Møder du udenlandsk arbejdskraft

27. januar 2010
Nyhed billede

Kursus: Møder du udenlandsk arbejdskraft?


Alle jobcentre inviteres til kursus i mødet med udenlandsk arbejdskraft og international rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen og Workindenmark-centrene udbyder et spændende og aktuelt kursus for medarbejdere i jobcentrene m.fl., som møder udenlandsk arbejdskraft eller på anden måde har international rekruttering på nethinden.

For at klæde alle i jobcentrene på til at kunne vejlede og hjælpe udenlandske jobsøgere og danske virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, tilbyder Arbejdsmarkedsstyrelsen og Workindenmark-centrene, i samarbejde Rambøll Management, et kursus som sætter fokus på jobcentrenes service til udenlandske jobsøgere og danske virksomheder, der vil rekruttere internationalt. Kurset vil give deltagerne viden, redskaber og netværk, som deltagerne vil kunne trække på i deres håndtering af henvendelser fra udenlandske borgere mv. Herudover vil deltagerne blive introduceret til den kommende subsite; jobcenter.workindenmar.dk, som er et nyt elektronisk hjælperedskab for jobcentermedarbejdere, når de skal løse deres opgaver.

Læs invitationen her til kursus i International rekruttering

 

Yderligere information

Kontakt International rekruttering på tlf. 35 28 81 00. Du kan også sende en mail til ams@ams.dk.