudgifterne for perioden januar til oktober manuelt ved at Arbejdsmarkedsstyrelsen har fremsendt faktura til Arbejdsdirektoratet på ca. 15,7 mio. kr.

Ovenstående transaktioner er forklaringen på at der under kortfristede gældsposter optræder posten "Systemtekniske mellemregninger" på 21,7 mio. kr. Denne post er genereret af lønsystemet og vedrører likviditetsdækning af Arbejdsdirektoratets udlæg for lønninger
til medarbejderne frem til den systemtekniske flytning. Ligeledes er tilgodehavendeposten på 34,0 mio. kr. delvist forklaret af ovenstående transaktioner, idet denne indeholder likviditetstilgodehavende vedr. tilbageflytningen på ca. 15,7 mio. kr., samt et fejlagtigt posteret tilgodehavende på 15,8 mio. kr., der skal udlignes med driftsvirkning i 2010, jf. det rengnskabsmæssige forbehold Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget.

** Afvigelse i tal skyldes afrunding.

I forlængelse af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem bliver virksomheden Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre nedlukket pr. 31. december. Den resterende del af virksomheden (beskæftigelsesregioner mv.), der med virkning fra FL2010 er opført på hovedkonto
17.41.11. Det statslige beskæftigelsessystem, bliver som følge heraf med tilhørende aktiver og passiver pr. 1. januar 2010 lagt ind under virksomheden Arbejdsmarkedsstyrelsen med hovedkonto 17.41.01. som virksomhedsbærende hovedkonto. De ikke-afviklede balanceposter vil blive overført til Arbejdsmarkedsstyrelsens balance i regnskabsåret 2010 i henhold til Økonomistyrelsens retningslinjer for ressortflytninger.

3.4 Egenkapitalforklaring

*En fejlkontering i ØSC medfører, at Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab for 2009 viser et lønsumsforbrug, der er 15,9 mio. kr. lavere end det reelle forbrug. Dette medfører, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har et resultat i 2009-regnskabet på 22.899.658 kr., hvor det rettelig skulle udvise et resultat på 7.039.134 kr. Som følge heraf udviser regnskabet et overført overskud på 34.894.190 kr. hvor det rettelig skulle udvise et overført overskud på 19.033.667 kr.

3.5 Opfølgning på likviditetsordningen

3.5.1 Opfølgning på låneramme

I forhold til opfølgning på likviditet og låneramme er udnyttelsesgraden på lånerammen et udtryk for, om styrelsen har holdt sig inden for rammerne af likviditetsordningen for regnskabet. Den reelle udnyttelsesgrad er på 22,5 pct. ud af lånerammen på 3,1 mio. kr. for 17.41.01 Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dette viser, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har holdt sig inden for rammerne. Arbejdsmarkedsstyrelsens træk på lånerammen vedrører det puljeadministrative system (PIA), EU-nøgletalssystemet samt itudstyr herunder mobiltelefoner, licenser mv.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Af regnskabet for Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009 fremkommer et lønforbrug på 58,4 mio. kr. Det lave lønforbrug skyldes en fejlkontering i ØSC, hvor en indtægt på 15,9 mio. kr. ikke blev annulleret. Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget forbehold for dette i godkendelse af regnskabet. De 15,9 mio. kr. konteres på udgiftssiden i 2010, så den forventede akkumulerede opsparing i 2009 forventes reelt at blive 12,9 mio. kr. og ikke 28,5 mio. kr. som fremkommer på baggrund af ovenstående skema.

3.7 Bevillingsregnskabet

*Afvigelse i tal skyldes afrunding.
** Budget 2010 er renset for bevilling til Ligestillingsafdelingen jf. kongelig resolution af 23. februar 2010.

Af ovenstående skema (og Arbejdsmarkedsstyrelsens regnskab for 2009) fremgår et overskud på 22,9 mio. kr., men det reelle overskud er 7,1 mio. kr. På grund af en konteringsfejl i ØSC er årets udgifter blevet 15,9 mio. kr. lavere end faktisk gældende, hvorved overskuddet er blevet tilsvarende højere.

Det højere reelle udgiftsniveau i forhold til FL-budgetteringen skal ses i lyset af den interne organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2010, hvor Ligestillingsafdelingen med ca. 15 årsværk og ressortområder vedr. den aktive beskæftigelsesindsats fra Arbejdsdirektoratet med ca. 40 tilhørende årsværk er blevet overført til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ligestillingsafdelingen indgår i regnskabet med helårsvirkning, mens de overførte medarbejdere fra Arbedjsdirektoratet indgår med virkning fra 1. november.

På budgettet for 2010 indgår Ligestillingsafdelingen ikke, idet den ved kongelig resolution af 23. februar 2010 er blevet overflyttet til Klima- og Energiministeriet med virkning fra 1. januar 2010.

Det reelle mindreforbrug i 2009 på 7,1 mio. kr. forventes anvendt til den løbende tilpasning til faldende bevillinger.

3. Regnskab (b) Tværgående IT-understøtning

3.2 (b) Resultatopgørelse

I 2009 er der foretaget afskrivninger for 22,9 mio. kr., og der er blevet foretaget regnskabsmæssige nedskrivninger for 11,9 mio. kr. Nedskrivningerne skyldes to forhold: Dels nedlukning af de sidste IT-moduler vedrørende Amanda-systemet (10,7 mio. kr.), dels nedlukning af IT systemer under udvikling på grund af overgangen til enstrenget beskæftigelsessystem (1,2 mio. kr.). Nedskrivningerne er sket med tilslutning fra beskæftigelsesministeriets departement.

Årets merforbrug på 6,0 mio. kr. disponeres til det overførte overskud, der dermed nedskrives med dette beløb.

3.3 (b) Balancen

Den langfristede gæld (FF4) skal modsvares af den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiverne eksklusiv udviklingsprojekter under opførelse. Tilsvarende skal saldoen for udviklingsprojekter under opførelse modsvares at IT- og byggekreditten (FF6). Som det fremgår af balancen er der differencer vedr. dette på 23,4 mio. kr. for så vidt angår udviklingsprojekter under opførelse (FF6) og 4,3 mio. kr. for så vidt angår de øvrige anlægsaktiver (FF4). Dette skyldes hovedsageligt, at der i periode 13 er blevet bogført en række tilgange på de igangværende udviklingsprojekter. Differencen udlignes i første kvartal 2010 i overensstemmelse med Økonomistyrelsens retningslinjer.

Udnyttelsesgraden på lånerammen er 64 pct..Virksomhedens låneramme er med virkning fra 2008 og 2009 blevet reduceret som følge af omflytninger af låneramme til andre virksomheder under beskæftigelsesministeriet. Af disse vedrører 75,0 mio. kr. udlån til Arbejdsskadestyrelsen til brug for udvikling af sagsbehandlingssystemet PROASK. Udlånet vil blive tilbageført til Tværgående IT-understøtning i beskæftigelsesindsatsen i takt med at anlægget afskrives i en 8-årig periode fra 2011 og frem.

Årsagen til at forbruget på bevillingen er større end det budgetterede primo året skyldes engangsudgifter som følge af etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem, jf. afsnit 2.

Der er ved en regnskabsteknisk fejl sket indtægtsføring af en reservation på 3,1 mio. kr. to gange i 2009: Dels som et forbrug af den reserverede bevilling, dels som en nedskrivning af virksomhedens andre ordinære driftsomkostninger, der herved er blevet 3,1 mio. kr. for lave. En korrekt bogføring ville således have medført, at den foretagne reservation ultimo 2009 skulle have været 3,1 mio. kr. lavere, således at virksomheden merforbrug fortsat ville have været inddækket af bevillingsrammerne for 2009. Fejlen vil blive rettet op i regnskabsåret 2010, og dermed medføre en merudgift i resultatopgørelsen i forhold til det budgetterede på 3,1 mio. kr.

4. Påtegning af det samlede regnskab

Billede

5. Bilag til regnskabet

Anvendt regnskabspraksis

Arbejdsmarkedsstyrelsen er pr. 1. januar 2005 overgået til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Praksis er fastlagt ud fra Økonomistyrelsens regnskabsprincipper og procesvejledninger på www.oav.dk. Ministeriets institutioner tilstræber sammenlignelige regnskaber og følger derfor samme regnskabspraksis med enkelte undtagelser, jævnfør nedenfor.

IT-udviklingspuljen er udskilt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen øvrige aktiviteter således, at de fra 1. januar 2007 i statens nummerstruktur optræder med eget CVR nummer. Beskæftigelsesministeriet har på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen søgt om dispensation med hensyn til udarbejdelse af selvstændig årsrapport, således af IT-udviklingspuljen kan afrapporteres i Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport. Desuden er IT-udviklingspuljen pr. 1. januar 2007 overgået til omkostningsbaserede bevillings- og regnskabsprincipper. Praksis er ligeledes fastlagt ud fra Økonomistyrelsens regnskabsprincipper og procesvejledninger på www.oav.dk.

