Resumé: Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.
Titel: Arbejdsmarkedsoverblik 1. halvår 2010
Forfatter: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: Arbejdsmarked, Arbejdsmarkedsoverblik, 2009
Resumé:
Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen i hver af de fire beskæftigelsesregioner.
Sprog: dansk
Version: 1.0
URL:http://www.ams.dk/Publikationer/2010/03-17_Arbejdsmarkedsoverblik.aspx
Dato: 2010-11-10
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk
Efter flere år med højkonjunktur er Danmark nu inde i en lavkonjunktur. Forandringerne har præget arbejdsmarkedet. Det giver sig til udtryk i, at virksomhederne rekrutterer mindre forgæves efter nye medarbejdere, og at flere af stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen ændrer placering.
Antallet af forgæves rekrutteringer er faldet med 23.000 det sidste år - fra 30.000 i efteråret 2008 til 7.000 i efteråret 2009. Flere af stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er flyttet fra kategorien ’rigtig gode jobmuligheder’ til ’gode’ eller ’mindre gode jobmuligheder’. Alligevel ligger ca. 60 procent af alle stillingsbetegnelser stadig inden for kategorierne ’gode’ eller ’rigtig gode jobmuligheder’ i Arbejdsmarkedsbalancen for foråret 2010. Det er særligt inden for områder som f.eks. sundhed, omsorg og personlig pleje samt it- og teleteknik, at jobmulighederne er rigtig gode.
Beskæftigelsesregionernes prognoser viser, at der forventes et fald beskæftigelsen på godt 70.500 personer fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010. Faldet i beskæftigelsen forventes at ramme alle brancher på nær enkelte typiske offentlige brancher.
Beskæftigelsesregionerne forventer, at ledigheden stiger med godt 31.500 personer fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010. Stigningen i ledigheden forventes at omfatte stort set alle a-kassegrupper. Desuden er det særligt kvinderne og de unge i aldersgruppen 25-29 år, som bliver ramt af den stigende ledighed.
Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder de fire beskæftigelsesregioner hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i beskæftigelsesregionen. Denne publikation giver et samlet overblik over Arbejdsmarkedsbalancen foråret 2010. Derudover indeholder den en prognose for udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen frem mod 4. kvartal 2010.
Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance
Arbejdsmarkedsbalancen består af fem forskellige kategorier, der angiver jobmulighederne for ca. 1.100 stillingsbetegnelser. Tabel 1 viser kategorierne.
| Arbejdsmarkedsbalancen | ||||
|---|---|---|---|---|
| Mindre gode jobmuligheder | Gode jobmuligheder | Rigtig gode jobmuligheder | ||
| Der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, en vis ledighed og en lav jobomsætning |
Der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, en forholdsvis lav ledighed og en høj jobomsætning | Paradoks- problemer |
Mangel på ar-bejdskraft | Tværgående, strukturel mangel på arbejdskraft |
| Der er problemermed at rekruttere medarbejdere samtidig med, at ledigheden er høj | Der er problemer med at rekruttere medarbejdere samtidig med, at ledigheden er lav. | Der er særligt omfangsrige problemer med at rekruttere medarbejdere, og ledigheden er ekstraordinært lav | ||
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Fælles for de to første kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen er, ”Mindre gode jobmuligheder” og ”Gode jobmuligheder”, er, at virksomhederne ikke har rekrutteret forgæves til de stillinger, som befinder sig i kategorierne. De tre sidste kategorier er: ”Paradoksproblemer”, ”Mangel på arbejdskraft” og ”Tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft”. Fælles for disse kategorier er, at virksomhederne har rekrutteret forgæves til stillingerne i kategorierne.
