Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere
 

Publikationens forside

Resumé: UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.


 

Kolofon

Titel: Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere
Forfatter: Jeppe Krag
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: UNI-C, Arbejdsmarkedsstyrelsen, spørgeskemaundersøgelse, jobsøgere, CV, Jobnet

Resumé:
UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2009-01-12
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste:pub12-01.htm, executive_summary.htm, bilag.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, forside.jpg, forside_summary.jpg, forside_bilag.jpg, s15.gif, s19.gif, s52.gif, s53.gif, s54.gif


Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

1 Indledning

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil med denne rapport kortlægge jobsøgernes brug, tilfredshed og effekt af at benytte Jobnet. Rapporten gengiver undersøgelsernes resultater, herunder relevante forskelle i forhold til brugernes køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Når der i rapporten refereres til Jobnets brugere, menes der de jobsøgere, der har besvaret undersøgelsen.

En tilsvarende undersøgelse blev gennemført af UNI•C i 2007. Ved resultatgennemgangen sammenlignes dette års resultater med de tilsvarende resultater fra 2007-undersøgelsen i det omfang det er muligt.

Rapporten indledes med en kort sammenfatning af de resultater, der efterfølgende bliver præsenteret i rapporten.

I et separat hæfte findes en detaljeret bilagssamling, som gengiver spørgeskemaet og krydstabeller mellem undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable.

Resultaterne fra denne undersøgelse er endvidere gengivet i en sammenfattende udgave, som giver et billede af de væsentligste resultater.

UNI•C har ikke underkastet fritekstkommentarerne fra undersøgelsen en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten, men de er afleveret til bearbejdning i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

2 Sammenfatning

Evalueringen er baseret på svar fra i alt 36.991 brugere af Jobnet, hvilket svarer til 19,5 pct.[¹] af de adspurgte brugere. Svarprocenten er lavere end i undersøgelsen i 2007, hvor den lå på 32,3 pct.

2.1 Tilfredshed med Jobnet

77 pct. af Jobnets brugerne er generelt meget eller overvejende tilfredse med Jobnet. I forhold til 2007-undersøgelsen er det et fald på 2 procentpoint, da 79 pct. af brugerne i 2007 var meget eller overvejende tilfredse. Faldet sker hovedsageligt i gruppen af meget tilfredse brugere, hvor andelen er faldet med 10 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007, mens de overvejende tilfredse brugere er steget med 8 procentpoint.

79 pct. af Jobnets brugere oplever, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til 2007.

Endvidere oplever 91 pct. af Jobnets brugere, at det ikke er svært at oprette sig som bruger på Jobnet. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen.

53 pct. af brugerne synes, at brugervenligheden er meget god eller god, mens 12 pct. synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten vurderer brugervenligheden til middel. De 53 pct. af brugerne der oplever brugervenligheden som meget god eller god er et fald på 2 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007.

2.2 Jobsøgning

60 pct. af brugerne finder ofte eller af og til relevante jobannoncer på Jobnet. I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af jobsøgere der ofte eller af og til finder relevante jobannoncer på Jobnet faldet med 9 procentpoint.

I forlængelse af dette svarer 44 pct. af Jobnets brugere, at de er meget eller overvejende enige i, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Denne andel er faldet med to procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007. Dog er andelen af brugere, der er meget enige i udsagnet steget med 1 procentpoint.

Blandt Jobnets ledige brugere læser ni ud af ti brugere de jobforslag, som bliver vist på brugerens side på Jobnet. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen.

I gennemsnit søger Jobnets brugere hver måned 5,5 job, de ser på Jobnet. Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2007, hvor brugerne i gennemsnit søgte 3,2 job. Det samlede antal job Jobnets brugere søger på en typisk måned er 11,9 job, hvilket betyder at Jobnets brugere i gennemsnit søger knap halvdelen af deres job på Jobnet.

E-mail til virksomheden er den mest anvendte jobsøgningsmetode blandt Jobnets brugere. Denne metode benyttes af 74 pct. af brugerne. Herefter følger den traditionelle papiransøgning, som 53 pct. af brugerne benytter. Ansøgning pr. telefon, elektronisk ansøgning via virksomhedens hjemmeside, ansøgning via Jobnets ”send ansøgning” eller ved personligt fremmøde følger i den nævnte rækkefølge. I forhold til 2007-undersøgelsen er metoden med at søge via e-mail til virksomheden steget med 9 procentpoint, mens søgning med den traditionelle papirsansøgning er faldet markant med 14 procentpoint.

Halvdelen af brugerne angiver, at de maksimalt vil bruge mellem 30 minutter og en times transporttid til de job de søger. 30 pct. vil bruge mellem 15 og 30 minutter, 3 pct. vil bruge under 15 minutter i transporttid. De resterende 17 pct. ønsker en maksimal transporttid på over 1 time. Gennemsnitligt svarer det til en maksimal transporttid på 47,1 minutter til de job Jobnets brugere søger.

2.3 Brugen af jobcentrenes hjemmeside og Jobnet

65 pct. af Jobnets brugere besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. Her læser flest brugere info om regler og muligheder for ledige. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen.

90 pct. af Jobnets ledige brugere anvender Jobnet mindst en gang om ugen udover at bekræfte aktiv jobsøgning. For de ikke-ledige brugere angiver 65 pct., at de anvender Jobnet mindst en gang om ugen. Spørgsmålet er i årets undersøgelse opdelt på ledige og ikke-ledige brugere, hvilket det ikke var i 2007-undersøgelsen og derfor ikke kan sammenlignes.

Brugerne kan bruge Jobnet på forskellige måder. For at blive registreret som bruger, skal brugeren oprette et CV, hvilket alle principielt har gjort, da de er udvalgt til undersøgelsen på denne baggrund, skønt kun 98 pct. angiver, at de har oprettet et CV. Også i undersøgelsen fra 2007 angav 98 pct., at de havde oprettet et CV.

Herudover kan brugerne søge efter jobannoncer på Jobnet. Det svarer 94 pct. af brugerne, at de har gjort, hvilket er 3 procentpoint flere end undersøgelsen i 2007.

Brugeren kan også oprette en jobagent, hvilket 60 pct. svarer, at de har gjort. I 2007 angav 50 pct., at de havde oprettet en jobagent. Der er således sket en stigning i antallet af brugere, der har oprettet en jobagent på 10 procentpoint.

35 pct. af brugerne svarer, at de har benyttet Jobnets supportmuligheder. Den tilsvarende andel var i 2007-undersøgelsen 28 pct.

44 pct. af brugerne svarer, at de kun bruger eller mest benytter Jobnet. I forhold til 2007-undersøgelsen er der tale om et fald på 5 procentpoint i andelen af jobsøgere der kun eller mest benytter Jobnet.

2.4 Effekten af at bruge Jobnet

Det er en positiv oplevelse for brugeren at modtage en virksomhedshenvendelse på deres CV. 33 pct. af brugerne har modtaget en sådan henvendelse, hvilket i forhold til undersøgelsen i 2007 er til et fald på 5 procentpoint.

85 pct. af de jobsøgere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden, heraf 22 pct. dog kun i nogle tilfælde. Andelen af brugere, der besvarer virksomhedernes henvendelser er steget med 1 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007.

De brugere der ikke kontaktede virksomhederne angiver som hovedbegrundelser et uinteressant jobindhold eller at henvendelsen blev oplevet som useriøs.

Et af de effektmål der undersøges i rapporten er andelen af brugere, der har været til samtale med en arbejdsgiver. Kontakten kan enten være blevet etableret ved at virksomheden har reageret på brugerens CV, eller ved at brugeren har reageret på en jobannonce fra virksomheden. 43 pct. af brugerne svarer, at de har været til en eller flere jobsamtaler som følge af jobsøgning med Jobnet. Det er et fald på 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007.

Jobsamtalen resulterer i et af de andre effektmål, der undersøges i rapporten, nemlig andelen, der får et konkret jobtilbud. Her angiver en femtedel eller 20 pct. af brugerne, at de har fået tilbudt et eller flere job, som følge af søgning efter jobannoncer eller ved at have et CV liggende på Jobnet. Det er til et fald på 8 procent-point i forhold til undersøgelsen i 2007.

Ydermere har brugerne skullet vurdere, hvorvidt de mener, at Jobnet forøger deres jobmuligheder. Lidt under halvdelen, eller 49 pct., af jobsøgerne svarer, at der er meget eller overvejende enige i, at Jobnet forøger deres muligheder for at finde et job. I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen der er meget eller overvejende enige i udsagnet faldet markant. Andelen er 14 procentpoint lavere end undersøgelsen i 2007.


[1] Den lave svarprocent er ikke i sig selv problematisk for undersøgelsen, da den statistiske usikkerhed på resultaterne primært afhænger af det absolutte antal svar til hvert spørgsmål. En uddybning af svarprocent og repræsentativitet i undersøgelsen findes i kapitel 5.

3 Resultaterne af brugerundersøgelsen

I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brugernes evaluering af Jobnet. Evalueringen omfatter i alt 36.991 svar fra brugere af Jobnet.

3.1 Populationen

Alle brugere, som 11. maj 2009 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en fungerende e-mail-adresse, udgør undersøgelsens population. Et CV er aktivt, når brugeren har oprettet CV’et på Jobnet og besøgt det inden for de seneste tre måneder. Brugeren kan efterfølgende vælge at gøre et aktivt CV tilgængeligt eller ikke tilgængeligt for de virksomheder, som søger efter arbejdskraft.

Undersøgelsen blev designet som en totalundersøgelse, hvor alle personer i populationen blev inviteret pr. e-mail til at besvare et spørgeskema på internettet[²].

3.1.1 Svarprocent

Bruttolisten bestod af 258.411 jobsøgere med et aktivt CV. Heraf havde 59.421 brugere ikke angivet nogen e-mail-adresse, 6.278 af mailadresserne på bruttolisten var dubletter, mens 651 e-mail-adresser var syntaktisk ugyldige. Herefter bestod udsendelseslisten af 192.061 gyldige e-mail-adresser.

I løbet af udsendelsen modtog UNI-C’s server besked fra modtagerservere om, at 2.474 af de gyldige e-mail-adresser (svarende til 1,3 pct.) ikke aktuelt eksisterede, og altså enten har været nedlagt eller aldrig eksisteret. Antallet af anbringelige e-mails blev derved 141.094.

Figur 1 Svarregnskab for brugere Antal
Bruttoliste 258.411
E-mail-adresse ikke angivet 59.421
Dubletter 6.278
Syntaktisk ugyldige e-mail-adresser 651
Udsendelsesliste 192.061
Uanbringelige e-mail-adresser 2.474
Anbringelige e-mail-adresser 189.588
Besvaret 36.991
Svarprocent 19,5 %

Ved svarfristens udløb havde i alt 36.991 brugere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til de 189.588 anbringelige e-mails giver en besvarelsesprocent på 19,5 pct. Disse tal er opsummeret i Figur 1.

Svarprocenten på 19,5 pct. er væsentlig lavere end undersøgelsen i 2007, hvor den var på 32,3 pct.

3.2 Brugernes profil

I dette afsnit belyses brugernes profil mht. baggrundsvariablene køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og CV’ets tilgængelighed.

3.2.1 Køn

Figur 2 herunder viser kønsfordelingen blandt brugerne, der deltog i undersøgelsen. Kønsfordelingen i årets undersøgelse er lige fordelt mellem mænd og kvinder, således er der 50 pct. i begge grupper.

I forhold til undersøgelsen fra 2007 er andelen af kvinder faldet med 15 procent-point, mens andelen af mænd er steget tilsvarende.

Figur 2. Brugernes fordeling efter køn

Procentfordelingen er baseret på 34.949 svar.

For de yngste aldersgrupper ligger kvindeandelen højere end for de ældste aldersgrupper, hvor mændenes andel er højest. For grupperne under 25 år, 25-34 år og 35-44 år udgør kvinderne mellem 52 og 56 pct., mens kvindernes andel for gruppen på 45-54 år og 55 år eller derover ligger på hhv. 48 og 42 pct. Fordelingen af køn fordelt på aldersgrupper er vist i Figur 3.

Figur 3. Brugernes fordeling efter køn fordelt på aldersgrupper

Procentfordelingen er baseret på 34.899 svar.

Andelen af kvinder på Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er 43 pct. Kvinderne er med deres andel i undersøgelsen på 50 pct. lidt overrepræsenteret blandt brugerne.

3.2.2 Alder

Figur 4 viser fordelingen af respondenter i forhold til alder. Flest brugere, 27 pct., findes i gruppen på mellem 45-54 år. Den næststørste gruppe er brugere i alderen 35-44 år, hvor en fjerdel af brugerne befinder sig. Brugerne på 55 år eller derover udgør 22 pct., mens gruppen på 25-34 år udgør 21 pct. 5 pct. af brugerne er under 25 år.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der lidt flere brugere i gruppen på 45-54 år, mens der er færre brugere i de øvrige grupper. Gruppen på 25-34 år er blevet reduceret mest med 3 procentpoint. Der er dog ikke tale om markante forskelle i forhold til undersøgelsen i 2007.

Figur 4. Brugernes fordeling efter alder

Procentfordelingen er baseret på 36.868 svar.

I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste, hvor brugerne på under 25 år udgør 12 pct., brugere på 25-34 år udgør 26 pct., brugere på 35-44 år udgør 25 pct., brugere på 45-54 år udgør 21 pct., mens brugere på 55 år eller derover udgør 15 pct. er der en lavere andel af brugere, der har svaret på undersøgelsen i de to laveste aldersgrupper, mens der i de to højeste aldersgrupper er en større andel af brugere, der har besvaret undersøgelsen i forhold til bruttolisten. Det kan derfor konkluderes, at de ældre brugere er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen.

3.2.3 Bopælsregion

Hovedparten af Jobnets brugere har bopæl i Hovedstaden og Bornholm (i resten af rapporten benævnt Hovedstaden), jf. Figur 5. Dette angiver 27 pct. af brugerne. Næstflest brugere bor i Midtjylland efterfulgt af Fyn og Sydjylland med hhv. 24 og 22 pct. af brugerne. 14 pct. angiver, at de har bopæl i det øvrige Sjælland, mens 12 pct. har bopæl i Nordjylland. 1 pct. angiver, at de bor i udlandet[³].

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der ikke de store forskydninger i brugernes bopæl. Der er lidt flere brugere med bopæl i Midtjylland og på Fyn og Sydjylland, mens der er lidt færre brugere med bopæl i Hovedstaden og Nordjylland.

Figur 5. Brugernes fordeling efter bopælsregion

Procentfordelingen er baseret på 36.825 svar.

Fordelingen på regioner er repræsentativ i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere.

3.2.4 Uddannelsesniveau

Flest brugere (28 pct.) har en erhvervsuddannelse som uddannelsesbaggrund jf. Figur 6, mens næstflest respondenter (20 pct.) har en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. af brugerne angiver, at de har grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund, 14 pct. har en kort videregående uddannelse, 9 pct. har en lang videregående uddannelse, 7 pct. har en gymnasial uddannelse og 5 pct. har arbejdsmarkedsuddannelser. 2 pct. har en Ph.d. eller en Master som uddannelsesbaggrund.

Kategorierne i 2007-undersøgelsen var angivet med andre kategorier for enkelte af uddannelserne, men fordelingen af brugernes uddannelsesbaggrund er nogenlunde den samme som i 2007-undersøgelsen.

Figur 6. Brugernes fordeling efter uddannelsesniveau

Procentfordelingen er baseret på 36.728 svar.

I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere er der en større andel med en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse (i bruttolisten udgør de tre kategorier hhv. 5, 16 og 4 pct. af brugerne), der har svaret på undersøgelsen og en mindre andel med grund- eller folkeskole (25 pct. i brutto-listen) som højest gennemførte uddannelse, som har besvaret undersøgelsen. Det kan derfor konkluderes, at brugerne med korte og lange videregående uddannelser er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen og brugere med grund- eller folkeskolen som højest gennemførte uddannelse er lidt underrepræsenteret.

3.2.5 CV’ets tilgængelighed

Hvis et CV er tilgængeligt kan virksomhederne se CV’et og kontakte brugeren. Brugeren kan også vælge at have et ikke-tilgængeligt CV, som så ikke kan ses af virksomhederne. 91 pct. af de brugere, der har besvaret skemaet har et tilgængeligt CV, mens 9 pct. har et CV, der ikke er tilgængeligt, jf. Figur 7.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der kommet flere med et tilgængeligt CV. Stigningen er på 10 procentpoint.

Figur 7. Brugernes fordeling efter CV’ets tilgængelighed

Procentfordelingen er baseret på 36.991 svar.

I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ligger andelen af brugere med et tilgængeligt CV på nogenlunde samme niveau som det antal brugere, der ses i undersøgelsen.

3.3 Brugernes jobsituation

I dette afsnit belyses jobsituationen for Jobnets brugere. I afsnittet betragtes brugernes beskæftigelsesstatus, ledighedsperioden for de brugere, som er ledige, brugernes mobilitet og hvilke forskellige jobtyper brugerne søger.

3.3.1 Beskæftigelsesstatus

29 pct. af de brugere, der besvarer spørgeskemaet er i et almindeligt job, jf. Figur 8. Yderligere er 3 pct. ansat i en midlertidig eller opsagt stilling, 1 pct. arbejder som selvstændig eller freelance. I alt svarer dermed 33 pct., at de er i job. 2 pct. er under uddannelse.

57 pct. svarer, at de er ledige. 40 procent er ledige på dagpenge, 6 procent er i aktivering, 5 procent er i job med supplerende dagpenge, 4 procent er ledige på kontanthjælp og 2 procent er ledige dimittender. Endelig er 2 pct. af brugerne på efterløn eller pensionister, mens 6 pct. har en anden beskæftigelsesstatus.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der en langt større andel af brugerne, der er ledige på dagpenge. Andelen er steget med 13 procentpoint. Andelen af brugere i job, i midlertidig eller opsagt stilling eller selvstændige er samlet faldet med 12 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007.

Figur 8. Brugernes fordeling efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 36.446 svar.

3.3.2 Ledighedsperiode

De brugere, som svarede, at de er ledige, blev spurgt om, hvor lang tid de havde været ledige.

Hovedparten af brugerne, der har været ledige, har været ledige i 6-12 måneder. Det drejer sig om 36 pct., jf. Figur 9. Hernæst følger gruppen, der har været ledige i 3-6 måneder, som udgør 31 pct. af brugerne. Tredjestørst andel af brugere har været ledige i under 3 måneder. Det drejer sig om 15 pct. af brugerne, mens 11 pct. angiver at de har været ledige i 1-2 år. Endelig har 4 pct. været ledige i 2-4 år og 2 pct. har været ledige i mere end 4 år.

Billedet af brugernes ledighedsperiode er væsentlig anderledes end det billede man så i undersøgelsen i 2007, hvor der var en klart faldende tendens med størst andel af brugere med en ledighedsperiode på under 3 måneder. Andelene af brugerne med ledighedslængder på 3-6 måneder og 6-12 måneder er steget med hhv. 10 og 16 procentpoint. Til gengæld er der et klart fald i antallet af ledige med en ledighedslængde på over 1 år. Grupperne med en ledighedslængde på 1-2 år, 2-4 år og over 4 år er faldet med hhv. 6, 9 og 4 procentpoint.

Figur 9. Ledige brugeres ledighedsperiode

Procentfordelingen er baseret på 20.677 svar.

Det er naturligvis interessant at få belyst forskellene i ledighedsperioden for de forskellige typer af ledige. Figur 10 viser den gennemsnitlige ledighedslængde (målt i måneder)[4] for de forskellige typer af ledige. Ledige på kontanthjælp svarer således gennemsnitligt, at de har været ledige i 17,7 måneder, mens ledige i aktivering har den næstlængste ledighedsperiode med 15,5 måneder. Ledige i job med supplerende dagpenge har en gennemsnitlig ledighedsperiode på 10,1 måned, mens ledige dimittender i gennemsnit er ledige i 8,8 måneder. Korteste ledigheds-periode ses for ledige på dagpenge, der gennemsnitligt går ledige i 8,5 måneder. Gennemsnittet for alle ledige i undersøgelsen er 10,1 måneder.

I forhold til undersøgelsen fra 2007 er den samlede gennemsnitlige ledighedslængde faldet med mere end fem måneder fra 15,2 til 10,1.

Figur 10. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter ledighedstype

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på 20.755 svar.

Den gennemsnitlige ledighedsperiode er lavest for brugerne på under 25 år, hvor ledighedsperioden i gennemsnit ligger på 7,8 måneder, mens den gennemsnitlige ledighedsperiode stiger i takt med at brugerne bliver ældre, således ses den længste gennemsnitlige ledighedsperiode for brugere på 55 år eller derover, hvor den ligger på 12,2, måneder, jf. Figur 11.

Figur 11. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter alder

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på 19.530 svar.

Mellem regionerne er forskellen i den gennemsnitlige ledighedsperiode mere begrænset, således har Hovedstaden den længste ledighedsperiode på 11,2 måneder, mens Midtjylland med 9,0 måneder har den laveste gennemsnitlige ledighedsperiode, jf. Figur 12.

Figur 12. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter bopælsregion

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på 19.530 svar.

Hvis analysen udvides til at se på brugernes bopælskommune ses de laveste ledighedsperioder i Læsø Kommune[5], jf. Figur 13. Generelt er den gennemsnitlige ledighedsperiode lavere i det midtjyske område. Kommunerne Billund, Varde, Vejen, Ikast-Brande, Vejle og Horsens har alle en ledighedslængde på mellem 6-8 måneder. Omkring storbyerne og i yderkantområderne er ledighedslængden længere og ligger mellem 10-12 måneder. De højeste ledighedslængder ses for brugere fra kommunerne Bornholm, Fanø, Dragør, Sorø, Solrød, Albertslund og Dragør hvor der for alle kommuner ses en gennemsnitlig ledighedsperiode på over 12 måneder.

Figur 13. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter bopælskommune

Figur 13. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på 20.418 svar.

I forhold til højest gennemførte uddannelse er der også en mindre forskel imellem ledighedslængderne, jf. Figur 14. Brugerne med en erhvervsuddannelse har den korteste gennemsnitlige ledighedsperiode på 9,0 måneder, mens brugere med grund- eller folkeskolen (11,1 måneder), en lang videregående uddannelse (11,0 måneder) eller Ph.d. eller Master (12,7 måneder) har de højeste ledighedsperioder.

Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på 19.530 svar.

3.3.3 Mobilitet

I dette afsnit belyses brugernes mobilitet, som kommer til udtryk ved at se på, hvor lang tid brugerne maksimalt vil bruge på transport til de job, de søger. Tiden angives kun den ene vej. Resultaterne sammenlignes ikke med 2007-undersøgelsen, da man i denne undersøgelse undersøgte mobiliteten via andre metoder.

I forhold til spørgsmålet omkring mobilitet er der ikke taget højde for brugere, der er indstillet på at flytte for at få deres drømmejob. Her ses der kun på mobiliteten mellem nuværende bopæl og kommende job.

Hovedparten af jobsøgerne vil bruge mellem 30 minutter og 1 time i transport til de job de søger, jf. Figur 15. Det angiver halvdelen af brugerne. 30 pct. angiver, at de maksimalt vil bruge mellem 15 og 30 minutter på transport, mens 3 pct. angiver at de vil bruge under 15 minutter. Endelig angiver de resterende 17 pct. af brugerne, at de vil bruge mere end 1 time på transport til de job de søger.

Figur 15. Hvor lang transporttid vil du maksimalt have til de job du søger?

Procentfordelingen er baseret på 36.728 svar.

En mere indgående analyse af mobiliteten er foretaget i det følgende. Figur 16 viser den Maksimalt accepterede transporttid (målt i minutter)[6] for mænd og kvinder. Den længste gennemsnitlige transporttid er 47,1 minutter for alle brugere. Mændene accepterer en længere transporttid end kvinderne, således angiver mændene, at de vil maksimalt have 51,0 minutter til de job de søger, mens kvinderne vil bruge 43,1 minutter i snit.

Figur 16. Maksimalt accepteret transporttid
Fordelt efter køn

Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180. Procentfordelingen er baseret på 34.747 svar.

I forhold til bopælsregion er der i gennemsnit ikke de store forskelle regionerne imellem, dog angiver brugerne fra udlandet, at de maksimalt vil bruge 63,1 minutter på transport, mens regionerne ligger på mellem 45,4-49,7 minutter med det øvrige Sjælland som den region, hvor brugerne vil bruge mest transporttid, jf. Figur 17.

Figur 17. Maksimalt accepteret transporttid
Fordelt efter bopælsregion

Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180. Procentfordelingen er baseret på 36.616 svar.

Analysen omkring brugernes maksimale transporttid er blevet yderligere udvidet, idet de enkelte bopælskommuner er taget med i analysen, jf. Figur 18. Brugerne fra de midtjyske kommuner Billund, Herning og Horsens angiver i gennemsnit den korteste transporttid i forhold til de job de søger, og er således de mindst mobile. Hovedparten af de øvrige jyske kommuner angiver en transporttid på mellem 40-45 minutter, mens kommunerne omkring storbyen Århus, Århus og Syddjurs er de eneste jyske kommuner, hvor brugerne vil bruge mellem 50-55 minutter på transport til de job de søger. Omkring den anden jyske storby Aalborg accepteres en maksimal transporttid på 45-50 minutter.

På Fyn er der en lidt højere grad af mobilitet end i Jylland. Brugere i kommunerne Kerteminde og Middelfart vil bruge mellem 40-45 minutter på transport til job de søger, men hovedparten af de fynske kommuner vil bruge mellem 45-50 minutter på transport til de job, de søger. Brugerne, der bor i Odense Kommune vil bruge 50-55 minutter.

I yderkantskommunerne på Sjælland, samt kommunerne Lolland og Guldborgsund accepterer brugerne en transporttid på mellem 50-55 minutter. I kommunerne på Midtsjælland accepteres en transporttid på mellem 45-50 minutter. I takt med at brugerne bopælsmæssigt nærmer sig København ses en faldende maksimal transporttid, og der er således flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor brugerne i gennemsnit kun accepterer en maksimal transporttid på mellem 40-45 minutter. Det samme gør sig gældende for Bornholms Regionskommune. I Brøndby accepterer brugerne kun en maksimal transporttid på under 40 minutter. For brugere fra Københavns Kommune accepteres en maksimal transporttid på 45-50 minutter.

Generelt kan man sige, at brugerne omkring storbyerne accepterer en lidt højere transporttid til de job, de søger. Det samme gør sig gældende for brugerne i Sjællands yderkantskommuner, mens jyderne generelt ikke accepterer en nær så lang transporttid, til de job de søger. Der er dog ikke tale om voldsomme forskelle, når forskellen i antallet af minutter tages i betragtning.

Figur 18. Maksimalt accepteret transporttid
Fordelt efter bopælskommune

Figur 18. Maksimalt accepteret transporttid

Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180. Procentfordelingen er baseret på 36.097 svar.

Af Figur 19 ses det, at i forhold til uddannelsesniveau er der store forskelle i brugernes angivelse af maksimal transporttid til de job, de søger. Her er der en generel tendens, at jo kortere uddannelse brugerne har som uddannelsesbaggrund, jo kortere transporttid vil de have til de job de søger, således ses den korteste transporttid blandt brugerne med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund på 41,0 minutter, mens brugerne med en Ph.d. eller Master i gennemsnit maksimalt vil bruge 65,4 minutter på transport i forhold til de job, de søger.

Figur 19. Maksimalt accepteret transporttid
Fordelt efter uddannelsesniveau

Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180. Procentfordelingen er baseret på 36.536 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus ses der også forskelle i forhold til den gennemsnitlige transporttid, jf. Figur 20. Her accepterer de ledige dimittender med en maksimal transporttid på 63,5 minutter den længste transporttid til de job, de søger. Herefter følger selvstændige (53,3 minutter) og ledige på dagpenge (51,2 minutter), mens brugere under uddannelse (39,6 minutter) og brugere i job (41,6 minutter) accepterer de korteste transporttider.

Figur 20. Maksimalt accepteret transporttid
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180. Procentfordelingen er baseret på 36.249 svar.

3.3.4 Søgning inden for forskellige erhvervsområder

Brugerne har angivet inden for hvilke erhverv de søger job. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der ændret på et par af kategorierne, således er der kommet tre nye kategorier: ”akademisk arbejde”, ”elever” og ”ledelse”, mens ”ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab” er blevet fjernet. Et par kategorier har ændret ordlyden en smule i forhold til undersøgelsen i 2007, men indholdet af erhvervsområdet er de samme.

I Figur 21 ses fordelingen af brugernes søgning. Hovedparten af brugerne søger job inden for ”kontor, administration, regnskab og finans”. 30 pct. søger job inden for denne kategori. Herefter følger kategorierne ”transport, post, lager- og maskinførerarbejde” (26 pct.), ”industriel produktion” (26 pct.), ”salg, indkøb og markedsføring” (24 pct.), ”pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde” (19 pct.). Dernæst følger ”bygge og anlæg” (17 pct.), ”undervisning og vejledning” (17 pct.), ”rengøring, ejendomsservice og renovation” (16 pct.), ”medie, kultur, turisme, idræt og underholdning” (15 pct.), ”akademisk arbejde” (14 pct.), ”ledelse” (14 pct.), ”hotel, restauration, køkken og kantine” (14 pct.), ”sundhed, omsorg og personlig pleje” (13 pct.), ”jern, metal og auto” (12 pct.) og ”it og teleteknik” (10 pct.). Alle øvrige kategorier søges af mindre end 10 pct. af brugerne.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der sket et par markante ændringer for enkelte jobtyper, mens de øvrige jobtyper ligger på nogenlunde samme niveau som i 2007. Der er sket en markant øget søgning til ”bygge og anlæg”, ”industriel produktion” og ”rengøring, ejendomsservice og renovation”. For alle tre erhvervsområder er stigningen i andelen af brugere der søger på 11 procentpoint. For ”jern, metal og auto” og ”transport, post, lager- og maskinførerarbejde” ses også stigninger i andelen af brugere, der søger. For begge jobtyper er stigningen på 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007. Inden for de øvrige kategorier er udsvingene på mellem 0 og 4 procentpoint.

Figur 21. Brugernes søgning til forskellige jobtyper

Kategorierne ”akademisk arbejde”, ”elever” og ”ledelse” har kun været mulige i 2009-undersøgelsen, mens ”ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab” kun er mulig at afkrydse i undersøgelsen fra 2007. Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 36.552 svar.

Det er desuden blevet undersøgt inden for hvilke af brancherne brugerne ofte eller af og til finder relevante jobannoncer, og fordelingen for de enkelte brancher er vist i Figur 23. 73 pct. af brugerne angiver, at ofte eller af og til finder relevante jobannoncer inden for pædagogisk, social og kirkeligt arbejde. Herefter følger sundhed, omsorg og personlig pleje og hotel, restauration, køkken og kantine. I bunden af listen med færrest brugere, der ofte eller af og til finder relevante jobannoncer ligger brancherne: jern, metal, auto, ledelse og design, formgivning og grafisk arbejde.

Figur 22. Hvor ofte bruger du Jobnet?

3.4 Brugen af Jobnet

I dette afsnit beskrives, hvor ofte brugerne benytter Jobnet. Herefter undersøges, i hvilket omfang brugerne anvender andre jobbanker og hvilke kilder de benytter, når de skal hente information om nye job. Endelig undersøges det, om brugerne har problemer med at oprette sig som bruger og hvor mange brugere, der har oprettet en ”jobagent”.