Afsnit 5.1 Noter til resultatopgørelsen og balancen

Afsnit 5.1.1: (a) Noter til balancen - Arbejdsmarkedsstyrelsen

Afsnit 5.1.1: (b) Noter til balancen – Tværgående IT-understøtning

Afsnit 5.2 Indtægtsdækket virksomhed

Ligestillingsafdeling har hjemmel på Finansloven til at afholde indtægtsdækket virksomhed. Der har i 2009 været afholdt aktivitet vedr. konsulentbistand og informationsvirksomhed vedr. ligestillingsområdet. Det lille merforbrug videreføres til 2010 på den indtægtsdækkede virksomhed.

Afsnit 5.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 har tilskudsfinansierede aktiviteter vedr. European Employment Services (EURES) og ligestillingsområdet.

EURES er et samarbejde mellem arbejdsformidlinger, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og lokele/regionale myndigheder i EØS-landene samt Schweiz. Arbejdsmarkedsstyrelsen har modtager tilskud til finansiering af aktiviteter vedr. udveksling af arbejdskraft på tværs af de europæiske arbejdsmarkeder. EURES regnskabet følger ikke regnskabsåret men løber i indeværende tilskudsperiode fra 1. april 2009 til 31. maj 2010.

På ligestillingsområder har Ligestillingsafdelingen i Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2009 modtaget tilskud fra Nordisk Ministerråd til aktiviteter vedr. kønsligestilling og klimaforandringer. Det lille merforbrug bliver finansieret af Ligestillingsafdelingens almindelige virksomhed gennem en tilsvarende nedskrivning af det overførte overskud.

5.4 Administrerende tilskudsordninger og lovbundne bevillinger

Der henvises til afsnit 6.7 Bevilling og regnskab (Arbejdsmarkedsstyrelsen) for oversigten over administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger.

5.4.1 Regnskabsmæssige forklaringer til de lovbundne kommunale konti m.v.

De regnskabsmæssige forklaringer på Arbejdsmarkedsstyrelsens område omfatter alle væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab.

De regnskabsmæssige forklaringer for de lovbundne tilskud er baseret på regnskabsoplysninger fra statsregnskabet for 2009. Regnskabet vedrører udbetalte forskud til refusioner i 2009 samt restafregning af refusioner på grundlag af det faktiske kommunale forbrug i 2008. Regnskabstallet viser således ikke de faktiske refusioner vedrørende 2009, der først opgøres ved den endelige restafregning på baggrund af endelig reviderede regnskabstal fra kommunerne medio 2010, jf. sædvanlig praksis.

De statistiske oplysninger om ordningerne vedrører hele 2009 og er fra jobindsats.dk, hvis der ikke er angivet andre kilder i teksten.

17.31.29 ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge

17.31.29.10 Statens refusion af ATP af sygedagpenge

Bevillingen var på 276,0 mio. kr., og regnskabet er på 207,3 mio. kr., hvilket giver en mindreudgift på 68,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes et generelt fald i udgifterne til sygedagpenge. På kontoen refunderes udgifter til ATP for personer, der modtager sygedagpenge fra kommunen.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne restafregningen i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.

Antal (løbende statistik) er beregnet ved at dele nettoudgiften i året med den gennemsnitlige udgift pr. helårsperson. Gennemsnitlige udgifter udgør ATP-bidraget for modtagere af sygedagpenge omregnet med arbejdstimer/år til finansieringsbehovet pr. helårsperson. Satsen for ATP-bidraget er 3,84 kr./time, hvoraf kommunen indbetaler 2/3 af beløbet, som fuldt ud finansieres af staten, og dagpengemodtageren indbetaler 1/3 af beløbet.

17.31.29.20 Bidrag fra arbejdsgivere

Bevillingen var på 274,1 mio. kr., og regnskabet er på 180,1 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på 94 mio. kr. Mindreindtægten skal ses i sammenhæng med efterreguleringen på konto 17.31.29.30. Efterregulering i bidrag fra arbejdsgivere, der afholdes ved en reduktion af opkrævningen i 2009. Når der tages højde for efterreguleringen, har der været en merindtægt på 20,5 mio. kr.

17.31.29.30 Efterregulering i bidrag fra arbejdsgivere

Der er budgetteret med en regulering i arbejdsgivernes bidrag på -114,5 mio. kr. som følge af for meget indbetalt bidrag tidligere år. Efterreguleringen afholdes, jf. sædvanlig praksis, ved en reduktion af opkrævningen på konto 17.31.29.20. Bidrag fra arbejdsgivere.

17.31.41 Berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter

Kontoen omfatter berigtigelser af kommunale udgifter under Beskæftigelsesministeriets område. Berigtigelserne vedrører samtlige ydelser, der er omfattet af refusionssystemet. På baggrund af regnskabstallene fastsættes bevillingen teknisk ved TB således, at der altid er overensstemmelse mellem bevilling og regnskab.

17.31.55.20 Bidrag fra forsikrede mindre arbejdsgivere

Indtægtsbevillingen var på 372,7 mio. kr., og regnskabet er på 351,7 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på kontoen på 21 mio. kr. Faldet i indtægterne skyldes formentlig, at virksomhederne har færre medarbejdere/og eller en mindre lønsum som følge af den svagt faldende beskæftigelse.

Udgiftsbevillingen var på 11,7 mio. kr., og regnskabet er på 12,2 mio. kr., hvilket giver en merudgift på kontoen på 0,5 mio. kr.

17.35.01.10 Kontanthjælp

Bevillingen var på 2.627,4 mio. kr., og regnskabet er på 2.816,9 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på kontoen på 189,5 mio. kr. Merforbruget skyldes flere kontanthjælpsmodtagere end skønnet ved FL09, dels som følge af den stigende ledighed og dels som følge af lovændring af kontanthjælpsreglerne for unge under 30 år i 2009. Lovændringen medførte, at unge bliver registrerede som passive kontanthjælpsmodtagere i stedet for som aktiverede, hvis de udebliver fra aktivering.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne restafregningen for det foregående år i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er egne udtræk fra KMD-aktiv. Gennemsnitlige udgifter er beregnet ved at dividere antal modtagere op i bevilling eller netto i året.

17.35.02 Tilbagebetalinger

Bevillingen var på 40,9 mio. kr., og regnskabet er på 32,5 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på kontoen på 7,7 mio. kr. Forklaringen skønnes at være, at den lidt forværrede samfundsøkonomiske situation gør det vanskeligere at gennemføre kravet om tilbagebetaling af kontanthjælp.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne restafregningen for det foregående år i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.

17.35.03.10 Ledighedsydelse i forbindelse med ferie

Bevillingen var på 38,5 mio. kr., og regnskabstallet er 5,3 mio. kr. Dermed er der et mindreforbrug på 33,2 mio. kr. Det store mindreforbrug skyldes en beklagelig teknisk fejl, fordi en stor del af udgifterne til kommunerne refusionsanmodninger mv. er blevet registreret på finanslovskonto 17.35.03.20. Regnskabstallet burde have været 35,1 mio. kr., dvs. 3,4 mio. kr. lavere end budgetteret, svarende til et mindreforbrug på 9 pct. Det ville tilsvarende give en enhedspris på 77.067 kr., når der korrigeres for restafregningen for 2008. Mindreforbruget skyldes færre modtagere end forventet ved budgetteringen.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik( er: Danmarks Statistik samt egne beregninger

17.35.03.20 Ledighedsydelse i visitations- og mellemperioder

Bevillingen var på 500,7 mio. kr. for 2009, og regnskabet er 575,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på 74,4 mio. kr. eller 15,0 pct. Det skal dog bemærkes, at udgifter vedr. konto 17.35.03.10 Ledighedsydelse i forbindelse med ferie ved en beklagelig teknisk fejl er blevet registreret på kontoen. Fratrækkes disse, vil regnskabstallet være 545,4 mio. kr. og altså 44,7 mio. kr. mio. kr. højere end budgetteret, svarende til et merforbrug på 9 pct.

