Resultatrevisionen
Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år.
Formålet er at vise resultaterne af deres indsats, herunder:
- Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre.
- Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen.
- Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed på www.jobindsats.dk til brug for udarbejdelsen af resultatrevisionen. Resultatrevisionen består af fire dele på www.jobindsats.dk ud fra hvilke jobcentrene kommenterer på deres indsats og resultater:
Resultatoversigten, hvor de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet på én A4 side. Desuden sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre.
Besparelsespotentialet, der viser hvor mange penge jobcentret potentielt kan spare på forsørgelse. Desuden bliver jobcentret klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen.
Scorecard, ministermål, der giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling i jobcentret for hvert af beskæftigelsesministerens årlige mål. Resultaterne sammenholdes med resultaterne for sammenlignelige jobcentre.
Scorecard, indsats, der viser hvor store andele af beskæftigelsesindsatsen der gives til tiden i alle landets jobcentre. Jobcentrene rangordnes efter deres evne til at leve op til minimumskravene til indsatsen.
Yderligere information
Kontakt Styring af jobcentre på telefon 3528 8124 eller send en mail til
ams@ams.dk