Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Ved større afskedigelser forstås afskedigelse af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.
Beskæftigelsesministeren kan dog se bort fra betingelsen om større afskedigelser, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang. Det regionale beskæftigelsesråd skal i givet fald skriftligt søge ministeren om dispensation.
Ansøgning om midler
Virksomheden og jobcenteret udarbejder i samarbejde en ansøgning om varslingsmidler, som blandt andet beskriver, hvilke initiativer der søges midler til. Ansøgningen sendes til beskæftigelsesregionen.
Hvilke aktiviteter kan varsling'
s midler anvendes til?
- Jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden
- Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.
Mht. opkvalificering er det en betingelse, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Eksempler på andre initiativer midlerne kan bruges til:
- Frikøb af medarbejdere i et jobcenter, og
- etablering og drift af IT-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer
Der er afsat 25 mio. kr. til en supplerende varslingsindsats frem til december 2011. Med den ekstra varslingsindsats kan der i forbindelse med større varslinger også ydes en indsats for de varslede personer efter opsigelsesperiodens udløb.
Plan kan undarbejdes for nyt arbejde
Personer, der er omfattet af en varslingsindsats i forbindelse med større afskedigelser, har ret til en plan for, hvordan de hurtigst muligt kan får ny arbejde. Anmodningen om en plan skal ske i opsigelsesperioden, og jobcentret skal udarbejde planen senest 2 uger efter, at personen har bedt om det.
Yderligere information?
Kontakt din beskæftigelsesregion.
Hvis du herefter har behov for yderligere information, så kontakt Juridisk Koordination på tlf. 35 28 81 00.