Merforbruget kan forklares med beskæftigelsessituationen, hvor en stigende ledighed gør det vanskeligere at formidle og etablere et fleksjob til modtagere af ledighedsydelse, hvorfor modtagerne i gennemsnit modtager ledighedsydelse i længere tid. Dette understøttes også af, at stigningstaksten i antallet af personer på fleksjobordningen er aftaget, jf. konto 17.46.61.30

Det skal bemærkes, at kontoen i forbindelse med finansloven for 2010 er blevet splittet op i underkonto
17.35.03.20 Ledighedsydelse i visitations- og mellemperioder (35 pct. refusion) og underkonto 17.35.03.30 Ledighedsydelse til personer i aktivering (65 pct. refusion), hvilket sker som led i udmøntningen af aftalen om nedbringelse af sygefravær fra 2009.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010. Kilde til antal (løbende statistik) er: Danmarks Statistik samt egne beregninger

17.38.01 Dagpenge ved sygdom

17.38.01.10 Sygedagpenge med 100 pct. refusion

Bevillingen var på 2.595,0 mio. kr., og regnskabet er på 2.403,7 mio. kr., hvilket giver en mindreudgift på 191,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes lavere enhedsomkostninger samt færre modtagere af sygedagpenge med 100 pct. refusion end forudsat ved budgetteringen.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Aktiviteten er fundet ved at dele bevillingen med de gennemsnitlige enhedsomkostninger. Aktiviteten er i regnskabet fundet ved at del forbruget med oplysninger fra Kortperiodestatistikken om de faktisk udbetalte enhedsomkostninger i 2009.

17.38.01.20 Sygedagpenge med 50 pct. refusion

Bevillingen var på 4.791,1 mio. kr., og regnskabet er på 4.538,4 mio. kr., hvilket giver en mindreudgift på 252,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes færre personer med 5-52 ugers sygefravær end forudsat ved budgetteringen, hvilket primært kan forklares med faldende sygefravær. Hertil kommer, at kommunerne siden 6. juli 2009 har haft adgang til at give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere fra 9.-52. sygefraværsuge. Det skønnes at have haft en positiv effekt på udgifterne til sygedagpenge, da sygefraværsforløbene vil være afkortet som følge af indsatsen.

Endelig skyldes en del af afvigelsen en restafregning for 2008 på -107,9 mio. kr. Den negative restafregning udgør således godt og vel 40 pct. af mindreforbruget på kontoen.

Tabel 32: Sygedagpenge med 50 pct. refusion

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010. Aktiviteten er fundet ved at dele bevillingen med de gennemsnitlige enhedsomkostninger. Aktiviteten er i regnskabet fundet ved at del forbruget med oplysninger fra Kortperiodestatistikken om de faktisk udbetalte enhedsomkostninger i 2009.

17.46.21 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af ikke-forsikrede ledige mv.

Bevillingen var på 1.327,9 mio. kr., inklusiv refusion af boligtilskud til revalidender og forrevalidender, der som led i ressortomlægning er overført til Pensionsstyrelsen, og regnskabet på hovedkontoen er på 1.481,4 mio. kr. Der er således et merforbrug på 153,5 mio. kr. svarende til 12 pct. af bevillingen. Merforbruget skyldes primært, at aktiveringen af ikke forsikrede ledige m.v. er øget som følge af stigende ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere i 2009.

17.46.21.10 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere mv.

Bevillingen var på 1.166,2 mio. kr., og regnskabet er på 1.293,2 mio. kr. Der er således et merforbrug på kontoen på 127,0 mio. kr. Merforbruget skyldes dels en restafregning på 43 mio. kr. fra 2008 og dels, at aktiveringen er øget i 2009 på grund af stigende ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til fuldtidspersoner er jobindsats.dk. Antal omfatter fuldtidspersoner omfatter revalidender, forrevalidender og kontant- og starthjælpsmodtagere i tilbud. I 2007 blev målgruppen udvidet med revalidender

17.46.21.20 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender, m.v.

Bevillingen var på 93,9 mio. kr., og regnskabet er på 88,5 mio. kr. Mindreforbruget er således på 5,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et fald i de gennemsnitlige udgifter til ydelsen, der skyldes færre udgifter til befordringsgodtgørelse på grund af nedgangen i antallet af deltagere i virksomhedspraktik under revalidering. Udgiftsudviklingen i kontoen skal i øvrigt ses i sammenhæng med aktivitetsudviklingen på konto 17.48.11 Revalideringsydelse m.v., hvor antallet af personer i ordningen er faldet fra 2008-2009.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er: Danmarks Statistik Statistiskbanken. Tabel Kont 1(2004-2006) og KONT 1X (2007). Støtte til særlige udgifter og til merudgifter til bolig under revalidering og Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber (2005-2006 og Tillægsydelser under revalidering (2007-2008). Statistikopgørelsen for 2009 er foreløbig, idet den kun omfatter de første 3. kvartaler af 2009.

17.46.21.30 Refusion af udgifter til tilbud til personer i fleksjob, skånejob, ledighedsydelse og handicappede

Bevillingen var på 67,3 mio. kr., og regnskabet er på 100,6 mio. kr. Der er således et merforbrug på 33,3 mio. kr. Merforbruget skyldes dels restafregningen fra 2008 på 18,6 mio. kr. og dels at udgifter til mentor-ordningen for målgruppen er bogført på denne konto (jfr. konto 17.46.28 Mentorordninger).

Udgifterne til refusion af mentorer, blev på FL 2009 med virkning fra 1. juli 2009 samlet på en hovedkonto. Det har dog vist sig ikke at været hensigtsmæssigt, at ændre kommunernes bogføring midt i året, hvorfor udgifterne til ordningen i 2009 som hidtil er bogført på bl.a. konto 17.46.21.30. Endelig dækker regnskabstallet for 2009 også bevillingen på konto 17.46.22.20 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsydelse på 1,9 mio. kr., hvortil der henvises. Udgifterne til refusion af driftsudgifter til personer med ledighedsydelse, blev på FL 2009 med virkning fra 1. juli 2009 udskilt fra konto 17.46.21.30 til konto
17.46.22.20. Det har dog vist sig ikke at været hensigtsmæssigt at ændre kommunernes bogføring midt i året, hvorfor udgifterne til ordningen i 2009 som hidtil er bogført på bl.a. konto 17.46.21.30. De konteringsmæssige forhold har ikke haft betydning for forbruget i 2009. Udgiftsudviklingen i ordningen skyldes, at modtagere af ledighedsydelse fra 2006 har fået ret og pligt til individuelle kontaktforløb og tilbud om vejledning og selvvalgt uddannelse ligesom opfølgningen på modtagere af ledighedsydelse løbende er blevet intensiveret som følge af Fleksjobaftalen. Fra 1. juli 2009 kan der gives tilbud til ledighedsydelsesmodtagere som led i en opkvalificering til arbejdsmarkedet, hvor tilbud tidligere var et led i rådighedsvurderingen.

Ordningen skal ses i sammenhæng med aktiviteten på konto 17.35.03 Ledighedsydelse, konto 17.46.61.30 Fleksjob 65 pct. refusion, konto 17.46.61.40 Skånejob og konto 17.46.61.60 Løntilskud til personer med handicap. Konto 17.46.61.40 Skånejob er fra 2009 overført til Pensionsstyrelsens årsrapport.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) 2006: Særkørsler fra Danmarks statistisk. Der er ikke dækkende aktivitetsopgørelserne for ordningerne, da der ikke er en entydig relation mellem personerne og udgifterne til f. eks. vejledning og opkvalificeringstilbud.

17.46.22 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af sygedagpenge mv.

17.46.22.10 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af sygedagpenge.

Bevillingen var på 16,9 mio. kr., og regnskabet er på 63,4 mio. kr. Merforbruget er således på 46,5 mio. kr. Merforbruget skyldes, at tilgangen til ordningen har været større end oprindelig forudsat ved indførelse af ordningen 1. juli 2009. Den store tilgang er en konsekvens af kommunernes øgede fokus på en målrettet indsats for at begrænse lange sygefraværsperioder ved at aktivere de sygemeldte, så de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

17.46.22.20 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsydelse

Bevillingen var på 1,9 mio. kr. og der er ikke forbrug på kontoen. Udgifterne til refusion af driftsudgifter til modtagere af ledighedsydelse, blev på FL 2009 med virkning fra 1. juli 2009 udskilt fra konto 17.46.21.30 Refusion af udgifter til tilbud til personer i fleksjob, skånejob, ledighedsydelse og handicappede.Det har dog vist sig ikke at været hensigtsmæssigt, at ændre kommunernes bogføring midt i året, hvorfor udgifterne til ordningen i 2009 som hidtil er bogført på 17.46.21.30. Refusion af udgifter til tilbud til personer i fleksjob, skånejob, ledighedsydelse og handicappede.

Kilde. Finansloven for 2009

17.46.28 Mentorordninger

Bevillingen var på 25,1 mio. kr., og regnskabet er på 2,0 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på kontoen på 23,1 mio. kr. Udgifterne til refusion af mentorer, blev på FL 2009 med virkning fra 1. juli 2009 samlet på denne hovedkonto. Det har dog vist sig ikke at været hensigtsmæssigt, at ændre kommunernes bogføring midt i året, hvorfor udgifterne til ordningen i 2009 som hidtil er bogført på 17.46.21.10. Refusion af drifts-udgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere, 17.46.21.20 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender, m.v., 17.46.21.30 Refusion af udgifter til tilbud til personer i fleksjob, skånejob, ledighedsydelse og handicappede og 17.46.22.10 Refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af sygedagpenge. Fra 2010 bogføres på ordningen, således er forbruget for januar 2010 på 2,0 mio. kr. bogført på kontoen.

