Alle jobcentre inviteres til kursus om den nye matchmodel
29. september 2009
Arbejdsmarkedsstyrelsen har, i tæt samarbejde med flere jobcentre, udviklet en ny og forbedret matchmodel, som træder i kræft i marts 2010.
For at klæde alle i jobcentrene på til at kunne arbejde med den nye model tilbyder Arbejdsmarkedsstyrelsen hermed, i samarbejde med Deloitte og COK, at alle jobcentre kan sende medarbejdere på heldagskursus i den nye model. Kurserne afholdes over mange forskellige dage og forskellige steder i landet, så flest muligt kan deltage. I alt udbydes 2000 kursuspladser. Pladserne er fordelt til jobcentrene efter antal ydelsesmodtagere, jf. vedlagte oversigt.