3.4.1 Anvendelsesfrekvens – ikke-ledige

I forhold til anvendelsen af Jobnet er der i årets undersøgelse foretaget en ændring af spørgsmålet, således at ledige brugere får et særskilt spørgsmål i forhold til deres anvendelsesfrekvens af Jobnet, hvilket skyldes, at ledige skal på Jobnet mindst en gang om ugen for at bekræfte, at de er aktivt jobsøgende. Jobnets øvrige brugere får samme spørgsmål som blev stillet i sidste års undersøgelse. Blandt Jobnets ikke-ledige brugere benytter 20 pct. Jobnet stort set hver dag, 28 pct. nogle gange om ugen, mens 17 pct. bruger Jobnet en gang om ugen, jf. Figur 23. 65 pct. af Jobnets ikke-ledige brugere benytter således Jobnet mindst en gang om ugen. Mindre hyppig er brugen hos de resterende 35 pct., hvor 10 pct. svarer ”nogle gange om måneden”, 7 pct. svarer ”én gang om måneden”, og 18 pct. svarer, at de stort set aldrig benytter Jobnet.

Der foretages ingen sammenligning med undersøgelsen i 2007, da spørgsmålsformuleringen kun er den samme for de ikke-ledige i 2007 og 2009.

Figur 23. Hvor ofte bruger du Jobnet?

Procentfordelingen er baseret på 15.580 svar.

Af Figur 24 fremgår det at der er lidt forskel på, hvor ofte brugerne inden for de enkelte aldersgrupper benytter Jobnet. Af brugere på under 25 år benytter 61 pct. Jobnet mindst en gang om ugen. Denne andel stiger med alderen, og for aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år ligger andelen på 66 pct., mens andelen er 65 pct. for brugerne på 55 år eller derover.

Figur 24. Hvor ofte bruger du Jobnet?, ikke-ledige
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 15.549 svar.

Ikke-ledige brugere med en anden uddannelse end en lang videregående uddannelse eller Ph.D. eller Master bruger Jobnet hyppigere end brugere med de nævnte uddannelser, jf. Figur 25.. Således angiver mellem 64 og 67 pct., at de bruger Jobnet mindst en gang om ugen, mens andelen for ikke-ledige brugere med en lang videregående uddannelse eller Ph.D eller Master som uddannelsesbaggrund er hhv. 61 og 58 pct.

Figur 25. Hvor ofte bruger du Jobnet?, ikke ledige
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 15.508 svar.

Når beskæftigelsesstatus betragtes for de ikke-ledige brugere er der også forskel på, hvor ofte Jobnet benyttes, jf. Figur 26. Den højeste hyppighed i brugen af Jobnet ses for brugere i en midlertidig eller opsagt stilling og brugere, der angiver en anden beskæftigelsesstatus. For begge grupper angiver 77 pct., at de bruger Jobnet mindst en gang om ugen. De øvrige grupper ligger med tilsvarende andele på mellem 61 pct. og 65 pct.

Figur 26. Hvor ofte bruger du Jobnet?, ikke ledige
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 15.580 svar.

3.4.2 Anvendelsesfrekvens – ledige

For de ledige Jobnet brugere blev spørgsmålet omkring anvendelsesfrekvens formuleret ”Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?” for at få en vurdering af, hvor ofte de ledige brugere benyttede Jobnet, uden at brugernes aktive bekræftelse af deres jobsøgning skulle forøge frekvensen. Blandt Jobnets ledige brugere benytter 38 pct. Jobnet stort set hver dag, 41 pct. nogle gange om ugen, mens 11 pct. bruger Jobnet en gang om ugen – ud over at bekræfte aktive jobsøgning. Ni ud af ti af Jobnets ledige brugere benytter således Jobnet mindst en gang om ugen. Mindre hyppig er brugen hos de resterende 10 pct.[7], hvor 3 pct. svarer ”nogle gange om måneden”, 1 pct. svarer ”én gang om måneden”, og 5 pct. svarer, at de stort set aldrig benytter Jobnet – ud over at bekræfte aktiv jobsøgning.

Der foretages ingen sammenligning med undersøgelsen i 2007, da spørgsmålet ikke blev stillet i 2007.

I forhold til Jobnets ikke-ledige brugere ses der en væsentlig hyppigere brug af Jobnet blandt de ledige brugere, således angiver 90 pct. af de ledige brugere, at de benytter Jobnet mindst en gang om ugen, mens den tilsvarende andel for de ikkeledige brugere var 65 pct., jf. Figur 27

Figur 27. Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?

Procentfordelingen er baseret på 20.707 svar.

Ligesom hos de ikke-ledige er der forskel på, hvor ofte de ledige brugere inden for de enkelte aldersgrupper benytter Jobnet. Dette ses i Figur 28. Brugerne på 55 år har også blandt de ledige brugere den højeste hyppighed i brugen af Jobnet, og 95 pct. af brugere i denne gruppe svarer, at de bruger Jobnet mindst en gang om ugen. Denne andel falder med alderen og laveste andel ses for brugere på 25-34 år, hvor 85 pct. angiver, at de bruger Jobnet mindst en gang om ugen.

Figur 28. Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 20.666 svar.

I forhold til regionerne, ses der en forskel i brugen af Jobnet for de ledige brugere, således angiver 80 pct. af brugerne i Hovedstaden, at de bruger Jobnet mindst en gang om ugen, mens de tilsvarende andele for de øvrige regioner ligger på mellem 92 pct. og 93 pct. Blandt brugerne med bopæl i udlandet bruger 80 pct. Jobnet mindst en gang om ugen, jf. Figur 29.

Figur 29. Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?
Fordelt efter bopælsregion

Procentfordelingen er baseret på 20.652 svar.

Også hos de ledige brugere angiver brugerne med en anden uddannelsesbaggrund end lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master, at de bruger Jobnet hyppigere, jf. Figur 30. Således angiver mellem 87 og 96 pct. i de øvrige uddannelsesgrupper end de to nævnte, at de benytter Jobnet mindst en gang om ugen, mens andelen for brugere med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. eller Master ligger på hhv. 76 og 79 pct.

Figur 30. Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 20.600 svar.

Når jobsituationen betragtes for de ledige brugere er der også her forskel på, hvor ofte Jobnet benyttes, jf. Figur 31. De ledige dimittender er den gruppe, der mindst hyppigt benytter Jobnet, således angiver 80 pct. at de benytter Jobnet mindst en gang om ugen, mens den største hyppighed ses hos ledige på dagpenge, hvor 92 pct. benytter Jobnet mindst en gang om ugen - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning.

Figur 31. Hvor ofte bruger du Jobnet - ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 20.707 svar.

Det er i dette afsnit specielt undersøgt, om ledighedslængden har sammenhæng med, hvor hyppigt ledige anvender Jobnet. I forhold til hvor længe brugerne har været ledige, er der også forskel på, hvor hyppigt Jobnet anvendes. Dette ses i Figur 32. Der en faldende tendens i forhold til, hvor stor en andel af brugere, der bruger Jobnet mindst én gang om ugen. Fra 92 pct. i gruppen af ledige, der har været ledige under 3 måneder til 86 pct. blandt de ledige, der har været ledige i over 4 år.

Figur 32. Andel ledige, som anvender Jobnet mindst én gang om ugen
Fordelt efter ledighedslængde

Procentfordelingen er baseret på 20.633 svar.

3.4.3 Jobnet i forhold til andre jobbanker

Det blev undersøgt om Jobnet var brugernes foretrukne jobbank. I forhold til spørgsmålet i 2007-undersøgelsen er der blevet tilføjet yderligere kategorier, men da kategorierne blot uddyber brugen af andre jobbanker er der i nedenstående spørgsmål sammenlignet med resultaterne fra 2007-undersøgelsen. 12 pct. af Jobnets brugere angiver, at de kun bruger Jobnet, mens 32 pct. svarer, at de mest bruger Jobnet. Dermed har 44 pct. af brugerne Jobnet som deres foretrukne jobbank, jf. Figur 33. 34 pct. bruger Jobnet på lige fod med andre jobbanker, mens 18 pct. angiver, at de har andre jobbanker som deres primære (15 pct. bruger mest andre jobbanker og 3 pct. bruger kun andre jobbanker). 5 pct. angiver, at de stort set ikke benytter jobbanker.

Sammenlignet med undersøgelsen i 2007 er andelen af brugere, der kun bruger Jobnet eller mest bruger Jobnet faldet med 5 procentpoint til 44 pct.

Figur 33. Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker?

Procentfordelingen er baseret på 36.693 svar.

I Figur 34 ses, at 46 pct. af Jobnets kvindelige brugere har angivet, at de har Jobnet som deres foretrukne jobbank[8], hvilket er en større andel end der ses blandt de mandlige brugere, hvor andelen ligger på 40 pct.

Figur 34. Er Jobnet foretrukken Jobbank
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 34.713 svar.

I forhold til alder er det brugerne på under 25 år, som i særlig grad har Jobnet som deres foretrukne jobbank, idet 56 pct. i denne gruppe har Jobnet som foretrukken jobbank, mens andelen af brugere med Jobnet som foretrukken jobbank for de øvrige aldersgrupper ligger på mellem 40 og 46 pct., jf. Figur 35

Figur 35. Er Jobnet foretrukken Jobbank
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 36.611 svar.

Regionalt er der visse forskelle på om brugerne opfatter Jobnet som deres foretrukne Jobbank, jf. Figur 36. I Hovedstaden angiver kun 32 pct. af brugerne, at Jobnet er deres foretrukne jobbank, mens andelen for det øvrige Sjælland ligger på 43 pct. For Fyn og Sydjylland og Midtjylland ligger andelen på hhv. 48 og 49 pct., mens den højeste andel af brugere, der har Jobnet som deres foretrukne jobbank findes i Nordjylland, hvor 52 pct. angiver, at Jobnet er deres foretrukne. 43 pct. af brugerne, der bor i udlandet har Jobnet som deres foretrukne jobbank.

Figur 36. Er Jobnet foretrukken Jobbank
Fordelt efter region

Procentfordelingen er baseret på 33.750 svar.

I forhold til brugernes uddannelsesbaggrund er der også forskel på om Jobnet er brugernes foretrukne jobbank, jf. Figur 37. Blandt de brugere, der har grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund betragter 59 pct. Jobnet som deres foretrukne jobbank. Denne andel falder i takt med brugernes uddannelseslængde. Den laveste andel på 21 pct. ses blandt brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master.

Figur 37. Er Jobnet foretrukken Jobbank
Fordelt efter uddannelsesniveau

Procentfordelingen er baseret på 36.493 svar.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus er der også forskel på, hvor stor en andel af brugerne der har Jobnet som deres foretrukne jobbank, jf. Figur 38. Blandt ledige dimittender (27 pct.) og selvstændige (33 pct.) ses de laveste andele, mens brugere under uddannelse (55 pct.), ledige i job med supplerende dagpenge (52 pct.) og ledige på kontanthjælp (51 pct.) har de højeste andele.

Figur 38. Er Jobnet foretrukken Jobbank
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 36.210 svar.

3.4.4 Jobsøgningskilder

Brugerne skulle angive, hvilke kilder de for det meste bruger til at skaffe sig information om ledige job. Kategorierne fra netværk/kontakter og fra familie og venner er slået sammen i forhold til kategorierne i 2007-undersøgelsen. Endvidere er der i 2009-undersøgelsen mulighed for at svare ”andet”. 83 pct. af brugerne angiver, at de benytter jobbanker på nettet, når de skal finde information om ledige job, jf. Figur 39. Herefter følger 49 pct., der søger uopfordret, 48 pct. benytter aviser som kilde og 44 pct. benytter venner, familie, bekendte og kontakter. Endelig svarer 24 pct., at de benytter deres jobcenter til at finde information om nye job og 13 pct. benytter fagblade. 9 pct. angiver andre jobsøgningskilder.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er jobbanker på nettet stadig den foretrukne kilde til informationssøgning. Til gengæld er andelen, der benytter aviser som kilde faldet med 12 procentpoint og er således ikke den næstmest benyttede informationssøgningsmetode. Det er derimod uopfordret søgning, der er steget med 9 procentpoint i forhold til 2007-undersøgelsen. For de øvrige kilder er der ikke sket de store forskydninger.

Figur 39. Hvor henter du for det meste information om ledige job?

Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 36.732 svar.

Kvinder benytter i højere grad jobbanker på nettet og aviser til at hente mest information om ledige jobs. Til gengæld benytter mændene i højere grad venner, familie, bekendte og kontakter og uopfordret søgning, når de skal hente information om nye job.

De to ældste aldersgrupper benytter i højere grad end de øvrige aldersgrupper aviser som kilde, mens venner, familie, bekendte og kontakter benyttes i faldende grad med alderen, således at denne søgningsform benyttes mest af de yngste brugere og mindst af de ældre. Fagblade benyttes også mindre af de yngste brugere.

I forhold til de øvrige regioner benytter brugerne fra Hovedstaden i højere grad jobbanker på nettet og fagblade til informationssøgning. Til gengæld benytter de i lavere grad end de øvrige regioner deres jobcenter, aviser og uopfordret søgning. Brugere fra Nordjylland benytter i højere grad end de øvrige regioner uopfordret søgning som informationskilde til nye job.

Der er forskelle på, hvilke kilder der benyttes, når der ses på, hvilken uddannelsesbaggrund brugerne har. Således benytter brugerne med den korteste uddannelse i højere grad deres jobcenter og aviser som kilde til at finde information om ledige job end brugerne med længere uddannelser. Til gengæld benytter brugerne med længere uddannelser i højere grad end brugerne med anden uddannelsesbaggrund jobbanker på nettet og fagblade som kilde, når de skal finde information om ledige job.

I forhold til brugernes jobsituation er der også forskel på brugen af kilder til jobsøgning. Brugerne der ikke er i job benytter i højere grad end brugerne i job jobbanker på nettet og deres jobcenter som informationssøgning til deres jobsøgning.

3.4.5 Brugeroprettelse

De brugere, der har angivet, at de er ledige er blevet spurgt om de har haft svært ved at oprette sig som brugere på Jobnet, jf. Figur 40. 91 pct. svarer, at det har det ikke været svært, mens 9 pct. angiver, at det har været svært.

Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen.

Figur 40. Har du haft svært ved at oprette dig som bruger på Jobnet?

Procentfordelingen er baseret på 20.682 svar.

Der er ikke de store forskelle mellem grupperne, når der nedbrydes på baggrundsvariable.

3.4.6 Udarbejdelse af jobagent

Seks ud af ti brugerne har oprettet en jobagent, mens de resterende 40 pct. ikke har, jf. Figur 41. I spørgsmålet i spørgeskemaet havde brugerne mulighed for at svare ”ved ikke” til spørgsmålet. Denne mulighed valgte 10 pct., men de er ikke medtaget i efterfølgende beregninger.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er sket en markant stigning i antallet af brugere, der har udarbejdet en jobagent. Andelen af brugere, der har oprettet en jobagent, er steget med 10 procentpoint.

Figur 41. Har du lavet en jobagent?

Procentfordelingen er baseret på 31.358 svar.

Aldersfordelingen i forhold til, hvor stor andel af brugerne, der har oprettet en jobagent er vist i Figur 42. Bortset fra brugere på under 25 år ses der en faldende tendens i forhold til alderen i, hvor stor en andel af brugerne der har oprettet en jobagent. Laveste andel på 55 pct. af brugerne, der har oprettet en jobagent ses hos brugerne på 55 år eller derover, mens 64 pct. af brugere på 25-34 år har oprettet en jobagent.

Figur 42. Har du lavet en jobagent?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 31.293 svar.

Regionalt set er der flest brugere i Hovedstaden, der har oprettet en jobagent og færrest i Nordjylland og udlandet, jf. Figur 43. I Hovedstaden angiver 65 pct., at de har oprettet en jobagent, mens andelene for Nordjylland og udlandet ligger på 54 pct.

Figur 43. Har du lavet en jobagent?
Fordelt efter region

Procentfordelingen er baseret på 31.269 svar.

I forhold til uddannelsesbaggrund ses der en tendens til, at jo længere uddannelse brugerne har, jo flere har oprettet en jobagent, således angiver 67 pct. af brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master, at de har oprettet en jobagent, mens den tilsvarende andel for brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund er 52 pct., jf. Figur 44.

Figur 44. Har du lavet en jobagent?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 31.269 svar.

Brugere der enten er i almindeligt job, under uddannelse, i job med supplerende dagpenge eller på efterløn eller pensionist har de laveste andele, der har oprettet en jobagent, mens de brugere der er ledige i højere grad har oprettet en jobagent. Blandt de ledige dimittender ses den største andel, der har oprettet en jobagent. I denne gruppe har 70 pct. oprettet en jobagent, jf. Figur 45.

Figur 45. Har du lavet en jobagent?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 30.982 svar.

3.4.7 Læsning af jobforslag

Brugerne af Jobnet blev også bedt om, at forholde sig til udsagnet om, hvorvidt brugerne læste de jobforslag, der bliver vist på brugernes side (”min side”). Fordelingen for dette er vist i Figur 46. Ni ud af ti brugere angiver, at de læser jobopslagene på deres side, mens 10 pct. angiver, at de ikke gør det. I spørgsmålet havde brugerne mulighed for at svare ”ved ikke” til spørgsmålet. Denne mulighed valgte 9 pct., men de er ikke medtaget i efterfølgende beregninger.

Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen fra 2007.

Figur 46. Læser du jobforslagene på ”min side”?

Procentfordelingen er baseret på 32.818 svar.

En lavere andel af de yngre brugere læser ikke jobforslagene på deres side, jf. Figur 47.. Laveste andel ses for brugerne i aldersgruppen 25-34 år med 86 pct. Andelen der læser jobforslagene på deres side stiger med alderen, således at blandt brugerne på 55 år eller derover er andelen 93 pct.

Figur 47. Læser du jobforslagene på ”min side”?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 32.742 svar.

I forhold til uddannelsesbaggrund er der også forskel på, hvilke grupper, der læser jobforslagene på deres side., jf. Figur 48. Her er der en lavere andel blandt brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master, der læser jobforslagene i forhold til brugerne med en anden uddannelsesbaggrund.

Figur 48. Læser du jobforslagene på ”min side”?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 35.673 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus er der også forskel på brugerne. Dette ses illustreret i Figur 49. Her læser en højere andel af de ledige brugerne de jobforslag, der er på deres side. Andelene ligger på mellem 87 og 94 pct., hvor ledige på dagpenge og ledige i aktivering har de højeste andele. Helt naturligt har brugere, der er i job, og derfor ikke i samme grad som de ledige er jobsøgende, lavere andele. Således læser 84 pct. af de brugere der i job og 81 pct. af de selvstændige jobforslagene.

Figur 49. Læser du jobforslagene på ”min side”?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 32.397 svar.

3.5 Brugen af jobcentrets hjemmeside

I dette afsnit beskrives, hvor ofte brugerne benytter deres jobcenters hjemmeside. Herefter undersøges, hvad brugerne læser på deres jobcenters hjemmeside.

3.5.1 Anvendelsesfrekvens

Brugerne blev spurgt om, hvor ofte de i gennemsnit besøger deres jobcenters hjemmeside. Fordelingen af brugernes svar er vist i Figur 50. 20 pct. af brugerne angiver, at de besøger siden stort set hver dag, mens hovedparten, 31 pct. angiver, at de gør det nogle gange om ugen. 15 pct. angiver, at de besøger siden en gang om ugen, hvilket betyder, at 65 pct.[9] af brugerne besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. 7 pct. angiver, at de besøger deres jobcenters hjemmeside nogle gange om måneden og 5 angiver, at de besøger siden en gang om måneden, mens de resterende 23 pct. angiver, at de stort set aldrig besøger deres jobcenters hjemmeside.

Spørgsmålene om brug af jobcentrets hjemmeside var ikke med i undersøgelsen for 2007.

Figur 50. Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?

Procentfordelingen er baseret på 36.650 svar.

Andelen af brugere, der besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen, stiger med alderen, jf. Figur 51. Således angiver 70 pct. af brugerne på 55 år eller derover, at de mindst en gang om ugen besøger jobcenterets hjemmeside, mens andelen for brugere på 25-34 år og brugerne på under 25 år er hhv. 61 pct. og 62 pct.

Figur 51. Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 36.566 svar.

Der ses også et forskelligt besøgsmønster til jobcentrenes hjemmeside, når uddannelsesbaggrunden studeres, jf. Figur 52. Blandt brugerne med grund- eller folkeskole som uddannelsesbaggrund besøger 73 pct. af brugerne deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. Denne andel falder med uddannelseslængden, og for brugere med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master er den tilsvarende andel på hhv. 50 pct. og 53 pct.

Figur 52. Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 36.450 svar.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus ses der også en forskel i forhold til, hvor ofte brugerne besøger deres jobcenters hjemmeside, jf. Figur 53. De brugere, der oftest har kontakt med deres jobcenter er også de brugere, der oftest besøger jobcentrets hjemmeside. De ledige brugere har den højeste andel af brugere, der besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. Ledige på dagpenge og kontanthjælp har de højeste andele på 78 pct. Brugerne der ikke har så ofte kontakt med deres jobcenter, såsom brugere i job og selvstændige, er også de brugere, der har den laveste andel af brugere, der besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. Det gør hhv. 47 pct. og 45 pct.

Figur 53. Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?
Fordelt efter beskæftigelsessituation

Procentfordelingen er baseret på 36.166 svar.

3.5.2 Læsning af emner

De brugere, der angav, at de besøgte deres jobcenters hjemmeside er efterfølgende blevet spurgt om, hvad de læser om på hjemmesiden. Fordelingen af disse svar er vist i Figur 54. 44 pct. angiver, at de læser om regler og muligheder for ledige, 38 pct. læser kontaktoplysninger, mens 27 læser info om møder, kurser mv. Endelig angiver 43 pct., at de læser andet indhold på hjemmesiden.

Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen for 2007.

Figur 54. Hvad læser du om, når du besøger dit lokale jobcenters hjemmeside?

Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 27.690 svar.

Der er forskel på, hvad brugerne læser om på deres jobcenters hjemmeside i forhold til brugernes alder. En større andel af de yngre brugere læser kontaktoplysninger. Denne andel falder med alderen. Til gengæld ses der en stigende andel i takt med alderen, der læser info om møder, kurser mv. eller info om regler og muligheder for ledige.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus læser en højere andel af brugerne, der er ledige info om regler og muligheder for ledige end brugerne, der er i job.

3.6 Brugen af CV

Dette afsnit gengiver brugernes opfattelse af, om de har oprettet et CV. Efterfølgende kigges der på, hvem der har hjulpet brugerne med at udarbejde CV’et. Endelig belyses, hvor stor en andel af brugere, der har modtaget henvendelse fra virksomheder, og efterfølgende hvor mange der på baggrund af denne kontakt, har taget kontakt til virksomhederne, samt hvorfor en evt. virksomhedskontakt ikke blev besvaret.

3.6.1 Oprettelse af CV

Deltagerne i denne undersøgelse er fremkommet ved at foretage et udtræk over alle personer med et aktivt CV i Jobnets CV-bank og en syntaktisk gyldig e-mail-adresse. Selv om alle deltagere i undersøgelsen definitorisk på et tidspunkt har oprettet et CV, er det dog ikke alle, der svarer ja til, at de har oprettet et CV. Det kan f.eks. skyldes, at de blot har oprettet et CV for at lave en jobagent. 98 pct. af brugerne bekræfter, at de har prøvet at oprette et CV på Jobnet, jf. Figur 55.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af respondenter, der har oprettet et CV den samme.

Figur 55. Har du oprettet et CV i Jobnet?

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 36.791 svar.

Regionalt er det kun brugere, der bor i udlandet, der adskiller sig fra de øvrige. I denne gruppe angiver 94 pct. at de har oprettet et CV, mens andelene for de øvrige grupper ligger på 98 pct.

For grupperne af ledige brugere angiver 99-100 pct., at de har oprettet et CV. For de øvrige grupper ligger andelene på mellem 95-96 pct.

3.6.2 Hjælp til at udarbejde CV

44 pct. af brugerne svarer, at de ikke har fået hjælp til at udarbejde CV’et, jf. Figur 56. De hyppigst anvendte kilder til hjælp er a-kassen/fagforeningen (25 pct.), kursusdeltagelse/konsulent (21 pct.) og venner eller familie (18 pct.). 11 pct. har fået hjælp fra jobcenteret/kommunen. Endelig nævner 4 pct., at de har fået hjælp fra Jobnetsupporten. 5 pct. angiver, at de har fået hjælp fra andre.

I undersøgelsen i 2007 havde brugerne mulighed for at svare ”Jobnets e-kursus”, og kategorien ”på mit jobcenter eller i kommunen” var opdelt i to særskilte kategorier. I forhold til 2007-undersøgelsen har flere brugere fået hjælp til at lave deres CV fra a-kassen eller fagforeningen, fra familie og venner, på kursus eller hos konsulent eller hos Jobnetsupporten. Færre har fået hjælp fra deres jobcenter eller i kommunen. Andelen af brugere der ikke har fået hjælp til at lave deres CV er faldet med 6 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007.

Figur 56. Har du fået hjælp til at lave dit CV nogen af disse
steder?

Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 35.892 svar.

Blandt brugere på under 25 år har 29 pct. fået hjælp fra venner eller familie. Denne andel falder i takt med alderen og i gruppen på 55 år eller derover har 14 pct. fået hjælp herfra. Til gengæld ses der en stigning i takt med alderen, når det drejer sig om andelen af brugere, der har fået hjælp på kursus eller fra konsulent. 14 pct. af brugerne under 25 år angiver at have fået hjælp herfra, mens andelen er 24 pct. for brugere på 55 år eller derover. Brugerne på under 25 år har endvidere en højere andel af brugere der har fået hjælp fra deres jobcenter eller kommune og færre end de øvrige aldersgrupper, der ingen hjælp har fået.

Brugere med bopæl i udlandet eller Hovedstaden har en højere andel af brugere, der får hjælp af venner og familie. Endelig har en større andel af brugere med bopæl i udlandet brugt Jobnetsupporten som hjælp til at udarbejde deres CV.

Andelen af brugere der har fået hjælp på kursus eller af konsulent stiger med uddannelseslængden, således at en større andel af brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master har de højeste andele. Blandt brugerne med grund- eller folkeskolen eller en arbejdsmarkedsuddannelse er der en mindre andel end de øvrige uddannelsesgrupper, der har fået hjælp til at udarbejde deres CV på kursus eller af en konsulent.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus får en større andel af de ledige dimittender hjælp fra familie og venner end de øvrige beskæftigelsesgrupper. Blandt ledige på kontanthjælp får en højere andel hjælp til deres CV på deres jobcenter eller kommunen, mens brugerne med fast job i lavere grad får hjælp til udarbejdelsen af CV’et på kursus eller af konsulent end de øvrige grupper.

3.6.3 Henvendelser fra virksomheder

Effekten af at have et CV på Jobnet belyses i dette afsnit ud fra andelen af brugere, der har modtaget en henvendelse fra en arbejdsgiver.

I Figur 57 ses svarfordelingen for, hvor mange brugere der har modtaget virksomhedshenvendelser. 33 pct. af brugerne har fået henvendelser på baggrund af deres CV på Jobnet - heraf har 16 pct. modtaget mindst to henvendelser, mens de øvrige 17 pct. har modtaget én henvendelse.

Sammenlignet med undersøgelsen i 2007 er der et fald på 5 procentpoint af brugere, der har fået virksomhedshenvendelser, idet der i 2007 år tilsammen var 38 pct., der svarede, at de havde modtaget en eller flere henvendelser. Af de 5 procentpoint fald henfører alle 5 procentpoint til et fald i andelen af brugere, der har modtaget henvendelser fra virksomhederne flere gange.

Figur 57. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder?

Procentfordelingen er baseret på 35.915 svar.

I forhold til uddannelsesniveau er andelen af brugere, der har fået mindst en henvendelse på baggrund af deres CV med en lang videregående uddannelse på 26 pct. den laveste, jf. Figur 58. Også for brugere med Ph.d. eller Master (30 pct.) eller grund- eller folkeskolen (31 pct.) som uddannelsesbaggrund er andelen lidt lavere end de øvrige grupper.

Figur 58. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Fordelt på uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 35.723 svar.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus skiller ledige dimittender sig ud i forhold til de øvrige, når det drejer sig om at få henvendelser fra virksomheder, jf. Figur 59. I denne gruppe har kun 19 pct. modtaget henvendelser fra virksomheder, mens de øvrige grupper alle har andele på mellem 30 og 39 pct.

Figur 59. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Fordelt på beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 35.448 svar.

Desuden er det blevet undersøgt om der er forskel på andelen af brugere, der modtager henvendelser fra virksomhederne i forhold til brugernes brug, hvor ofte brugerne finder relevante annoncer og hvor mange job brugerne søger på Jobnet.

Der ses ikke de store forskelle i antallet af virksomhedshenvendelser, når brugernes brug af Jobnet betragtes.

Det ses der til gengæld, når der ses på virksomhedshenvendelser i forhold til hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer, jf. Figur 60. For gruppen af brugere, der ofte finder relevante jobannoncer ses den største andel, der får virksomhedshenvendelser på 41 pct. Denne andel falder til 20 pct. for de brugere, der aldrig finder relevante annoncer på Jobnet.

Figur 60. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Fordelt på hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer på Jobnet

Procentfordelingen er baseret på 32.041 svar.

Også når der ses på virksomhedshenvendelser i forhold til, hvor mange Jobnet-job brugerne søger på typisk måned er der forskel, jf. Figur 61. For de brugere, der søger mere end 30 job om ugen, oplever mere end halvdelen af virksomheder henvender sig til dem, mens de brugere der ingen Jobnet-job søger på en måned har den laveste andel med kun 30 pct., der får virksomhedshenvendelser.

Figur 61. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Fordelt på hvor mange Jobnet-job brugerne søger på en typisk måned

Procentfordelingen er baseret på 30.458 svar.

3.6.4 Kontakt til virksomheder

De brugere, som har oplevet at blive kontaktet af virksomheder, har herefter tilkendegivet, hvorledes de har håndteret henvendelsen.

Fordelingen af disse svar er vist i Figur 62. 63 pct. angiver, at de i alle tilfælde kontaktede virksomheden, mens 15 pct. ikke kontaktede virksomheden efter henvendelsen. De sidste 22 pct. svarer, at de i nogle tilfælde kontaktede virksomheden.

I forhold til 2007-undersøgelsen ses der ikke de store forskydninger.

Figur 62. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?

Procentfordelingen er baseret på 11.716 svar.

De ældste brugere er mest imødekommende over for henvendelser, således svarer 68 pct. af brugerne på 55 år eller derover, at de besvarer alle henvendelser, jf. Figur 63. Der ses en faldende tendens i forhold til alderen i forhold til hvor imødekommende man er over for henvendelserne, og 59 pct. af brugerne i alderen 25 år eller derunder svarer på alle henvendelser. Hvis de brugere, der svarer i nogle tilfælde medtages udlignes noget af forskellen dog.

Figur 63. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?
Fordelt på alder

Procentfordelingen er baseret på 11.691 svar.

I forhold til brugernes uddannelsesbaggrund er der en større andel med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse, der kontaktede de virksomheder, der rettede henvendelse til dem end de øvrige brugere med en anden uddannelsesbaggrund, hvor andelen, der svarede tilbage ligger på mellem 57 og 61 pct. For de tre nævnte grupper lå andelen på mellem 65 og 66 pct. Fordelingen er vist i Figur 64.

Figur 64. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?
Fordelt på alder

Procentfordelingen er baseret på 11.645 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus vidner svarene om, at de ledige brugere, bortset fra de ledige på kontanthjælp, er mest imødekommende over for de henvendelser, de måtte modtage – mellem 65 og 67 pct. af brugerne svarer, at de i alle tilfælde har taget kontakt. Bortset fra brugere der er pensionister eller på efterløn (64 pct.), besvarer de øvrige grupper henvendelserne i mellem 54 og 61 pct. af tilfældene. Svarfordelingen er vist i Figur 65.

Figur 65. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?
Fordelt på beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 11.563 svar.

