Jobindsats.dk er Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik-portal. Jobindsats.dk er offentligt tilgængeligt for alle. Brugerne kan nemt og hurtigt finde de mest opdaterede resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det giver mulighed for at sammenligne indsatsen og resultaterne på tværs af kommuner og regioner. Den omfattende samling af tal på Jobindsats.dk omhandler alle situationen og indsatsen over for personer, som ikke er i job.
Jobindsats.dk giver adgang til tal, der kan bruges på to måder:
- Til at få overblik over indsatsen i kommuner eller jobcentre vha. fx resultatoversigten
- Til detaljerede og dybdegående analyser i databanken
Jobindsats udvikles og udvides løbende for at være i takt med beskæftigelsesområdet.
Jobindsats.dk indeholder tal på blandt andet følgende områder:
Sygedagpenge (siden august 2004)
Indsatsen over for forsikrede ledige (siden april 2005)
Befolkning og arbejdsmarked
Den kommunale beskæftigelsesindsats
Resultatoversigt og -revision
Indsatsen over for etniske minoriteter
Indsatsen over for ledige på kanten af arbejdsmarkedet
Politikere, ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentrene får med jobindsats.dk løbende et overblik over, hvordan det går med at få ledige i job samt den generelle situation på arbejdsmarkedet. De kan følge effekten og resultaterne af den lokale, regionale og landsdækkende indsats . Jobindsats.dk giver et overblik over, hvem der gør det godt, og hvem gør det mindre godt og et billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Målet med jobindsats.dk er, at politikere, ledere og medarbejdere får et bedre grundlag, når de skal træffe beslutninger og tilrettelægge indsatsen lokalt, regionalt og nationalt.