Nedsættelse af hjælpen
Nedsættelse af hjælpen som følge af ”loftet”
Når en person har modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk, bliver den pågældende omfattet af loftet over den samlede hjælp.
Det betyder, at hvis den samlede hjælp (kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik) overstiger et vist beløb, bliver boligstøtten og/eller den særlige støtte nedsat.
Se hvordan loftet beregnes i vejledning om loftet.
Nedsættelse af kontanthjælpen som følge af ”500 kroners reglen”
Er en person gift, og modtager ægteparret kontanthjælp, får ægtefællerne som udgangspunkt hver nedsat kontanthjælpen med et vist beløb. Dette sker, når én af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk. Hvis nedsættelsen ikke kan ske hos den ene, sker nedsættelsen hos den anden. Kontanthjælpen bliver kun nedsat, hvis ægteparret modtager kontanthjælp på de høje satser (”voksensatser”).
Kommunen afgør, om hjælpen skal nedsættes.
Kontakt derfor kommunen, hvis der behov for flere oplysninger. Kommunen har pligt til at vejlede om reglerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen vejleder generelt om reglerne, men kan ikke gå ind i den konkrete sag.