3.6.5 Manglende virksomhedssvar

De brugere, der i forrige spørgsmål angav, at de ikke havde kontaktet de virksomheder, der rettede henvendelse til dem, blev spurgt, hvorfor de ikke kontaktede virksomheden, der rettede henvendelse. Fordelingen af disse svar er vist i Figur 66. 39 pct. af brugerne angav, at jobindholdet ikke var interessant for dem, mens 30 pct. oplevede henvendelsen som useriøs, 13 pct. angiver, at virksomheden lå for langt væk, 6 pct. angiver at lønnen var for dårlig. 35 pct. har andre begrundelser for ikke at besvare henvendelsen.

Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen, hvorfor der ikke sammenlignes med denne.

Figur 66. Hvorfor kontaktede du ikke den virksomhed, der rettede henvendelse?

Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 2.094 svar.

Andelen af mandlige brugere der ikke retter henvendelse til virksomheden på grund af, at lønnen er for dårlig, er højere end kvindernes.

En højere andel af de yngre brugere undlader at besvare henvendelserne fra virksomhederne, fordi de finder jobindholdet uinteressant. 59 pct. af brugerne på under 25 år angiver denne grund. Denne andel er faldende med alderen og for brugerne på 55 år eller derover er andelen 30 pct. De yngre brugere begrunder færre afslag med, at de oplever henvendelsen som useriøs. Endelig angiver en større andel af de yngre brugere, at de ikke har besvaret en henvendelse med begrundelse i, at virksomheden lå for langt væk.

Brugere med bopæl i Hovedstaden eller i udlandet har en højere andel, der angiver, at de ikke besvarede henvendelsen på baggrund af, at jobindholdet var uinteressant i forhold til de øvrige regioner. Brugerne fra udlandet har en væsentlig lavere andel der begrunder deres afslag i at henvendelsen blev oplevet som useriøs. Til gengæld har de en væsentlig højere andel, der begrunder afslaget med, at virksomheden ligger for langt væk.

En større andel af brugere med en lang videregående uddannelse som uddannelsesbaggrund begrunder deres manglende henvendelse til virksomhederne med, at jobindholdet var uinteressant og at henvendelsen blev oplevet som useriøs.

I forhold til beskæftigelsesstatus undlader 61 pct. af de selvstændige at besvare henvendelsen, fordi jobindholdet er uinteressant. I den modsatte ende af skalaen bruger kun 24 pct. af brugerne der er pensionister eller på efterløn denne begrundelse. Ledige på kontanthjælp og brugere under uddannelse har en lavere andel af brugere, der ikke besvarer virksomhedernes henvendelser med begrundelse i at henvendelsen opleves som useriøs. Endelig undlader en højere andel af de selvstændige at besvare virksomhedernes henvendelse med begrundelse i, at lønnen er for dårlig.

3.7 Brugernes jobsøgning

I dette afsnit præsenteres, hvorledes brugerne anvender Jobnet i jobsøgningsprocessen. Indledningsvis belyses hvor mange brugere, som anvender Jobnet til at søge efter jobannoncer. Herefter følger en vurdering af jobannoncernes relevans og om brugerne oplever, at de får flere relevante jobannoncer fra Jobnet end fra andre jobbanker. Dernæst følger en kortlægning af, hvor ofte brugerne søger job, de har fundet på Jobnet og via andre kilder. Afsluttende kortlægges, hvordan brugeren formidler sin jobansøgning til arbejdsgiveren.

3.7.1 Søgning efter jobannoncer

94 pct. af brugerne har prøvet at søge efter jobannoncer i jobbanken, mens 6 pct. aldrig har gjort det, jf. Figur 67. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 1 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der sket en lille stigning på 3 procentpoint i antallet af brugere, der har prøvet at søge efter jobannoncer i Jobnet.

Figur 67. Har du søgt efter jobannoncer i Jobnet?

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 35.435 svar.

De ledige brugere, brugerne i midlertidig eller opsagt stilling eller under uddannelse har i højere grad end brugerne, der ikke er ledige, søgt efter jobannoncer i Jobnet. For de fem ledighedsgrupper ligger andele på mellem 96 og 98 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 68.

Figur 68. Har du søgt efter jobannoncer i Jobnet?

Fordelt på beskæftigelsesstatus

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 35.435 svar.

3.7.2 Relevans af jobannoncerne

45 pct. af brugerne oplever, at de af og til finder jobannoncer som er relevante for dem. 15 pct. oplever, at det sker ofte, hvilket betyder, at 60 pct. som minimum finder relevante jobannoncer af og til. 33 pct. oplever, at de sjældent finder relevante jobannoncer, mens 7 pct. at det aldrig sker. Svarfordelingen er vist i Figur 69. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 2 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger.

Andelen af brugere, der finder relevante jobannoncer ofte eller af og til er faldet med 9 procentpoint fra 69 pct. i 2007 til 60 pct. i 2009. Til gengæld er andelen af brugere, der sjældent eller aldrig finder relevante jobannoncer steget med hhv. 6 og 2 procentpoint.

Figur 69. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig?

Procentfordelingen er baseret på 39.067 svar.

Kvinder oplever oftere end mænd, at de finder relevante jobannoncer, således angiver 66 pct. af kvinderne, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer. Hos mændene er den tilsvarende andel 53 pct., jf. Figur 70.

Figur 70. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig?
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 30.862 svar.

Regionalt adskiller Hovedstaden sig fra de øvrige regioner, idet 57 pct. oplever, at de finder relevante jobannoncer ofte eller af og til. For de øvrige regioner ligger de tilsvarende andele på mellem 59 og 62 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 71.

Figur 71. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig?
Fordelt efter bopælsregion

Procentfordelingen er baseret på 32.424 svar.

I forhold til uddannelsesniveau angiver 55 pct. af brugerne med en lang videregående uddannelse og 51 pct. af brugerne med en Ph.d. eller Master, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer, mens andelene for de øvrige uddannelsesgrupper ligger på mellem 58 og 64 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 72.

Figur 72. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 32.373 svar.

Når brugernes beskæftigelsessituation betragtes, jf. Figur 73, oplever 66 pct. af brugerne i job med supplerende dagpenge, at de finder relevante jobannoncer ofte eller af og til. Ledige dimittender (65 pct.), brugere i aktivering (65 pct.) og ledige på dagpenge (62 pct.) følger med de næsthøjeste andele, mens kun 48 pct. af de selvstændige oplever at finde relevante jobannoncer ofte eller af og til.

Figur 73. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig?
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 32.106 svar.

3.7.3 Relevante jobannoncer i forhold til andre jobbanker

Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om de på Jobnet kunne finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 16 pct. der svarede ”ved ikke” er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger.

Svarfordelingen er vist i Figur 74. 10 pct. af brugerne er meget enige i, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. 34 pct. er overvejende enige i udsagnet, hvilket vil sige, at 44 pct. mener, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. 30 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 26 pct. er meget uenige.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af brugere der enten er meget eller overvejende enige faldet med 2 procentpoint. Dog er andelen der er meget enige i udsagnet steget med 1 procentpoint. I den modsatte ende af skalaen er andelen af brugere, der er meget uenige i udsagnet steget med 6 procentpoint.

Figur 74. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.488 svar.

En større andel af de kvindelige brugere mener, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Således angiver 48 pct. af kvinderne, at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 40 pct., jf. Figur 75.

Figur 75. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter køn

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 28.895 svar.

I forhold til brugernes alder er der også forskel på om de oplever, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker, jf. Figur 76. Således angiver 54 pct. af brugerne på under 25 år, at de kan finde flere relevante job på Jobnet end på andre jobbanker. Den tilsvarende andel for brugere på 55 år eller derover ligger på 48 pct., og ligger således over de tre sidste aldersgrupper som ligger på mellem 40 og 43 pct.

Figur 76. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter alder

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.418 svar.

Svarfordelingen opdelt regionalt er vist i Figur 77, og her ses er der også store forskelle. I Hovedstaden er andelen af brugere, der er meget enige eller overvejende enige i, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker på 34 pct. Det er en væsentlig lavere andel end i de øvrige regioner, hvor andelen ligger på mellem 44 og 49 pct. Andelen af brugere der er meget eller overvejende enig i udsagnet er 55 pct. for brugere med bopæl i udlandet.

Figur 77. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter bopælsregion

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.404 svar.

I forhold til uddannelse oplever brugerne med den korteste uddannelseslængde at der er flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker., jf. Figur 78. 57 pct. af brugere med grund- eller folkeskolen som højest gennemførte uddannelse erklærer sig meget enige eller overvejende enige i udsagnet. Denne andel falder i takt med uddannelseslængden, og den laveste enighed i udsagnet ses blandt brugere med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. eller Master. I disse grupper erklærer 25 pct. af brugerne sig meget enige eller overvejende enige i udsagnet.

Figur 78. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.358 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus, jf. Figur 79, er der den laveste andel af brugere blandt selvstændige (32 pct.) og ledige dimittender (33 pct.), der mener, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. De højeste andele ses for brugere under uddannelse (55 pct.) og brugere på efterløn eller pensionister (52 pct.).

Figur 79. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 32.676 svar.

3.7.4 Jobsøgningsfrekvens

Brugernes jobsøgningsfrekvens afdækkes ved, at brugerne angiver, hvor mange job fra Jobnet og fra andre medier de søger en typisk måned. Fordelingen af disse svar er vist i Figur 80. 49 pct. angiver at de søger 1-5 job på en typisk måned, 22 pct. søger 6-10 job, 9 pct. søger 11-20 job, 2 pct. søger 21-30 job, 1 pct. søger mere end 30 job. Endelig angiver 17 pct., at de ingen job søger på en typisk måned.

Svarkategorierne er ændret i forhold til undersøgelsen i 2007, hvor brugernes jobsøgning var noget mindre. Det skyldes bl.a. at det i en periode blev gjort obligatorisk for ledige at søge mindst fire job om ugen, hvorfor jobsøgningen naturligt er steget.

I gennemsnit søger jobbankens brugere 5,5 job fra Jobnet om måneden.[10] Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2007, hvor brugerne i gennemsnit søgte 3,2 job fra Jobnet.

Figur 80. Hvor mange job fra Jobnet søger du på en typisk måned?

Procentfordelingen er baseret på 30.924 svar.

Endvidere er det undersøgt, hvor mange job brugerne søger fra andre kilder på en typisk måned, jf. Figur 81.. Her angiver 12 pct., at de ingen job søger, 46 pct. søger 1-5 job, 26 pct. søger 6-10 job, 12 pct. søger 11-20 job, 2 pct. søger 21-30 job, mens 1 pct. søger mere end 30 job på en typisk måned fra andre kilder. Med samme definition som er benyttet for søgningen til Jobnet er jobsøgningsfrekvensen for andre kilder fundet for den samlede jobsøgning. På en typisk måned søger Jobnets brugere i gennemsnit 6,4 job, de har fundet på andre kilder end Jobnet.

I gennemsnit betyder det, at Jobnets brugere søger 46 pct. af deres job gennem Jobnet.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der 16 procentpoint færre brugere der søger deres job gennem Jobnet. I 2007 søgte 62 pct. af deres job gennem Jobnet.

Figur 81. Hvor mange job fra andre kilder søger du på en typisk måned?

Procentfordelingen er baseret på 27.018 svar.

Jobnets yngste brugere søger flere job gennem Jobnet, således angiver gruppen på under 25 år, at de i gennemsnit søger 6,3 Jobnet-job på en typisk måned, mens de øvrige aldersgrupper ligger med en søgning på mellem 5,3 og 5,6 job. De yngste brugere er også de brugere der har den højeste samlede jobsøgning, i det de på en typisk måned søger 12,7 job. Den samlede jobsøgning falder i øvrigt med alderen, og gruppen på 55 år eller derover søger 11,4 job på en typisk måned. Svarene er vist i Figur 82.

Figur 82. Hvor mange job søger du på en typisk måned?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 29.969 svar.

Regionalt set er der også forskel på brugernes jobsøgning, jf. Figur 83. Jobsøgningen fra Jobnet ligger nogenlunde ens for regionerne, bortset fra brugere med bopæl i udlandet. I denne gruppe søges der i gennemsnit 6,7 job fra Jobnet på en typisk måned. Derimod er der en regional forskel, når brugernes jobsøgning via andre kilder studeres. Hovedstadens brugere søger i snit 7,7 job fra andre kilder, brugere fra det øvrige Sjælland søger 6,5 job, brugere fra Fyn og Sydjylland søger 5,9 job, brugere fra Midtjylland søger 5,7 og brugere fra Nordjylland søger 5,6. Det betyder også, at studeres den samlede jobsøgning søges der i gennemsnit flere job blandt Hovedstadens brugere end blandt brugerne fra Nordjylland.

Figur 83. Hvor mange job søger du på en typisk måned?
Fordelt efter region

Procentfordelingen er baseret på 29.947 svar.

Udvides analysen til at kigge på de enkelte kommuner kan der drages nogle interessante sammenhænge, jf. Figur 84. Brugerne, der bor i yderkantskommunerne, som f.eks. i Nordjylland eller småøkommunerne Læsø, Langeland, Ærø søger generelt færre job via Jobnet end de øvrige kommuner. Hovedparten af kommunerne har brugere der søger mellem 5-6 job på en typisk måned, dog adskiller kommunerne Esbjerg, Vesthimmerland og Billund sig med en jobsøgning fra Jobnet på over 6 job. Brugere fra kommunerne omkring København har også en højere søgning end ses for det øvrige Sjælland.

Figur 84. Hvor mange job søger du på Jobnet på en typisk måned?
Fordelt efter bopælskommune

Figur 84. Hvor mange job søger du på Jobnet på en typisk måned?

Procentfordelingen er baseret på 25.306 svar.

Når jobsøgning fra andre kilder analyseres, ses det, at de vestjyske kommuner sammen med Langeland, Læsø og Bornholm har den laveste jobsøgning. Jobsøgningen fra andre kilder er illustreret i Figur 85. Brugere fra kommuner omkring eller i de store jyske byer Aalborg, Århus og Vejle søger 6-7 job på en typisk måned, mens brugerne fra de øvrige jyske kommuner søger 5-6 job.

På Fyn ses samme billede, hvor brugere fra kommunerne i og omkring Odense søger 6-7 job, mens brugerne fra de øvrige kommuner søger 5-6 job.

Endelig søger brugere fra de sjællandske kommuner Kalundborg, Stevns og Vordingborg, samt Guldborgsund og Lolland 5-6 job på en typisk måned. Disse kommuner ligger langt fra København og Roskilde, og der ses da også et billede på at jo tættere brugernes bopælskommune ligger på København, jo højere jobsøgning fra andre kilder sker der. Alle brugerne fra en kommune i hovedstadsområdet har en jobsøgning på over 7 job på en typisk måned.

Generelt kan man sige, at der ses en øget jobsøgning fra andre kilder fra de brugere, der bor i de kommuner, der ligger omkring storbyerne, mens de brugere, der bor i kommuner langt fra storbyerne, f.eks. Vestjylland, Bornholm og Langeland har en lavere jobsøgning.

Figur 85. Hvor mange job søger du fra andre kilder på en typisk måned?
Fordelt efter bopælskommune

Figur 85. Hvor mange job søger du fra andre kilder på en typisk måned?

Procentfordelingen er baseret på 23.530 svar.

Endelig analyseres Jobnet brugeres samlede jobsøgning på kommuneniveau, jf. Figur 86. Kommunerne hvorfra der samlet søges på færrest job på en typisk måned ligger i yderkanterne af Danmark, således ses lave andele fra Hjørring, Morsø, Holstebro og Ringkøbing-Skjern i Jylland, Vordingborg på Sjælland, og økommunerne Fanø, Læsø, Langeland og Bornholm.

Den højeste jobsøgningfrekvens foregår omkring de store byer Århus, Odense og København. I områder uden for de store byer ligger den generelle jobsøgning på 10-12 job på en typisk måned.

Endelig er der en tendens til at jo tættere brugerens bopælskommune ligger på København, jo flere job søger brugeren på en typisk måned, hvorfor brugerne i flere af hovedstadens kommuner søger mere end 14 job på en typisk måned.

Figur 86. Hvor mange job søger du samlet på en typisk måned?
Fordelt efter bopælskommune

Figur 86. Hvor mange job søger du samlet på en typisk måned?

Procentfordelingen er baseret på 29.544 svar.

Der er en faldende tendens i forhold til uddannelseslængde i forhold til, hvor mange job brugerne søger via Jobnet. Således søger brugerne med grund- eller folkeskolen eller en arbejdsmarkedsuddannelse som uddannelsesbaggrund flere job via Jobnet end brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master. Netop brugerne med en længere uddannelse sender flere job via andre kilder end Jobnet, og derfor er der heller ikke noget entydigt billede for den samlede jobsøgning i forhold til uddannelsesbaggrund. Svarfordelingen er vist i Figur 87.

Figur 87. Hvor mange job søger du på en typisk måned?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 29.894 svar.

I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus er der også forskelle i jobsøgningsfrekvensen, jf. Figur 88. Den største jobsøgning via Jobnet står ledige på kontanthjælp (7,6 job) og ledige på dagpenge (6,2 job) for. Herefter følger brugerne fra de øvrige ledighedsgrupper. I forhold til den samlede jobsøgning, har ledige på kontanthjælp og dagpenge også en høj jobsøgning. For de to grupper søges der på en typisk måned hhv. 15,3 job og 13,5 job. Der ses også en høj søgningsfrekvens for gruppen af dimittender, der i gennemsnit søger 13,6 job på en typisk måned. Den laveste jobsøgning via Jobnet og andre kilder ses ikke overraskende for grupperne som ikke er ledige.

Figur 88. Gennemsnitligt antal jobsøgninger om måneden
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 29.666 svar.

I Figur 89 er det endvidere undersøgt, hvordan jobsøgningsfrekvensen hænger sammen med ledighedslængden. Blandt brugerne, der har været ledige fra 1-2 år, 2-4 år eller mere end 4 år er der en lidt højere jobsøgning via Jobnet. For de tre grupper søges der mellem 6,6 og 7,0 job på en typisk måned. For de tre øvrige ledighedsgrupper ligger jobsøgning via Jobnet på mellem 5,8 og 6,3. Når der ses på hvor mange job, der søges både via Jobnet og andre kilder er der også forskel på de enkelte ledighedsgrupper. Brugerne der har været ledige i 1-2 år søger flest job, 14,8 på en typisk måned. Herefter følger brugerne, der har været ledige 2-4 år med 14,3 jobsøgninger på en typisk måned. Brugerne der har gået ledige 6-12 måneder søger 13,7 job på en typisk måned, mens brugere der har været ledige fra 3-6 måneder, under 3 måneder eller over 4 år søger mellem 12,8 og 13,0 job på en typisk måned.

Figur 89. Gennemsnitligt antal jobsøgninger om måneden
Fordelt efter ledighedslængde

Procentfordelingen er baseret på 19.376 svar.

3.7.5 Jobsøgningsmetode

74 pct. af brugerne angiver, at de søger job via e-mail til virksomheden. Herefter følger den traditionelle papiransøgning, som benyttes af 53 pct. af brugerne. 36 pct. af brugerne har ansøgt elektronisk via virksomhedernes hjemmesider. De direkte metoder - henvendelse via telefon eller personligt fremmøde - ligger på hhv. 40 pct. og 28 pct. Endelig har 30 pct. benyttet Jobnets elektroniske ”send ansøgning”. Svarfordelingen er vist i Figur 90.

I forhold til undersøgelsen fra 2007 er der sket markante ændringer i måden at søge job på. Den traditionelle papiransøgning er blevet overhalet som den mest benyttede, og 14 procentpoint færre brugere benytter denne metode. Udviklingen mod at bruge e-mail til jobsøgningen som også sås i undersøgelsen i 2007 er fortsat og 9 procentpoint flere brugere benytter denne metode. Ydermere angiver 36 pct. af brugerne, at de ansøger elektronisk via virksomhedernes hjemmesider. Denne svarmulighed var ikke med i 2007-undersøgelsen. Udviklingen mod at benytte elektronisk kontakt til virksomhederne er blevet mere udbredt og skyldes, at det er blevet mere almindeligt i jobannoncer at opfordre ansøgerne til at søge pr. e-mails. En anden markant ændring i forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen, der benytter Jobnets ”send ansøgning”. Denne metode er steget med 19 procent-point i forhold til undersøgelsen i 2007[11]. Telefonansøgningen er i forhold til undersøgelsen i 2007 faldet med to procentpoint, mens 2 procentpoint flere brugere angiver, at de søger ved personligt fremmøde.

Figur 90. Hvordan har du søgt job, du har fundet i jobbanken?

Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på 32.012 svar.

Der er forskelle i den valgte ansøgningsmetode afhængigt af køn. Kvinder bruger i langt højere grad papiransøgningen (60 pct. mod 45 pct. blandt mænd). Mænd bruger i stedet telefon, personligt fremmøde eller e-mail til virksomheden. Noget af forklaringen på forskellen kan ligge i, at det i nogle mandsdominerede brancher, såsom håndværksbranchen, er kutyme enten at ringe eller selv møde op for at få et job frem for at sende en ansøgning.

I Hovedstaden benyttes traditionelle papiransøgninger, ansøgning pr. telefon, ansøgning ved personligt fremmøde i lavere grad end de øvrige regioner. Til gengæld benytter brugerne i Hovedstaden i højere grad end de øvrige regioner ansøgning via e-mail til virksomheden, ansøgning via virksomhedernes hjemmeside eller Jobnets ”send ansøgning”. Brugerne i Nordjylland benytter i mindre grad end de øvrige regioner mail til virksomheden, elektronisk ansøgning via virksomhedens hjemmeside eller Jobnets ”send ansøgning”, men i højere grad end de øvrige den traditionelle papiransøgning, pr. telefon eller ved personligt fremmøde.

I forhold til uddannelsesbaggrund benytter brugerne med de korteste uddannelser i højere grad ansøgning pr. telefon, via personligt fremmøde eller Jobnets ”send ansøgning”. Til gengæld benytter brugerne med de længere uddannelser i højere omfang ansøgning via e-mail til virksomheden eller elektronisk via virksomhedens hjemmeside.

3.8 Jobnet og support

I dette afsnit vurderes Jobnet i forhold til om det er let at finde, hvad brugeren søger. Desuden er det afdækket i hvilket omfang brugerne benytter Jobnets support, der tilbydes via telefon, e-mail eller online hjælpesider.

3.8.1 Jobnets hjemmeside

Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om det var let for brugeren at finde, hvad brugeren søgte på Jobnet. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 4 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. Brugernes svar er vist i Figur 91. 24 pct. af brugerne er meget enige i, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet. 55 pct. er overvejende enige, hvilket vil sige, at 79 pct. mener, at det er let at finde, hvad søger på Jobnet. 14 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 6 pct. meget uenige.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er den samlede andel af brugere, der mener, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet faldet med 3 procentpoint. Til gengæld er andelen der er meget enige i udsagnet steget med 2 procentpoint.

Figur 91. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 34.889 svar.

Kvinderne mener i højere grad end mændene, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet, jf. Figur 92. Således angiver 83 pct. af kvinderne, at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 76 pct.

Figur 92. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Fordelt efter køn

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 33.067 svar.

I forhold til brugernes alder er der også forskel på, hvor stor en andel, der angiver, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet, jf. Figur 93. Blandt brugerne på under 25 år er andelen af brugere, der er meget eller overvejende enige i, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet på 75 pct. Denne andel stiger med alderen, og blandt brugerne på 55 år eller derover er 82 pct. meget eller overvejende enige i udsagnet.

Figur 93. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Fordelt efter alder

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 34.814 svar.

Der er også forskelle mellem brugerne i de enkelte regioner, jf. Figur 94. Brugerne i Hovedstaden og med bopæl i udlandet angiver for 74 pct. vedkommende, at de er meget eller overvejende enige i, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet. Andelene er noget mindre end for de øvrige regioner, hvor mellem 79 og 82 pct. mener det samme.

Figur 94. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Fordelt efter region

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 34.792 svar.

Blandt brugerne med en anden uddannelse end lang videregående uddannelse eller Ph.D. eller Master er der en højere andel, der mener, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet. Andelen ligger på mellem 77 og 82 pct. For brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master ligger de tilsvarende andele på hhv. 72. og 68 pct.

Figur 95. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 34.744 svar.

3.8.2 Anvendelse af supporten

35 pct. af brugerne svarer, at de har brugt Jobnets supportmuligheder. 65 pct. af brugerne svarer, at de ikke har benyttet supportmulighederne. Brugerne havde også mulighed for at svare ”ved ikke” til spørgsmålet, hvilket 20 pct. gjorde. Den høje ”ved ikke”-andel kan indikere, at brugerne er i tvivl om, hvad supporten indebærer og derfor ikke svarer på spørgsmålet. Gruppen af brugere, der har svaret ”ved ikke” er ikke medtaget i de kommende beregninger. Svarfordelingen er vist i Figur 96.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der flere, der benytter Jobnets supportmuligheder. Således er andelen af brugere, der svarer, at de benytter supportmuligheder steget med 7 procentpoint.

Figur 96. Har du brugt Jobnets supportmuligheder?

Procentfordelingen er baseret på 27.779 svar.

42 pct. af brugere på 55 år eller derover har brugt Jobnets supportmuligheder. Bortset fra gruppen på 25 år eller derunder er der en faldende tendens i forhold til brugernes alder, således ses den laveste andel af brugere, der har brugt Jobnets supportmuligheder i gruppen på 25-34 år. Svarfordelingen i forhold til alder er vist i Figur 97.

Figur 97. Har du brugt Jobnets supportmuligheder?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 27.722 svar.

I forhold til uddannelsesbaggrund ses den laveste andel af brugere, der benytter

Jobnets supportmuligheder blandt brugerne med en lang videregående uddannelse, mens de højeste andele ses for brugere med grund- eller folkeskolen eller arbejdsmarkedsuddannelse som uddannelsesbaggrund. Svarfordelingen i forhold til uddannelse er vist i Figur 98.

Figur 98. Har du brugt Jobnets supportmuligheder?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 27.656 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus benytter de forskellige typer af ledige (bortset fra ledige dimittender) Jobnets supportmuligheder sammen med brugere på efterløn og pensionister mest, mens brugere i job, under uddannelse, selvstændige eller i midlertidig eller opsagte stillinger har benyttet supporten mindst. Svarfordelingen i forhold til beskæftigelsesstatus er vist i Figur 99.

Figur 99. Har du brugt Jobnets supportmuligheder?
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 27.462 svar.

3.9 Effekt af at bruge Jobnet

Effekten af at benytte Jobnet udmåles dels ved procentdelen, som har været til samtale, og dels ved procentdelen, som har fået jobtilbud fra virksomheder.

Når de effektmål, som denne rapport giver mulighed for at opstille, vurderes, skal man dog huske på, at Jobnet også har effekter, som ikke udmåles i rapporten. Et væsentligt forhold er, at det er muligt at søge job på Jobnet uden at være registreret som bruger. Da undersøgelsen kun omfatter personer, der har oprettet et CV på Jobnet, vil eventuelle jobskabende effekter for disse personer ikke blive medregnet.

Jobsøgerne kan komme til en jobsamtale ved at søge på stillingerne på Jobnet eller ved at brugeren bliver kontaktet af en arbejdsgiver på baggrund af brugerens CV. I afsnit 3.6.3 og 3.6.4 er omfanget af den CV-baserede kontakt mellem brugere og virksomheder belyst.

Dette afsnit beskriver andelen af brugere, der har været til jobsamtale på baggrund af jobsøgning med Jobnet. Herefter følger en beskrivelse af andelen af brugere, der har modtaget jobtilbud og endelig afsluttes afsnittet med brugernes oplevelse af, om Jobnet har øget deres muligheder for at finde et job.

3.9.1 Jobsamtaler

43 pct. af brugerne har været til mindst én jobsamtale som følge af jobsøgning med Jobnet - enten via at have reflekteret på en jobannonce, eller ved at en arbejdsgiver har kontaktet brugeren på baggrund af dennes CV. Disse 43 pct. er fordelt med 20 pct. der har været til samtale om ét job og 23 pct., som har været til samtale om flere job. Svarfordelingen er vist i Figur 100.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der blevet færre, der har været til jobsamtaler efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. Andelen der været til mindst en samtale er faldet med 7 procentpoint fra 50 pct. til 43 pct.

Figur 100. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?

Procentfordelingen er baseret på 36.185 svar.

Kvinderne har i højere grad end mændene været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV, således angiver 47 pct. af kvinderne, at de har, mens kun 39 pct. af mændene angiver dette. Svarfordelingen er vist i Figur 101.

Figur 101. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 34.237 svar.

I forhold til brugernes alder, så har 39 pct. af brugerne, der er 55 år eller derover været til mindst én jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV, jf. Figur 102. Det er en mindre andel end for de øvrige aldersgrupper, hvor de tilsvarende andele ligger mellem 43 og 46 pct.

Figur 102. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 34.237 svar.

Blandt brugerne med en videregående uddannelse har mellem 45 pct. og 49 pct. været til mindst en jobsamtale, jf. Figur 103. Det er en højere andel end der ses for brugerne med grund- eller folkeskole som uddannelsesbaggrund. I denne gruppe har 34 pct. været til mindst én jobsamtale.

Figur 103. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 35.992 svar.

Desuden er det blevet undersøgt om der er forskel på andelen af brugere, der har været til jobsamtale i forhold til brugernes brug, hvor ofte brugerne finder relevante annoncer og hvor mange job brugerne søger på Jobnet.

For både de ledige og de ikke-ledige brugere ses der en stigende andel[12] af brugere der har været til samtale, jo oftere brugerne benytter Jobnet, jf. Figur 104 og Figur 105. For de ikke-ledige har 55 pct. af brugerne, der benytter Jobnet stort set hver dag været til samtale, mens den tilsvarende andel for de ledige brugere, der benytter Jobnet stort set hver dag – ud over at bekræfte aktiv jobsøgning er 47 pct.

Figur 104. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter hvor ofte de ikke-ledige bruger Jobnet

Procentfordelingen er baseret på 15.085 svar.

Figur 105. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter hvor ofte de ledige bruger Jobnet – udover at bekræfte aktiv jobsøgning

Procentfordelingen er baseret på 20.532 svar.

De brugere, der ofte finder relevante jobannoncer har den største andel, der har været til jobsamtale, jf. Figur 106. Andelen ligger på 62 pct., mens kun 24 pct. af de brugere, der aldrig finder relevante jobannoncer har været til jobsamtale.

Figur 106. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer på Jobnet

Procentfordelingen er baseret på 32.300 svar.

61 pct. af de brugere, der søger mellem 21-30 job på en typisk måned har været til jobsamtale, jf. Figur 107. Dette er den højeste andel. Den næsthøjeste andel ses for brugerne, der søger mellem 11-20 job på en typisk måned, mens den tredje højeste andel ses for de brugere der søger mere end 30 job på en måned. Andelene for grupper med under 10 ansøgninger pr. måned falder i øvrigt med antallet af job den enkelte bruger søger, og den laveste andel ses blandt brugerne der ingen job søger. Her har 35 pct. været til samtale.

Figur 107. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter hvor mange Jobnet-job brugerne søger på en typisk måned

Procentfordelingen er baseret på 30.727 svar.

3.9.2 Jobtilbud

Hver femte eller 20 pct. af brugerne svarer, at de har fået tilbudt job efter jobsøgning med Jobnet - enten efter at have svaret på en jobannonce, eller efter at en virksomhed har kontaktet brugeren på baggrund af brugerens CV. 80 pct. har ikke fået tilbudt job. Svarfordelingen er vist i Figur 108.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der sket et fald i andelen, der har modtaget et jobtilbud. Mere præcist er andelen af brugere, der har fået tilbudt et job faldet med 8 procentpoint.

