Your noscript content

Seniorer - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideBorgerserviceSeniorer

Seniorer

Seniorer

Seniorjob

Du har måske ret til et seniorjob i din bopælskommune, hvis du er senior, og din ret til dagpenge er udløbet.

Udløber din dagpengeret tidligst 5 år før, du når efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob, når din dagpengeret er udløbet. Det er en betingelse for din ret til et seniorjob, at du:

·         fortsat er medlem af en a-kasse

·         fortsat indbetaler efterlønsbidrag

·         vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når du når efterlønsalderen, dvs. vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen.

Du kan se din efterlønsalder her:  http://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser/Efterloen/Hvad%20betyder%20reformen%20for%20dig.aspx

Når du er ansat i et seniorjob, er der ikke krav om, at du skal være aktivt arbejdssøgende. Du skal dog stadigvæk stå til rådighed for henvist arbejde, og du skal derfor forsat have et aktivt CV på Jobnet.

Kontaktoplysninger

Du kan få mere at vide om seniorjobordningen i din a-kasse eller ved at kontakte din kommune.

 

Seniorjob  

 

Seniorjob - hvordan?

Hvordan får jeg et seniorjob?

Du skal selv søge kommunen om at blive ansat i et seniorjob. Din bopælskommune skal have modtaget din ansøgning om seniorjob senest 2 måneder efter, at din dagpengeret er udløbet. Du kan tidligst søge om et seniorjob 3 måneder før, din dagpengeret udløber.

Har kommunen pligt til at ansætte?

Har kommunen pligt til at ansætte mig i et seniorjob?

Ja, din bopælskommune har pligt til at ansætte dig i et seniorjob, hvis du opfylder betingelserne. Kommunen har pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest 2 måneder efter den dag, hvor du har ansøgt om et seniorjob. Du kan tidligst få et seniorjob dagen efter, at din dagpengeret er udløbet. Kommunen skal betale dig en kompensation, hvis de ikke ansætter dig i et seniorjob inden for fristen.

Seniorjob - arbejdsvilkår

Hvilken løn- og arbejdsvilkår gælder ved ansættelse i et seniorjob?

I et seniorjob gælder de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde eller de vilkår, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med dig og under hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Er du fuldtidsforsikret, skal kommunen tilbyde dig et seniorjob på fuld tid. Er du deltidsforsikret, skal du tilbydes et deltidsjob.

Varighed

Hvor længe kan jeg være ansat i et seniorjob?

Din ansættelse i seniorjobbet ophører den dag, du når efterlønsalderen. Ansættelsen ophører desuden, hvis du afslår et rimeligt arbejde, som du er blevet henvist til af jobcenteret, eller hvis du ikke længere vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen - hvis du fx har meldt dig ud af din a-kasse eller ikke længere indbetaler dine medlems- eller efterlønsbidrag.