17.46.41.10 Refusion af kontanthjælp under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik

Bevillingen var på 2.495,0 mio. kr. og forbruget er på 3.075,4 mio. kr. Der er således et merforbrug på 580,4 mio. kr. Merforbruget skyldes dels en restafregning vedr. 2008 på 104 mio. kr. og dels en stigning i aktiveringen af ikke forsikrede ledige på grund af stigningen i ledigheden i 2009.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (statistik løbende) er: Danmarks Statistik Statistiskbanken. Tabel Kont 1 og Kont 1X. Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 (-1.1.2004).

17.46.61. Refusion af løntilskud til ikke-forsikrede ledige

Bevillingen var på 5.631,0 mio. kr. inklusiv skånejob, der som led i en ressortomlægning er overført til Pensionsstyrelsen, og regnskabet er på 5.894,6 mio. kr. Samlet set er der et merforbrug på refusionerne på netto 263,6 mio. kr. svarende til 5 pct. af bevillingen. Merforbruget består hovedsageligt af et merforbrug på 276 mio. kr. på fleksjob med 65 pct. refusion, jf. nedenstående.

17.46.61.30. Fleksjob 65 procent refusion

Bevillingen for fleksjobordningen var på 5.434,5 mio. kr. for 2009, og regnskabet for 2009 er 5.711 mio. kr. Der har dermed været et merforbrug på 276,5 mio. kr. i 2009 i forhold til det budgetterede, svarende til 5 pct. Merforbruget på ordningen kan forklares med en stor efterregulering for udgifterne i 2008 (endelig restafregning 2008) på 425 mio. kr. Når der reguleres for restafregningen har der været et mindreforbrug på ordningen på 148,9 mio. kr. svarende til 3 pct. af bevillingen. Mindreforbruget kan forklares ved højere enhedsomkostninger på ordningen end forventet ved budgetteringen, kombineret med en lavere aktivitet. Antallet af personer i fleksjob er således knap 2.300 personer lavere end forventet, svarende til en reduktion på 4 pct. Dermed er stigningstaksten for antallet af fleksjobbere aftaget efter en årrække med store aktivitetsstigninger på fleksjobområdet, hvilket formentlig skyldes den forværrede beskæftigelsessituation.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er: Jobindsats.dk.

17.46.61.60. Løntilskud til personer med handicap

Bevillingen for løntilskud til personer med handicap i 2009 var på 6,4 mio. kr., mens regnskabet for 2009 er 0,7 mio. kr., hvilket er 5,7 mio. kr. mindre end budgetteret på finansloven. Af det samlede forbrug vedrører -0,6 mio. kr. dog en efterregulering vedrørende 2008. Det reelle forbrug i 2009 er dermed 1,2 mio. kr. Dette niveau afviger ikke markant fra tidligere års forbrug, når der korrigeres for restafregningen. Dermed er der noget, der tyder på, at forbruget på ordningen har fundet sit leje på omkring 1,2-1,5 mio. kr. efter af ordningen, blev udskilt fra underkonto 17.46.61.40 Skånejob pr. 1. juli 2006 (skånejob er overført til Pensionsstyrelsen pr. 1. oktober 2009 og opført på konto 17.54.06). Det lille mindreforbrug skyldes en lavere aktivitet end budgetteret.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Aktiviteten for regnskabet er beregnet under antagelse om fastholdte gennemsnitlige udgifter.

17.46.61.70. Løntilskud for kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed

Bevillingen til løntilskud for kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed i 2009 var på 6 mio. kr., mens regnskabstallet for 2009 er 6,2 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mere end budgetteret på finansloven.

Ordningen er midlertidig og løber fra 1. marts 2007 til udgangen af februar 2010, hvor den udfases.

Ordningen er ikke blevet anvendt i det omfang, det oprindelig var tiltænkt. Ordningen forudsætter, at den ledige selv indgår en aftale med en virksomhed. Jobcentrene må således ikke visitere ledige til konkrete arbejdsgivere efter denne ordning. Jobcentrene vil derfor typisk i stedet give tilbud om virksomhedspraktik.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Aktiviteten for regnskabet er beregnet under antagelse om fastholdte gennemsnitlige udgifter

17.46.61.75. Løntilskud til personer over 55 år

Bevillingen var på 1,2 mio. kr., og regnskabet er på 0,4 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på kontoen på 0,8 mio. kr. Det lave forbrug skyldes en lavere aktivitet end budgetteret.

*Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Aktiviteten for regnskabet er beregnet under antagelse om fastholdte gennemsnitlige udgifter

17.48.11. Revalideringsydelse m.v.

17.48.11.20. Revalideringsydelse med 65 procent refusion ved virksomhedspraktik

Bevillingen var på 598,7 mio. kr., og regnskabet er på 499,9 mio. kr., hvilket giver anledning til et mindreforbrug på kontoen på 98,8 mio. kr.

Mindreforbruget kan forklares ved den lavere aktivitet. Der er således ca. 1.200 helårspersoner færre revalidender i virksomhedspraktik end forudsat ved budgetteringen af FL 2009. Aktiviteten har i flere år været stigende, men fra 2008 er der sket et fald i ordningen. .

* Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er: Danmarks Statistik Statistiskbanken. Nyt fra Danmarks Statistik - Emneopdelt - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen - Kontanthjælp mv. Statistikopgørelsen for 2009 er foreløbig.

17.48.11.40. Løntilskud til revalidender

Bevillingen var på 50,0 mio. kr., og regnskabet er på 54,7 mio. kr., hvilket giver anledning til et merforbrug på kontoen på 4,7 mio. kr. Den stigende udgift skyldes hovedsageligt restafregningen fra 2008 på ca. 3,2 mio. kr. kombineret med faldende aktivitet og stigende enhedsomkostninger. Der er således godt 110 færre helårsrevalidender i løntilskud end forudsat ved budgetteringen af FL 2009.

* Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er: Særudtræk fra AMFORA.

17.48.11.50. Kontanthjælp til personer under forrevalidering

Bevillingen var på 196,1 mio. kr., og regnskabet er på 141,8 mio. kr., hvilket giver anledning til et mindreforbrug på kontoen på 54,3 mio. kr. Mindreforbruget kan forklares ved lavere aktivitet og lavere enhedspris end forudsat ved budgetteringen. Der er således ca. 500 helårspersoner færre på forrevalidering end forudsat ved budgetteringen af FL 2009.

* Nettoudgiften i 2006-2009 er beregnet ved at modregne efterreguleringerne i regnskabstallene. I reguleringen af regnskabstallet for 2009 er ikke medtaget restafregning for 2009, da denne først foreligger i april 2010.
Kilde til antal (løbende statistik) er: Danmarks Statistik Statistiskbanken. Nyt fra Danmarks Statistik - Emneopdelt - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen - Kontanthjælp mv. Statistikopgørelsen for 2009 er foreløbig.

5.5.2 Regnskabsmæssige forklaringer til de lovbundne konti vedr. forsikrede ledige

17.31.24. ATP-bidrag for modtagere af dagpenge (Lovbunden)

Budgetteringen af ordningen på finansloven afhænger af det forventede antal dagpengemodtagere og bevillingen for 2009 skal således ses i sammenhæng med det bagvedliggende ledighedsskøn for året.

Skønnet for ATP-indbetalingen på underkonto 17.31.24.10. angiver det samlede finansieringsbehov, hvoraf den ene halvdel dækkes af særlige bidrag fra a-kasserne (§17.31.24.20.) og den anden halvdel af bidrag fra arbejdsgiverne (§17.31.24.30.). Ordningen med ATP-bidrag for modtagere af dagpenge er således udgifts-neutral for staten.

Finansieringsbehovet, der altså dækkes af bidrag fra a-kasser og indbetalinger fra arbejdsgivere, bliver af administrative grunde udmeldt til a-kasserne og til ATP-huset senest ved udgangen af oktober måned. I de tilfælde, hvor ledighedsskønnet og dermed budgetteringen af ordningen ændres efter denne udmelding, vil det finansieringsbehov, som fremgår af den vedtagne finanslov altså fravige de udmeldte beløb. I 2009 afveg det udmeldte finansieringsbehov på 252,0 mio. kr. dog ikke meget fra den endelige budgettering af bevillingen vedr. ATP-indbetaling på 261,6 mio. kr.