Figur 108. Har du fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?

Procentfordelingen er baseret på 35.862 svar.

Kvinderne har i højere grad end mændene fået tilbudt et job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV, således angiver 23 pct. af kvinderne, at de har fået tilbudt job, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 17 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 109.

Figur 109. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 33.973 svar.

Andelen af brugere, som har fået tilbudt job, falder med alderen, jf. Figur 110. 23 pct. af brugerne på under 25 år har fået tilbudt job, mens 17 pct. af brugerne på 55 år eller derover har fået tilbudt et job.

Figur 110. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV
Fordelt efter alder

Procentfordelingen er baseret på 35.784 svar.

Brugere med en grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund har en lavere andel af brugere, der har fået tilbudt et job på baggrund af at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV, jf. Figur 111. I denne gruppe har 16 pct. af brugerne fået tilbudt job, herefter følger brugere med en arbejdsmarkedsuddannelse, hvor 18 pct. er tilbudt job. Brugerne med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. eller Master følger herefter med en andel på 19 pct., der får tilbudt job. De øvrige uddannelsesgrupper ligger med tilsvarende andele på mellem 20 og 24 pct.

Figur 111. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 35.672 svar.

Endelig belyses jobbankens effekt i forhold til beskæftigelsesstatus. Dette ses i Figur 112. Blandt brugere, som er i job (34 pct.) er andelen, som har fået tilbudt job via jobbanken højere end for de øvrige grupper. Den laveste andel ses for ledige dimittender. I denne gruppe angiver kun 7 pct., at de er blevet tilbudt job.

Figur 112. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 35.401 svar.

Desuden er det blevet undersøgt om der er forskel på andelen af brugere, der har fået jobtilbud i forhold til brugernes brug, hvor ofte brugerne finder relevante annoncer og hvor mange job brugerne søger på Jobnet.

Der ses ikke effekt af, at brugerne har en hyppigere brug af Jobnet i forhold til om de har fået tilbud et job.

I forhold til hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer på Jobnet ses der dog en højere andel blandt de brugere, der gør det ofte, jf. Figur 113. Andelen i denne gruppe er 28 pct., mens den falder med hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer og er 11 pct. for de brugere, der aldrig finder relevante jobannoncer.

Figur 113. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV
Fordelt efter hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer

Procentfordelingen er baseret på 35.401 svar.

Der ses heller ikke en effekt af, at brugerne søger mange job. Andelen ligger ens for brugerne der søger 11-20, 21-30, mere end 30 job eller ingen job søger, mens andelen for brugerne der søger mellem 1-5 job og 6-10 job ligger en anelse lavere.

3.9.3 Jobnets indflydelse på jobmuligheder

Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om, at Jobnet øgede deres chancer for at få et job. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 14 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. Svarene er vist i Figur 114.

12 pct. af brugerne er meget enige i, at Jobnet øger deres muligheder for at finde et job. 37 pct. er overvejende enige, hvilket vil sige, at ca. halvdelen af brugerne mener, at Jobnet øger deres muligheder for at finde et job. 26 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 25 pct. meget uenige.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af brugere, der er meget eller overvejende enige i, at Jobnet øger deres muligheder for at finde job faldet markant, således angiver 14 procentpoint færre dette, mens andelen af brugere, der er overvejende eller meget uenige i udsagnet tilsvarende er steget med 14 procentpoint, hvor af de 9 procentpoint af stigningen ligger blandt brugerne, der er meget uenige.

Figur 114. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.171 svar.

Kvinderne mener i højere grad end mændene, at Jobnet øger mulighederne for at finde et job, jf. Figur 115. 51 pct. af kvinderne er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 47 pct.

Figur 115. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job
Fordelt efter køn

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 28.592 svar.

Brugerne på under 25 år adskiller sig også fra de øvrige brugere, idet 58 pct. angiver, at de er meget eller overvejende enige i, at Jobnet øger deres muligheder for at finde job. Det er en højere andel end for de øvrige aldersgrupper, der ligger med tilsvarende andele på mellem 48 og 49 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 116.

Figur 116. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job
Fordelt efter alder

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.098 svar.

Der er også forskelle mellem brugerne i de enkelte regioner, jf. Figur 117. Brugerne i Hovedstaden mener i mindre omfang end brugerne i de øvrige regioner, at Jobnet øger deres jobmuligheder, således angiver 42 pct., at de er enten meget enige eller overvejende enige i udsagnet. De tilsvarende andele i de øvrige regioner ligger på mellem 47 og 53 pct. Blandt brugere med bopæl i udlandet angiver 62 pct., at de er meget eller overvejende enige i udsagnet.

Figur 117. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job
Fordelt efter bopælsregion

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.080 svar.

I forhold til brugernes uddannelsesbaggrund angiver brugerne med kortere uddannelser i højere grad, at Jobnet øger deres jobmuligheder, jf. Figur 118. Således svarer 54 pct. af brugerne med en grund- eller folkeskole som uddannelsesbaggrund, at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet. Andelen falder i takt med uddannelseslængden og blandt brugerne med en Ph.d. eller Master angiver 31 pct., at Jobnet øger deres jobmuligheder.

Figur 118. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 30.033 svar.

I forhold til beskæftigelsesstatus ses de laveste andele, der er enige i udsagnet blandt selvstændige (39 pct.) og ledige dimittender (41 pct.). For de øvrige uddannelsesgrupper ligger den tilsvarende andel på mellem 44 og 52 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 119.

Figur 119. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke”, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på 29.795 svar.

3.10 Samlet vurdering af Jobnet

Dette afsnit omhandler brugernes opfattelse af Jobnets brugervenlighed og brugernes generelle tilfredshed med Jobnet.

3.10.1 Brugervenlighed

53 pct. af Jobnets brugere vurderer, at brugervenligheden er meget god eller god. 35 pct. synes brugervenligheden er middel, mens 12 pct.[13] synes, at brugervenligheden er dårlig eller meget dårlig. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 4 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. Svarfordelingen er vist i Figur 120.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der ikke sket de store forskydninger.

Figur 120. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?

Procentfordelingen er baseret på 35.404 svar.

Kvinder vurderer Jobnets brugervenlighed bedre end mænd, jf. Figur 121. 58 pct. af kvinderne vurderer, at Jobnets brugervenlighed er enten meget god eller god, mens den tilsvarende andel for mændene er 49 pct.

Figur 121. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 33.513 svar.

I forhold til regional bopæl, opleves brugervenligheden mindre positivt i Hovedstaden end de øvrige regioner, jf. Figur 122. 49 pct. af brugerne fra Hovedstaden synes, at brugervenligheden er enten meget god eller god, mens de tilsvarende andele for de øvrige regioner ligger på mellem 53 og 57 pct. Mest positive er brugere bosat i udlandet. I denne gruppe angiver 61 pct., at de oplever brugervenligheden som meget god eller god.

Figur 122. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Fordelt efter bopælsregion

Procentfordelingen er baseret på 35.293 svar.

Brugerne med en Ph.d. eller Master eller en lang videregående uddannelse som uddannelsesbaggrund er mindre positive over for brugervenligheden end de øvrige uddannelsesgrupper. I disse grupper angiver hhv. 42 pct. og 44 pct., at de synes brugervenligheden er enten meget god eller god, mens andelene for de øvrige grupper ligger på mellem 51 og 58 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 123.

Figur 123. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 35.225 svar.

Brugere i job med supplerende dagpenge har den højeste andel af brugere, der oplever Jobnets brugervenlighed som god eller meget god. Grupperne af selvstændige (47 pct.), ledige dimittender (50 pct.), brugere på efterløn eller pensionister (51 pct.) eller i job (52 pct.) har de laveste andele af brugere, der oplever Jobnets brugervenlighed som meget god eller god. De øvrige beskæftigelsesgrupper ligger mellem 54 og 55 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 124.

Figur 124. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 34.950 svar.

3.10.2 Generel tilfredshed

13 pct. af Jobnets brugere er generelt meget tilfredse med Jobnet. Endvidere er 64 pct. overvejende tilfredse. Samlet set betyder det, at 77 pct. af brugerne er meget eller overvejende tilfredse. Omvendt er 16 pct. overvejende utilfredse, og 7 pct. er meget utilfredse. Brugerne havde mulighed for at svare ”ved ikke” på spørgsmålet. De 8 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. Svarfordelingen er vist i Figur 125.

I forhold til undersøgelsen i 2007[14] er andelen af meget eller overvejende tilfredse burgere faldet med 2 procentpoint, fra 79 pct. i 2007 til 77 pct. i 2007. Andelen af meget tilfredse brugere er faldet med 10 procentpoint. Hovedparten af dette fald er endt i gruppen af overvejende tilfredse brugere. Denne gruppe er steget med 8 procentpoint, mens gruppen af overvejende utilfredse brugere er steget med 2 procentpoint.

Figur 125. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?

Procentfordelingen er baseret på 33.658 svar.

De kvindelige brugere af Jobnet er markant mere tilfredse med Jobnet end de mandlige, jf. Figur 126. 83 pct. af kvinderne angiver, at de er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet, mens den tilsvarende andel for mændene er 62 pct.

Figur 126. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter køn

Procentfordelingen er baseret på 31.862 svar.

Hovedstaden er den region, hvor der er færrest brugere, der er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet generelt. Således er kun 71 pct. enten meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse, mens tilfredsheden for de øvrige regioner ligger på mellem 78 og 81 pct. For brugere bosiddende i udlandet ligger tilfredshedsandelen på 76 pct. Svarfordelingen er vist i Figur 127.

Figur 127. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter region

Procentfordelingen er baseret på 33.550 svar.

Tilfredsheden med Jobnet er højest blandt brugere med en kort uddannelsesbaggrund, således angiver 83 pct. af brugerne med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund, at de er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet. Andelen af tilfredse brugere falder med uddannelseslængden, og den laveste tilfredshed med Jobnet generelt ses i gruppen med Ph.d. eller Master som uddannelsesbaggrund, hvor kun 62 pct. af brugerne er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet. Svarfordelingen er vist i Figur 128.

Figur 128. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter uddannelsesbaggrund

Procentfordelingen er baseret på 33.483 svar.

Den laveste generelle tilfredshed i forhold til brugeres beskæftigelsesstatus ses blandt de selvstændige (65 pct.), jf. Figur 129. De øvrige beskæftigelsesgrupper ligger alle med tilfredshedsandele på mellem 74 og 81 pct. med ledige på dagpenge (80 pct.) og brugere i job med supplerende dagpenge (81 pct.) som dem der er mest tilfredse med Jobnet.

Figur 129. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter beskæftigelsesstatus

Procentfordelingen er baseret på 33.228 svar.

En sammenligning af tilfredshed med og effekt af Jobnet viser, at brugere, der har fået tilbudt job gennem Jobnet, er mere tilfredse med Jobnet generelt end dem, der ikke har, jf. Figur 130. Blandt brugere, der har fået job, er 85 pct. meget eller overvejende tilfredse, mens den tilsvarende andel blandt dem, der ikke har fået job, er 76 pct.

Figur 130. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter om brugeren har fået tilbudt job gennem Jobnet eller ej

Procentfordelingen er baseret på 33.228 svar.

Desuden er det blevet undersøgt om der er forskel på andelen af brugere, der tilfredse generelt med Jobnet i forhold til brugernes brug, hvor ofte brugerne finder relevante annoncer og hvor mange job brugerne søger på Jobnet.

I forhold til de ikke-ledige brugere ses der ikke den store forskel i tilfredsheden med Jobnet generelt på tværs af, hvor ofte Jobnet bruges. Det ses der til gengæld for de ledige, jf. Figur 131. Her ses, at de mest tilfredse brugere er de brugere, der bruger Jobnet stort set hver dag – udover at bekræfte aktiv jobsøgning. 87 pct. af brugerne i denne gruppe angiver, at de er enten meget eller overvejende tilfredse. Andelen falder i takt med brugen af Jobnet og blandt de brugere, der stort set aldrig benytter Jobnet svar kun 32 pct., at de er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet.

Figur 131. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter hvor ofte de ledige brugere bruger Jobnet – ud over at bekræfte aktiv jobsøgning

Procentfordelingen er baseret på 19.224 svar.

94 pct. af brugerne, der ofte finder relevante jobannoncer er meget eller overvejende generelt tilfredse med Jobnet, jf. Figur 132. Denne andel falder i forhold til, hvor ofte brugerne finder relevante annoncer på Jobnet, og laveste andel på 36 pct. ses for gruppen, der aldrig finder relevante jobannoncer.

Figur 132. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter hvor ofte brugerne finder relevante jobannoncer på Jobnet

Procentfordelingen er baseret på 30.245 svar.

I forhold til, hvor mange job brugerne søger ses der høje tilfredshedsandele med Jobnet på over 80 pct. for de brugere, der søger mellem 1-5, 6-10, 11-20, 21-30 job på en typisk måned, og en lidt lavere andel på 75 pct. for brugere der søger mere end 30 jobs på en typisk måned, mens kun 60 pct. i gruppen af brugere der ingen job søger er meget eller overvejende tilfredse med Jobnet generelt.


[2] Spørgeskemaet er gengivet i bilagsmaterialet.

[3] Udlandet inkluderer brugere, der har svaret, at de har bopæl i det øvrige Europa eller uden for Europa.

[4] Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72.

[5] Bemærk dog at kun 6 brugere fra Læsø Kommune har angivet ledighedslængde.

[6] Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180.

[7] Afrundinger betyder, at brugerandelen med en mindre hyppig brug af Jobnet er 10 pct.

[8] Kategorierne ”Jeg bruger kun Jobnet” og ”Jeg bruger mest Jobnet” benyttes til kategoriseringen ”foretrukken jobbank”.

[9] Afrundinger betyder, at den samlede andel, der besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen er 65 pct.

[10] Det gennemsnitlige antal jobsøgninger er beregnet ud fra følgende antagelse om, hvor mange job brugeren har søgt, når brugeren svarer i en given kategori: "ingen"=0 job, "1-5"=2,5 job, "6-10"=8 job, "11-20"=15,5 job, ”21-30”=25,5 job og "Mere end 30" er sat til 35 job.

[11] I 2007 hed svarkategorien ”Via Jobnets ansøgning trin for trin”.

[12] Bortset fra gruppen af ikke-ledige brugere, der benytter Jobnet en gang om ugen.

[13] Afrundinger betyder, at den samlede andel, der mener brugervenligheden er enten dårlig eller meget dårlig er 12 pct.

[14] De to midterste svarkategorier ”nogenlunde tilfreds” og ”nogenlunde utilfreds” er blevet ændret til ”overvejende tilfreds” og ”overvejende utilfreds”.

4 Undersøgelsens opbygning

4.1 Undersøgelsesdesign

Alle brugere, som 11. maj 2009 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en e-mail-adresse, udgør undersøgelsens population.

Alle personer i populationen blev inviteret pr. e-mail til at besvare et spørgeskema på internettet.

4.2 Undersøgelsesmedie

Undersøgelsen blev gennemført som et internetspørgeskema, hvilket var en naturlig beslutning, da Jobnet var i besiddelse af e-mail-adresser på hovedparten af brugere med et aktivt CV og brugerne var vant til at benytte Jobnet på internettet.

Derved blev det muligt at gennemføre undersøgelsen totalt for hele populationen uden væsentlig forøgelse af undersøgelsens omkostninger i forhold til den traditionelle stikprøveløsning.

Fordelen ved et internetspørgeskema er endvidere, at datakvaliteten bliver høj. De svar, respondenten indtaster, lagres elektronisk i svardatabasen uden risiko for scannings- og indtastningsfejl, som ellers kunne være en potentiel fejlkilde ved behandling af papirspørgeskemaer.

4.3 Datasikkerhed

Brugerne fik adgang til spørgeskemaet via en e-mail-invitation indeholdende et link med personlig adgangskode til at udfylde spørgeskemaet på internettet.

Efter at respondenten havde udfyldt spørgeskemaet, og svarene var lagret i svardatabasen, registreres respondentens identitet elektronisk på serveren, og respondenten blev herefter afvist, hvis respondenten prøvede at besvare spørgeskemaet på ny med samme adgangskode.

4.4 Tidspunkt for gennemførelsen

Den 14. august 2009 blev udsendelsen af e-mails påbegyndt og foregik med en afsendelsesrate på 2.000 mails/timen. E-mails blev kun udsendt i tidsrummet mellem klokken 8.00 og 17.00, hvilket svarer til 18.000 mails/døgnet. De sidste respondenter modtog invitationen til deltagelse i undersøgelsen den 28. august 2009.

5. september 2009 påbegyndtes udsendelsen af erindringsmails. Samtlige respondenter, der ikke havde besvaret skemaet, modtog en erindringsmail om undersøgelsen. Denne mail blev også udsendt med en afsendelsesrate på 2.000 mails/timen og i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl.17.00 og varede frem til den 16. september 2009.

Undersøgelsen blev lukket for svar den 9. oktober 2009.

5 Præsentation og fortolkning af resultaterne

5.1 Præsentation af resultaterne

I rapporten anvendes udelukkende figurer til gengivelse af resultater. I figurerne vil søjlerne repræsentere de forskellige mulige svar, og søjlerne vil summere til 100 pct. Under hver figur er angivet, hvor mange svar fordelingen baseres på. Rapportens resultater sammenlignes endvidere om muligt med resultaterne fra 2007-undersøgelsen.

På figurerne vil det kunne opleves, at søjler med samme værdi-angivelse ikke har samme længde. Dette skyldes, at søjlernes længde udtrykker den eksakte værdi (med alle decimaler), mens søjlerne ud fra en betragtning om optimal læselighed er forsynet med afrundede værdier.

Det skal endvidere bemærkes, at det er besluttet udelukkende at præsentere fordelingen af de holdningsbærende svar. Mange spørgsmål havde mulighed for at svare ”ved ikke”, og disse svar er således blevet trukket ud af præsentationen for derved at præsentere det skarpest mulige billede.

5.2 Fortolkning af svarprocenten

Man kan ikke vide, hvor mange af de anbringelige e-mails, som er endt i aktive postkasser, dvs. postkasser som faktisk anvendes regelmæssigt af indehaveren. Det er derfor ikke muligt præcist at anslå, hvor mange personer der har modtaget e-mail-invitationen og aktivt taget stilling til, om personen ville deltage.

Til sammenligning kan man betragte den traditionelle postale udsendelse af spørgeskemaer, hvor man normalt tager for givet, at alle anbringelige forsendelser rent faktisk underkastes en aktiv stillingtagen fra respondentens side. Man skal derfor være varsom med at sammenligne besvarelsesprocenten fra et internetspørgeskema af denne karakter med tilsvarende tal for postale undersøgelser.

Når svarprocenten er beregnet til 19,5 pct. er det altså et udtryk for at svarprocenten mindst er på disse niveauer, og antageligt noget højere, fordi de anvendte e-mail-konti i et ukendt omfang er passive.

Endvidere er det vigtigt at bemærke, at lave svarprocenter ikke i sig selv er problematiske for en undersøgelse. Den statistiske usikkerhed på resultaterne afhænger primært af det absolutte antal af svar, der ligger til grund for den enkelte procentfordeling. Dertil kommer risikoen for fejlestimerede svar (bias), som skyldes manglende repræsentativitet, og dette behandles konkret i afsnit 5.4.

5.3 Fortolkningsproblemer grundet korrelation

Idealsituationen for en deskriptiv analyse er, at baggrundsvariablerne er ukorrelerede - dvs. at de ikke i væsentlig grad samvarierer.

I praksis er der imidlertid altid korrelation, men det afgørende er, at man er opmærksom på de mulige fejlfortolkninger, som korrelationen kan medføre. I denne undersøgelse er alle baggrundsvariablerne i større eller mindre grad afhængige af hinanden, f.eks. alder og beskæftigelsesstatus eller alder og uddannelsesniveau osv.

Analyseniveauet i denne rapport er bivariat, hvilket vil sige, at det undersøges, hvorledes baggrundsvariablerne hver især samvarierer med en given analysevariabel, og altså ikke som ved anvendelse af multivariate metoder, hvordan analysevariablerne påvirkes af interaktionen mellem baggrundsvariablerne.

5.4 Repræsentativitet

I enhver undersøgelse sker der et bortfald, dvs. at der er personer, som ikke svarer. Det betyder, at den demografiske sammensætning af respondenterne er anderledes end den demografiske sammensætning af populationen. Det betyder endvidere, at undersøgelsen ikke er fuldstændig repræsentativ. Derfor er det vigtigt at belyse, hvor skæv en undersøgelse er blevet som følge af bortfald.

Ved rapportens gennemgang af brugernes demografiske profil påvistes det, at de indkomne svar medførte en mindre underrepræsentation af dels mænd, dels yngre brugere og brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Endvidere skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis i gruppen af dem, der har svaret, er en underrepræsentation af personer, der på trods af, at de har opgivet en e-mail-adresse, ikke benytter den ofte. Det kan være tilfældet i gruppen af personer med læse- eller skrivevanskeligheder, en ringe it-kompetence og/eller en anden etnisk baggrund af dansk. Visse af disse brugere er sandsynligvis også overrepræsenterede i gruppen af dem, der slet ikke har en e-mail-adresse, og derfor ikke deltager i undersøgelsen.

Problemet med skævt repræsenterede grupper er, at gruppernes egenskaber ikke kan sammenregnes præcist til et samlet mål for hele populationen. Omvendt er det dog alt andet lige ikke problematisk at foretage en indbyrdes sammenligning af de skævt repræsenterede grupper.

Sammenligning af resultaterne fra 2007-undersøgelsen og denne er endvidere generelt problemfrit. Årsagen er, at de mønstre, der kendetegner sammensætningen af brugerne, stort set er ens i 2007 og 2009, hvilket betyder, at uanset om brugerne er repræsentative eller ej for populationen, så er evt. skævheder de samme i de to undersøgelser og sammenligninger over tid må derfor generelt antages at være pålidelige.

Generelt kan man derfor sige, at de sikreste konklusioner kan baseres på sammenligninger - enten over tid eller på tværs af grupper. Dvs. vurderingen af relative sammenhænge. Den type beregninger, som er potentielt udsatte for undersøgelsens repræsentativitetsproblemer er de absolutte mål. Dvs. når man ønsker at udtale sig absolut om, at en given procentdel er tilfreds. Dette er ikke anderledes for denne undersøgelse end for enhver anden. En grundliggende problematik, når man gennemfører en spørgeskemaundersøgelse er jo, om dem, der svarer, har andre holdninger end dem, der ikke svarer. Er det f.eks. ”de tilfredse brugere” eller ”de utilfredse brugere”, der har stærkest behov for at få luftet deres meninger?

I denne rapport vurderes det ikke, at den manglende repræsentativitet udgør et problem for pålideligheden og dermed fortolkeligheden af resultaterne. Hvis man mente den gjorde dette kunne de indkomne data vægtes, således at hvert svar bringes til at repræsentere det antal svar, der ville være kommet ind, såfremt besvarelsestilbøjeligheden havde været den samme i alle undergrupper. Det har den analytiske fordel, at man får mere et mere korrekt billede af virkeligheden, men den deskriptive ulempe, at man ikke beskriver de faktisk indkomne data, men de data, som sandsynligvis ville være indkommet, hvis brugerne havde været repræsentative for populationen.

5.5 Afrundinger i procentfordelinger

Ved præsentation af procentfordelinger i denne rapport er der tilfælde som nedenstående figur, hvor summen af procenterne for 2009 er 99 pct., skønt fordelingen naturligvis rummer 100 pct. Dette skyldes, at hovedparten af afrundingerne rundes ned. Figuren afspejler dog altid den eksakte andel. Der er foretaget en afvejning, hvor hensynet til læseligheden er vurderet højere end værdien af yderligere præcision i talangivelserne.

Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?

Version 1.0 December 2009 • © Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, www.ams.dk

Executive Summary
 

Publikationens forside

Resumé: UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.


 

Kolofon

Titel: Executive Summary
Forfatter: Jeppe Krag
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: UNI-C, Arbejdsmarkedsstyrelsen, spørgeskemaundersøgelse, jobsøgere, CV, Jobnet

Resumé:
UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2009-01-12
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste:pub12-01.htm, executive_summary.htm, bilag.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, forside.jpg, forside_summary.jpg, forside_bilag.jpg, s15.gif, s19.gif, s52.gif, s53.gif, s54.gif


Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

1 Undersøgelsens resultater

1.1 Undersøgelsens gennemførelse

UNI•C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.

Undersøgelsen startede den 14. august 2009 og blev lukket den 9. oktober 2009. Ca. 37.000 brugere svarede på skemaet, svarende til 20 pct.

1.2 Ikke målbare jobeffekter og konjunkturer

I rapporten måles effekten af at benytte Jobnet ved

Jobnet har dog også effekter, som ikke måles i rapporten: mange jobsøgere søger job på Jobnet uden at være registreret som brugere. Da undersøgelsen kun omfatter personer, der har oprettet et CV på Jobnet, vil eventuelle jobskabende effekter for disse personer ikke blive medregnet.

De økonomiske konjunkturer spiller en stor rolle for undersøgelsens resultater. Årets undersøgelse er gennemført i en periode med lav økonomisk vækst, stigende ledighed og få jobannoncer, mens undersøgelsen i 2007 blev gennemført i en periode med højkonjunktur, lav ledighed og mange annoncer. Forskellen bliver tydelig, når de to år sammenlignes. Konjunkturerne har specielt betydning for de effekter, der måles i rapporten. Andelen af jobsøgere, der tilbydes jobsamtaler og job, vil være større i en periode med lav ledighed og mange jobannoncer end i en periode med stigende ledighed og få annoncer.

Konjunkturerne har også betydning for sammensætningen af brugerne i årets undersøgelse: andelen af ledige brugere er større end i undersøgelsen fra 2007, hvor en tredjedel af brugerne var i job.

1.3 Tilfredshed med Jobnet

1.3.1 Generel tilfredshed

77 pct. af brugerne er generelt tilfredse med Jobnet
77 pct. af Jobnets brugere er generelt meget eller overvejende tilfredse med Jobnet.

Det er næsten uændret i forhold til 2007-undersøgelsen, hvor den tilsvarende andel lå på 79 pct.

Der er større tilfredshed med Jobnet blandt de brugere, der har fået tilbudt et job gennem Jobnet, end blandt dem, der ikke har.

De kvindelige brugere er markant mere tilfredse med Jobnet end de mandlige brugere. Andelen af meget eller overvejende tilfredse brugere er lavere i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Der er også en lavere andel af tilfredse brugere blandt brugere med en lang videregående uddannelse, Ph.d. eller Master end blandt brugere med anden uddannelsesbaggrund. Der er størst tilfredshed hos ledige på dagpenge eller brugere i job med supplerende dagpenge og mindst tilfredshed blandt selvstændige.

Tilfredshed med Jobnet

Tabel 6: Opsummering af resultater

1.4 Effekt af at bruge Jobnet

1.4.1 Jobskabende effekter

43 pct. af Jobnets brugere har været til jobsamtale

Et af de effektmål, der undersøges i rapporten er, hvor mange brugere der har været til samtale hos en arbejdsgiver. Samtalen kan komme i stand ved, at virksomheden har henvendt sig på baggrund af brugerens CV, eller ved at brugeren har søgt på en jobannonce fra virksomheden. 43 pct. af brugerne svarer, at de har været til mindst én jobsamtale.

I 2007 havde halvdelen af brugerne været til mindst én jobsamtale.

Kvinder kommer oftere til samtale end mænd. Brugere på 55 år eller derover og brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund kommer mindst hyppigt til samtale.

Hver femte bruger tilbydes job

Jobsamtalen med arbejdsgiveren resulterer i det andet effektmål for Jobnet, nemlig andelen af brugere, der får tilbudt et job. 20 pct. af brugere svarer, at de har fået tilbudt et job efter at have svaret på en jobannonce eller ved at have et CV liggende på Jobnet.

Dette er 8 procentpoint færre end i undersøgelsen i 2007, hvor 28 pct. svarede, at de havde fået tilbudt et job.

Kvinder tilbydes oftere job end mænd. Brugere på 55 år eller derover og brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund tilbydes i mindre grad job.

Ca. halvdelen af brugere mener, at Jobnet øger deres jobmuligheder

Brugerne har også vurderet, om de mener, at Jobnet forøger deres jobmuligheder. Hertil svarer ca. halvdelen., at de er meget eller overvejende enige i, at Jobnet forøger deres muligheder for at få et job.

Det er 14 procentpoint færre end i 2007-undersøgelsen, hvor 63 pct. af brugerne var meget eller overvejende enige i udsagnet.

Jobnets jobskabende effekter

Tabel 1: Opsummering af resultater

1.4.2 Virksomhedskontakt

Hver tredje bruger har modtaget henvendelser på baggrund af deres CV

I årets undersøgelse har hver tredje bruger, eller 33 pct., med et CV fået mindst én henvendelse på deres CV.

Det er 5 procentpoint lavere end i 2007-undersøgelsen.

Blandt brugere med arbejdsmarkedsuddannelse, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort eller mellemlang videregående en større andel oplevet at få henvendelser på baggrund af deres CV end brugere med en anden uddannelsesbaggrund. Ledige dimittender har fået færrest henvendelser fra virksomheder.

85 pct. af brugere besvarer virksomhedernes henvendelser

85 pct. af de jobsøgere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden, heraf 22 pct. dog kun i nogle tilfælde.

Andelen af jobsøgere, der besvarer virksomhedernes henvendelser er næsten den samme som i undersøgelsen i 2007.

De ledige dagpengemodtagere er de bedste til at svare på henvendelser fra virksomhederne.

Uinteressant jobindhold hovedbegrundelse for ikke at kontakte virksomheder

De brugere, der ikke havde besvaret virksomhedernes henvendelse, blev spurgt om, hvorfor de ikke havde besvaret henvendelsen. Her angav 39 pct. af brugerne, at jobindholdet i det tilbudte job var uinteressant. 30 pct. angav, at de ikke kontaktede virksomheden, fordi henvendelsen blev oplevet som useriøs. 13 pct. angav, at virksomheden lå for langt væk, mens 6 pct. angav for dårlig løn som begrundelse. 35 pct. angav en anden begrundelse.

Virksomhedskontakt

Tabel 2: Opsummering af resultater

1.5 Brugen af Jobnet

1.5.1 Brug af Jobnet

9 ud 10 af Jobnets ledige brugere benytter Jobnet mindst en gang om ugen - udover at bekræfte aktiv jobsøgning

90 pct. af Jobnets ledige brugere bruger Jobnet mindst en gang om ugen til andet end at bekræfte aktiv jobsøgning, mens 65 pct. af Jobnets ikke-ledige brugere anvender Jobnet mindst én gang om ugen.

De ældre brugere og brugere med kortere uddannelser har en højere andel af brugere, der benytter Jobnet mindst en gang om ugen.

Mere end 9 ud af 10 brugere søger efter jobannoncer på Jobnet

Brugerne har på Jobnet mulighed for at søge efter jobannoncer. Det svarer 94 pct. af brugerne, at de har gjort.

Den tilsvarende andel i 2007 var på 91 pct., dvs. andelen af brugere, der søger efter jobannoncer er steget med 3 procentpoint.

Ledige jobsøgere og brugere i midlertidige eller opsagte stillinger søger oftere efter jobannoncer end brugere med en anden beskæftigelsesstatus.

Jo længere ledig, jo sjældnere brug af Jobnet

Der er forskel på, hvor hyppigt ledige med forskellige ledighedslængder anvender Jobnet. De brugere, der har været ledige længst, benytter Jobnet mindre end de brugere, der har den korteste ledighedsperiode.

9 ud af 10 brugere læser jobforslag på deres side

9 ud af 10 brugere - eller 90 pct. - læser de jobforslag, der bliver vist på Min side.

Andelen er størst blandt de ældste brugere, brugerne med de korteste uddannelseslængder og de ledige brugere.