I Arbejdsmarkedsbalancen for foråret 2010 ligger ca. 60 procent af stillingsbetegnelserne i kategorierne ”Rigtig gode” eller ”Gode jobmuligheder”, jf. tabel 2. Det afspejler, at der trods den stigende ledighed fortsat er mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked.
| Arbejdsmarkedsbalancen | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Region | Mindre gode job- muligheder |
Gode job- muligheder |
Rigtig gode jobmuligheder | ||
| Overskud af arbejdskraft |
Balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft |
Paradoks- problemer |
Mangel på ar- bejdskraft |
Tværgående, strukturel mangel på arbejdskraft |
|
| Hovedstaden og Sjælland | 39 | 53 | 1,7 | 3,6 | 2,7 |
| Midtjylland | 35 | 61 | 0,3 | 2,6 | 1,5 |
| Nordjylland | 48 | 49 | 0,3 | 1,5 | 1,1 |
| Syddanmark | 34 | 61 | 0,4 | 3,2 | 1,5 |
| I alt | 39 | 56 | 0,7 | 2,7 | 1,7 |
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Godt 5 procent af alle stillingsbetegnelserne befinder sig i kategorien ”Rigtig gode jobmuligheder”. De stillingsbetegnelser, der fortsat ligger i denne kategori, er inden for områder, hvor erfaringerne tilsiger, at der burde være efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er for eksempel inden for områderne sundhed, omsorg og personlig pleje; pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde samt it- og teleteknik. ”Paradoksproblemer” er fortsat den kategori, som indeholder færrest stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen.
Hovedstaden og Sjælland er den beskæftigelsesregion, som har den største andel stillinger under kategorien ”Rigtig gode jobmuligheder”, mens Syddanmark samlet set har den største andel stillingsbetegnelser under kategorien ”Gode jobmuligheder” eller ”Rigtig gode jobmuligheder”.
Det er fortsat den mindste beskæftigelsesregion, nemlig Nordjylland, som har den største andel af stillingsbetegnelser under kategorien ”Mindre gode jobmuligheder”. De udgør næsten halvdelen af alle stillingsbetegnelsen i Arbejdsmarkedsbalancen for Nordjylland.
Prognose for beskæftigelsen i Danmark
De fire beskæftigelsesregioner laver hvert halve år prognoser for udviklingen i beskæftigelsen baseret på Finansministeriets skøn for udviklingen på landsplan[¹]. Beskæftigelsesregionerne forventer samlet set et fald i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 på knap 70.500 personer, jf. figur 1. Beskæftigelsen forventes at falde yderligere med godt
70.500 personer fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010.
FIGUR 1: BESKÆFTIGELSEN I DANMARK (ANTAL PERSONER)
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes egen beregninger.
Beskæftigelsen forventes at udvikle sig forskelligt fra sektor til sektor, jf. tabel 3. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 ventes især et fald i bygge- og anlægssektoren samt indenfor de primære erhverv, som f.eks. landbrug, fiskeri og råstofudvinding. I disse sektorer forventes et fald på henholdsvis 6 og 5 procent.
| SEKTOR | FAKTISKE TAL | PROGNOSE | PROCENTVIS ÆNDRING |
||
|---|---|---|---|---|---|
| 4. kvt. 2007 | 4. kvt. 2008 | 4. kvt. 2009 | 4. kvt. 2010 | 2009-2010 | |
| Primære erhverv | 88.634 | 90.406 | 87.327 | 82.852 | -5,1 |
| Industri | 413.377 | 416.477 | 384.354 | 367.383 | -4,4 |
| Bygge og anlæg | 194.016 | 192.931 | 175.416 | 164.143 | -6,4 |
| Privat service | 1.158.649 | 1.189.837 | 1.161.978 | 1.122.231 | -3,4 |
| Offentlig service | 990.871 | 995.983 | 1.006.226 | 1.007.995 | 0,2 |
| I alt | 2.845.547 | 2.885.635 | 2.815.302 | 2.744.604 | -2,5 |
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
Ses der på brancheniveau, forventes beskæftigelsen relativt set at falde mest inden for brancherne råstofudvinding, bygge- og anlæg samt fiskeri. I disse brancher forventes et fald på mellem 6 og 7 procent i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010, jf. tabel 4.