Den ubalance mellem finansieringsbehovet og de modtagne bidrag, som opstår på den baggrund og fordi den faktiske udvikling i ledigheden afviger fra skønnet, reguleres via efterreguleringsordningen på underkonto
17.31.24.40.

17. 31.24.10. ATP-indbetaling.

Bevillingen i 2009 udgjorde 261,6 mio. kr., regnskabet er 386,7 mio. kr., og der er dermed et merforbrug på 125,1 mio. kr. svarende til 48 pct. Årsagen til, at udgiften til ATP-indbetaling er væsentligt større end budgetteret er, at den faktiske ledighed i 2009 var væsentlig højere end forventet ved budgetteringen. Merforbruget på denne konto er i overensstemmelse med udviklingen på dagpengekontoen, hvor der i 2009 også er registreret et merforbrug i forhold til den afsatte bevilling som følge af ledighedsudviklingen.

*Aktivitet beregnet på baggrund af timesatsen på ATP-bidraget.

17. 31.24.20. Bidrag fra a-kasser (indtægt).

Finanslovsbevillingen udgjorde 130,8 mio. kr. Regnskabet er opgjort til 130,7 mio. kr., og der er dermed en begrænset mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Bevillingen på 130,8 mio. kr. blev budgetteret på baggrund af (halvdelen af) det samlede finansieringsbehov på konto 17.31.24.10. Efterreguleringsbeløbet udgjorde i 2009 134,3 mio. kr. i a-kassernes favør, hvilket betød, at det faktisk udmeldte finansieringsbehov og dermed også det særskilte månedlige bidrag pr. arbejdsløshedsforsikret blev fastsat til 0 kr. Årets resultat afspejler således først og fremmest indtægtsføringen af efterreguleringsbeløbet på 134,3 mio. kr. samt nettoudgifter på ca. 3,6 mio. kr. forbundet med udbetalinger vedr. VEU, reguleringer og tilbagebetalinger.

17. 31.24.30. Indbetaling fra arbejdsgivere (indtægt).

I 2009 var bevillingen 130,8 mio. kr., regnskabet er 130,4 mio. kr., og dermed en begrænset mindreindtægt på 0,4 mio. kr. Resultatet afspejler de modtagne arbejdsgiverbidrag i 2009 på i alt 138,5 mio. kr. samt modsatrettede bevægelser i relation ATP-husets administrationsomkostninger og udbetalinger vedr. VEU på lige over 8 mio. kr. netto.

17. 31.24.40. Efterregulering i bidrag fra a-kasser og arbejdsgivere (indtægt).

Ved budgetteringen af finansloven for 2009 blev bevillingen fastsat til -198,2 mio. kr. Regnskabet er ligeledes -198,2 mio. kr. Af det efterregulerede beløb på 198,2 mio. kr. er der tilbagebetalt 134,3 mio. kr. til akasserne og 63,9 mio. kr. til arbejdsgiverne. Da efterreguleringsbehovet fastlægges på baggrund af historiske tal og udmøntes i forbindelse med udmeldingen af finansieringsbehovet, vil der per definition altid være overensstemmelse mellem bevilling og regnskab på denne underkonto.

17. 31.26. ATP-bidrag for modtagere af aktiveringsydelse

17. 31.26.10. ATP-indbetaling

Bevillingen i 2009 var 60,2 mio. kr., regnskabet er 46,2 mio. kr., og der er dermed en mindreudgift på 14,0 mio. kr. Til trods for den stigende ledighed har der været et lavere antal modtagere af aktiveringsydelse (ledige i vejledning og opkvalificering og i virksomhedspraktik) end der var budgetteret med, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at den lovpligtige aktiveringsindsats først skal iværksættes efter 6 eller 9 måneders ledighed, og at den stigende ledighed derfor først sidst på året medførte en tilsvarende stigning i aktiveringsindsatsen. Der var budgetteret ud fra en forventet aktivitet på 12.500 helårspersoner, mens det faktiske antal blev 8.822

*Aktivitetstal for 2009 er baseret på Arbejdsmarkedsstyrelsens bestandsstatistik.

17. 31.33. ATP-bidrag for modtagere af uddannelsesydelse

17.31.33.10. ATP-indbetaling

I forbindelse med at ordningen vedrørende forsikrede lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse pr. 1. august 2009 blev overført fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet blev der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 afsat en bevilling på 5,0 mio. kr. til ATP-indbetalinger. Regnskabet er 3,4 mio. kr., og der er derfor en mindreudgift på 1,6 mio. kr., hvilket skyldes en aftagende tendens i tilgangen til ordningen og dermed i forbruget sidst på året. På baggrund af det regnskabsførte forbrug på uddannelsesydelse, som udgør forsørgelsesgrundlaget for de forsikrede ledige, der anvender ordningen, kan det således beregnes, at aktiviteten på ordningen har været ca. 170 helårspersoner lavere end forudsat.

*Aktivitetstal er beregnet på baggrund af det registrerede forbrug til uddannelsesydelse på konto 17.32.11.

17.31.51. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser

17.31.51.10. Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser (indtægt)

Den samlede indtægtsbevilling for 2009 var på 13.765,2 mio. kr., og det tilsvarende regnskab er 12.841,9 mio. kr. Der er således registreret en mindreindtægt på 923,3 mio. kr., svarende til 7 pct. Afvigelsen skyldes primært et langt lavere antal af efterlønsbidragsbetalere end forventet ved budgetteringen.

17.31.51.10.30. Skatter og afgifter (Det obligatoriske medlemsbidrag)

Bevillingen var på 7.689,3 mio. kr. i 2009. Regnskabet er 7.609,8 mio. kr., og der er dermed en mindreindtægt på 79,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes et lavere antal bidragydere end forventet – ca. 11.000. Der var budgetteret med 2.078.000 personer, mens årsgennemsnittet for 2009 er 2.067.000 personer.

*Aktiviteten er opgjort i antal personer på baggrund af Arbejdsdirektoratets månedlige opgørelse af a-kassernes afregning af medlemsbidrag.

17.31.51.10.34. Øvrige overførselsindtægter (Frivilligt efterlønsbidrag)

Bevillingen var i 2009 6.075,9 mio. kr. Regnskabet er 5.232,1 mio. kr., og der er således en mindreindtægt på 843,8 mio. kr., svarende til en afvigelse på 14 pct. Årsagen til mindreindtægten, er at der gennemsnitligt for 2009 er færre personer end forventet, der har indbetalt til den frivillige efterlønsordning. Der var for 2009 budgetteret med 1.273.000 bidragydere, mens det gennemsnitlige antal bidragydere har været 1.130.000. Der har således været et fald i antallet af bidragydere på ca. 143.000, svarende til 11 pct.

*Aktiviteten er opgjort i antal personer på baggrund af Arbejdsdirektoratets månedlige opgørelse af a-kassernes afregning af medlemsbidrag.

17.32.01. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter

17.32.01.10. Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, dagpengeudgifter

Ved forslag til lov om tillægsbevilling blev der overført 72,3 mio. kr. til 17.32.11.10. Uddannelsesydelse til forsikrede ledige, hvorefter bevillingen til dagpenge i 2009 var på 9.627,7 mio. kr. Regnskabet er 14.571,2 mio. kr., og der er derfor en merudgift til dagpenge på 4.943,5 mio. kr. svarende til 51 pct. Årsagen er den stigende ledighed og en højere end forudsat dagpengeandel. FL 2009 er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig ledighed på 70.000 og en dagpengeandel på 76,8 pct. svarende til et forventet antal modtagere af dagpenge på 53.700. Den faktiske gennemsnitlige ledighed i 2009 var 96.500 personer og dagpengeandelen var ca. 84 pct., og dermed er aktiviteten på kontoen (antallet af dagpengeberettigede) øget med ca. 27.300 helårspersoner til 81.000. Den gennemsnitlige udbetalte dagpengeydelse er faldet en smule – fra de budgetterede 180.775 kr. til 179.860 kr., svarende til et fald i udbetalingsprocenten på 0,5 procentpoint. Af merudgiften til dagpenge på netto 4.871,2 mio. kr. forklarer den øgede aktivitet 4.930,0 mio. kr., mens faldet i den gennemsnitlige udbetalte dagpengeydelse forklarer -58,8 mio. kr.

* Danmarks Statistik.

17.32.02. Feriedagpenge

17.32.02.10. Feriedagpenge

Bevillingen for 2009, der for første gang på finansloven er budgetteret særskilt og ikke som en del af dagpengekontoen, var 600,0 mio. kr., regnskabet er 715,6 mio. kr., og der er således en merudgift på 115,6 mio. kr. Der var budgetteret med 95.000 modtagere af feriedagpenge, men det faktiske antal modtagere af feriedagpenge i året var ca. 30.000 flere – i alt 125.000. Den gennemsnitlige udbetalte beløb til feriedagpenge har været ca. 5.700 kr. per person, hvilket er ca. 300 kr. lavere end forventet ved budgetteringen.