Flere brugere benytter Jobnets supportmuligheder

35 pct. af Jobnets jobsøgere har brugt Jobnets supportmuligheder.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen steget med 7 procentpoint.

Andelen af brugere, der henvender sig til supporten, stiger med alderen. Brugere på 55 år eller derover bruger således supporten mest. De ledige brugere benytter også supporten i højere grad end brugere, der er i job.

Flere brugere opretter en jobagent

Brugerne kan også oprette en jobagent på Jobnet. Det svarer 6 ud af 10 brugere, at de har gjort.

I 2007 havde halvdelen af brugerne oprettet en jobagent. Der er således sket en stigning på 10 procentpoint.

Brug af Jobnet

Tabel 3: Opsummering af resultater

1.5.2 Loyalitet over for Jobnet

44 pct. af brugerne har Jobnet som foretrukken jobbank
44 pct. af brugerne angiver, at de kun eller mest bruger Jobnet sammenlignet med andre jobbanker.

Det er 5 procentpoint færre end ved undersøgelsen i 2007.

Blandt de kvindelige Jobnetbrugere, brugere på under 25 år og brugere med kortere uddannelser er der en større andel, der har Jobnet som deres foretrukne jobbank. Sammenlignet med de øvrige regioner har Hovedstaden en markant lavere andel af brugere, der er loyale over for Jobnet. De mest loyale brugere ses blandt ledige på kontanthjælp, ledige i job med supplerende dagpenge og brugere under uddannelse. Ledige dimittender og selvstændige er mindst loyale over for Jobnet.

Loyalitet over for Jobnet

Tabel 4: Opsummering af resultater

1.6 Brugen af jobcentrets hjemmeside

1.6.1 Anvendelse

Ca. 2 ud 3 af brugere besøger deres jobcenters hjemmeside ugentligt

Ca. 2 ud af 3 – eller 66 pct. - af Jobnets brugere besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. 7 pct. besøger siden nogle gange om måneden, 5 pct. en gang om måneden og 23 pct. stort set aldrig.

De ældre brugere, brugere med kortere uddannelser og ledige brugere besøger hjemmesiden mest.

Når brugerne besøger jobcentrets hjemmesider læser 44 pct. information om regler og muligheder for ledige, 38 pct. læser kontaktoplysninger, mens 27 pct. læser information om møder og kurser. Endelig angiver 43 pct., at de læser andre emner.

Brugen af jobcentrets hjemmeside

Tabel 5: Opsummering af resultater

1.6.2 Tilfredshed med hjemmesiden

Mere end 9 ud af 10 ledige brugere har let ved at oprette sig som bruger

Blandt de ledige brugere angiver 91 pct., at det er let at oprette sig som bruger på Jobnet.

Ca. 80 pct. mener det er let at finde hvad de søger på Jobnet

79 pct. af Jobnets brugere oplever, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnet.

Andelen er faldet med 3 pointpoint i forhold til 2007-undersøgelsen.

Kvinder, ældre brugere og brugere med kortere uddannelseslængder oplever, at det er lettere at finde, hvad de søger på hjemmesiden.

Mere end halvdelen af brugerne er tilfredse med brugervenligheden

53 pct. af brugerne synes, at brugervenligheden er meget god eller god, mens 12 pct. synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten vurderer brugervenligheden til middel.

I 2007-undersøgelsen svarede 55 pct., at brugervenligheden var meget god eller god, mens 12 pct. mente, at den var meget dårlig eller dårlig. Tilfredsheden med brugervenligheden har således ikke udviklet sig det store.

Størst tilfredshed med brugervenligheden ses der blandt de kvindelige brugere og brugere med en kortere uddannelseslængde.

Tilfredshed med hjemmesiden

Tabel 7: Opsummering af resultater

1.7 Brugernes jobsituation

1.7.1 Jobsituation og ledighedslængde

Flere ledige brugere og færre i job
57 pct. af brugerne er ledige, heraf er 40 pct. ledige på dagpenge. Resten er i job med supplerende dagpenge, i aktivering, ledige på kontanthjælp eller ledige dimittender. 33 pct. af de brugere, der besvarede spørgeskemaet, er i job. Heraf er 29 pct. i almindeligt job, mens de øvrige fordeler sig på brugere i midlertidige eller opsagte stillinger og selvstændige. Endelig er 2 pct. af brugerne på efterløn eller pensionister, 2 pct. er under uddannelse, mens 6 pct. svarer, at de har en anden beskæftigelsesstatus.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af ledige på dagpenge steget med 13 procentpoint og andelen af brugere i almindeligt job er faldet med 4 procentpoint.

Den gennemsnitlige ledighedslængde faldet med over fem måneder

Blandt de ledige brugere har godt en tredjedel – 36 pct. - været ledige fra 6 til 12 måneder. Den næststørste gruppe (31 pct.) af brugere har været ledige fra 3 til 6 måneder, mens 15 pct. har været ledige i under 3 måneder. 11 pct. har været ledige fra 1 til 2 år, mens 4 pct. har været ledige fra 2 til 4 år. Endelig har 2 pct. været ledige i over 4 år.

Den gennemsnitlige ledighedsperiode er beregnet til 10,1 måneder[¹].

Andelen af ledige, der har været ledige i mere end 1 år, er faldet markant i forhold til undersøgelsen i 2007. Det samme gælder gruppen, der har været ledige i under 3 måneder, mens andelen af ledige, der har været ledige i fra 3 til 12 måneder, er steget. Stigningen i grupperne med kortere ledighed og det store fald i grupperne med en lang ledighed betyder, at den gennemsnitlige ledighedslængde er faldet med 5,1 måned i forhold til undersøgelsen i 2007.

Der ses en tendens til, at ledighedsperioden er stigende med alderen. Således ses den korteste ledighed for brugere under 25 år og den længste ledighed for brugere på 55 år eller derover. Brugere fra Hovedstaden og Nordjylland har de længste ledighedsperioder, mens den korteste gennemsnitlige ledighed ses i Midtjylland.

Jobsituation og ledighedslængde

Tabel 8: Opsummering af resultater

1.8 Brugernes jobsøgning

1.8.1 Mobilitet

Halvdelen af brugerne vil maks. bruge fra 30 minutter til 1 time på transport

Halvdelen af brugerne vil maksimalt bruge fra 30 minutter til 1 time på transport til de job, de søger, 30 pct. vil bruge fra 15 indtil 30 minutter, 14 pct. vil bruge fra 1 time indtil 2 timer, mens 3 pct. vil bruge under 15 minutter og 3 pct. vil bruge over 2 timer. Omregnes svarene til en maksimal gennemsnitlig transporttid[²] vil Jobnets brugere maksimalt bruge 47,1 minut på transport til de job, de søger.

De mandlige brugere er mere mobile og vil bruge mere tid på transport end de kvindelige. Regionalt er brugerne fra det øvrige Sjælland mest mobile, mens brugere fra Fyn og Sydjylland og Midtjylland er mindst. Endelig ses der en tendens til, at mobiliteten stiger med uddannelseslængden. Således accepterer brugere med en Ph.d. eller Master den længste transporttid, mens brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund accepterer den korteste. Endelig er ledige dimittender den gruppe, der i forhold til beskæftigelsesstatus accepterer den længste transporttid.

Jobsøgernes mobilitet

Tabel 10: Opsummering af resultater

1.8.2 Kilder til at finde job

Jobbanker foretrukket redskab til at finde information om ledige job
83 pct. af brugere angiver, at de benytter jobbanker på nettet som kilde, når de skal finde information om ledige job. Herefter følger 49 pct., der søger uopfordret, 48 pct. benytter aviser som kilde og 44 pct. benytter venner, familie, bekendte eller kontakter. Endelig svarer 24 pct., at de benytter deres jobcenter til at finde information om nye job, 13 pct. benytter fagblade og 9 pct. benytter andre kilder.

I forhold til undersøgelsen i 2007 er der færre, der benytter aviser som kilde, og flere, der søger uopfordret.

Kvinder benytter i højere grad end mænd jobbanker på nettet og aviser til at hente information om ledige job. Til gengæld benytter mændene i højere grad venner, familie, bekendte og kontakter og uopfordret ansøgning, når de skal hente information om nye job. De ældste aldersgrupper benytter i højere grad end de yngste aviser som kilde til at finde information om nye job. Unge under 25 år benytter i højere grad end de øvrige aldersgrupper information fra venner, familie, bekendte og kontakter og i mindre grad fagblade.

Brugerne med de korteste uddannelser benytter i højere grad end de øvrige deres jobcenter og aviser som kilde til at finde information om ledige job. Til gengæld benytter brugerne med længere uddannelser i højere grad jobbanker på nettet og fagblade som kilde, når de skal finde information om ledige job.

Kilder til at finde job

Tabel 11: Opsummering af resultater

1.8.3 Relevans af jobannoncer

6 ud af 10 brugere finder relevante jobannoncer på Jobnet

60 pct. af brugerne oplever, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer på Jobnet. Det er 9 procentpoint færre end i undersøgelsen i 2007.

De kvindelige brugere, brugere med kortere uddannelser og de ledige brugere finder oftest relevante jobannoncer på Jobnet.

44 pct. af brugerne finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end i andre jobbanker
44 pct. af Jobnets brugere svarer, at de er meget eller overvejende enige i, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Det er 2 procentpoint færre end i 2007-undersøgelsen.

Blandt de kvindelige brugere, unge under 25 år og brugere med en kortere uddannelse er der en større andel, der mener, at de kan finde flere relevante job på Jobnet. Til gengæld mener en lavere andel af Hovedstadens brugere i forhold til de øvrige regioner, at det er tilfældet.

Relevans af jobannoncer

Tabel 12: Opsummering af resultater

1.8.4 Jobsøgning og jobsøgningsmetode

Jobnets brugere søger 5,5 job på Jobnet på en typisk måned

En relevant jobannonce kan føre til, at brugerne søger det konkrete job, og i gennemsnit søger Jobnets brugere hver måned 5,5 job, de har fundet på Jobnet[³].

Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2007, hvor brugerne i gennemsnit søgte 3,2 job, de havde fundet på Jobnet.

Det samlede antal job – fra Jobnet og andre kilder – som Jobnets brugere søger på en typisk måned er 11,9. I gennemsnit betyder det, at Jobnets brugere søger 46 pct. af deres job gennem Jobnet.

Brugere under 25 år søger flest job på Jobnet sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, der ligger nogenlunde på samme niveau. Den samlede jobsøgning falder til gengæld med alderen: brugere under 25 år søger flest job, og brugerne på 55 år eller derover søger færrest. Endelig er der ikke store regionale forskelle på, hvor mange job brugerne søger fra Jobnet, mens brugerne fra Hovedstaden samlet set søger flest job, mens brugerne i Nordjylland samlet set søger færrest.

Ledige søger mere end 13 job om måneden

I gennemsnit søger de ledige mere end 13 job om måneden – fra Jobnet eller fra andre kilder. Den største søgning via Jobnet har ledige på kontanthjælp (7,6 job om måneden), ledige på dagpenge (6,2 job) og brugere i aktivering (6,2 job). Herefter følger de øvrige ledighedsgrupper. Ledige på dagpenge og kontanthjælp ligger også højt, når jobsøgningen samlet analyseres. De to grupper søger i gennemsnit alt i alt hhv. 13,5 job og 14,3 job om måneden. En høj søgningsfrekvens ses dog også samlet for gruppen af ledige dimittender, der i gennemsnit søger 13,6 job om måneden.

Der ses - ikke overraskende - en lavere jobsøgningsfrekvens for de brugere, som ikke er ledige.

E-mail-ansøgninger er brugernes foretrukne ansøgningsform

Ansøgning via e-mail til virksomheden har overhalet den traditionelle papiransøgning som foretrukken ansøgningsform i årets undersøgelse. Således angiver 74 pct. af brugerne, at de søger via e-mail til virksomheden. 53 pct. benytter den traditionelle papiransøgning. Ansøgning pr. telefon, elektronisk via virksomhedens hjemmeside, via Jobnets ’send ansøgning’ eller ved personligt fremmøde følger i den nævnte rækkefølge.

I forhold til 2007 er metoden med at søge via e-mail til virksomheden steget markant med 9 procentpoint, mens søgning med den traditionelle papiransøgning er faldet med 14 procentpoint. Jobsøgning via Jobnets ”send ansøgning” er steget med 19 procentpoint. De øvrige ansøgningsmetoder har småudsving i forhold til undersøgelsen i 2007.

Jobsøgning og jobsøgningsmetode

Tabel 13: Opsummering af resultater


[1] Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72.

[2] Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter-1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer år”=180.

[3] Det gennemsnitlige antal jobsøgninger er beregnet ud fra flg. antagelse om, hvor mange job man har søgt, når man svarer i en given kategori: "ingen"=0 job, "1-5"=2,5 job, "6-10"=8 job, "11-20"=15,5 job, ”21-30”=25,5 job og "Mere end 30" er sat til 35 job.

2 Svarprocent og brugerprofil

2.1 Svarprocent

Alle brugere, som 11. maj 2009 både havde et aktivt CV på Jobnet og en aktiv e-mail-adresse, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der afdækker, hvordan de bruger Jobnet, hvor tilfredse de er – og ikke mindst hvilken effekt brugen af Jobnet har haft.

Bruttolisten bestod af 258.411 registrerede brugere af Jobnet. Heraf blev 68.824 brugere frasorteret, fordi de ikke havde angivet nogen e-mail-adresse, mailadresserne på bruttolisten var dubletter, e-mail-adresserne var syntaktisk ugyldige eller blev afvist af brugernes modtagerservere. Antallet af anbringelige e-mails blev derved 189.588. Undersøgelsen blev besvaret af 36.991 brugere, hvilket gav en besvarelsesprocent på 20 pct.

I forhold til 2007-undersøgelsen er svarprocenten faldet en del, idet svarprocenten i 2007 var 32 pct.

2.2 Brugernes profil

De deltagende Jobnet brugere er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af kvinder faldet med 15 procentpoint.

Brugerne på 45-54 år udgør 27 pct. og er dermed den største aldersgruppe i undersøgelsen. Aldersgrupperne 25-34 år, 35-44 år og 55 år eller derover har andele på mellem 21 og 25 pct. Brugerne på 25 år eller derunder udgør 5 pct. af brugerne. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der lidt flere brugere på 45-54 år og færre på 25-34 år. For de øvrige aldersgrupper er der ikke de store forskydninger.

Hovedparten af brugerne – 27 pct. - har bopæl i Hovedstaden. Herefter følger brugere fra Midtjylland, Fyn og Sydjylland. Her bor hhv. 24 pct. og 22 pct. I det øvrige Sjælland og Nordjylland bor hhv. 14 og 12 pct. af brugerne, mens 1 pct. angiver, at de bor i udlandet.

45 pct. af brugerne angiver, at de som højeste gennemførte uddannelse har en videregående uddannelse, heraf angiver 14 pct. en kort videregående uddannelse, 20 pct. en mellemlang videregående uddannelse, 9 pct. en lang videregående uddannelse, mens 2 pct. har en Ph.d. eller Master. 28 pct. angiver, at de har en erhvervsuddannelse. 16 pct. angiver, at de har grund- eller folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse, mens 7 pct. har en gymnasial uddannelse. Endelig angiver 5 pct., at de har en arbejdsmarkedsuddannelse.

91 pct. af de brugere, der besvarede spørgeskemaet, har et CV, som er tilgængeligt for de virksomheder, der søger medarbejdere, mens 9 pct. har et CV, der ikke er tilgængeligt.

Der er et par generelle tendenser i undersøgelsen og de tidligere gennemførte evalueringer af Jobnet, der relaterer sig til brugernes profil. De mest kritiske Jobnetbrugere er brugere med de længste uddannelser og brugere i de større byer, hvilket kan hænge sammen, da der findes flere studerende på længerevarende uddannelser i storbyerne. I årets undersøgelse slår dette billede hovedsageligt igennem for Hovedstaden.

Desuden kan det konstateres, at kvinder, ældre brugere og brugere med en længere uddannelse i højere grad end mænd, yngre brugere og brugere med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund besvarer undersøgelserne.

Bilag
 

Publikationens forside

Resumé: UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.


 

Kolofon

Titel: Bilag
Forfatter: Jeppe Krag
Udgiver: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Copyright: Arbejdsmarkedsstyrelsen
Anden bidragyder: Rosendahls - Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Emneord: UNI-C, Arbejdsmarkedsstyrelsen, spørgeskemaundersøgelse, jobsøgere, CV, Jobnet

Resumé:
UNI-C har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobsøgere med en e-mailadresse og et aktivt CV på Jobnet. Jobsøgerne har svaret på, hvordan de bruger Jobnet, hvilken effekt det har haft og hvor tilfredse de er.

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.ams.dk/
Dato: 2009-01-12
Format: html; gif; jpeg; pdf; css
Inventarliste: pub12-01.htm, executive_summary.htm, bilag.htm, ams.css, get_adobe_reader.gif, forside.jpg, forside_summary.jpg, forside_bilag.jpg, s15.gif, s19.gif, s52.gif, s53.gif, s54.gif


Publikationen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
DK-1016 København K
Telefon 35 28 81 00
Fax 35 36 24 11
E-mail: ams@ams.dk

Samtlige spørgsmål opdelt på baggrundsvariable 1

Hvad er dit køn?
Fordelt efter alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Køn
Mand Kvinde Total
Pct. Pct. Antal
Alder Under 25 år 48% 52% 1.697
25-34 år 44% 56% 7.479
35-44 år 47% 53% 8.855
45-54 år 52% 48% 9.531
55 år eller derover 58% 42% 7.327
Total 50% 50% 34.889
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 49% 51% 9.220
Øvrige Sjælland 49% 51% 4.797
Fyn og Sydjylland 51% 49% 7.792
Midtjylland 50% 50% 8.490
Nordjylland 50% 50% 4.229
Udlandet 58% 42% 309
Total 50% 50% 34.837
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 50% 50% 5.522
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 68% 32% 1.539
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 45% 55% 2.411
Erhvervsuddannelse 60% 40% 9.631
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 37% 63% 4.853
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 45% 55% 6.880
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 44% 56% 3.243
Ph.d., Master mv. 56% 44% 664
Total 50% 50% 34.743
Beskæf-
tigelses-
status
I job 50% 50% 9.863
Selvstændig, freelance 61% 39% 462
I midl. el. opsagt stilling 42% 58% 1.102
Under uddannelse 38% 62% 791
Ledig dimittend (nyuddannet) 38% 62% 779
Ledig på dagpenge 55% 45% 13.713
Ledig på kontanthjælp 59% 41% 1.443
I job med suppl. dagpenge 38% 62% 1.556
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 45% 55% 2.147
På efterløn el. pensionist 63% 37% 580
Andet 37% 63% 2.036
Total 50% 50% 34.472
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 50% 50% 31.667
Nej 47% 53% 3.281
Total 50% 50% 34.948

 

Hvor gammel er du?
Fordelt efter køn, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Alder
Under
25 år
25-34 år 35-44 år 45-54 år 55 år
eller
derover
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 5% 19% 24% 28% 25% 17.447
Kvinde 5% 24% 27% 26% 17% 17.442
Total 5% 21% 25% 27% 21% 34.889
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 4% 25% 25% 26% 21% 9.737
Øvrige Sjælland 5% 17% 26% 26% 25% 5.080
Fyn og Sydjylland 5% 19% 26% 29% 22% 8.197
Midtjylland 5% 21% 25% 28% 21% 8.928
Nordjylland 5% 20% 24% 29% 22% 4.483
Udlandet 5% 26% 27% 30% 11% 325
Total 5% 21% 25% 28% 22% 36.750
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 8% 15% 22% 31% 24% 5.907
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 2% 11% 30% 34% 22% 1.664
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 10% 24% 30% 24% 12% 2.501
Erhvervsuddannelse 5% 18% 24% 28% 26% 10.144
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 4% 19% 28% 29% 19% 5.083
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 3% 22% 24% 27% 24% 7.262
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 1% 41% 25% 18% 15% 3.390
Ph.d., Master mv. 1% 28% 30% 23% 18% 701
Total 5% 21% 25% 28% 22% 36.652
Beskæf-
tigelses-
status
I job 4% 21% 27% 30% 19% 10.379
Selvstændig, freelance 2% 24% 26% 27% 21% 490
I midl. el. opsagt stilling 5% 21% 24% 30% 20% 1.169
Under uddannelse 29% 36% 19% 13% 2% 828
Ledig dimittend (nyuddannet) 13% 62% 16% 8% 1% 799
Ledig på dagpenge 3% 18% 25% 30% 24% 14.463
Ledig på kontanthjælp 13% 28% 28% 21% 10% 1.517
I job med suppl. dagpenge 4% 20% 25% 28% 24% 1.672
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 4% 23% 24% 25% 24% 2.262
På efterløn el. pensionist 1% 1% 1% 2% 95% 636
Andet 6% 22% 25% 27% 20% 2.154
Total 5% 21% 25% 27% 22% 36.369
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 5% 21% 25% 28% 22% 33.415
Nej 4% 24% 25% 26% 21% 3.452
Total 5% 21% 25% 27% 22% 36.867

 

Hvilken region bor du i?
Fordelt efter køn, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Bopælsregion
    Hoved
staden
og Born-
holm
Øvrige
Sjæl-
land
Fyn og
Syd
jylland
Midt
jylland
Nord
jylland
Øvrige
Europa
Uden for
Europa
Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 26% 14% 23% 24% 12% 1% 0% 17.430
Kvinde 27% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 17.407
Total 26% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 34.837
Alder Under 25 år 23% 16% 23% 25% 12% 1% 0% 1.715
25-34 år 31% 11% 20% 25% 12% 1% 0% 7.691
35-44 år 26% 14% 23% 24% 12% 1% 0% 9.209
45-54 år 25% 13% 24% 25% 13% 1% 0% 10.109
55 år eller derover 25% 16% 22% 23% 13% 0% 0% 8.026
Total 26% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 36.750
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 22% 16% 24% 24% 14% 1% 0% 5.903
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 18% 15% 27% 25% 15% 1% 0% 1.660
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 28% 13% 22% 25% 11% 2% 0% 2.493
Erhvervsuddannelse 19% 16% 25% 26% 14% 0% 0% 10.148
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 23% 14% 24% 25% 13% 1% 0% 5.083
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 31% 13% 22% 23% 11% 1% 0% 7.254
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 50% 7% 11% 23% 8% 1% 0% 3.388
Ph.d., Master mv. 56% 7% 11% 14% 8% 5% 0% 700
Total 26% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 36.629
Beskæf-
tigelses-
status
I job 24% 14% 23% 25% 13% 1% 0% 10.368
Selvstændig, freelance 38% 13% 15% 21% 9% 5% 0% 489
I midl. el. opsagt stilling 26% 16% 19% 24% 12% 2% 0% 1.170
Under uddannelse 26% 13% 24% 25% 10% 1% 0% 824
Ledig dimittend (nyuddannet) 41% 7% 16% 25% 9% 1% 0% 802
Ledig på dagpenge 26% 13% 23% 25% 12% 0% 0% 14.462
Ledig på kontanthjælp 40% 17% 17% 17% 8% 1% 0% 1.517
I job med suppl. dagpenge 26% 14% 22% 25% 13% 1% 0% 1.663
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 26% 13% 24% 22% 14% 1% 0% 2.255
På efterløn el. pensionist 23% 18% 22% 21% 15% 1% 0% 633
Andet 25% 15% 23% 23% 12% 2% 0% 2.157
Total 26% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 36.340
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 26% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 33.373
Nej 28% 15% 21% 24% 11% 1% 0% 3.451
Total 27% 14% 22% 24% 12% 1% 0% 36.824

 

Hvad er din højest afsluttede uddannelse?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, beskæftigelsesstatus, og CVets tilgængelighed
    Uddannelsesniveau
Grund
eller
folke
skole
Arb.
mark.
udd.
Gym
nasium,
hf, hh,
htx, hhx,
stx
Er
hvervs
udd.
Kort vid.
gående
udd.
(under 3
år)
Mellem-
lang vid.
gående
udd. (fra
3 til 5
år)
Lang
vid.gå
ende
udd.
(over 5
år)
Ph.d.,
Master
mv.
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 16% 6% 6% 33% 10% 18% 8% 2% 17.366
Kvinde 16% 3% 8% 22% 18% 22% 11% 2% 17.377
Total 16% 4% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 34.743
Alder Under 25 år 28% 2% 15% 30% 12% 12% 1% 0% 1.703
25-34 år 12% 2% 8% 23% 13% 21% 18% 3% 7.656
35-44 år 14% 5% 8% 26% 16% 19% 9% 2% 9.177
45-54 år 18% 6% 6% 28% 15% 20% 6% 2% 10.084
55 år eller derover 17% 4% 4% 33% 12% 21% 6% 2% 8.032
Total 16% 5% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 36.652
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 13% 3% 7% 20% 12% 23% 17% 4% 9.701
Øvrige Sjælland 19% 5% 6% 32% 14% 19% 4% 1% 5.050
Fyn og Sydjylland 17% 5% 7% 31% 15% 19% 5% 1% 8.182
Midtjylland 16% 5% 7% 29% 14% 19% 9% 1% 8.898
Nordjylland 18% 5% 6% 32% 14% 17% 6% 1% 4.474
Udlandet 13% 4% 13% 15% 14% 18% 13% 10% 324
Total 16% 5% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 36.629
Beskæf-
tigelses-
status
I job 14% 5% 6% 30% 14% 20% 9% 2% 10.352
Selvstændig, freelance 8% 2% 7% 20% 13% 28% 18% 4% 490
I midl. el. opsagt stilling 13% 3% 6% 28% 14% 23% 11% 2% 1.170
Under uddannelse 21% 3% 24% 20% 13% 15% 3% 1% 823
Ledig dimittend (nyuddannet) 0% 0% 2% 12% 12% 26% 42% 5% 802
Ledig på dagpenge 16% 5% 6% 29% 15% 20% 8% 2% 14.424
Ledig på kontanthjælp 33% 6% 12% 19% 12% 12% 4% 2% 1.505
I job med suppl. dagpenge 17% 5% 6% 26% 13% 20% 10% 2% 1.664
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 19% 5% 7% 26% 14% 17% 10% 1% 2.249
På efterløn el. pensionist 17% 6% 3% 31% 10% 24% 7% 2% 632
Andet 18% 4% 7% 25% 14% 21% 8% 2% 2.146
Total 16% 5% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 36.257
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 17% 5% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 33.276
Nej 12% 3% 6% 29% 13% 23% 12% 3% 3.451
Total 16% 5% 7% 28% 14% 20% 9% 2% 36.727

 

CV tilgængeligt?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesbaggrund og
beskæftigelsesstatus
    CVets tilgængelighed
Ja Nej Total
Pct. Pct. Antal
Køn Mand 91% 9% 17.480
Kvinde 90% 10% 17.468
Total 91% 9% 34.948
Alder Under 25 år 92% 8% 1.721
25-34 år 89% 11% 7.707
35-44 år 91% 9% 9.240
45-54 år 91% 9% 10.136
55 år eller derover 91% 9% 8.063
Total 91% 9% 36.867
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 90% 10% 9.761
Øvrige Sjælland 90% 10% 5.085
Fyn og Sydjylland 91% 9% 8.211
Midtjylland 91% 9% 8.944
Nordjylland 91% 9% 4.495
Udlandet 94% 6% 328
Total 91% 9% 36.824
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 93% 7% 5.920
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 93% 7% 1.667
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 92% 8% 2.506
Erhvervsuddannelse 90% 10% 10.165
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 91% 9% 5.092
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 89% 11% 7.278
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 88% 12% 3.397
Ph.d., Master mv. 88% 12% 702
Total 91% 9% 36.727
Beskæf-
tigelses-
status
I job 78% 22% 10.394
Selvstændig, freelance 86% 14% 491
I midl. el. opsagt stilling 86% 14% 1.172
Under uddannelse 91% 9% 829
Ledig dimittend (nyuddannet) 98% 2% 802
Ledig på dagpenge 96% 4% 14.493
Ledig på kontanthjælp 99% 1% 1.522
I job med suppl. dagpenge 97% 3% 1.673
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 99% 1% 2.264
På efterløn el. pensionist 87% 13% 639
Andet 93% 7% 2.166
Total 91% 9% 36.445

 

Hvad er din nuværende jobsituation?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og CVets tilgængelighed
    Beskæftigelsesstatus
I job Selv
stændig,
free-
lance
I midl.
el.
opsagt
stilling
Under
uddan
nelse
Ledig
dimit-
tend
(nyud
dannet)
Ledig på
dag
penge
Ledig på
kontant
hjælp
I job
med
suppl.
dag
penge
I akti
vering
(job
træn.,
udd.
mv.)

efterløn
el.
pensio
nist
Andet Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 29% 2% 3% 2% 2% 43% 5% 3% 6% 2% 4% 17.311
Kvinde 29% 1% 4% 3% 3% 36% 3% 6% 7% 1% 7% 17.161
Total 29% 1% 3% 2% 2% 40% 4% 5% 6% 2% 6% 34.472
Alder Under 25 år 22% 1% 3% 14% 6% 25% 12% 4% 6% 0% 7% 1.690
25-34 år 28% 2% 3% 4% 7% 34% 6% 4% 7% 0% 6% 7.621
35-44 år 31% 1% 3% 2% 1% 41% 5% 5% 6% 0% 6% 9.097
45-54 år 31% 1% 4% 1% 1% 43% 3% 5% 6% 0% 6% 9.988
55 år eller derover 25% 1% 3% 0% 0% 44% 2% 5% 7% 8% 6% 7.973
Total 29% 1% 3% 2% 2% 40% 4% 5% 6% 2% 6% 36.369
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 26% 2% 3% 2% 3% 40% 6% 4% 6% 2% 6% 9.630
Øvrige Sjælland 29% 1% 4% 2% 1% 38% 5% 5% 6% 2% 6% 5.000
Fyn og Sydjylland 29% 1% 3% 2% 2% 41% 3% 5% 7% 2% 6% 8.121
Midtjylland 30% 1% 3% 2% 2% 41% 3% 5% 6% 2% 6% 8.840
Nordjylland 30% 1% 3% 2% 2% 39% 3% 5% 7% 2% 6% 4.425
Udlandet 39% 7% 7% 3% 2% 14% 5% 4% 4% 2% 12% 324
Total 29% 1% 3% 2% 2% 40% 4% 5% 6% 2% 6% 36.340
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 25% 1% 3% 3% 0% 39% 9% 5% 7% 2% 7% 5.827
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 29% 0% 2% 2% 0% 42% 5% 5% 7% 2% 6% 1.647
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 26% 1% 3% 8% 1% 36% 8% 4% 6% 1% 6% 2.473
Erhvervsuddannelse 31% 1% 3% 2% 1% 42% 3% 4% 6% 2% 5% 10.066
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 28% 1% 3% 2% 2% 42% 4% 4% 6% 1% 6% 5.020
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 29% 2% 4% 2% 3% 39% 3% 5% 5% 2% 6% 7.174
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 28% 3% 4% 1% 10% 35% 2% 5% 7% 1% 5% 3.358
Ph.d., Master mv. 30% 3% 4% 1% 6% 35% 3% 6% 4% 2% 6% 692
Total 29% 1% 3% 2% 2% 40% 4% 5% 6% 2% 6% 36.257
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 25% 1% 3% 2% 2% 42% 5% 5% 7% 2% 6% 33.026
Nej 66% 2% 5% 2% 1% 15% 0% 1% 1% 2% 4% 3.419
Total 29% 1% 3% 2% 2% 40% 4% 5% 6% 2% 6% 36.445

 

