Kommunerne afgør, om borgerne har ret til kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse, fleksjob, ledighedsydelse og særlig ydelse samt vejleder borgerne om deres retsstilling.
Kommunernes afgørelser kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.
Hvis sagen har principiel eller generel betydning, kan den efterfølgende indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen antager ofte sager til principiel behandling, fordi lovgivningen eller praksis er blevet ændret.
Kommunen kan få vejledning om reglerne i beskæftigelsesankenævnene og hos Ankestyrelsen.