* Udtræk i ferieregistret i RAM (antal personer)

17.32.11. Uddannelsesydelse til forsikrede ledige

17.32.11.10. Uddannelsesydelse til forsikrede ledige

I forlængelse af ordningens overførsel fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet blev bevillingen, der skulle dække aktiviteten i perioden fra 1. august 2009 og året ud, på tillægsbevillingsloven for 2009 fastsat til 195,0 mio. kr. Regnskabet er 162,8 mio. kr., og der er dermed en mindreudgift på 32,2 mio. kr., svarende til 17 pct. Mindreudgiften kan forklares af en aftagende tendens i tilgangen til ordningen og dermed i forbruget sidst på året. På baggrund af det regnskabsførte forbrug kan det således beregnes, at aktiviteten på ordningen har været ca. 170 helårspersoner lavere end forudsat.

Kilde: Aktivitetstal er beregnet idet det statistiske grundlag endnu ikke er konsolideret.

5.5.3 Regnskabsmæssige forklaringer til pulje- og tilskudskonti.

Konto 17.31.05. Sygedagpengedigitalisering(Reservationsbev.)

Årsrapport SDP-sygedagpengedigitalisering

§ 17.31.05. Sygedagpengedigitalisering

Arbejdsmarkedsstyrelsen har som led i en ændret organisering af Beskæftigelsesministeriet overtaget ansvaret for ordningen fra Arbejdsdirektoratet pr. 1. oktober 2009.

Ordningen er på FL 2010 budgetteret på konto 17.46.77. Sygedagpengedigitalisering, hvortil videreførslen fra konto 17.31.05. Sygedagpengedigitalisering overføres.

Bevilling var i 2009 på 16,7 mio. kr. Der er regnskabsført et forbrug på 17,0 mio. kr. og dermed var der et merforbrug på 0,2 mio. kr. i 2009. Der er fra 2008 videreført et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

Der er herefter ultimo 2009 en akkumuleret videreførsel på 3,4 mio. kr. til 2010. Bevillingen for 2010 og den videreførte akkumulerede videreførsel forventes anvendt i 2010 til finansiering af drift og vedligeholdelse af den nuværende digitale indberetningsløsning, forinden den nye version af den digitale indberetningsløsning -NemRefusion - idriftsættes medio 2010.

Eventuelt mindreforbrug i 2010 skal tilbageføres til kommunerne.

17.44.11. Jobkonsulenter (Reservationsbev.)

På finansloven for 2009 var der afsat en bevilling på 80,9 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i udvalgte kommuner.

Bevillingen fordeles til de 5 kommuner, der har absolut flest ledige indvandrere og efterkommere på start-hjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse, samt de 10 kommuner, der har relativt flest ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse.

I 2009 er der i alt udbetalt 87,2 mio. kr. som tilskud til lønudgifter ved ansættelse af flere jobkonsulenter i de 15 kommuner. Den resterende del af bevillingen er afsat til evaluering af ordningen.

Det fremgår af de særlige bevillingsbestemmelser til kontoen, at det tilskud, som kommunerne ikke anvender i tilskudsåret, tilbagebetales i det efterfølgende år, hvor tilbagebetalingen optages som en indtægt. Udgiftsbevillingen og opnåede indtægter kan videreføres til efterfølgende år (BV 2.10.2).

På den baggrund har kommunerne i 2009 tilbagebetalt uforbrugt tilskud på i alt 2,3 mio. kr. vedrørende 2008.

Der videreføres en beholdning på 25,0 mio. kr. til 2010. Det forventes, at den videreførte beholdning vil blive anvendt i løbet af den resterende bevillingsperiode, der løber frem til medio 2011.

17.46.29. Driftsudgifter ved Ny chance for alle (Reservationsbev.)

På finansloven for 2009 er 3,5 mio. kr. vedrørende kampagnen ’Plads til alle’ omprioriteret med henblik på at finansiere andre kampagneaktiviteter vedrørende sygefravær.

Der er i 2009 afholdt udgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende kampagnen ’Plads til alle’. De resterende kampagneaktiviteter er udskudt til 2010.

17.46.70. Tværgående aktiviteter mellem stat, kommuner og andre aktører (Reservationsbev.)

Der har i 2009 været et samlet forbrug på hovedkontoen på 15,5 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 10,3 mio. kr. i forhold bevillingen. Merforbruget er finansieret af videreførte beholdninger fra tidligere år. En beholdning på 26,3 mio. kr. videreføres til 2010.

Nedenfor redegøres for forbruget på de enkelte underkonti.

Årets resultat er et forbrug på 2,4 mio. kr. til kurser vedr. bl.a. virksomhedsindsats, sekretariatsbetjening samt kurser for sagsbehandlere i jobcentrene i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens kampagne vedrørende aktivering i virksomhedscentre. Forbruget dækkes af en videreført beholdning fra tidligere år. Der videreføres således en uforbrugt bevilling på 11,4 mio. kr., som forventes anvendt til kompetenceudviklingsaktiviteter i 2010 og 2011.

Videnscentrene blev nedlagt ved udgangen af 2007, men dele af aktiviteterne er i 2008 og 2009 videreført af Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats. Den resterende videreførsel på kontoen er således udmeldt til Specialfunktionen i 2009. Kontoen er herefter afsluttet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 igangsat forsøget ’Unge – godt i gang’, der er målrettet unge under 30 år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp. De unge modtager en ekstra indsats med hyppige samtaler, afklaring af læse- og skrivefærdigheder mv. Forsøget løber til slutningen af 2010 og er bl.a. finansieret af bevilling fra denne konto.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 afsluttet et forsøg med screening af læse-/stavefærdighederne hos kortuddannede ledige. Forsøget er gennemført med deltagelse af 18 jobcentre.

Styrelsen har i 2009 annulleret uforbrugte tilskud fra jobcentrene på i alt 8,1 mio. kr. i forbindelse med afslutningen af forsøget. Der er afholdt udgifter på ca. 0,4 mio. kr. i forbindelse med den afsluttende evaluering af forsøget. En obligatorisk opsparing på 0,1 mio. kr. fra 2008 er tilbageført til kontoen i 2009.

Der videreføres en beholdning på 11,1 mio. kr. til finansiering af nye initiativer i 2010.

Der blev i 2007 afsat en bevilling på 10,0 mio. kr. til iværksættelse af informations- og holdningskampagner på seniorområdet. Den bevillingsmæssige ramme for 2009 var en videreført beholdning på 7,8 mio. kr. Der er afholdt udgifter på ca. 5,5 mio. kr. til kampagneaktiviteter i 2009. Et beløb på ca. 2,3 mio. kr. er dermed videreført til 2010. Beløbet forventes anvendt til fortsatte kampagneaktiviteter på seniorområdet.

Beskæftigelsesministeriet har i 2009 gennemført en ansøgningsrunde og har på den baggrund givet tilsagn om tilskud til 6 projekter. Mindreforbruget på kontoen er videreført til 2010 og forventes anvendt sammen med bevillingen for 2010.

17.46.76. Styrket indsats for at nedbringe sygefravær (Reservationsbev.)

Som led i aftale om nedbringelse af sygefravær er der afsat bevilling til en række kampagne- og informationsaktiviteter overfor virksomheder, jobcentre, læger mv. Det samlede forbrug på hovedkontoen udgør 7,4 mio. kr., mens en beholdning på 17,6 mio. kr. videreføres til 2010.

Der er afsat en bevilling på 12,0 mio. kr. i 2009 til en kampagne, der skal sætte fokus på, at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af et rammeudbud har Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2009 indgået aftale med en ekstern leverandør om kampagnen. Bevillingen er dermed fuldt disponeret i 2009. Betalingen af leverandøren finder dog hovedsageligt sted i 2010 og 2011. Kampagnen lanceres i marts 2010 med en stor og bred mediekampagne.

Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2009 til evaluering og videreudvikling af jobcentrenes brug af arbejdsevnemetoden samt 2,0 mio. kr. til evaluering af sygefraværshandlingsplanen.

Evalueringen af arbejdsevnemetoden for i alt 3,0 mio. kr. er udskudt til 2010, og der er på den baggrund ikke igangsat initiativer på puljen i 2009. Det forventes at der indgås kontrakt med eksterne konsulenter om opgaven i 3. kvartal 2010.

Endvidere planlægges evaluering af sygefraværshandlingsplanen igangsat i 2011.

Der er afsat bevilling til udarbejdelse af hhv. guide om sygefravær til virksomhederne, guide til jobcentrene om håndteringen af sygefravær samt guide til bedre samarbejde mellem jobcentrene og praktiserende læger. Dernæst udarbejdes en guide til a-kasserne om gennemførelsen af sygesamtaler.