Hvor længe har du været ledig siden dit seneste job?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Hvor længe har du været ledig siden dit seneste job eller afslutningen på din uddannelse?
Under 3
måne
der
Fra 3 til
6 måne
der
Fra 6 til
12
måne
der
Fra 1 til
2 år
Fra 2 til
4 år
Over 4
år
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 14% 31% 39% 11% 4% 2% 10.163
Kvinde 17% 31% 32% 12% 5% 3% 9.400
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 19.563
Alder Under 25 år 19% 36% 33% 9% 3% 0% 886
25-34 år 16% 32% 36% 12% 3% 2% 4.307
35-44 år 16% 31% 36% 11% 4% 2% 5.178
45-54 år 16% 32% 35% 11% 4% 2% 5.693
55 år eller derover 13% 27% 36% 13% 7% 4% 4.572
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 20.636
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 12% 30% 36% 14% 5% 3% 5.729
Øvrige Sjælland 16% 29% 36% 11% 5% 3% 2.717
Fyn og Sydjylland 16% 32% 35% 10% 4% 2% 4.635
Midtjylland 17% 33% 36% 10% 3% 1% 4.988
Nordjylland 19% 29% 34% 11% 4% 3% 2.458
Udlandet 23% 19% 39% 11% 5% 3% 95
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 20.622
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 15% 28% 36% 13% 6% 3% 3.474
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 14% 28% 40% 12% 4% 2% 966
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 17% 30% 35% 10% 5% 3% 1.359
Erhvervsuddannelse 17% 33% 37% 9% 3% 2% 5.634
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 16% 32% 35% 11% 4% 2% 2.901
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 17% 31% 33% 12% 4% 2% 3.914
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 11% 29% 37% 15% 5% 2% 1.951
Ph.d., Master mv. 12% 29% 32% 15% 7% 4% 374
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 20.573
Beskæf-
tigelses-
status
I job 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Selvstændig, freelance 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
I midl. el. opsagt stilling 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Under uddannelse 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Ledig dimittend (nyuddannet) 13% 31% 41% 12% 3% 0% 800
Ledig på dagpenge 17% 35% 35% 9% 3% 1% 14.463
Ledig på kontanthjælp 12% 20% 33% 16% 8% 11% 1.514
I job med suppl. dagpenge 24% 30% 28% 10% 5% 3% 1.644
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 5% 14% 43% 23% 10% 4% 2.256
På efterløn el. pensionist 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Andet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 20.677
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 14% 31% 36% 12% 4% 2% 20.043
Nej 65% 19% 10% 5% 1% 1% 633
Total 15% 31% 36% 11% 4% 2% 20.676

 

Gennemsntitlig ledighedsperiode (i måneder)
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Ledighedslængde
Gnst. Antal
Køn Mand 9,8 17.481
Kvinde 10,3 17.468
Total 10,0 34.949
Alder Under 25 år 7,8 1.721
25-34 år 9,3 7.707
35-44 år 9,6 9.240
45-54 år 9,7 10.136
55 år eller derover 12,2 8.064
Total 10,1 36.868
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 11,2 9.762
Øvrige Sjælland 10,5 5.085
Fyn og Sydjylland 9,6 8.211
Midtjylland 9,0 8.944
Nordjylland 10,1 4.495
Udlandet 10,8 328
Total 10,1 36.825
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 11,1 5.920
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 10,3 1.667
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 10,5 2.506
Erhvervsuddannelse 9,0 10.165
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 9,9 5.092
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 10,0 7.278
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 11,0 3.398
Ph.d., Master mv. 12,7 702
Total 10,1 36.728
Beskæf-
tigelses-
status
Ledig dimittend (nyuddannet) 8,8 802
Ledig på dagpenge 8,5 14.494
Ledig på kontanthjælp 17,7 1.522
I job med suppl. dagpenge 10,1 1.673
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 15,5 2.264
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 10,3 33.525
Nej 4,6 3.465
Total 10,1 36.990

Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, ”3-6 måneder”=4,5, ”6-12 måneder”=9, ”1-2 år”=18, ”2-4 år”=36 og "Over 4 år"=72

Hvor lang transporttid vil du maksimalt have til de job du søger? (tiden er kun angivet den ene vej, ikke retur)
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Hvor lang transporttid vil du maksimalt have til de job du søger?
(tiden er kun angivet den ene vej, ikke retur)
    Under
15
minutter
Fra 15
indtil 30
minutter
Fra 30
minutter
indtil 1
time
Fra 1
time
indtil 2
timer
Over 2
timer
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn


Mand 3% 25% 51% 17% 4% 17.376
Kvinde 3% 35% 50% 11% 1% 17.371
Total 3% 30% 50% 14% 3% 34.747
Alder





Under 25 år 4% 34% 47% 12% 2% 1.718
25-34 år 2% 29% 51% 14% 3% 7.679
35-44 år 3% 32% 49% 13% 2% 9.182
45-54 år 3% 29% 51% 15% 3% 10.072
55 år eller derover 3% 28% 50% 16% 2% 8.000
Total 3% 30% 50% 14% 3% 36.651
Bopæls-
region






Hovedstaden og Bornholm 2% 27% 53% 15% 3% 9.700
Øvrige Sjælland 3% 25% 51% 19% 2% 5.051
Fyn og Sydjylland 3% 33% 48% 13% 3% 8.170
Midtjylland 3% 32% 49% 13% 2% 8.897
Nordjylland 3% 30% 51% 13% 3% 4.471
Udlandet 5% 19% 43% 23% 10% 327
Total 3% 30% 50% 14% 3% 36.616
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 6% 38% 45% 10% 2% 5.880
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 5% 36% 45% 11% 3% 1.653
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 3% 36% 48% 12% 2% 2.491
Erhvervsuddannelse 3% 32% 52% 12% 2% 10.117
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 3% 30% 52% 13% 2% 5.067
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 2% 26% 52% 18% 3% 7.247
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 1% 13% 54% 26% 6% 3.382
Ph.d., Master mv. 2% 15% 48% 24% 10% 699
Total 3% 30% 50% 14% 3% 36.536
Beskæf-
tigelses-
status
I job 5% 37% 47% 9% 2% 10.347
Selvstændig, freelance 3% 28% 48% 13% 7% 488
I midl. el. opsagt stilling 3% 32% 52% 12% 2% 1.170
Under uddannelse 4% 41% 46% 8% 1% 828
Ledig dimittend (nyuddannet) 1% 11% 52% 31% 6% 799
Ledig på dagpenge 1% 24% 54% 18% 3% 14.422
Ledig på kontanthjælp 5% 30% 49% 14% 3% 1.509
I job med suppl. dagpenge 3% 30% 50% 13% 3% 1.663
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 3% 25% 52% 18% 3% 2.250
På efterløn el. pensionist 7% 32% 48% 12% 2% 629
Andet 5% 38% 44% 10% 3% 2.144
Total 3% 30% 50% 14% 3% 36.249
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 3% 29% 50% 15% 3% 33.286
Nej 3% 36% 48% 11% 2% 3.441
Total 3% 30% 50% 14% 3% 36.727

 

Gennemsnitlig maksimal transporttid (i minutter)
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau,
beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Maksimal
transporttid
Gnst. Antal
Køn Mand 51,0 17.481
Kvinde 43,1 17.468
Total 47,1 34.949
Alder Under 25 år 43,8 1.721
25-34 år 47,9 7.707
35-44 år 45,8 9.240
45-54 år 47,7 10.136
55 år eller derover 47,9 8.064
Total 47,1 36.868
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 48,2 9.762
Øvrige Sjælland 49,7 5.085
Fyn og Sydjylland 45,7 8.211
Midtjylland 45,4 8.944
Nordjylland 46,7 4.495
Udlandet 63,1 328
Total 47,1 36.825
Uddan
nelses
niveau
Grund- eller folkeskole 41,0 5.920
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 43,6 1.667
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 43,4 2.506
Erhvervsuddannelse 44,2 10.165
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 46,1 5.092
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 50,9 7.278
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 61,3 3.398
Ph.d., Master mv. 65,4 702
Total 47,2 36.728
Beskæf
tigelses-
status
I job 41,6 10.394
Selvstændig, freelance 53,3 491
I midl. el. opsagt stilling 44,3 1.172
Under uddannelse 39,6 829
Ledig dimittend (nyuddannet) 63,5 802
Ledig på dagpenge 51,2 14.494
Ledig på kontanthjælp 47,1 1.522
I job med suppl. dagpenge 47,5 1.673
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 49,8 2.264
På efterløn el. pensionist 43,8 639
Andet 42,5 2.166
Total 47,2 36.446
CVets
tilgænge
lighed
Ja 47,5 33.525
Nej 43,3 3.465
Total 47,1 36.990

Den gennemsnitlige maksimale transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, ”15-30 minutter”=22,5, ”30 minutter til 1 time”=45, ”1-2 timer”=90, ”Over 2 timer”=180 minutter

Hvilke erhverv søger du job indenfor?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvilke erhverv søger du job inden for?
Akade
misk
arbejde
Bygge
og
anlæg
Design,
form
givning
og
grafisk
arbejde
Elever Hotel,
restau-
ration,
køkken,
kantine
Indu
striel
produk
tion
It og
tele
teknik
Jern,
metal og
auto
Kontor,
admini
stration,
regn
skab og
finans
Land
brug,
skov
brug,
gartneri,
fiskeri
og dyre
pleje
Ledelse Medie,
kultur,
turisme,
idræt og
under
holdning
Næ-
rings- og
nydel
ses
middel
Pæda
gogisk,
socialt
og
kirkeligt
arbejde
Ren
gøring,
ejen
doms-
service
og reno
vation
Salg,
indkøb
og mar
keds
føring
Sund
hed,
omsorg
og
person
lig pleje
Tekstil
og
beklæd
ning
Trans-
port,
post,
lager- og
maskin
fører
arbejde
Træ,
møbel,
glas og
keramik
Under
visning
og
vejled
ning
Vagt,
sikker
hed og
over
våg
nings
arbejde
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 14% 29% 7% 3% 8% 35% 16% 23% 17% 13% 19% 13% 5% 10% 17% 20% 5% 2% 42% 9% 15% 12% 17.305
Kvinde 15% 3% 8% 5% 20% 17% 4% 2% 43% 7% 8% 17% 7% 29% 14% 29% 21% 7% 11% 3% 18% 2% 17.279
Total 15% 16% 8% 4% 14% 26% 10% 12% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 16% 25% 13% 5% 26% 6% 17% 7% 34.584
Alder Under 25 år 6% 22% 8% 13% 26% 18% 11% 13% 21% 14% 4% 13% 4% 31% 23% 35% 17% 8% 29% 6% 7% 8% 1.697
25-34 år 25% 17% 10% 8% 14% 19% 11% 10% 30% 8% 11% 20% 4% 21% 14% 29% 13% 5% 22% 5% 17% 6% 7.631
35-44 år 15% 16% 8% 4% 14% 27% 11% 13% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 17% 26% 13% 4% 28% 7% 17% 7% 9.142
45-54 år 11% 17% 7% 2% 13% 31% 10% 14% 29% 11% 15% 14% 7% 19% 17% 21% 14% 4% 29% 7% 18% 7% 10.034
55 år eller derover 10% 16% 6% 0% 10% 26% 9% 12% 33% 9% 15% 12% 6% 16% 14% 20% 10% 4% 26% 6% 17% 7% 7.968
Total 14% 17% 8% 4% 14% 26% 10% 12% 30% 10% 13% 15% 6% 19% 16% 24% 13% 5% 26% 6% 17% 7% 36.472
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 25% 13% 10% 3% 13% 14% 12% 6% 34% 5% 16% 23% 3% 18% 12% 23% 11% 4% 18% 3% 21% 6% 9.677
Øvrige Sjælland 8% 19% 5% 4% 14% 24% 9% 11% 30% 11% 12% 10% 6% 20% 18% 25% 14% 4% 28% 4% 14% 7% 5.028
Fyn og Sydjylland 9% 17% 6% 4% 15% 33% 9% 16% 29% 12% 13% 12% 8% 20% 18% 25% 14% 4% 31% 6% 14% 7% 8.138
Midtjylland 13% 17% 8% 4% 12% 31% 10% 15% 29% 11% 12% 14% 6% 19% 15% 25% 13% 6% 29% 11% 16% 6% 8.840
Nordjylland 11% 20% 7% 5% 16% 31% 10% 17% 28% 14% 12% 12% 8% 23% 20% 25% 14% 5% 30% 9% 16% 9% 4.439
Udlandet 21% 17% 9% 3% 17% 23% 9% 10% 24% 8% 17% 15% 4% 11% 12% 21% 13% 5% 21% 6% 11% 7% 321
Total 14% 17% 8% 4% 14% 26% 10% 12% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 16% 24% 13% 5% 26% 6% 17% 7% 36.443
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 0% 18% 3% 4% 22% 40% 6% 13% 13% 15% 3% 5% 9% 20% 28% 17% 14% 7% 41% 11% 2% 8% 5.819
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 0% 26% 2% 4% 20% 48% 7% 22% 9% 19% 5% 5% 10% 12% 28% 10% 10% 5% 56% 14% 3% 14% 1.651
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 5% 8% 6% 10% 21% 23% 10% 7% 45% 8% 11% 18% 6% 23% 17% 36% 13% 6% 26% 5% 13% 7% 2.469
Erhvervsuddannelse 1% 25% 6% 4% 12% 32% 9% 22% 29% 12% 10% 8% 6% 14% 19% 25% 11% 3% 34% 8% 8% 9% 10.075
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 7% 10% 10% 5% 14% 22% 15% 7% 45% 7% 15% 14% 6% 19% 12% 33% 17% 6% 20% 4% 15% 6% 5.045
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 20% 13% 11% 2% 10% 16% 11% 8% 31% 7% 21% 21% 5% 28% 8% 24% 15% 5% 14% 4% 30% 5% 7.222
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 78% 9% 14% 2% 4% 8% 13% 2% 38% 4% 26% 41% 2% 17% 3% 23% 7% 2% 4% 2% 46% 2% 3.379
Ph.d., Master mv. 79% 6% 10% 2% 4% 11% 18% 2% 30% 6% 35% 30% 3% 14% 3% 19% 8% 2% 4% 2% 49% 3% 698
Total 14% 17% 8% 4% 14% 26% 10% 12% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 16% 24% 13% 5% 26% 6% 17% 7% 36.358
Beskæf
tigelses-
status
I job 13% 18% 5% 2% 11% 24% 8% 12% 24% 10% 13% 11% 5% 16% 12% 17% 13% 3% 22% 5% 15% 6% 10.226
Selvstændig, freelance 20% 14% 15% 3% 10% 10% 14% 6% 24% 6% 22% 34% 3% 13% 9% 23% 11% 2% 11% 4% 28% 5% 482
I midl. el. opsagt stilling 17% 13% 7% 4% 13% 24% 9% 12% 32% 10% 13% 16% 6% 22% 14% 21% 14% 4% 23% 5% 19% 7% 1.168
Under uddannelse 13% 8% 8% 14% 19% 15% 10% 7% 23% 9% 5% 17% 6% 26% 15% 24% 27% 6% 17% 3% 16% 4% 819
Ledig dimittend (nyuddannet) 55% 13% 17% 5% 9% 12% 12% 4% 39% 5% 17% 32% 4% 21% 7% 27% 11% 5% 8% 3% 29% 2% 800
Ledig på dagpenge 14% 19% 9% 4% 13% 32% 11% 15% 33% 11% 16% 15% 6% 18% 18% 29% 11% 5% 32% 8% 16% 8% 14.445
Ledig på kontanthjælp 8% 17% 7% 10% 25% 25% 15% 12% 26% 15% 8% 17% 6% 24% 26% 26% 15% 5% 37% 7% 10% 10% 1.496
I job med suppl. dagpenge 14% 11% 8% 4% 21% 22% 7% 9% 30% 7% 10% 18% 6% 29% 19% 27% 20% 6% 23% 4% 22% 6% 1.666
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 15% 14% 9% 7% 16% 26% 12% 11% 37% 11% 11% 19% 8% 24% 20% 26% 13% 5% 28% 7% 18% 6% 2.252
På efterløn el. pensionist 10% 14% 6% 1% 9% 20% 12% 12% 34% 6% 16% 12% 5% 13% 10% 19% 9% 4% 21% 5% 16% 6% 612
Andet 12% 11% 8% 5% 16% 20% 10% 9% 35% 10% 9% 17% 6% 25% 14% 25% 17% 5% 23% 5% 18% 7% 2.115
Total 14% 17% 8% 4% 13% 26% 10% 12% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 16% 24% 13% 5% 27% 6% 17% 7% 36.081
CVets
tilgænge
lighed
Ja 14% 16% 8% 4% 14% 27% 10% 13% 31% 10% 14% 15% 6% 20% 16% 25% 13% 5% 27% 7% 17% 7% 33.150
Nej 16% 19% 5% 2% 10% 18% 7% 9% 24% 11% 12% 13% 5% 18% 11% 17% 13% 3% 20% 4% 16% 5% 3.401
Total 14% 17% 8% 4% 14% 26% 10% 12% 30% 10% 14% 15% 6% 19% 16% 24% 13% 5% 26% 6% 17% 7% 36.551

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Har du oprettet et CV?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Har du oprettet et CV?
Ja Nej Ved ikke Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 98% 2% 0% 17.407
Kvinde 98% 2% 0% 17.395
Total 98% 2% 0% 34.802
Alder Under 25 år 96% 3% 1% 1.715
25-34 år 98% 2% 1% 7.685
35-44 år 98% 2% 0% 9.203
45-54 år 98% 2% 0% 10.085
55 år eller derover 98% 1% 0% 8.019
Total 98% 2% 0% 36.707
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 98% 1% 0% 9.733
Øvrige Sjælland 98% 2% 0% 5.057
Fyn og Sydjylland 98% 2% 0% 8.175
Midtjylland 98% 2% 0% 8.907
Nordjylland 98% 2% 0% 4.475
Udlandet 94% 2% 3% 325
Total 98% 2% 0% 36.672
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 97% 2% 1% 5.888
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 98% 2% 1% 1.654
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 98% 2% 0% 2.496
Erhvervsuddannelse 98% 2% 0% 10.127
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 98% 2% 0% 5.071
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 98% 1% 0% 7.257
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 99% 1% 0% 3.391
Ph.d., Master mv. 98% 1% 1% 701
Total 98% 2% 0% 36.585
Beskæf-
tigelses-
status
I job 96% 4% 1% 10.324
Selvstændig, freelance 95% 4% 1% 488
I midl. el. opsagt stilling 95% 4% 1% 1.170
Under uddannelse 96% 3% 1% 826
Ledig dimittend (nyuddannet) 99% 0% 0% 801
Ledig på dagpenge 100% 0% 0% 14.469
Ledig på kontanthjælp 99% 1% 1% 1.516
I job med suppl. dagpenge 100% 0% 0% 1.665
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 100% 0% 0% 2.260
På efterløn el. pensionist 95% 5% 0% 628
Andet 96% 3% 1% 2.155
Total 98% 2% 0% 36.302
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 98% 1% 0% 33.355
Nej 95% 5% 1% 3.435
Total 98% 2% 0% 36.790

 

Har du søgt efter jobannoncer?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Har du søgt efter jobannoncer?
Ja Nej Ved
ikke
Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 92% 7% 1% 16.876
Kvinde 94% 6% 1% 16.989
Total 93% 6% 1% 33.865
Alder Under 25 år 93% 5% 2% 1.686
25-34 år 93% 7% 1% 7.582
35-44 år 93% 6% 1% 8.964
45-54 år 93% 6% 1% 9.725
55 år eller derover 93% 7% 1% 7.651
Total 93% 6% 1% 35.608
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 93% 6% 1% 9.489
Øvrige Sjælland 94% 5% 1% 4.909
Fyn og Sydjylland 93% 6% 1% 7.924
Midtjylland 93% 7% 1% 8.652
Nordjylland 92% 7% 1% 4.287
Udlandet 89% 9% 3% 316
Total 93% 6% 1% 35.577
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 91% 8% 2% 5.545
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 93% 7% 1% 1.568
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 94% 5% 1% 2.434
Erhvervsuddannelse 93% 6% 1% 9.847
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 95% 5% 0% 4.961
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 94% 6% 0% 7.098
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 93% 7% 0% 3.363
Ph.d., Master mv. 91% 8% 1% 688
Total 93% 6% 1% 35.504
Beskæf
tigelses-
status
I job 86% 13% 1% 9.817
Selvstændig, freelance 85% 14% 1% 478
I midl. el. opsagt stilling 93% 6% 1% 1.145
Under uddannelse 91% 8% 1% 800
Ledig dimittend (nyuddannet) 96% 4% 0% 798
Ledig på dagpenge 98% 2% 0% 14.215
Ledig på kontanthjælp 95% 3% 1% 1.465
I job med suppl. dagpenge 96% 4% 1% 1.626
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 97% 3% 1% 2.211
På efterløn el. pensionist 87% 12% 1% 582
Andet 90% 9% 1% 2.088
Total 93% 6% 1% 35.225
CVets
tilgænge
lighed
Ja 94% 6% 1% 32.380
Nej 86% 13% 1% 3.307
Total 93% 6% 1% 35.687

 

Har du lavet en jobagent?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Har du lavet en Jobagent?
Ja Nej Ved
ikke
Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 54% 36% 10% 16.476
Kvinde 54% 36% 10% 16.574
Total 54% 36% 10% 33.050
Alder Under 25 år 48% 31% 20% 1.674
25-34 år 57% 32% 11% 7.491
35-44 år 56% 35% 10% 8.789
45-54 år 54% 37% 9% 9.482
55 år eller derover 51% 41% 8% 7.258
Total 54% 36% 10% 34.694
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 59% 32% 9% 9.292
Øvrige Sjælland 55% 35% 10% 4.770
Fyn og Sydjylland 53% 37% 10% 7.708
Midtjylland 53% 37% 10% 8.440
Nordjylland 48% 41% 11% 4.161
Udlandet 48% 41% 12% 302
Total 54% 36% 10% 34.673
Uddan
nelses
niveau
Grund- eller folkeskole 44% 41% 15% 5.273
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 47% 39% 13% 1.471
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 54% 36% 10% 2.398
Erhvervsuddannelse 51% 39% 10% 9.612
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 60% 32% 8% 4.858
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 59% 33% 8% 6.972
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 63% 32% 5% 3.333
Ph.d., Master mv. 63% 32% 5% 684
Total 54% 36% 10% 34.601
Beskæf
tigelses-
status
I job 46% 44% 10% 9.541
Selvstændig, freelance 57% 36% 7% 469
I midl. el. opsagt stilling 56% 35% 9% 1.113
Under uddannelse 44% 40% 15% 794
Ledig dimittend (nyuddannet) 65% 28% 8% 795
Ledig på dagpenge 60% 31% 9% 13.860
Ledig på kontanthjælp 57% 29% 14% 1.435
I job med suppl. dagpenge 51% 38% 11% 1.580
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 61% 31% 9% 2.147
På efterløn el. pensionist 41% 51% 8% 545
Andet 53% 35% 12% 2.052
Total 54% 36% 10% 34.331
CVets
tilgænge
lighed
Ja 55% 35% 10% 31.552
Nej 45% 46% 9% 3.222
Total 54% 36% 10% 34.774
Har du brugt Jobnets supportmuligheder?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Har du brugt Jobnets supportmuligheder?
Ja Nej Ved
ikke
Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 29% 52% 19% 16.526
Kvinde 25% 53% 22% 16.624
Total 27% 52% 21% 33.150
Alder Under 25 år 22% 48% 29% 1.670
25-34 år 22% 56% 23% 7.509
35-44 år 26% 54% 20% 8.805
45-54 år 29% 51% 19% 9.497
55 år eller derover 34% 47% 19% 7.345
Total 28% 52% 20% 34.826
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 29% 49% 22% 9.316
Øvrige Sjælland 30% 51% 19% 4.805
Fyn og Sydjylland 27% 53% 19% 7.733
Midtjylland 25% 54% 21% 8.470
Nordjylland 26% 54% 19% 4.177
Udlandet 26% 54% 20% 303
Total 28% 52% 20% 34.804
Uddan
nelses
niveau
Grund- eller folkeskole 29% 48% 23% 5.317
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 32% 48% 20% 1.502
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 27% 52% 20% 2.405
Erhvervsuddannelse 27% 54% 19% 9.623
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 29% 52% 19% 4.873
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 28% 51% 21% 6.997
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 22% 57% 21% 3.339
Ph.d., Master mv. 28% 51% 21% 679
Total 28% 52% 20% 34.735
Beskæf
tigelses-
status
I job 18% 65% 16% 9.549
Selvstændig, freelance 22% 63% 15% 469
I midl. el. opsagt stilling 20% 59% 20% 1.114
Under uddannelse 22% 56% 22% 794
Ledig dimittend (nyuddannet) 22% 53% 25% 795
Ledig på dagpenge 33% 45% 22% 13.951
Ledig på kontanthjælp 35% 40% 25% 1.435
I job med suppl. dagpenge 31% 48% 21% 1.585
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 34% 43% 23% 2.170
På efterløn el. pensionist 33% 51% 15% 554
Andet 24% 53% 23% 2.047
Total 28% 52% 20% 34.463
CVets
tilgænge
lighed
Ja 29% 51% 21% 31.683
Nej 18% 64% 18% 3.221
Total 28% 52% 20% 34.904

 

Hvor ofte bruger du Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvor ofte bruger du Jobnet?
hver dag Nogle
gange
En gang
om ugen
Nogle
gange
om
måne
den
En gang
om
måne
den
Stort set
aldrig
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 20% 26% 16% 11% 6% 21% 7.063
Kvinde 21% 29% 17% 10% 7% 16% 7.677
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 14.740
Alder Under 25 år 18% 27% 15% 10% 6% 23% 798
25-34 år 17% 27% 18% 11% 7% 20% 3.293
35-44 år 21% 29% 17% 10% 6% 18% 3.880
45-54 år 22% 28% 15% 11% 7% 16% 4.242
55 år eller derover 21% 26% 17% 10% 7% 18% 3.336
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 15.549
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 18% 28% 18% 9% 6% 21% 3.853
Øvrige Sjælland 23% 28% 14% 11% 6% 16% 2.256
Fyn og Sydjylland 22% 27% 15% 11% 8% 17% 3.451
Midtjylland 21% 27% 17% 10% 7% 19% 3.805
Nordjylland 19% 29% 17% 12% 6% 16% 1.944
Udlandet 19% 24% 15% 13% 10% 18% 226
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 15.535
Uddan
nelses
niveau
Grund- eller folkeskole 21% 27% 16% 11% 6% 19% 2.308
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 23% 29% 15% 11% 7% 15% 669
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 22% 27% 15% 12% 6% 18% 1.106
Erhvervsuddannelse 22% 28% 15% 10% 7% 18% 4.389
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 21% 28% 17% 11% 7% 17% 2.097
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 20% 30% 17% 10% 7% 17% 3.228
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 14% 25% 21% 9% 7% 23% 1.395
Ph.d., Master mv. 15% 21% 22% 9% 8% 25% 316
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 15.508
Beskæf
tigelses-
status
I job 19% 25% 17% 11% 7% 21% 10.324
Selvstændig, freelance 17% 26% 19% 9% 7% 22% 486
I midl. el. opsagt stilling 26% 36% 15% 9% 5% 8% 1.166
Under uddannelse 17% 32% 15% 12% 7% 17% 827
Ledig dimittend (nyuddannet) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Ledig på dagpenge 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Ledig på kontanthjælp 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
I job med suppl. dagpenge 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
På efterløn el. pensionist 22% 27% 16% 13% 5% 17% 628
Andet 24% 35% 18% 9% 5% 10% 2.149
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 15.580
CVets
tilgænge
lighed
Ja 21% 29% 18% 11% 7% 15% 12.823
Nej 18% 22% 12% 10% 7% 31% 2.757
Total 20% 28% 17% 10% 7% 18% 15.580

 

Hvor ofte bruger du Jobnet - udover at bekræfte aktiv jobsøgning?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvor ofte bruger du Jobnet - udover at bekræfte aktiv jobsøgning?
Stort set
hver
dag
Nogle
gange
om
ugen
En gang
om
ugen
Nogle
gange
om
måne
den
En gang
om
måne
den
Stort set
aldrig
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 39% 40% 11% 3% 1% 6% 10.176
Kvinde 38% 42% 11% 4% 1% 5% 9.416
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 19.592
Alder Under 25 år 33% 45% 11% 3% 1% 7% 886
25-34 år 30% 41% 13% 5% 2% 8% 4.310
35-44 år 37% 41% 11% 4% 1% 6% 5.186
45-54 år 44% 39% 10% 3% 1% 4% 5.696
55 år eller derover 42% 43% 10% 2% 1% 2% 4.588
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.666
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 28% 42% 14% 5% 2% 9% 5.731
Øvrige Sjælland 40% 42% 11% 3% 1% 4% 2.729
Fyn og Sydjylland 44% 40% 9% 2% 1% 3% 4.633
Midtjylland 42% 40% 10% 3% 1% 4% 4.999
Nordjylland 43% 42% 8% 3% 1% 4% 2.467
Udlandet 28% 42% 10% 10% 3% 8% 93
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.652
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 45% 40% 10% 2% 1% 2% 3.490
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 48% 39% 10% 3% 1% 1% 968
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 36% 43% 11% 4% 1% 5% 1.358
Erhvervsuddannelse 46% 41% 8% 2% 0% 3% 5.639
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 39% 43% 9% 3% 1% 5% 2.910
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 32% 41% 14% 4% 1% 8% 3.912
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 18% 41% 17% 8% 3% 13% 1.950
Ph.d., Master mv. 19% 41% 18% 6% 1% 14% 373
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.600
Beskæf-
tigelses-
status
I job 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Selvstændig, freelance 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
I midl. el. opsagt stilling 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Under uddannelse 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Ledig dimittend (nyuddannet) 26% 39% 14% 7% 2% 12% 801
Ledig på dagpenge 42% 40% 10% 3% 1% 5% 14.462
Ledig på kontanthjælp 39% 40% 11% 4% 2% 5% 1.515
I job med suppl. dagpenge 26% 46% 16% 4% 1% 6% 1.670
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 31% 43% 13% 5% 2% 6% 2.259
På efterløn el. pensionist 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Andet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.707
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.074
Nej 37% 40% 12% 4% 1% 7% 632
Total 38% 41% 11% 3% 1% 5% 20.706

 

Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion og uddannelsesniveau
    Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker?
Jeg
bruger
kun
Jobnet
Jeg
bruger
mest
Jobnet
Jeg
bruger
Jobnet
på lige
fod med
andre
banker
Jeg
bruger
mest
andre
job-
banker
Jeg
bruger
kun
andre
job-
banker
Jeg
bruger
stort set
ikke job-
banker
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 12% 29% 34% 17% 3% 6% 17.364
Kvinde 11% 35% 34% 13% 2% 4% 17.349
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 34.713
Alder Under 25 år 18% 38% 25% 10% 2% 7% 1.707
25-34 år 10% 30% 29% 21% 5% 4% 7.679
35-44 år 11% 31% 33% 17% 3% 4% 9.182
45-54 år 11% 32% 37% 14% 2% 5% 10.058
55 år eller derover 13% 33% 37% 10% 1% 6% 7.985
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 36.611
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 9% 23% 35% 23% 6% 5% 9.700
Øvrige Sjælland 11% 32% 37% 14% 2% 5% 5.050
Fyn og Sydjylland 12% 35% 35% 11% 2% 5% 8.164
Midtjylland 13% 36% 31% 13% 2% 5% 8.879
Nordjylland 15% 37% 32% 10% 2% 5% 4.461
Udlandet 20% 23% 31% 15% 3% 8% 325
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 36.579
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 21% 38% 29% 5% 1% 6% 5.857
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 19% 37% 34% 5% 0% 5% 1.654
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 12% 35% 31% 14% 2% 5% 2.500
Erhvervsuddannelse 12% 36% 36% 10% 1% 6% 10.093
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 9% 30% 37% 17% 3% 4% 5.062
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 8% 28% 34% 21% 4% 4% 7.248
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 3% 18% 33% 33% 9% 4% 3.383
Ph.d., Master mv. 5% 16% 34% 32% 8% 5% 696
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 36.493
Beskæf-
tigelses-
status
I job 16% 28% 29% 13% 3% 11% 10.307
Selvstændig, freelance 12% 21% 29% 20% 5% 13% 484
I midl. el. opsagt stilling 11% 33% 36% 15% 3% 3% 1.163
Under uddannelse 16% 39% 24% 11% 2% 8% 826
Ledig dimittend (nyuddannet) 4% 23% 35% 30% 7% 2% 800
Ledig på dagpenge 7% 33% 39% 17% 3% 1% 14.431
Ledig på kontanthjælp 16% 35% 33% 12% 1% 2% 1.510
I job med suppl. dagpenge 11% 40% 31% 12% 2% 3% 1.665
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 10% 35% 36% 15% 2% 2% 2.254
På efterløn el. pensionist 20% 30% 28% 7% 0% 15% 624
Andet 16% 34% 31% 12% 2% 6% 2.146
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 36.210
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 12% 32% 34% 15% 3% 4% 33.262
Nej 11% 28% 29% 15% 4% 12% 3.430
Total 12% 32% 34% 15% 3% 5% 36.692

