AMS Logo

Nyhedsbrev fra den digitale budget og konteringsvejledning

Nr. 6, december 2011

Hermed udsendes det sjette nyhedsbrev fra den digitale budget- og konteringsvejledning.

Hvad er nyt?

Under opgørelsen af rådighedsbeløbet er der lagt informationer ud om 2011 og 2012. For 2011 er der også lagt et excelark ud, som viser antallet af helårspersoner, der tæller med i opgørelsen af rådighedsbeløbet fordelt på kommuner. Informationerne i excelarket er på nuværende tidspunkt opdateret til og med september måned. Arket vil løbende blive opdateret indtil februar måned, hvor opgørelsen, som skal lægges til grund for den endelige refusionsopgørelse, vil blive låst og lagt ud.

Som følge af ovenstående er siden med informationer om uddannelsesydelse nedlagt, da disse oplysninger nu er indeholdt i excelarket med opgørelsen af helårspersoner omfattet af rådighedsbeløbet.

I 2012 vil tilsvarende oplysninger vedrørende 2012 naturligvis løbende blive gjort tilgængelige. Desuden vil vejledning 9165 om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering blive opdateret i det nye år.

Finanslov 2012
Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at udarbejde et notat om betydningen af de enkelte elementer i aftale om finansloven for 2012 på beskæftigelsesområdet. Det vil blive lagt på bloggen på Effektivindsats.dk primo januar. I forlængelse af den kommende vedtagelse af finansloven for 2012 fjernes siden om refusionsændringer pr. 1. januar 2011, som var et resultat af finansloven for 2011.

Aftale om finansloven for 2012, herunder særligt de elementer, der sikrer kommunerne mere fleksible muligheder for at planlægge og gennemføre aktiveringsindsatsen, har betydning for kommunernes medfinansiering af udgifterne til dagpenge i 2012. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt et brev til de kommunale refusionsdatabehandlere om de ændringer i reglerne, som påvirker medfinansieringsopgørelserne. Brevet kan læse under 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige.

Effektivindsats.dk 
I januar måned vil der komme nye mastere for 2012 med opdaterede priser, ledighedsskøn og forslagsværdier til aktiveringsgrad.

6 ugers selvvalgt uddannelse
Der er udsendt en orientering om satsregulering af prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse til alle jobcentre og a-kasser.

Endelig kan vi informere om, at kurset ”Økonomien i den kommunale beskæftigelsesindsats” for jobcentermedarbejdere vil blive afholdt igen i 2012.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Med venlig hilsen
6. kontor – Økonomistyring og Personale
Arbejdsmarkedsstyrelsen

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen | Holmens Kanal 20 | 1060 København K | Tel: 35 28 81 00 | ams@ams.dk