I 2009 blev udarbejdelsen af de fire guides igangsat og der blev indgået kontrakter med et eksternt konsulentfirma for i alt ca. 5,1 kr. Guiden for virksomheder blev udgivet i december 2009 via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. De tre resterende guider forventes udgivet på www.ams.dk i april 2010.

17.48.12. Pulje til styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering (Reservationsbev.)

Regnskabet for 2009 er netto på 189,5 mio. kr., fordelt på bruttoudgifter på 198,9 mio. kr. og indtægter på 9,4 mio. kr. Regnskabet udviser dermed et merforbrug på 6,2 mio. kr. kr. i forhold til nettobevillingen for 2008 på 182,7 mio. kr.

Merforbruget skyldes at der i 2008 blev tilbagebetalt 8,4 mio. kr mere en budgetteret. fra kommunerne vedr. regnskabsåret 2007. Disse er i henhold til anmærkningerne på Finansloven anvendt til en forøgelse at udgiftsbevillingen i 2009 og på denne baggrund anvendt til en forhøjelse af det udbetalte tilskud til kommunerne. Merforbruget finansieres således af kontoens videreførsel fra tidligere år. Kontoens samlede videreførsel ultimo 2009 er på 13,9 mio. kr.

Puljen til styrkelsen af den virksomhedsrettede revalidering er med virkning fra FL2010 opført på §17.46.69. Bevillingens videreførsel primo 2010 vil på bevillingsafregningen for 2010 blive flyttet fra §17.48.12 til konto §17.46.69

17.49.08. Særlige indsatser (Reservationsbev.)

Årets samlede resultat for hovedkontoen er et forbrug på 16,9 mio. kr. Dette svarer til et mindreforbrug på 13,4 mio. kr. i forhold til bevillingen på 30,3 mio. kr. En beholdning på i alt 23,8 mio. kr. videreføres til 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 annulleret uforbrugte resttilskud for i alt ca. 2,0 mio. kr. vedrørende tilskud afgivet i tidligere år. Beløbet er overført til underkonto 20 i forbindelse med bevillingsafregningen for 2009, idet bevillingen til formidlingsenhederne er ophørt.

I 2009 er hovedforsøget med virksomhedscentermodellen færdiggjort, og en landsdækkende kampagne med udbredelse af samme model er sat i gang, jf. også konto 17.49.25.20.

Derudover er der iværksat kompetenceudvikling af jobcentermedarbejdere, der arbejder med sygefravær. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 indgået kontrakt med en ekstern leverandør for 5,1 mio. kr. Der plan-lægges anvendt yderligere ca. 7 mio. kr. til dette formål.

Dernæst er projekt ”Unge – godt i gang” delvist finansieret af denne pulje (se også konto 17.46.70.40). Dele af bevillingen til projektet anvendes først i 2010.

Endelig gives der af denne pulje årligt tilskud til driften af specialfunktioner for personer med handicap og personer med anden etnisk baggrund end dansk.

17.49.11. Tilbagevenden til arbejde(Reservationsbev.)

Bevillingen er teknisk opført under Arbejdsmarkedsstyrelsen, men administreres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Af den oprindelige bevilling på 40 mio. kr. i 2009 er 32,5 mio. kr. overført til NFA på TB09. Der er ikke afholdt udgifter i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den resterende bevilling forventes overført til NFA i 2010.

17.49.13. Støtte til handicappede (Reservationsbev.)

Det samlede regnskab for hovedkontoen viser udgifter på 17,1 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til et mindreforbrug på 28,5 mio. kr. sammenholdt med bevillingen på 45,6 mio. kr. En akkumuleret beholdning på 46,8 mio. kr. videreføres til 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 afgivet tilsagn om tilskud til en række projekter.

Ved ansøgningsrunden for 2009, hvor der var udmeldt en ramme på 7 mio. kr., modtog styrelsen ansøgninger for en samlet sum på knap 40 mio. kr. Fire projekter modtog støtte i forbindelse med ansøgningsrunden.: Disse projekter er underlagt en fælles tværgående evaluering.

Derudover er der bl.a. igangsat en oplysningskampagne i regi af Danske Døves Landsforbund til i alt ca. 5, 4 mio. kr. og en oplysningskampagne om EU’s ligebehandlingsdirektiv” i regi af DH til 1,8 mio. kr.

Af den videreførte beholdning forventes ca. 35 mio. kr. anvendt i 2010 til et initiativ vedrørende personer i ny match-gruppe 2 med psykiske barrierer, samt 7 mio. kr. til projekt Vision Trade Center i regi af Instituttet for Blinde og Svagsynede. Midlerne til projektet er afsat som led i satspuljeaftalen for 2008, men endnu ikke igangsat.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,4 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. i lønsum, til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

17.49.14. Styrket indsats for personer med et handicap (Reservationsbev.)

Regnskabet for 2009 viser et samlet forbrug på 7,0 mio. kr. på hovedkontoen. En akkumuleret beholdning på i alt 13,0 mio. kr. videreføres til 2010.

Der er i 2009 bl.a. givet tilsagn til et projekt om hjerneskadede personer samt afholdt udgifter til et model-projekt om beskyttet beskæftigelse. Udgifterne er finansieret af en videreført beholdning fra tidligere år.

Den resterende beholdning forventes primært anvendt i forbindelse med udmelding af en ansøgningsrunde for små modelprojekter.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 indgået kontrakt om en ekstern evaluering for i alt ca. 5,9 mio. kr. Udgiftsvirkningen af denne kontakt falder dog primært i 2010.

Derudover er der afgivet tilsagn på 3,5 mio. kr. til projekt vedrørende Virksomhedsinnovatører.

Endvidere er der igangsat initiativer med henblik på at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger samt udvikling af en samtaleguide. Der blev dog ikke afgivet tilsagn om tilskud til disse projekter i 2009.

Den videreførte beholdning fra 2009 forventes anvendt til en række forskellige initiativer i 2010, herunder til indsatsen for førtidspensionister, der ønsker at arbejde.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,4 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. i lønsum, til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

17.49.15. Arbejdsmarkedstiltag for handicappede (Reservationsbev.)

Det samlede regnskab for hovedkontoen viser et forbrug på i alt 37,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til den samlede bevilling på 39,4 mio. kr. En akkumuleret beholdning på 3,7 mio. kr. videreføres til 2010.

Mindreforbruget og den videreførte beholdning vedrører primært underkonto 60, jf. nedenstående.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 udmeldt et tilskud på 6 mio. kr. til Danske Handicaporganisationer. Der er i 2009 tilbagebetalt et uforbrugt tilskud på ca. 1,1 mio. kr. vedrørende 2008. Ved udgangen af 2009 udgør den akkumulerede videreførsel i alt 3,5 mio. kr. Det forventes, at disse midler evt. kan anvendes til ekstra aktiviteter i projektet, bl.a. skal 200.000 kr. anvendes til en ekstern evaluering af Vidensnetværket.

17.49.16. Initiativer for personer med psykiske lidelser (Reservationsbev.)

Regnskabet for 2009 viser et forbrug på 0,4 mio. kr., hvilet svarer til et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. sammenholdt med årets bevilling.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 afholdt udgifter på ca. 0,4 mio. kr. i forbindelse med forberedelsen af et større initiativ, der igangsættes i 2010. Initiativet vedrører personer i matchgruppe 2 med psykiske barrierer.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,1 mio. kr. i lønsum til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

17.49.21. Forsøgsordninger på beskæftigelsesområdet (Reservationsbev.)

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 blev det aftalt at omprioritere et udisponeret beløb på 3,0 mio. kr. til andre initiativer på Beskæftigelsesministeriets område. Der resterer en akkumuleret beholdning på 5,8 mio. kr. ultimo 2009, som forventes udmøntet til konkrete initiativer i løbet af 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke igangsat initiativer på puljen i 2009. Beholdningen er videreført med henblik på evt. at igangsætte nye initiativer i 2010.

17.49.22. Førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet (Reservationsbev.)

I 2009 bestod dispositionsmulighederne på kontoen af en videreført beholdning på ca. 0,2 mio. kr. Der er ikke afholdt udgifter på kontoen i 2009.

Det blev ved satspuljeaftalen for 2010 aftalt at omprioritere den videreførte beholdning til andre formål, og beholdningen er på den baggrund bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2009. Arbejdsmarkedsstyrelsen udbetaler fortsat tilskud til et igangværende projekt under denne pulje.

17.49.23. Det rummelige arbejdsmarked m.v. (Reservationsbev.)

Regnskabet for hovedkontoen viser et samlet forbrug på 34,9 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til den samlede bevilling på 36,4 mio. kr. Ved udgangen af 2009 er der en samlet uforbrugt bevilling på 6,3 mio. kr., som videreføres til 2010.