 

Hvor henter du for det meste information om ledige job?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvor henter du for det meste information om ledige job?
Fra job-
banker

nettet
Fra mit
job-
center
Fra
aviser
Fra
fagblade
Fra
venner,
familie,
be-
kendte
og
kontak
ter
Jeg
søger
uop-
fordret
Andet Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 81% 23% 46% 12% 46% 51% 10% 17.373
Kvinde 85% 24% 51% 13% 43% 48% 7% 17.376
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 34.749
Alder Under 25 år 80% 23% 44% 7% 50% 51% 8% 1.709
25-34 år 86% 18% 39% 13% 47% 47% 8% 7.675
35-44 år 84% 23% 47% 12% 46% 49% 8% 9.189
45-54 år 83% 25% 51% 13% 43% 50% 9% 10.090
55 år eller derover 78% 28% 55% 14% 40% 51% 10% 7.985
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 36.648
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 86% 19% 40% 16% 45% 45% 10% 9.718
Øvrige Sjælland 82% 25% 53% 13% 42% 49% 8% 5.060
Fyn og Sydjylland 82% 26% 52% 11% 44% 52% 8% 8.161
Midtjylland 81% 25% 51% 12% 45% 50% 8% 8.885
Nordjylland 79% 27% 49% 10% 48% 55% 8% 4.470
Udlandet 80% 25% 34% 14% 36% 31% 12% 321
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 36.615
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 73% 32% 54% 6% 46% 49% 9% 5.873
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 76% 33% 54% 7% 49% 51% 8% 1.651
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 83% 23% 49% 7% 44% 47% 8% 2.498
Erhvervsuddannelse 81% 26% 53% 9% 46% 52% 8% 10.113
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 87% 24% 50% 10% 42% 50% 8% 5.069
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 87% 20% 44% 20% 41% 48% 10% 7.239
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 91% 9% 29% 28% 45% 47% 10% 3.392
Ph.d., Master mv. 90% 12% 30% 27% 43% 49% 14% 699
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 36.534
Beskæf-
tigelses-
status
I job 75% 20% 43% 13% 40% 40% 8% 10.309
Selvstændig, freelance 75% 16% 34% 16% 44% 41% 16% 488
I midl. el. opsagt stilling 85% 20% 45% 14% 40% 45% 6% 1.169
Under uddannelse 77% 21% 46% 10% 41% 42% 7% 824
Ledig dimittend (nyuddannet) 93% 15% 29% 20% 44% 53% 7% 801
Ledig på dagpenge 89% 26% 52% 13% 49% 58% 8% 14.456
Ledig på kontanthjælp 82% 29% 47% 6% 41% 43% 9% 1.511
I job med suppl. dagpenge 82% 27% 52% 13% 49% 53% 9% 1.668
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 86% 29% 54% 13% 47% 53% 9% 2.258
På efterløn el. pensionist 67% 28% 52% 15% 31% 39% 11% 618
Andet 78% 24% 49% 12% 39% 46% 11% 2.145
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 36.247
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 83% 24% 49% 12% 45% 50% 9% 33.302
Nej 76% 18% 42% 15% 41% 43% 9% 3.429
Total 83% 24% 48% 13% 44% 49% 9% 36.731

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion og uddannelsesniveau
    Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?
hver dag Nogle
gange
om ugen
En gang
om ugen
Nogle
gange
om
måne-
den
En gang
om
måne-
den
Stort set
aldrig
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 21% 31% 14% 7% 4% 22% 17.361
Kvinde 19% 30% 15% 8% 5% 24% 17.316
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 34.677
Alder Under 25 år 17% 31% 15% 7% 4% 27% 1.709
25-34 år 16% 29% 16% 7% 5% 27% 7.674
35-44 år 20% 31% 15% 7% 4% 23% 9.168
45-54 år 22% 30% 14% 8% 5% 21% 10.052
55 år eller derover 22% 33% 15% 7% 4% 19% 7.963
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 36.566
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 15% 30% 18% 7% 4% 26% 9.695
Øvrige Sjælland 21% 31% 14% 7% 5% 22% 5.049
Fyn og Sydjylland 23% 31% 13% 7% 5% 21% 8.143
Midtjylland 22% 30% 14% 7% 5% 22% 8.858
Nordjylland 21% 32% 13% 8% 5% 20% 4.460
Udlandet 15% 27% 14% 14% 6% 23% 326
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 36.531
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 25% 34% 13% 7% 4% 17% 5.858
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 26% 35% 13% 7% 4% 16% 1.650
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 20% 32% 15% 9% 4% 22% 2.495
Erhvervsuddannelse 23% 31% 12% 7% 5% 21% 10.097
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 20% 31% 15% 7% 5% 22% 5.055
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 16% 29% 17% 8% 5% 25% 7.217
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 8% 23% 19% 7% 6% 37% 3.378
Ph.d., Master mv. 10% 23% 20% 7% 7% 33% 700
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 36.450
Beskæf-
tigelses-
status
I job 11% 21% 15% 10% 8% 34% 10.281
Selvstændig, freelance 10% 19% 15% 9% 8% 38% 486
I midl. el. opsagt stilling 17% 27% 15% 9% 5% 26% 1.169
Under uddannelse 11% 27% 14% 12% 7% 29% 825
Ledig dimittend (nyuddannet) 15% 30% 17% 6% 4% 28% 799
Ledig på dagpenge 28% 37% 13% 5% 2% 16% 14.424
Ledig på kontanthjælp 28% 36% 13% 6% 3% 14% 1.507
I job med suppl. dagpenge 17% 40% 18% 5% 2% 19% 1.666
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 21% 37% 15% 6% 3% 17% 2.253
På efterløn el. pensionist 14% 28% 14% 12% 6% 25% 622
Andet 16% 27% 17% 10% 6% 23% 2.134
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 36.166
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 21% 32% 15% 7% 4% 21% 33.238
Nej 13% 21% 13% 8% 7% 38% 3.411
Total 20% 31% 15% 7% 5% 23% 36.649

 

Hvad læser du om, når du besøger dit lokale jobcenters hjemmeside?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets
tilgængelighed.
    Hvad læser du om, når du besøger dit lokale jobcenters hjemmeside?
Kontakt
oplys-
ninger
Info om
kurser,
møder
mv.
Info om
regler og
mulig-
heder for
ledige
Andet Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 39% 27% 41% 44% 13.163
Kvinde 37% 27% 47% 42% 12.953
Total 38% 27% 44% 43% 26.116
Alder Under 25 år 47% 20% 35% 44% 1.226
25-34 år 42% 25% 41% 42% 5.446
35-44 år 38% 27% 42% 46% 6.898
45-54 år 37% 28% 46% 42% 7.761
55 år eller derover 36% 29% 48% 39% 6.298
Total 38% 27% 44% 43% 27.629
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 40% 28% 45% 43% 7.014
Øvrige Sjælland 36% 25% 42% 43% 3.849
Fyn og Sydjylland 37% 28% 45% 44% 6.296
Midtjylland 39% 28% 43% 42% 6.711
Nordjylland 37% 26% 45% 43% 3.494
Udlandet 52% 28% 35% 33% 246
Total 38% 27% 44% 43% 27.610
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 41% 25% 46% 41% 4.793
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 43% 31% 47% 38% 1.365
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 40% 30% 46% 40% 1.907
Erhvervsuddannelse 37% 27% 43% 43% 7.797
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 36% 29% 44% 44% 3.891
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 37% 28% 43% 45% 5.274
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 40% 26% 46% 42% 2.048
Ph.d., Master mv. 39% 29% 47% 43% 457
Total 38% 27% 44% 43% 27.532
Beskæf-
tigelses-
status
I job 37% 22% 37% 45% 6.641
Selvstændig, freelance 39% 26% 34% 42% 292
I midl. el. opsagt stilling 40% 23% 43% 43% 837
Under uddannelse 48% 22% 40% 43% 579
Ledig dimittend (nyuddannet) 40% 28% 49% 43% 563
Ledig på dagpenge 37% 32% 49% 41% 11.908
Ledig på kontanthjælp 47% 25% 41% 43% 1.268
I job med suppl. dagpenge 39% 24% 44% 41% 1.326
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 43% 27% 48% 39% 1.828
På efterløn el. pensionist 39% 27% 45% 38% 454
Andet 37% 24% 40% 50% 1.588
Total 38% 27% 44% 42% 27.284
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 38% 28% 44% 43% 25.626
Nej 37% 25% 44% 41% 2.063
Total 38% 27% 44% 43% 27.689

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Har du haft svært ved at oprette dig som bruger på Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion og uddannelsesniveau
    Har du haft svært ved at oprette
dig som bruger på Jobnet?
Nej Ja Total
Pct. Pct. Antal
Køn Mand 90% 10% 10.157
Kvinde 92% 8% 9.409
Total 91% 9% 19.566
Alder Under 25 år 89% 11% 883
25-34 år 91% 9% 4.302
35-44 år 91% 9% 5.180
45-54 år 90% 10% 5.689
55 år eller derover 91% 9% 4.586
Total 91% 9% 20.640
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 90% 10% 5.732
Øvrige Sjælland 90% 10% 2.722
Fyn og Sydjylland 91% 9% 4.632
Midtjylland 91% 9% 4.987
Nordjylland 91% 9% 2.461
Udlandet 80% 20% 95
Total 91% 9% 20.629
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 89% 11% 3.486
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 88% 12% 964
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 92% 8% 1.356
Erhvervsuddannelse 91% 9% 5.627
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 91% 9% 2.904
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 91% 9% 3.915
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 91% 9% 1.949
Ph.d., Master mv. 89% 11% 374
Total 91% 9% 20.575
Beskæf-
tigelses-
status
Ledig dimittend (nyuddannet) 89% 11% 798
Ledig på dagpenge 91% 9% 14.444
Ledig på kontanthjælp 87% 13% 1.515
I job med suppl. dagpenge 90% 10% 1.670
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 90% 10% 2.255
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 91% 9% 20.048
Nej 92% 8% 633

 

Læser du jobforslagene på min side?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion og uddannelsesniveau
    Læser du jobforslagene på min side?
Ja Nej Ved
ikke/
ikke
relevant
Total
    Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 81% 10% 9% 17.005
Kvinde 84% 8% 8% 16.949
Total 83% 9% 8% 33.954
Alder Under 25 år 77% 10% 13% 1.644
25-34 år 78% 13% 9% 7.501
35-44 år 83% 9% 8% 8.969
45-54 år 85% 7% 8% 9.844
55 år eller derover 86% 7% 8% 7.830
Total 83% 9% 9% 35.788
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 81% 10% 9% 9.539
Øvrige Sjælland 84% 7% 8% 4.927
Fyn og Sydjylland 84% 8% 8% 7.963
Midtjylland 83% 9% 8% 8.671
Nordjylland 83% 9% 8% 4.353
Udlandet 70% 12% 18% 306
Total 83% 9% 8% 35.759
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 83% 7% 9% 5.692
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 84% 7% 10% 1.602
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 83% 9% 8% 2.440
Erhvervsuddannelse 84% 8% 8% 9.862
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 83% 8% 8% 4.959
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 82% 9% 9% 7.106
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 77% 14% 9% 3.331
Ph.d., Master mv. 76% 12% 12% 681
Total 83% 9% 8% 35.673
Beskæf-
tigelses-
status
Ledig dimittend (nyuddannet) 83% 12% 5% 794
Ledig på dagpenge 90% 6% 5% 14.371
Ledig på kontanthjælp 85% 7% 8% 1.485
I job med suppl. dagpenge 88% 6% 6% 1.653
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 88% 6% 6% 2.239
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 84% 8% 8% 32.623
Nej 71% 14% 14% 3.243
Total 83% 9% 9% 35.866

 

Har du fået hjælp til at lavedit CV nogen af disse steder?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Har du fået hjælp til at lavedit CV nogen af disse steder?
Hos
venner
eller
familie
Hos
Jobnet
suppor-
ten
I a-
kassen
eller
fagfore-
ningen
På mit
job-
center
eller i
kom-
munen

kursus
eller hos
konsu-
lent
Andre Nej,
ingen
steder
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 19% 4% 26% 12% 22% 5% 43% 16.995
Kvinde 18% 3% 23% 11% 21% 4% 46% 16.980
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 33.975
Alder Under 25 år 29% 5% 23% 18% 14% 7% 36% 1.641
25-34 år 26% 4% 27% 12% 20% 5% 42% 7.494
35-44 år 17% 4% 23% 11% 20% 5% 46% 8.973
45-54 år 15% 4% 24% 10% 22% 5% 46% 9.857
55 år eller derover 14% 4% 25% 11% 24% 4% 44% 7.847
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 35.812
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 23% 4% 25% 12% 24% 6% 40% 9.533
Øvrige Sjælland 16% 4% 23% 12% 21% 5% 44% 4.927
Fyn og Sydjylland 15% 4% 24% 11% 20% 4% 46% 7.973
Midtjylland 17% 3% 25% 10% 20% 4% 45% 8.687
Nordjylland 17% 3% 26% 12% 18% 4% 46% 4.358
Udlandet 26% 9% 15% 13% 21% 8% 41% 306
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 35.784
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 22% 6% 26% 16% 19% 4% 34% 5.711
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 20% 5% 30% 16% 19% 4% 35% 1.604
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 17% 4% 19% 12% 20% 5% 48% 2.433
Erhvervsuddannelse 17% 3% 25% 10% 19% 4% 46% 9.877
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 15% 3% 22% 11% 22% 5% 48% 4.959
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 17% 4% 23% 10% 22% 5% 49% 7.103
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 25% 2% 30% 8% 27% 6% 43% 3.331
Ph.d., Master mv. 26% 5% 27% 10% 29% 8% 40% 680
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 35.698
Beskæf-
tigelses-
status
I job 18% 3% 23% 8% 15% 4% 48% 9.838
Selvstændig, freelance 18% 3% 15% 9% 17% 5% 56% 462
I midl. el. opsagt stilling 19% 4% 25% 8% 22% 5% 42% 1.113
Under uddannelse 24% 6% 19% 17% 18% 6% 39% 787
Ledig dimittend (nyuddannet) 31% 4% 37% 9% 28% 6% 35% 795
Ledig på dagpenge 18% 4% 28% 10% 23% 5% 43% 14.389
Ledig på kontanthjælp 17% 8% 4% 28% 25% 5% 41% 1.486
I job med suppl. dagpenge 18% 5% 29% 11% 19% 3% 43% 1.653
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 18% 4% 26% 17% 30% 5% 38% 2.244
På efterløn el. pensionist 9% 4% 20% 11% 25% 3% 47% 593
Andet 17% 4% 19% 14% 23% 5% 44% 2.069
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 35.429
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 18% 4% 25% 12% 22% 5% 44% 32.653
Nej 19% 2% 24% 8% 14% 4% 49% 3.238
Total 18% 4% 25% 11% 21% 5% 44% 35.891

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Har dit CV givet nogen henvendelser fravirksomheder?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Har dit CV givet nogen henvendelser fra
virksomheder?
Ja, én
gang
Ja, flere
gange
Nej Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 16% 17% 67% 17.013
Kvinde 18% 14% 68% 16.979
Total 17% 16% 67% 33.992
Alder Under 25 år 19% 11% 69% 1.642
25-34 år 17% 14% 68% 7.498
35-44 år 18% 17% 65% 8.978
45-54 år 17% 17% 67% 9.866
55 år eller derover 16% 16% 68% 7.850
Total 17% 16% 67% 35.834
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 17% 17% 65% 9.544
Øvrige Sjælland 19% 17% 64% 4.934
Fyn og Sydjylland 17% 15% 68% 7.973
Midtjylland 16% 15% 69% 8.684
Nordjylland 17% 14% 69% 4.367
Udlandet 18% 26% 56% 305
Total 17% 16% 67% 35.807
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 17% 14% 69% 5.702
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 17% 18% 65% 1.606
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 18% 17% 65% 2.437
Erhvervsuddannelse 18% 15% 67% 9.883
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 19% 17% 64% 4.967
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 17% 17% 66% 7.115
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 13% 13% 74% 3.332
Ph.d., Master mv. 11% 19% 70% 681
Total 17% 16% 67% 35.723
Beskæf-
tigelses-
status
I job 17% 19% 65% 9.851
Selvstændig, freelance 13% 20% 67% 463
I midl. el. opsagt stilling 17% 15% 68% 1.112
Under uddannelse 20% 13% 67% 788
Ledig dimittend (nyuddannet) 11% 9% 81% 795
Ledig på dagpenge 17% 14% 70% 14.397
Ledig på kontanthjælp 20% 18% 62% 1.486
I job med suppl. dagpenge 17% 15% 68% 1.655
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 19% 17% 63% 2.242
På efterløn el. pensionist 17% 22% 61% 590
Andet 19% 17% 64% 2.069
Total 17% 16% 67% 35.448
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 17% 16% 67% 32.672
Nej 16% 15% 69% 3.242
Total 17% 16% 67% 35.914

 

Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og
CVets tilgængelighed.
    Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig?
Ja, i alle
tilfælde
Ja, i
nogle
tilfælde
Nej Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 63% 24% 14% 5.582
Kvinde 63% 19% 17% 5.426
Total 63% 22% 15% 11.008
Alder Under 25 år 59% 27% 14% 500
25-34 år 58% 24% 18% 2.355
35-44 år 61% 24% 15% 3.108
45-54 år 65% 20% 15% 3.266
55 år eller derover 68% 18% 14% 2.462
Total 63% 22% 15% 11.691
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 62% 23% 15% 3.294
Øvrige Sjælland 62% 23% 15% 1.763
Fyn og Sydjylland 63% 21% 16% 2.519
Midtjylland 64% 19% 17% 2.642
Nordjylland 65% 20% 16% 1.329
Udlandet 58% 34% 8% 133
Total 63% 22% 15% 11.680
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 58% 26% 16% 1.750
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 57% 31% 12% 554
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 61% 22% 18% 849
Erhvervsuddannelse 65% 20% 14% 3.224
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 66% 18% 16% 1.792
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 66% 20% 14% 2.409
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 60% 20% 20% 862
Ph.d., Master mv. 59% 31% 10% 205
Total 63% 22% 15% 11.645
Beskæf-
tigelses-
status
I job 59% 23% 18% 3.447
Selvstændig, freelance 61% 26% 13% 152
I midl. el. opsagt stilling 61% 23% 16% 355
Under uddannelse 54% 23% 22% 258
Ledig dimittend (nyuddannet) 67% 14% 19% 155
Ledig på dagpenge 67% 20% 13% 4.348
Ledig på kontanthjælp 59% 28% 13% 558
I job med suppl. dagpenge 65% 20% 15% 521
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 66% 22% 12% 814
På efterløn el. pensionist 64% 20% 15% 225
Andet 65% 18% 17% 730
Total 63% 21% 15% 11.563
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 63% 22% 15% 10.728
Nej 65% 19% 16% 988
Total 63% 22% 15% 11.716

 

Hvorfor kontaktede du ikke den virksomhed, der rettede henvendelse?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvorfor kontaktede du ikke den virksomhed, der rettede henvendelse?
Jobind-
holdet
var ikke
interes-
sant for
mig
Jeg
ople-
vede
henven-
delsen
som
useriøs
Virk-
som-
heden lå
for langt
væk
Lønnen
var for
dårlig
Andet Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 38% 30% 13% 8% 37% 723
Kvinde 40% 29% 13% 3% 34% 887
Total 39% 30% 13% 5% 35% 1.610
Alder Under 25 år 59% 19% 19% 7% 32% 68
25-34 år 52% 33% 12% 7% 29% 403
35-44 år 40% 26% 14% 6% 35% 448
45-54 år 31% 31% 13% 5% 39% 462
55 år eller derover 30% 33% 12% 4% 39% 321
Total 39% 30% 13% 6% 35% 1.702
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 44% 32% 12% 6% 31% 471
Øvrige Sjælland 35% 31% 13% 4% 35% 245
Fyn og Sydjylland 38% 26% 10% 4% 41% 366
Midtjylland 39% 34% 14% 6% 34% 407
Nordjylland 38% 25% 17% 8% 36% 199
Udlandet 45% 9% 36% 9% 27% 11
Total 39% 30% 13% 6% 35% 1.699
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 37% 23% 17% 6% 37% 265
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 31% 26% 8% 11% 41% 61
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 42% 25% 12% 8% 33% 141
Erhvervsuddannelse 36% 27% 15% 6% 37% 442
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 41% 30% 10% 4% 34% 264
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 41% 35% 14% 5% 35% 328
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 47% 46% 8% 5% 27% 173
Ph.d., Master mv. 40% 25% 5% 5% 35% 20
Total 39% 30% 13% 6% 35% 1.694
Beskæf-
tigelses-
status
I job 43% 25% 13% 8% 36% 597
Selvstændig, freelance 61% 33% 6% 11% 22% 18
I midl. el. opsagt stilling 40% 36% 16% 9% 33% 55
Under uddannelse 46% 20% 18% 4% 41% 56
Ledig dimittend (nyuddannet) 43% 39% 11% 4% 32% 28
Ledig på dagpenge 34% 35% 13% 5% 35% 542
Ledig på kontanthjælp 45% 16% 14% 1% 29% 69
I job med suppl. dagpenge 43% 31% 12% 4% 30% 74
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 34% 39% 10% 1% 37% 93
På efterløn el. pensionist 24% 27% 9% 3% 48% 33
Andet 37% 36% 13% 4% 34% 118
Total 39% 30% 13% 6% 35% 1.683
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 38% 31% 12% 6% 36% 1.554
Nej 51% 16% 23% 7% 29% 148
Total 39% 30% 13% 6% 35% 1.702

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Hvor ofte finder du job på Jobnet, der er relevante for dig?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Hvor ofte finder du job på Jobnet, der er relevante for dig?
Ofte Af og til Sjæl-
dent
Aldrig Ved ikke Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 11% 41% 37% 9% 2% 15.549
Kvinde 18% 47% 28% 5% 2% 15.858
Total 14% 44% 33% 7% 2% 31.407
Alder Under 25 år 13% 46% 33% 6% 2% 1.558
25-34 år 14% 44% 33% 7% 2% 7.005
35-44 år 14% 45% 32% 7% 2% 8.317
45-54 år 15% 45% 32% 7% 1% 9.061
55 år eller derover 15% 43% 33% 6% 1% 7.079
Total 14% 44% 33% 7% 2% 33.020
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 15% 40% 33% 9% 2% 8.817
Øvrige Sjælland 13% 46% 33% 7% 1% 4.595
Fyn og Sydjylland 15% 47% 32% 5% 2% 7.354
Midtjylland 15% 46% 32% 6% 2% 8.010
Nordjylland 13% 46% 34% 6% 1% 3.944
Udlandet 14% 45% 31% 6% 3% 280
Total 14% 44% 33% 7% 2% 33.000
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 12% 45% 34% 6% 3% 5.004
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 14% 44% 33% 6% 3% 1.441
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 16% 46% 29% 6% 2% 2.279
Erhvervsuddannelse 13% 47% 33% 6% 1% 9.151
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 15% 47% 31% 5% 2% 4.690
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 17% 42% 32% 8% 2% 6.644
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 16% 38% 34% 10% 1% 3.104
Ph.d., Master mv. 13% 37% 35% 14% 2% 626
Total 14% 44% 33% 7% 2% 32.939
Beskæf-
tigelses-
status
I job 12% 43% 33% 9% 3% 8.444
Selvstændig, freelance 11% 36% 37% 13% 2% 404
I midl. el. opsagt stilling 14% 45% 33% 7% 2% 1.066
Under uddannelse 14% 43% 33% 7% 3% 723
Ledig dimittend (nyuddannet) 20% 45% 28% 6% 1% 762
Ledig på dagpenge 16% 46% 32% 6% 1% 13.821
Ledig på kontanthjælp 13% 42% 35% 8% 2% 1.392
I job med suppl. dagpenge 16% 48% 29% 5% 1% 1.547
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 16% 48% 30% 5% 1% 2.139
På efterløn el. pensionist 13% 40% 35% 10% 3% 501
Andet 11% 42% 36% 9% 3% 1.877
Total 14% 44% 32% 7% 2% 32.676
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 15% 45% 32% 7% 2% 30.257
Nej 12% 41% 33% 10% 4% 2.832
Total 14% 44% 33% 7% 2% 33.089

 

Hvor mange jobs søger du på en typisk måned, fra Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Fra Jobnet
Ingen 1-5 6-10 11-20 21-30 Mere
end 30
Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 18% 48% 21% 9% 2% 1% 14.544
Kvinde 16% 49% 23% 9% 2% 1% 14.848
Total 17% 49% 22% 9% 2% 1% 29.392
Alder Under 25 år 16% 45% 23% 10% 3% 2% 1.475
25-34 år 19% 48% 21% 9% 2% 1% 6.617
35-44 år 18% 49% 21% 10% 2% 1% 7.777
45-54 år 17% 50% 22% 9% 2% 1% 8.443
55 år eller derover 14% 49% 26% 9% 1% 1% 6.548
Total 17% 49% 22% 9% 2% 1% 30.860
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 19% 46% 21% 10% 2% 1% 8.106
Øvrige Sjælland 17% 50% 21% 9% 2% 1% 4.294
Fyn og Sydjylland 15% 50% 23% 10% 2% 1% 6.940
Midtjylland 16% 49% 23% 9% 2% 1% 7.516
Nordjylland 15% 52% 23% 8% 1% 1% 3.719
Udlandet 23% 43% 17% 8% 5% 4% 262
Total 17% 49% 22% 9% 2% 1% 30.837
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 12% 48% 24% 11% 3% 2% 4.719
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 12% 44% 26% 13% 3% 2% 1.368
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 16% 47% 22% 10% 3% 2% 2.142
Erhvervsuddannelse 16% 50% 24% 9% 1% 1% 8.608
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 17% 50% 22% 9% 1% 1% 4.407
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 19% 49% 21% 9% 2% 1% 6.148
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 24% 48% 19% 7% 1% 1% 2.822
Ph.d., Master mv. 24% 47% 16% 9% 2% 2% 562
Total 17% 49% 22% 9% 2% 1% 30.776
Beskæf-
tigelses-
status
I job 34% 44% 14% 6% 1% 1% 7.780
Selvstændig, freelance 33% 44% 15% 5% 1% 2% 369
I midl. el. opsagt stilling 15% 57% 18% 7% 1% 1% 985
Under uddannelse 23% 45% 18% 10% 2% 1% 676
Ledig dimittend (nyuddannet) 12% 48% 29% 8% 1% 1% 718
Ledig på dagpenge 8% 51% 28% 11% 2% 1% 13.034
Ledig på kontanthjælp 9% 46% 25% 13% 4% 4% 1.315
I job med suppl. dagpenge 7% 55% 25% 10% 1% 1% 1.458
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 9% 49% 28% 12% 2% 1% 2.012
På efterløn el. pensionist 23% 42% 19% 14% 1% 1% 465
Andet 22% 50% 17% 7% 2% 1% 1.733
Total 17% 49% 23% 9% 2% 1% 30.545
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 15% 49% 23% 10% 2% 1% 28.328
Nej 33% 42% 16% 8% 1% 0% 2.595
Total 17% 49% 22% 9% 2% 1% 30.923

 

Hvor mange jobs søger du på en typisk måned, fra andre kilder?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Fra andre kilder
Ingen 1-5 6-10 11-20 21-30 Mere
end 30
Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 11% 44% 27% 14% 3% 2% 12.886
Kvinde 12% 49% 25% 11% 2% 1% 12.899
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 25.785
Alder Under 25 år 17% 45% 21% 11% 4% 2% 1.355
25-34 år 13% 41% 28% 14% 2% 1% 6.105
35-44 år 11% 45% 27% 13% 2% 1% 6.887
45-54 år 12% 48% 26% 11% 2% 1% 7.212
55 år eller derover 10% 52% 25% 10% 1% 1% 5.404
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 26.963
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 9% 39% 31% 16% 3% 2% 7.295
Øvrige Sjælland 11% 48% 25% 12% 3% 2% 3.782
Fyn og Sydjylland 13% 49% 25% 11% 2% 1% 5.926
Midtjylland 13% 50% 24% 10% 2% 1% 6.542
Nordjylland 13% 51% 25% 9% 1% 1% 3.198
Udlandet 17% 36% 23% 15% 5% 3% 214
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 26.957
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 14% 49% 22% 11% 2% 2% 3.617
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 13% 46% 26% 11% 3% 2% 1.053
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 13% 48% 25% 11% 2% 2% 1.880
Erhvervsuddannelse 12% 50% 25% 10% 2% 1% 7.555
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 11% 47% 26% 13% 2% 1% 3.937
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 11% 43% 28% 14% 3% 1% 5.551
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 9% 38% 33% 16% 2% 1% 2.774
Ph.d., Master mv. 8% 39% 31% 16% 4% 3% 556
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 26.923
Beskæf-
tigelses-
status
I job 29% 42% 17% 9% 2% 1% 6.712
Selvstændig, freelance 19% 46% 18% 13% 2% 2% 338
I midl. el. opsagt stilling 12% 55% 22% 9% 2% 1% 856
Under uddannelse 25% 44% 18% 8% 3% 2% 608
Ledig dimittend (nyuddannet) 2% 40% 36% 17% 3% 1% 689
Ledig på dagpenge 2% 47% 33% 15% 2% 1% 11.628
Ledig på kontanthjælp 9% 44% 26% 13% 4% 4% 1.039
I job med suppl. dagpenge 4% 59% 25% 9% 2% 1% 1.220
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 6% 49% 30% 12% 2% 1% 1.771
På efterløn el. pensionist 21% 49% 19% 9% 1% 1% 356
Andet 19% 49% 20% 9% 2% 2% 1.494
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 26.711
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 10% 47% 27% 12% 2% 1% 24.716
Nej 27% 40% 20% 11% 2% 1% 2.301
Total 12% 46% 26% 12% 2% 1% 27.017
Hvor mange jobs søger du på en typisk måned?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau,
beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Jobnet Andre
kilder
I alt
Gnst. Gnst. Gnst.
Køn Mand 5,5 7,0 12,5
Kvinde 5,5 5,8 11,3
Total 5,5 6,4 11,9
Alder Under 25 år 6,3 6,4 12,7
25-34 år 5,5 6,7 12,2
35-44 år 5,6 6,7 12,3
45-54 år 5,3 6,3 11,6
55 år eller derover 5,5 5,9 11,4
Total 5,5 6,4 11,9
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 5,6 7,7 13,3
Øvrige Sjælland 5,5 6,5 11,9
Fyn og Sydjylland 5,5 5,9 11,4
Midtjylland 5,5 5,7 11,2
Nordjylland 5,3 5,6 10,9
Udlandet 6,7 7,7 14,4
Total 5,5 6,4 11,9
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 6,4 6,0 12,4
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 6,9 6,5 13,5
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 6,1 6,2 12,4
Erhvervsuddannelse 5,3 5,8 11,1
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 5,3 6,5 11,9
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 5,2 6,9 12,0
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 4,4 7,3 11,7
Ph.d., Master mv. 5,1 8,1 13,2
Total 5,5 6,4 11,9
Beskæf-
tigelses-
status
I job 4,0 5,0 9,0
Selvstændig, freelance 4,3 6,2 10,5
I midl. el. opsagt stilling 4,9 5,7 10,6
Under uddannelse 5,4 5,4 10,8
Ledig dimittend (nyuddannet) 5,7 7,9 13,6
Ledig på dagpenge 6,2 7,3 13,5
Ledig på kontanthjælp 7,6 7,7 15,4
I job med suppl. dagpenge 5,9 6,0 11,9
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 6,2 6,6 12,8
På efterløn el. pensionist 5,7 5,1 10,7
Andet 5,1 5,5 10,6
Total 5,5 6,4 11,9
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 5,6 6,5 12,2
Nej 4,2 5,2 9,4
Total 5,5 6,4 11,9

Det gennemsnitlige antal jobsøgninger er beregnet ud fra flg. antagelse om, hvor mange job man har søgt, når man svarer i en given kategori: "Ingen"=0 job, "1-5"=3 job, "6-10"=8 job, "11-20"=15,5 job, "21-30"=25,5 job og "Mere end 30" er sat til 35 job.

