Your noscript content

Arbejdsmarkedsportalen - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideItForretnings-itArbejdsmarkedsportalen

Arbejdsmarkedsportalen

Arbejdsmarkedsportalen

Med aftalen om en enstrenget kommunal beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft 1. august 2009, overtog kommunerne ansvaret for it-understøttelsen af beskæftigelesindsaten for forsikrede ledige. Det er forventningen at it-understøttelsen er fuldt kommunaliseret i december 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen forbereder derfor lukningen af Arbejdsmarkedsportalens brugergrænseflade. Lukningen af Arbejdsmarkedsportalens brugergrænseflade er fastsat til den 12. december 2011.

Efter denne dato vil medarbejderne i Jobcentrene og hos Andre Aktører ikke have adgang til Arbejdsmarkedsportalen.

Arbejdsmarkedsportalen er et webbaseret sagsbehandlerværktøj til brug for Jobcentre, a-kasser og Andre aktører i forbindelse med tilrettelæggelse, forvaltning og opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at lave diverse beregninger og udtræk i forhold til fx minimumskontakt, CV-samtaler og bonusafregning for andre aktører. Desuden er der udviklet et særligt modul til at understøtte visitation og et modul til kommunikation mellem jobcentre og Andre aktører.

Der er følgende services i Arbejdsmarkedsportalen:

  • forsørgelseshistorik på personniveau
  • visitationsværktøj
  • tællere til brug for opfølgning på kontaktforløb og aktiveringsindsatsen
  • opfølgning på minimumskrav
  • effekt af aktivering
  • kommunikationsmodul til jobcentres dialog med Andre aktører
  • bonusafregningsmodul til aflønning af Andre aktører og andre udbydere

Brugere skal certificeres for at få adgang til de data i Arbejdsmarkedsportalen, der er relevante for aktørerne i beskæftigelsesindsatsen, fx om ledige tilmeldt i et jobcenter eller om ledige medlemmer af en konkret a-kasse.

 
 

Spørgsmål vedr. Det fælles Datagrundlag

Supportenheden:
Telefon: 70 25 89 25
mandag til fredag kl. 8.00 - 14.00
amportalen@ams.dk