Der er dog også enkelte brancher, hvor der forventes en omend svag stigning i beskæftigelsen i perioden. Det gælder brancherne offentlig administration, undervisning, sociale institutioner og indenfor sundhedsvæsenet.
| BRANCHE | FAKTISKE TAL | PROGNOSE | PROCENTVIS ÆNDRING |
||
|---|---|---|---|---|---|
| 4. kvt. 2007 | 4. kvt. 2008 | 4. kvt. 2009 | 4. kvt. 2010 | 4. kvt. 2009-4. kvt. 2010 | |
| Landbrug, gartneri og skovbrug | 81.009 | 82.573 |
79.854 | 75.883 | -5,0 |
| Fiskeri | 3.127 | 3.142 |
3.048 | 2.849 | -6,5 |
| Råstofudvinding | 4.498 | 4.691 |
4.426 | 4.119 | -6,9 |
| Føde-, drikke- og tobaksvareindustri | 66.795 | 68.121 |
65.141 | 63.153 | -3,1 |
| Tekstil- og læderindustri | 8.607 | 8.606 |
8.002 | 7.521 | -6,0 |
| Træ-, papir- og grafisk industri | 53.767 | 52.868 |
46.988 | 44.191 | -6,0 |
| Kemisk industri og plastindustri | 51.687 | 51.735 |
47.325 | 45.186 | -4,5 |
| Sten-, ler- og glasindustri | 16.285 | 16.538 |
14.787 | 13.913 | -5,9 |
| Jern- og metalindustri | 177.843 | 180.500 |
166.354 | 159.327 | -4,2 |
| Møbelindustri og anden industri | 24.576 | 23.986 |
21.688 | 20.436 | -5,8 |
| Energi- og vandforsyning | 13.817 | 14.125 |
14.070 | 13.656 | -2,9 |
| Bygge og anlæg | 194.016 | 192.931 |
175.416 | 164.143 | -6,4 |
| Autohandel, service og tankstationer | 63.852 | 64.070 |
62.103 | 60.171 | -3,1 |
| Engroshandel undtagen med biler | 167.385 | 172.847 |
167.177 | 162.591 | -2,7 |
| Detailh. og reparationsvirks. undt. biler | 213.398 | 223.407 |
221.389 | 216.165 | -2,4 |
| Hoteller og restauranter | 92.727 | 93.987 |
91.759 | 88.275 | -3,8 |
| Transport | 124.714 | 125.671 |
120.028 | 115.002 | -4,2 |
| Post og tele | 48.885 | 47.226 |
46.043 | 44.427 | -3,5 |
| Finansiering og forsikring | 82.380 | 84.556 |
84.203 | 80.656 | -4,2 |
| Udlejning og ejendomsformidling | 52.933 | 54.111 |
53.352 | 51.618 | -3,3 |
| Forretningsservice | 312.375 | 323.963 |
315.925 | 303.326 | -4,0 |
| Offentlig administration | 141.506 | 141.496 |
141.491 | 142.293 | 0,6 |
| Undervisning | 206.683 | 207.595 |
210.177 | 212.888 | 1,3 |
| Sundhedsvæsen | 165.452 | 167.424 |
169.316 | 170.131 | 0,5 |
| Sociale institutioner | 331.804 | 330.134 |
334.943 | 336.654 | 0,5 |
| Foreninger, kultur og renovation | 145.426 | 149.335 |
150.299 | 146.030 | -2,8 |
| I alt | 2.845.547 | 2.885.635 |
2.815.302 | 2.744.604 | -2,5 |
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
Prognose for ledigheden i Danmark
På landsplan var ledigheden var godt 90.000 personer i 2. kvartal 2009. Beskæftigelsesregionerne forventer, at den fortsætter med at stige frem til 2 kvartal 2010, jf. figur 2.[²] Frem til
3. kvartal 2010 vil ledigheden fortsat stige, men stigningen forventes dog at aftage. Ledigheden forventes at stige med knap 32.000 personer fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010, svarende til en stigning på knap 27 procent.
