Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Revalidering kan ske enten i form af forrevalidering eller - når det erhvervsmæssige sigte er afklaret - revalidering efter en særlig jobplan.
Aktiviteterne kan fx være arbejdsprøvning, uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Den økonomiske hjælp kan være kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse. Det vil også kunne være ansættelse med løntilskud i visse situationer.