På baggrund af en ansøgningsrunde har Arbejdsmarkedsstyrelsen ydet tilskud til projekter for i alt 12,2 mio. kr.

Derudover har Arbejdsmarkedsstyrelsen bl.a. indgået kontrakter med eksterne leverandører om hhv. en rapport om virksomhedernes sociale engagement (VSE) samt om administrationen af Det Sociale Index. Udgiftsvirkningen af disse kontakter falder dog i vid udstrækning først i 2010.

Endvidere er der afholdt udgifter i forbindelse med bl.a. Netværksdagen og –prisen samt Netværket DHI.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,6 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i lønsum, til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

I forbindelse med bevillingsafregningen for 2009 er der overført ca. 1,6 mio. kr. til dækning af et merforbrug på underkonto 30.

Netværkene har til formål at videreføre og styrke den eksisterende indsats for marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, herunder at styrke det sociale engagement og det rummelige arbejdsmarked.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,1 mio. kr. i lønsum til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

Merforbruget på kontoen er dækket ved overførsel fra underkonto 20 i forbindelse med bevillingsafregningen for 2009.

17.49.25. De svageste grupper på arbejdsmarkedet (Reservationsbev.)

Det samlede forbrug på hovedkontoen udgjorde ca. 23,1 mio. kr. i 2009, svarende til et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til bevillingen på 24,7 mio. kr.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2009 annulleret uforbrugte resttilskud for ca. 0,2 mio. kr. vedrørende tilskud afgivet i tidligere år. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev det aftalt at omprioritere den uforbrugte bevilling på ca. 0,2 mio. kr. til andre formål, og beløbet er på den baggrund bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2009. Puljen er herefter afsluttet.

Bevillingen er i 2009 anvendt til igangsættelse af virksomhedscenterkampagnen, der indebærer en målsætning om, at flere ledige skal aktiveres i virksomheder. Kampagnen er en opfølgning på både et pilotforsøg og et hovedforsøg med samme model, der er en effektiv, målrettet beskæftigelsesindsats for de svageste grupper.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,3 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. i lønsum, til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

17.49.26. Pulje til virksomhedernes sociale ansvar (Reservationsbev.)

Regnskabet for 2009 viser et forbrug på 1,3 mio. kr. til drift af en internetportal samt til igangsættelsen af en ekstern evaluering af Det Sociale Indeks. Forbruget er finansieret af en videreført beholdning fra tidligere år.

Evalueringen af Det Sociale Indeks afsluttes i 2011. En beholdning på ca. 0,2 mio. kr. videreføres på den baggrund til 2010.

17.49.31. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder (Reservationsbev.)

Som følge af Kongelig resolution af 7. april 2009 er bevillingen er i 2009 overført fra Indenrigs- og Social-ministeriet til Ligestillingsafdelingen i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

De samlede udgifter udgør 23,0 mio. kr. i 2009, hvilket giver et mindreforbrug på 21,9 mio. kr. i forhold til den samlede bevilling på 44,9 mio. kr.

Nedenfor redegøres for forbruget på de enkelte underkonti.

Der er i 2009 udbetalt tilskud til blandt andet Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) til Hotline, psykologbistand samt juridisk rådgivning. Der er desuden indgået kontrakt med en ekstern leverandør om kampagne målrettet voldsramte nydanske kvinder. Dette har dog først udgiftsvirkning i 2010.

Baggrunden for den store akkumulerede videreførsel skyldes, at de afsatte 20 mio. kr. for 2009 til en national strategi mod vold i nære relationer ikke er anvendt, da strategien endnu ikke er lanceret. Beholdningen vil blive anvendt til udmøntning af strategien, når denne lanceres i foråret 2010.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,6 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i lønsum, til Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

I 2009 er hovedparten af bevillingen udbetalt som tilskud til drift af Center mod Menneskehandel (CMM), der har det overordnede ansvar for den sociale indsats til ofre for menneskehandel, herunder for
at koordinere samarbejdet mellem de forskellige aktører på området, samt ansvaret for at opsamle og formidle viden om menneskehandel.

I 2009 er det opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet styrket, der er sat fokus på menneskehandel til tvangsarbejde uden for prostitutionsområdet og på at forbedre procedurerne i forhold til eventuelle handlet mindreårige. Desuden har Centeret bl.a. i samarbejde med politiet forestået træning for relevante myndigheder og sociale organisationer på området.

Udover bevillingen til CMM er der lavet en undersøgelse af vidensniveauet i befolkningen omkring menneskehandel og Udlændingeservice har fået betaling for handlede kvinder, der har haft ophold i deres indkvarteringssystem.

I 2010 er der udover den årlige bevilling til CMM på 18, 5 mio. kr. planlagt en ekstra bevilling til CMM på 9,2 mio. kr., der bl.a. skal styrke det opsøgende arbejde og krisecenterberedskabet, samt den forberedte hjemsendelse og viden og information om området, herunder en kampagne rettet mod prostitutionskunder. Yderligere forventes der udmeldt tilskud til International organisation for Migration, som forestår den forberedte hjemsendelse. Endelig foretages der i 2010 en ekstern evaluering af handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,6 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i lønsum, til Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

Der er i 2009 aftalt driftstilskud på i alt 2,5 mio. kr. til fire familiementorprojekter. Tilskuddene udbetales dog først i 2010. Der skal desuden gennemføres en evaluering af handlingsplanen til fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,1 mio. kr. i lønsum, til Ligestillingsafdelingens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

Der er gennemført 22 arrangementer under rettighedskampagnen i 2009 og der forventes gennemført yderligere 20 arrangementer i 2010.

Der er i 2009 udviklet og udgivet et debatmateriale om kvinders rettigheder og ligestilling til brug på sprogskoler.

Der er truffet aftale med leverandører af 5 ud af 6 delelementer i kortlægningen vedrørende barrierer for ligestilling for kvinder og mænd med indvandrerbaggrund. Den sidste del vil blive iværksat, når der kan bygges på resultater fra de øvrige dele. Udgiftsvirkningen vedrørende disse initiativer falder dog først i 2010.

Der er i 2009 afholdt udgifter på ca. 20.000 kr.

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev det aftalt at omprioritere en restbevilling på ca. 0,5 mio. kr. til andre formål, og beløbet er derfor bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2009.

17.49.34. Forsøg med nye initiativer over for personer med stor risiko for permanent passiv forsørgelse (Reservationsbev.)

Regnskabet for 2009 viser et negativt forbrug på ca. 0,3 mio. kr. som følge af annullerede resttilsagn fra tidligere år. Puljen er under afvikling, og der igangsættes ikke nye initiativer. Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev det på den baggrund aftalt at omprioritere beløbet fra de annullerede resttilsagn til andre formål, og beløbet er på den baggrund bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2009.

17.49.35. Selvaktiveringsgrupper for seniorer (Reservationsbev.)

Regnskabet for hovedkontoen viser et samlet forbrug på 7,0 mio. kr., svarende til et merforbrug på 3,1 mio. kr. sammenholdt med bevillingen på 3,9 mio. kr. Der videreføres en samlet beholdning på 5,4 mio. kr. til 2010.

I 2009 er der afholdt udgifter til støtte af selvaktiveringsgrupper for seniorer i form af støtte til lokale netværk, tværgående aktiviteter samt én landskoordinator. Foruden en landskoordinator er der i alt 22 selvaktiveringsnetværk (seniornetværk) fordelt over hele landet, hvoraf det seneste netværk er kommet til i starten af år 2010.

I år 2010 vil der fortsat blive tilført midler til de lokalt forankrede selvaktiveringsgrupper for seniorer.

Der var på finansloven for 2009 hjemmel til at overføre op til 3 pct. af bevillingen til administration af ordningen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har i 2009 overført et administrationsbidrag på 0,1 mio. kr. i lønsum, til styrelsens driftsbevilling. Overførslen er sket på TB09.

Det overordnede formål for puljen er at medvirke til at ledige seniorer over 50 år igen opnår ordinære job på arbejdsmarkedet og til at styrke seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2009 er der afsluttet en række projekter med fokus på rekruttering, fastholdelse og seniorpraksis i virksomheder/organisationer.

Samtidig er seniorkonsulentordningen også afsluttet i foråret 2009.

I 2010 forventes midler under puljen primært at blive anvendt til generel holdningspåvirkning af seniorer i beskæftigelse samt af virksomheder og a-kasser med det formål at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Puljen finansierede i 2009 vedligehold og mindre udviklingsopgaver af portalen www.seniorpraksis.dk. Dette fortsættes i 2010.

Afsnit 5.7 Bevilling og regnskab