Det fælles driftsloft og opgørelsen af rådighedsbeløbet
Kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere m.fl. har siden 1. januar 2011 været underlagt et fælles driftsloft.
Driftsloftet på 14.097 kr. pr. helårsperson i målgruppen er en øvre ramme for, hvor store driftsudgifter (rådighedsbeløb), kommunen kan hjemtage refusion af. Ud fra antallet af helårspersoner beregnes kommunens rådighedsbeløb. Kommunen får 50 pct. refusion af driftsudgifterne op til og med rådighedsbeløbet. Overskrides kommunens rådighedsbeløb, gives der ikke refusion, hvilket svarer til at kommunens effektive refusionsprocent bliver mindre end 50 pct.
Eksempel:
En kommune har 1.000 helårspersoner, hvilket giver dem et rådighedsbeløb på 14.097.000 kr. (1.000 x 14.097 kr.). Kommunen kan dermed maksimalt hjemtage 50 pct. af 14.097.000 kr. svarende til 7.048.500 kr. i refusion. Kommunen har haft faktiske udgifter for i alt 16,0 mio. kr. og overskrider sit rådighedsbeløb. Kommunen kan derfor ”kun” hjemtage den maksimale refusion på 7.048.500 kr. og ikke 50 pct. af sine udgifter (8,0 mio. kr.). Kommunens effektive refusionsprocent bliver 44 pct.
Det fælles driftsloft blev etableret 1. januar 2011. Før 2011 var der to separate driftslofter for hhv. kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige.
Under de enkelte år kan du læse mere om opgørelsen af rådighedsbeløbet, herunder antallet af helårspersoner, som indgår.
2012
2011
2010
Vedrørende opgørelsen af rådighedsbeløbet i 2011 og antallet af helårspersoner
Med henblik på den endelige beregning af kommunernes rådighedsbeløb har Arbejdsmarkedsstyrelsen lagt en fastlåst kommunefordelt opgørelse over antallet af bruttoledige i 2011.