Hvordan har du søgt job, du har fundet på Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvordan har du søgt job, du har fundet på Jobnet?
Tradi
tionel-
papir
ansøg
ning
Pr.
telefon
Person-
ligt
frem-
møde
Via e-
mail til
virk-
som-
heden
Elek-
tronisk
via virk-
som-
hedens
hjem-
meside
Via
Jobnets
ansøg-
ning trin
for trin
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 45% 45% 32% 75% 39% 31% 14.968
Kvinde 60% 35% 23% 74% 34% 30% 15.413
Total 53% 40% 28% 74% 37% 30% 30.381
Alder Under 25 år 56% 45% 38% 73% 37% 38% 1.535
25-34 år 54% 38% 27% 76% 41% 29% 6.763
35-44 år 52% 40% 28% 74% 37% 31% 8.008
45-54 år 52% 41% 28% 74% 35% 30% 8.730
55 år eller derover 53% 41% 26% 73% 32% 28% 6.911
Total 53% 40% 28% 74% 36% 30% 31.947
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 43% 33% 18% 79% 44% 33% 8.370
Øvrige Sjælland 52% 41% 26% 73% 36% 36% 4.475
Fyn og Sydjylland 57% 44% 32% 72% 34% 28% 7.181
Midtjylland 56% 41% 30% 73% 34% 29% 7.789
Nordjylland 61% 47% 39% 68% 30% 24% 3.838
Udlandet 37% 30% 22% 72% 35% 43% 269
Total 53% 40% 28% 74% 36% 30% 31.922
Uddan-
nelses-
niveau-
Grund- eller folkeskole 50% 51% 38% 61% 24% 36% 4.911
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 48% 57% 45% 64% 28% 38% 1.409
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 55% 37% 27% 78% 38% 33% 2.210
Erhvervsuddannelse 54% 44% 31% 74% 35% 29% 8.919
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 54% 35% 23% 79% 41% 29% 4.547
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 55% 35% 24% 77% 38% 27% 6.382
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 49% 27% 11% 83% 51% 25% 2.907
Ph.d., Master mv. 45% 29% 13% 79% 57% 29% 580
Total 53% 40% 28% 74% 36% 30% 31.865
Beskæf-
tigelses-
status
I job 52% 34% 27% 65% 31% 26% 7.975
Selvstændig, freelance 48% 35% 25% 73% 36% 28% 373
I midl. el. opsagt stilling 54% 34% 25% 75% 36% 30% 1.039
Under uddannelse 60% 44% 34% 69% 35% 39% 706
Ledig dimittend (nyuddannet) 51% 27% 15% 86% 54% 26% 738
Ledig på dagpenge 52% 42% 28% 80% 39% 30% 13.495
Ledig på kontanthjælp 51% 46% 34% 74% 37% 39% 1.370
I job med suppl. dagpenge 58% 47% 30% 73% 32% 30% 1.521
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 59% 45% 32% 78% 40% 34% 2.102
På efterløn el. pensionist 47% 40% 29% 64% 28% 27% 493
Andet 54% 42% 28% 70% 35% 33% 1.810
Total 53% 40% 28% 74% 36% 30% 31.622
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 53% 41% 28% 74% 37% 30% 29.346
Nej 54% 35% 24% 67% 33% 27% 2.665
Total 53% 40% 28% 74% 36% 30% 32.011

Jobsøgerne kunne afgive flere svar, hvorfor summen af procentfordelingen i hver række kan være over 100 pct.

Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund afdit CV?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Har du været til jobsamtale efter at have
svaret på en jobannonce eller på baggrund af
dit CV?
Ja, om
ét job
Ja, om
flere job
Nej Total
Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 19% 20% 61% 17.116
Kvinde 22% 26% 53% 17.121
Total 20% 23% 57% 34.237
Alder Under 25 år 23% 20% 57% 1.673
25-34 år 21% 25% 54% 7.557
35-44 år 20% 24% 56% 9.055
45-54 år 20% 24% 56% 9.919
55 år eller derover 19% 20% 61% 7.900
Total 20% 23% 57% 36.104
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 20% 25% 56% 9.576
Øvrige Sjælland 22% 23% 55% 4.985
Fyn og Sydjylland 20% 23% 57% 8.042
Midtjylland 20% 22% 58% 8.756
Nordjylland 20% 21% 59% 4.403
Udlandet 19% 23% 57% 312
Total 20% 23% 57% 36.074
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 20% 14% 66% 5.753
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 23% 17% 60% 1.626
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 21% 24% 55% 2.462
Erhvervsuddannelse 20% 21% 59% 9.983
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 22% 25% 53% 4.992
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 20% 29% 51% 7.150
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 16% 28% 55% 3.344
Ph.d., Master mv. 17% 31% 52% 682
Total 20% 23% 57% 35.992
Beskæf-
tigelses-
status
I job 19% 25% 56% 10.025
Selvstændig, freelance 17% 22% 60% 463
I midl. el. opsagt stilling 21% 26% 53% 1.150
Under uddannelse 24% 22% 54% 807
Ledig dimittend (nyuddannet) 16% 24% 59% 796
Ledig på dagpenge 20% 21% 59% 14.371
Ledig på kontanthjælp 23% 21% 56% 1.494
I job med suppl. dagpenge 22% 25% 53% 1.657
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 22% 26% 52% 2.252
På efterløn el. pensionist 17% 20% 63% 606
Andet 22% 22% 57% 2.097
Total 20% 23% 57% 35.718
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 20% 23% 57% 32.870
Nej 18% 26% 56% 3.314
Total 20% 23% 57% 36.184

 

Har du fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Har du fået tilbudt job efter at
have svaret på en jobannonce
eller på baggrund af dit CV?
Ja Nej Total
Pct. Pct. Antal
Køn Mand 17% 83% 16.966
Kvinde 23% 77% 17.007
Total 20% 80% 33.973
Alder Under 25 år 23% 77% 1.665
25-34 år 22% 78% 7.534
35-44 år 22% 78% 8.984
45-54 år 20% 80% 9.832
55 år eller derover 17% 83% 7.769
Total 20% 80% 35.784
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 19% 81% 9.488
Øvrige Sjælland 21% 79% 4.945
Fyn og Sydjylland 21% 79% 7.960
Midtjylland 20% 80% 8.690
Nordjylland 20% 80% 4.362
Udlandet 29% 71% 310
Total 20% 80% 35.755
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 16% 84% 5.662
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 18% 82% 1.609
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 23% 77% 2.436
Erhvervsuddannelse 20% 80% 9.887
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 22% 78% 4.966
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 24% 76% 7.105
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 19% 81% 3.331
Ph.d., Master mv. 19% 81% 676
Total 20% 80% 35.672
Beskæf-
tigelses-
status
I job 34% 66% 9.920
Selvstændig, freelance 25% 75% 465
I midl. el. opsagt stilling 27% 73% 1.145
Under uddannelse 25% 75% 801
Ledig dimittend (nyuddannet) 7% 93% 795
Ledig på dagpenge 11% 89% 14.257
Ledig på kontanthjælp 15% 85% 1.480
I job med suppl. dagpenge 23% 77% 1.633
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 15% 85% 2.230
På efterløn el. pensionist 20% 80% 591
Andet 22% 78% 2.084
Total 20% 80% 35.401
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 19% 81% 32.573
Nej 32% 68% 3.288
Total 20% 80% 35.861

 

Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?
Meget
god
God Middel Dårlig Meget
dårlig
Ved ikke Total
Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 8% 39% 35% 8% 6% 4% 17.397
Kvinde 12% 44% 32% 5% 3% 4% 17.396
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 34.793
Alder Under 25 år 10% 42% 34% 7% 4% 3% 1.709
25-34 år 9% 42% 35% 7% 5% 3% 7.687
35-44 år 11% 41% 34% 7% 4% 3% 9.198
45-54 år 10% 41% 34% 7% 4% 4% 10.086
55 år eller derover 10% 43% 32% 6% 4% 6% 8.023
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 36.703
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 9% 38% 35% 9% 6% 4% 9.724
Øvrige Sjælland 10% 41% 35% 6% 5% 3% 5.062
Fyn og Sydjylland 10% 45% 32% 6% 4% 3% 8.182
Midtjylland 10% 43% 33% 6% 3% 4% 8.902
Nordjylland 10% 41% 34% 7% 4% 4% 4.474
Udlandet 16% 43% 27% 6% 5% 3% 327
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 36.671
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 13% 42% 31% 5% 4% 6% 5.883
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 12% 39% 32% 6% 5% 5% 1.657
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 12% 45% 30% 6% 4% 3% 2.500
Erhvervsuddannelse 10% 44% 33% 6% 4% 3% 10.115
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 9% 42% 35% 7% 4% 3% 5.080
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 9% 40% 35% 8% 5% 3% 7.257
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 6% 37% 38% 10% 6% 3% 3.392
Ph.d., Master mv. 5% 35% 39% 10% 7% 4% 696
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 36.580
Beskæf-
tigelses-
status
I job 9% 40% 34% 7% 5% 5% 10.331
Selvstændig, freelance 6% 39% 32% 10% 9% 5% 489
I midl. el. opsagt stilling 8% 44% 33% 8% 3% 4% 1.166
Under uddannelse 11% 41% 33% 6% 6% 3% 827
Ledig dimittend (nyuddannet) 7% 42% 37% 7% 5% 1% 801
Ledig på dagpenge 10% 44% 34% 6% 3% 2% 14.453
Ledig på kontanthjælp 12% 38% 32% 8% 5% 4% 1.512
I job med suppl. dagpenge 12% 46% 30% 6% 3% 4% 1.668
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 10% 43% 34% 6% 4% 2% 2.257
På efterløn el. pensionist 10% 37% 31% 7% 6% 9% 636
Andet 10% 37% 36% 8% 5% 5% 2.154
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 36.294
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 10% 42% 34% 7% 4% 4% 33.347
Nej 8% 41% 33% 7% 5% 6% 3.441
Total 10% 42% 34% 7% 4% 4% 36.788

 

Det er let for mig at oprette et CV på Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Det er let for mig at oprette et CV på Jobnet
Meget
enig
Over-
vejende
enig
Over-
vejende
uenig
uenig Ved ikke Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 30% 53% 10% 5% 2% 17.278
Kvinde 34% 51% 8% 4% 2% 17.311
Total 32% 52% 9% 4% 2% 34.589
Alder Under 25 år 40% 46% 8% 3% 3% 1.705
25-34 år 35% 51% 8% 4% 2% 7.638
35-44 år 33% 51% 9% 4% 2% 9.133
45-54 år 29% 54% 10% 5% 3% 10.028
55 år eller derover 31% 53% 9% 5% 3% 7.962
Total 32% 52% 9% 4% 3% 36.466
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 31% 51% 10% 5% 3% 9.654
Øvrige Sjælland 33% 51% 9% 5% 3% 5.041
Fyn og Sydjylland 34% 52% 8% 4% 2% 8.118
Midtjylland 32% 53% 9% 4% 2% 8.862
Nordjylland 31% 54% 9% 4% 2% 4.445
Udlandet 33% 46% 12% 5% 3% 317
Total 32% 52% 9% 4% 3% 36.437
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 35% 47% 9% 5% 4% 5.808
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 30% 51% 11% 5% 4% 1.624
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 36% 50% 9% 3% 2% 2.475
Erhvervsuddannelse 32% 54% 8% 4% 2% 10.096
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 32% 53% 9% 4% 2% 5.052
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 32% 53% 9% 5% 2% 7.232
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 30% 53% 10% 5% 2% 3.386
Ph.d., Master mv. 31% 49% 11% 7% 2% 691
Total 32% 52% 9% 4% 3% 36.364
Beskæf-
tigelses-
status
I job 27% 54% 10% 5% 3% 10.281
Selvstændig, freelance 29% 49% 11% 7% 4% 489
I midl. el. opsagt stilling 25% 58% 11% 5% 2% 1.166
Under uddannelse 34% 46% 11% 6% 3% 821
Ledig dimittend (nyuddannet) 35% 52% 8% 4% 1% 797
Ledig på dagpenge 35% 52% 8% 4% 2% 14.367
Ledig på kontanthjælp 42% 43% 8% 4% 3% 1.497
I job med suppl. dagpenge 35% 51% 8% 4% 2% 1.655
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 35% 51% 9% 3% 2% 2.247
På efterløn el. pensionist 29% 53% 9% 4% 5% 627
Andet 30% 49% 12% 5% 4% 2.134
Total 32% 52% 9% 4% 3% 36.081
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 32% 52% 9% 4% 3% 33.120
Nej 29% 54% 9% 5% 3% 3.430
Total 32% 52% 9% 4% 3% 36.550

 

Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet
Meget
enig
Over-
vejende
enig
Over-
vejende
uenig
Meget
uenig
Ved
ikke
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 21% 53% 15% 8% 4% 17.130
Kvinde 26% 54% 12% 5% 4% 17.214
Total 23% 53% 14% 6% 4% 34.344
Alder Under 25 år 27% 45% 16% 7% 4% 1.692
25-34 år 23% 50% 16% 7% 3% 7.597
35-44 år 24% 53% 13% 6% 4% 9.072
45-54 år 22% 55% 14% 6% 4% 9.951
55 år eller derover 24% 55% 11% 6% 5% 7.863
Total 23% 53% 14% 6% 4% 36.175
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 20% 51% 16% 8% 4% 9.569
Øvrige Sjælland 25% 52% 13% 7% 4% 4.994
Fyn og Sydjylland 26% 53% 12% 5% 3% 8.066
Midtjylland 24% 55% 13% 5% 4% 8.801
Nordjylland 24% 55% 12% 6% 3% 4.407
Udlandet 25% 46% 16% 8% 4% 312
Total 23% 53% 14% 6% 4% 36.149
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 28% 48% 13% 6% 5% 5.712
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 26% 51% 13% 6% 4% 1.599
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 26% 53% 12% 6% 4% 2.451
Erhvervsuddannelse 25% 55% 12% 5% 3% 10.047
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 24% 54% 13% 6% 3% 5.032
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 21% 53% 14% 7% 4% 7.191
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 15% 54% 19% 8% 5% 3.364
Ph.d., Master mv. 15% 51% 20% 10% 5% 688
Total 23% 53% 14% 6% 4% 36.084
Beskæf-
tigelses-
status
I job 21% 53% 14% 7% 5% 10.179
Selvstændig, freelance 15% 52% 16% 10% 7% 483
I midl. el. opsagt stilling 19% 58% 15% 5% 4% 1.154
Under uddannelse 26% 46% 16% 8% 4% 816
Ledig dimittend (nyuddannet) 19% 55% 16% 7% 3% 794
Ledig på dagpenge 25% 54% 13% 5% 3% 14.286
Ledig på kontanthjælp 31% 45% 13% 8% 3% 1.472
I job med suppl. dagpenge 28% 52% 12% 6% 3% 1.636
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 26% 53% 13% 5% 2% 2.234
På efterløn el. pensionist 21% 54% 13% 7% 5% 621
Andet 23% 50% 14% 8% 5% 2.118
Total 23% 53% 14% 6% 4% 35.793
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 24% 53% 14% 6% 4% 32.860
Nej 19% 54% 14% 7% 5% 3.395
Total 23% 53% 14% 6% 4% 36.255

 

På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed.
    På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker
Meget
enig
Over-
vejende
enig
Over-
vejende
uenig
uenig Ved ikke Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 7% 26% 26% 25% 15% 17.144
Kvinde 10% 31% 25% 18% 17% 17.206
Total 9% 28% 25% 22% 16% 34.350
Alder Under 25 år 15% 30% 22% 16% 17% 1.694
25-34 år 9% 26% 25% 27% 13% 7.603
35-44 år 9% 28% 25% 23% 15% 9.085
45-54 år 8% 28% 26% 21% 16% 9.935
55 år eller derover 8% 31% 25% 17% 18% 7.851
Total 9% 28% 25% 22% 16% 36.168
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 7% 22% 27% 30% 13% 9.575
Øvrige Sjælland 8% 29% 27% 21% 15% 4.986
Fyn og Sydjylland 10% 31% 25% 18% 16% 8.053
Midtjylland 9% 31% 24% 19% 18% 8.811
Nordjylland 9% 31% 25% 17% 18% 4.406
Udlandet 16% 32% 19% 21% 13% 312
Total 9% 28% 25% 22% 16% 36.143
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 13% 33% 23% 12% 20% 5.697
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 12% 32% 23% 15% 18% 1.597
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 10% 31% 23% 19% 17% 2.461
Erhvervsuddannelse 8% 32% 25% 17% 17% 10.040
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 8% 28% 27% 23% 14% 5.030
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 7% 25% 26% 28% 14% 7.193
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 5% 17% 28% 39% 11% 3.375
Ph.d., Master mv. 4% 17% 25% 42% 11% 689
Total 9% 28% 25% 22% 16% 36.082
Beskæf-
tigelses-
status
I job 8% 28% 23% 20% 21% 10.178
Selvstændig, freelance 6% 20% 26% 29% 19% 485
I midl. el. opsagt stilling 7% 30% 25% 21% 18% 1.160
Under uddannelse 13% 32% 21% 16% 19% 812
Ledig dimittend (nyuddannet) 7% 22% 25% 36% 10% 794
Ledig på dagpenge 8% 29% 27% 24% 12% 14.295
Ledig på kontanthjælp 13% 28% 25% 21% 14% 1.468
I job med suppl. dagpenge 9% 31% 24% 19% 16% 1.635
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 9% 31% 27% 21% 12% 2.232
På efterløn el. pensionist 9% 32% 23% 15% 21% 619
Andet 9% 27% 23% 19% 21% 2.113
Total 9% 28% 25% 22% 16% 35.791
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 9% 29% 25% 22% 15% 32.854
Nej 7% 27% 24% 21% 21% 3.397
Total 9% 28% 25% 22% 16% 36.251

 

Jobnet øger mine muligheder for at få et job
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Jobnet øger mine muligheder for at få et job
Meget
enig
Over-
vejende
enig
Over-
vejende
uenig
Meget
uenig
Ved
ikke
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 9% 31% 23% 23% 14% 17.165
Kvinde 10% 31% 21% 19% 19% 17.215
Total 10% 31% 22% 21% 17% 34.380
Alder Under 25 år 16% 34% 21% 16% 14% 1.699
25-34 år 10% 31% 22% 22% 15% 7.592
35-44 år 10% 31% 22% 22% 16% 9.081
45-54 år 9% 32% 21% 21% 17% 9.958
55 år eller derover 8% 31% 22% 20% 20% 7.880
Total 10% 31% 22% 21% 17% 36.210
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 8% 27% 23% 27% 15% 9.573
Øvrige Sjælland 10% 30% 23% 22% 16% 4.995
Fyn og Sydjylland 11% 33% 22% 17% 17% 8.079
Midtjylland 10% 34% 20% 18% 18% 8.812
Nordjylland 9% 32% 21% 19% 19% 4.415
Udlandet 18% 35% 16% 17% 14% 313
Total 10% 31% 22% 21% 17% 36.187
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 13% 31% 21% 17% 18% 5.727
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 13% 32% 20% 19% 17% 1.601
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 12% 35% 20% 16% 17% 2.460
Erhvervsuddannelse 9% 34% 22% 18% 17% 10.042
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 9% 31% 22% 21% 17% 5.027
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 9% 30% 21% 24% 16% 7.194
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 5% 23% 24% 33% 15% 3.381
Ph.d., Master mv. 5% 21% 25% 34% 14% 688
Total 10% 31% 22% 21% 17% 36.120
Beskæf-
tigelses-
status
I job 10% 31% 21% 20% 18% 10.191
Selvstændig, freelance 10% 23% 22% 30% 15% 483
I midl. el. opsagt stilling 8% 31% 24% 18% 19% 1.158
Under uddannelse 14% 32% 21% 15% 18% 816
Ledig dimittend (nyuddannet) 8% 27% 25% 25% 15% 795
Ledig på dagpenge 9% 32% 22% 21% 16% 14.305
Ledig på kontanthjælp 13% 31% 21% 21% 14% 1.468
I job med suppl. dagpenge 10% 33% 20% 20% 17% 1.639
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 10% 28% 22% 23% 17% 2.233
På efterløn el. pensionist 8% 29% 23% 23% 18% 619
Andet 10% 30% 20% 21% 20% 2.121
Total 10% 31% 22% 21% 17% 35.828
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 10% 31% 22% 21% 17% 32.897
Nej 9% 30% 20% 22% 18% 3.396
Total 10% 31% 22% 21% 17% 36.293

 

Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Fordelt efter køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og CVets tilgængelighed
    Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet?
Meget
tilfreds
Overvej-
ende
tilfreds
Overvej-
ende
utilfreds
Meget
utilfreds
Ved
ikke
Total
    Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal
Køn Mand 10% 57% 17% 8% 8% 17.329
Kvinde 15% 61% 12% 4% 9% 17.322
Total 12% 59% 14% 6% 8% 34.651
Alder Under 25 år 17% 58% 13% 6% 6% 1.705
25-34 år 11% 59% 16% 7% 7% 7.663
35-44 år 14% 58% 14% 7% 8% 9.159
45-54 år 12% 60% 14% 6% 9% 10.039
55 år eller derover 11% 61% 13% 5% 10% 7.988
Total 12% 59% 14% 6% 8% 36.554
Bopæls-
region
Hovedstaden og Bornholm 10% 55% 18% 8% 9% 9.680
Øvrige Sjælland 12% 60% 14% 6% 7% 5.049
Fyn og Sydjylland 14% 61% 12% 5% 7% 8.153
Midtjylland 13% 61% 13% 5% 8% 8.856
Nordjylland 12% 62% 13% 6% 8% 4.461
Udlandet 19% 49% 15% 7% 11% 320
Total 12% 59% 14% 6% 8% 36.519
Uddan-
nelses-
niveau
Grund- eller folkeskole 18% 58% 10% 5% 10% 5.859
Arb.mark.udd. (AMU-kurser) 17% 56% 13% 6% 9% 1.643
Gymnasium, hf, hh, htx, hhx, stx 14% 60% 13% 5% 8% 2.483
Erhvervsuddannelse 12% 63% 12% 5% 7% 10.094
Kort vid.gående udd. (under 3 år) 12% 62% 15% 5% 7% 5.056
Mellemlang vid.gående udd. (fra 3 til 5 år) 10% 58% 16% 7% 8% 7.229
Lang vid.gående udd. (over 5 år) 6% 52% 22% 10% 9% 3.375
Ph.d., Master mv. 7% 48% 22% 12% 11% 694
Total 12% 59% 14% 6% 8% 36.433
Beskæf-
tigelses-
status
I job 11% 58% 15% 7% 10% 10.294
Selvstændig, freelance 7% 50% 17% 14% 13% 484
I midl. el. opsagt stilling 10% 61% 15% 5% 9% 1.168
Under uddannelse 14% 58% 13% 7% 8% 825
Ledig dimittend (nyuddannet) 9% 61% 17% 6% 6% 801
Ledig på dagpenge 13% 62% 14% 5% 6% 14.408
Ledig på kontanthjælp 16% 53% 15% 8% 8% 1.499
I job med suppl. dagpenge 14% 60% 13% 5% 8% 1.656
I aktivering (jobtræn., udd. mv.) 13% 60% 14% 6% 6% 2.256
På efterløn el. pensionist 10% 55% 17% 6% 12% 626
Andet 12% 56% 15% 7% 10% 2.133
Total 12% 59% 14% 6% 8% 36.150
CVets
tilgænge-
lighed
Ja 13% 59% 14% 6% 8% 33.222
Nej 10% 59% 14% 7% 11% 3.419
Total 12% 59% 14% 6% 8% 36.641

Om dig selv:

1. Hvad er dit køn?

2. Hvor gammel er du?

3. Hvilken region bor du i?
(Hvis du bor uden for Danmark, så brug en af de sidste to svarmuligheder)

Spørgsmål 4 vises for de personer, der har svaret ”Hovedstaden og Bornholm” i spørgsmål 3.

4. Hvilken kommune i Hovedstaden eller Bornholm bor du i?

Spørgsmål 5 vises for de personer, der har svaret ”Øvrige Sjælland” i spørgsmål 3.

5. Hvilken kommune på det øvrige Sjælland bor du i?

Spørgsmål 6 vises for de personer, der har svaret ”Fyn og Sydjylland” i spørgsmål 3.

6. Hvilken kommune på Fyn eller i Sydjylland bor du i?

Spørgsmål 7 vises for de personer, der har svaret ”Midtjylland” i spørgsmål 3.

7. Hvilken kommune i Midtjylland bor du i?

Spørgsmål 8 vises for de personer, der har svaret ”Nordjylland” i spørgsmål 3.

8. Hvilken kommune i Nordjylland bor du i?

9. Hvad er din højeste gennemførte uddannelse?

Din jobsituation:

10. Hvad er din nuværende jobsituation?

Hvis du er sygemeldt, på barselsorlov eller anden orlov, så markér den jobsituation, du har orlov/er sygemeldt fra.

For kategorierne “i job”, “selvstændig, freelance”, “under uddannelse”, “på efterløn eller pensionist” og “andet” vises følgende besked:

“Selvom du evt. ikke benytter Jobnet nu, er vi stadigt meget interesserede i dine oplevelser med Jobnet. Derfor beder vi dig besvare resten af skemaet ud fra dine erfaringer, mens du brugte Jobnet”.

Spørgsmål 11 vises for de personer, der har svaret, at deres nuværende jobsituation var ”ledig dimittend (nyuddannet)”, ”ledig på dagpenge”, ”ledig på kontanthjælp”, ”i job med supplerende dagpenge” eller ”i aktivering (jobtrænning, uddannelse mv.)”.

11. Hvor længe har du været ledig siden dit seneste job eller afslutningen på din uddannelse?

12. Hvor lang transporttid vil du maksimalt have til de job du søger?
(tiden er kun angivet den ene vej, ikke retur)

13. Hvilke erhverv søger du job inden for?
(sæt gerne flere krydser)

Din brug af Jobnet:

14. Hvordan bruger du jobnet?

  Ja Nej Ved ikke
Har du oprettet et CV?      
Har du søgt efter jobannoncer?      
Har du lavet en "jobagent"?      
Har du brugt Jobnets supportmuligheder?      

Spørgsmål 15 vises for de personer, der har svaret, at deres nuværende jobsituation var ”i job”, ”selvstændig, freelance”, ”under uddannelse”, ”på efterløn eller pensionist”, ”i midlertidig eller opsagt stilling”, ”andet”.

15. Hvor ofte bruger du Jobnet?

Spørgsmål 16 vises for de personer, der har svaret, at deres nuværende jobsituation var ”ledig dimittend (nyuddannet)”, ”ledig på dagpenge”, ”ledig på kontanthjælp”, ”i job med supplerende dagpenge”, ”i aktivering”.

16. Hvor ofte bruger du Jobnet – ud over at bekræfte aktiv jobsøgning?

17. Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker?

18. Hvor henter du for det meste information om ledige job?
Sæt evt. flere krydser

19. Hvor ofte besøger du i gennemsnit dit jobcenters hjemmeside?

Spørgsmål 20 vises for de personer, der har svaret andre kategorier end ”stort set aldrig” i spørgsmål 19.

20. Hvad læser du om, når du besøger dit lokale jobcenters hjemmeside?
Sæt evt. flere krydser

Spørgsmål 21 vises for de personer, der har svaret, at deres nuværende jobsituation var ”ledig dimittend (nyuddannet ledig)”, ”ledig på dagpenge”, ”ledig på kontanthjælp”, ”i job med supplerende dagpenge” eller ”i aktivering”.

21. Har du haft svært ved at oprette dig som bruger på Jobnet?

Spørgsmål 22 vises for alle de personer, der har svaret, at de har oprettet et CV på Jobnet.

22. Læser du jobforslagene på min side?

Jobnets CV-bank:

Spørgsmål 23 vises kun for respondenter, der har svaret ”ja” til at de har oprettet et CV tidligere i skemaet.

23. Har du fået hjælp til at lave dit CV nogen af disse steder?
Sæt evt. flere krydser

Spørgsmål 24 vises kun for de respondenter, der har svaret ”ja” til at have oprettet et CV.

24. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder?

Spørgsmål 25 vises kun for de respondenter, der svarer ”Ja, én gang” eller ”Ja, flere gange” i spørgsmål 24.

25. Kontaktede du de virksomheder som rettede henvendelse til dig?

Spørgsmål 26 vises kun for de respondenter, der svarer ”Nej” i spørgsmål 25.

26. Hvorfor kontaktede du ikke den virksomhed, der rettede henvendelse?
Sæt evt. flere krydser

Søgning i jobbanken:

Spørgsmål 27 vises kun for de respondenter, der har svaret ”ja” til, at de har søgt efter jobannoncer tidligere i skemaet.

27. Hvor ofte finder du job på Jobnet, der er relevante for dig?

Spørgsmål 28 vises kun for de respondenter, der har svaret ”ja” til, at de har søgt efter jobannoncer tidligere i skemaet

28. Hvor mange job søger du på en typisk måned?

  Ingen 1-5   6-10 11-20 21-30 Mere end 30
Fra Jobnet            
Fra andre kilder            

Spørgsmål 29 vises kun for de respondenter, der har svaret ”ja” til, at de har søgt efter jobannoncer tidligere i skemaet

29. Hvordan har du søgt job, du har fundet på Jobnet?
Sæt evt. flere krydser

Jobtilbud som følge af jobsøgning i Jobnet:

Spørgsmål 30 og 31 vises kun for de respondenter, der har svaret ”ja” til, at de har enten har oprettet et CV, har søgt efter jobannoncer eller har lavet en Jobagent tidligere i skemaet.

30. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?

31. Har du fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV?

Jobnets brugervenlighed:

32. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed?

Vurdering af Jobnet:

33. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn.

   Meget
enig
Over-
vejende
enig
Over-
vejende
uenig
Uenig Ved
ikke
Det er let for mig at oprette et CV på Jobnet          
Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnet          
På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker          
Jobnet øger mine muligheder for at få et job          

Samlet vurdering af Jobnet:

34. Hvordan tilfreds er du generelt med Jobnet?

35. Hvordan synes du Jobnet kan blive bedre?
Kommentarfelt.