FIGUR 2: LEDIGHED I DANMARK (ANTAL PERSONER) – IKKE SÆSONKORRIGERET
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
Beskæftigelsesregionerne forventer, at stigningerne i ledigheden fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 vil omfatte stort set alle a-kassegrupper, jf. tabel 5. Ledigheden forventes især at stige for selvstændige, akademikere og ikke-forsikrede, hvor stigningerne vil være på godt 30 procent. Den eneste a-kassegruppe, hvor der forventes et fald i ledigheden, er Fag og Arbejde (FOA). Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 forventer regionerne, at den største procentvise stigning i ledigheden sker blandt personer i alderen 25-29 år, samt at ledigheden vil stige mere blandt kvinder end mænd.
| FAKTISKE TAL | PROGNOSE | PROCENTVIS ÆNDRING |
|||
|---|---|---|---|---|---|
| 2. kvt. 2009 | 4. kvt. 2009 | 2. kvt. 2010 | 4. kvt. 2010 | 4. kvt. 2009-4. kvt. 2010 | |
| A-kassegrupper | |||||
| Selvstændige | 3.853 | 5.020 |
6.650 | 6.650 | 32,5% |
| Akademikere | 7.310 | 9.850 |
12.750 | 13.100 | 33,0% |
| Funktionærer og tjenestemænd | 5.646 | 7.250 |
8.400 | 9.050 | 24,8% |
| Handels- og kontorfunktionærer | 7.480 | 10.180 |
11.800 | 12.600 | 23,8% |
| Tekniske funktionærer | 4.986 | 7.430 |
8.950 | 9.600 | 29,2% |
| Byggefag | 7.013 | 8.240 |
10.400 | 9.750 | 18,3% |
| Metalarbejdere | 5.659 | 7.410 |
9.600 | 9.400 | 26,9% |
| Faglig Fælles A-kasse (3F) | 22.242 | 26.580 |
33.900 | 33.100 | 24,5% |
| Nærings- og nydelsesindustrien | 1.191 | 1.750 |
1.980 | 2.250 | 28,6% |
| Fag og Arbejde (FOA) | 2.365 | 3.250 |
3.100 | 3.200 | -1,5% |
| Øvrige | 11.812 | 15.930 |
20.300 | 21.390 | 34,3% |
| Ikke forsikrede | 13.297 | 14.461 |
18.254 | 18.860 | 30,4% |
| Ledige i alt | 92.855 | 117.351 |
146.084 | 148.950 | 26,9% |
| Aldersgrupper | |||||
| 16-24 år | 10.963 | 13.220 |
16.850 | 16.750 | 26,7% |
| 25-29 år | 11.753 | 14.730 |
18.600 | 18.880 | 28,2% |
| 30-49 år | 47.566 | 60.350 |
74.700 | 76.460 | 26,7% |
| 50-66 år | 22.573 | 29.051 |
36.034 | 36.860 | 26,9% |
| Ledige i alt | 92.855 | 117.351 |
146.184 | 148.950 | 26,9% |
| Køn | |||||
| Mænd | 57.210 | 70.936 |
87.800 | 86.500 | 21,9% |
| Kvinder | 35.645 | 46.416 |
58.384 | 62.450 | 34,5% |
| Ledige i alt | 92.855 | 117.351 |
146.184 | 148.950 | 26,9% |
| Ledige og aktiverede | |||||
| Aktiverede | 32.289 | 39.815 |
43.421 | 43.839 | 10,1% |
| Ledige og aktiverede i alt | 125.144 | 157.166 |
189.605 | 192.789 | 22,7% |
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og beskæftigelsesregionernes beregninger.
[1] Fremskrivningen af beskæftigelsen er lavet ved at konstruere data for beskæftigelsen for 4.kvt. 2009 på baggrund af RAS-data og Arbejdstidsregnskabet fra Danmarks Statistik. Herefter er beskæftigelsen fremskrevet med Finansministeriets forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fra seneste Økonomisk Redegørelse. Endelig er den forventede udvikling i beskæftigelsen fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner.
[2] Fremskrivningen af ledigheden er lavet på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger fra seneste Økonomisk Redegørelse. Herefter er den forventede udvikling fordelt på de enkelte regioner.
Version 1.0 Januar 2010 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk